Not even the sun can make me happy. ~ Jacob

Omkring alt det med skammeren, kunnne Jacob føle sig en smule ubrugelig, han forstod det jo ikke helt præcis og det ville han aldrig komme til, men alligevel hvis hun ønskede at snakke om det, så ville han gerne være der for hende og lytte til hende. Selv hvis skammerens historie ikke angik ham, så var han mere nysgerrig end nogensinde før for at vide hvordan det hele forgik. Lige siden den da hun havde fortalt ham om sin evne, havde han været facsineret omkring den. Han smilte stadig ved tanken, kiggede nysgerrigt på hende da hun fortalte ham videre om det.
"Altså jeg.. jeg forstod ikke så meget, men jeg læste noget om hvem der er de rigtige skammer osv," fortalte han og kiggede fortsat på hende, også selvom hun ikke ville have øjenkontakt, han ville kigge på hende alligevel. Engang imellem kiggede han dog væk, men så ellers tilbage på hende igen. "det må være forvirrende, men samtidig så spændende," Han tog en dyb indånding, inden han rejste sig op og lagde armene på kors, kiggede ud af vinduet. "Der er så meget.. Jeg er ked af at jeg ikke forstår alt det med skammeren,"

Det kunne være svært at holde styr på alt det med Skammerne, men det lykkedes Nille nogenlunde. Det var svært at forstå, for mange, selv Nille havde haft svært ved at forstå det i starten. Hun trak dynen lidt væk fra ansigtet, dynen havde jo nærmest dækkede hende helt. Hun kiggede på ham med de lysende blå øjne. Hun så lidt ned. Hun skilte læberne let.
"Det er svært at forstå for mange... Det havde det også været for mig." Hviskede hun lavt og lukkede øjnene kort. Hun gemte sig helt under dynen igen og krympede sig nærmest hele sammen. Hun åbnede øjnene og trak dynen helt af sig så den landede på gulvet. Hun satte sig lidt mere op. "Det er det." Sagde hun og kiggede spørgende på ham da han rejste sig op. "Du skal ikke være ked af det. Du er bare ikke en Skammer, hvilket er forståeligt nok at du så ikke forstår vores fortid."

Han var ikke en skammer.. Nej, det var han langt fra og hvis han havde haft den evne, ville han sikkert ikke kunne have styret den, det var helt garanteret. Han sukkede og kiggede om på hende, bemærkede dynen var væk og smilte over at hun var kommet en lille smule mere frem, så hun ikke gemte sig for ham mere, eller hvad man nu kunne sige. Der var så meget han ville spørge hende om, men han undlod spørgsmålene, da det sikkert var dumme spørgsmål for hende alligevel. Han smilte kærligt til hende, inden han gik hen og satte sig ved siden af hende, en lille smule tættere på hende end sidste gang.
"men, heldigvis er der så meget andet jeg forstår," hviskede han til hende og kiggede kort ind i hendes smukke øjne, inden han lod sine kolde læber ramme hendes ubeskyttede hals. Drillende og blidt kyssede han hende op og ned af halsen, for derefter at kysse hendes kindben.

Nille så tomt fremfor sig. Hun havde ingen tanker lige nu. Hendes blik var faktisk på madrassen, lidt derved fodenden. Hun havde armene om sig selv, med ryggen mod væggen og stadig det tomme blik, heller intet smil var der ved hendes læber. Hun lukkede øjnene da han satte sig ved siden af hende. Hun var ligeglad med om han stilkede spørgsmål, eller ej. Han måtte gerne. Hun var ligeglad, hun ville svare så godt hun kunne på spørgsmålene. Hun åbnede øjnene da han hviskede.
"Ja, så du er ikke helt håbløs." Hun smilede svagt, lidt en drillende tone i hendes stemme. Hun kiggede ind i hans øjne, dog lidt modvilligt, grundet hendes evne. Hun var stadig noget... Tøvende på grund af den. Hun blottede automatisk hendes hals. Hun skilte sine læber let ad og et nydende suk forlod hendes læber. Hun lukkede øjnene.

Han smilte drillende, en smule udfordrene over det hun sagde til ham, specielt fordi hun selv brugte en lille drillende tone i hendes stemme. Måske skulle han se om han kunne drille hende lidt, eller se om han kunnne bruge sin charme, bare for at få et smil på hendes kønne læber.
"Selvfølgelig er jeg ikke det," hviskede han og kørte sine læber op til hendes øreflippe, som han blidt nappede i. "Det har jeg vel heller aldrig været vel?" Hans tone lege var også en smule drillende, men det lå jo til ham at være en smule drillende. Drillende og pirrende, kørte han sine læber ned af hendes blottede hals og lod derefter kører dem op til hendes læber, som han også kyssede blidt. Forsigtigt lod han sin ene hånd kører om til hendes hofte, så han forsigtigt trak hende tættere på sig.

Hans drillende, lidt udfordrende, smil fik hende til at se genert ned. Genert... Hun var noget anderledes lige nu. Som en anden Nille. Det trak lidt i hendes ene mundvige, et lille bitte smil. Hun kiggede på ham igen med sine lysende blå øjne.
Endnu et nydende suk forlod hendes læber mens hun lukkede sine øjne. "Mhm.. Jo, det har du nok." Svarede hun drillende og grinede lavt. Hun grinede lavt og blottede sin hals, for at han fik mere plads. Hun kyssede blidt hans læber og smilede svagt mod hans læber. Hun lagde armene om hans nakke. "Jeg elsker dig." HViskede hun mod hans læber.

Havde han været håbløs? Det kunne da ikke passe kunne det? overfor andre havde han nok jo, men overfor Nille kunne han da ikke finde nogen tidspunkter hvor han havde været håbløs, eller også kunne han bare ikke huske dem eller ønskede at glemme dem. Der var egentlig flere forskellige måder at se håbløs på, så hvilken en af dem mente hun mon at han havde været? Han skubbede tankerne væk og fokuserede i stedet på at skulle svarer hende tilbage med en ligeså drillende komentar. Til at starte med, klukkede han bare over det hun havde sagt, inden han endelig vidste hvad han skulle svarer hende.
"Så det har jeg? Det kan jeg slet ikke huske," hviskede han drillende imod hendes læber, for derefter at kysse hende blidt igen og trække hende tættere på sig. Han elskede at have hende tæt på sig og mærke hendes tilstedeværelse. "jeg elsker også dig," Imens de ord blev sagt, kiggede han hende i øjnene og lod sine tanker forsvinde, lod alt være rettet imod hende. Han lukkede blidt sine øjne i igen og kyssede hendes læber endnu engang, denne gang en smule mere inderligt.

Hun havde nu ment at han nok havde været håbløs engang, ikke at han havde været det overfor hende, så vidt hun huskede. Faktisk, nu man tænkte over fortiden... Var det længe siden Nille havde set Victoria. Gad vide om hun var død? Det samme gjaldte lily, men hun vidste nok at hvis Nille så hende igen, ville Nille med garanti dræbe hende. Skilt havde aldrig givet Nille andet end smerte, sorg og ulykkelighed. Nille havde samtidig også den skræk for at hendes fjender ville bruge Caroline eller Jacob mod hende. Det ville hun ikke kunne bære.. Hvis det skete bare en gang, ville Nille afslå al form for kontakt med dem, for at beskytte dem. Det ville være hvad hun mente var bedst... Hun kunne slet ikke bære tanken om at Jacob skulle komme til skade på grund af hende. Alene tanken om det fik nu en tåre til at glide ned af hendes kind og lande på madrassen.
"Alle har været håbløs på et tidspunkt." Hviskede hun lavt mod hans dejlige kolde læber. Hun gengældte blidt kysset og nussede hans nakke med den ene hånd. Hun trykkede sig mod ham, for at være ekstra tæt på ham. Hun smilede svagt mod hans læber over hans ord. Hun ville aldrig blive træt af at høre ham sige det til hende... Hun elskede ham højere end noget andet. Hun kiggede blidt på, men så kort ned på grund af vane. Hun lukkede øjnen atter engang da hans læber var på hendes igen. Hun kyssede ham kærligt tilbage mens hun med et drillende smil hev lidt op i hans hættetrøje.

Han bemærkede tåren og forstod ikke hvorfor hun græd, så han havde nær trukket sig tilbage, for at tjekke om hun var okay, men det lod ikke til at han havde gjort noget galt, så han forblev tæt på hende, men sendte hende dog alligevel et bekymret blik.
"Hey, er du okay?" spurgte han og lod en af sine finger stryge forsigtigt hen over hendes kind, der hvor hendes tårer før havde været. Han smilte kærligt og beroligende til hende, inden han lod deres læber være presset sammen igen og nød at have hendes dejlige varme læber på sine egne, da det føltes som om at de kunne smelte under hendes læber. Han elskede den måde hun nussede hans nakke på og trykkede sig tættere imod ham. Tanken om at miste hende gjorde ondt, men det ønskede han heller ikke at tænke på lige nu. Lige nu, ville han bare være hos hende og være der hvis hun havde brug for ham.
"ja, det har de vel," hviskede han imod hendes læber og nappede hende drillende i underlæben, masserede den imellem sine tænder, inden han gav slip og fortsatte med at kysse hende kærligt. Han smilte dog drillende over at hun hev op i hans hættetrøje og drillende kørte han en hånd indunder hendes kjole.

Nille klamrede sig nærmest til ham, han måtte aldrig forlade hende! Det ville hun ikke kunne bære! Hun gemte sit ansigt ved hans hals, i lidt tid. Hun ville simpelthen ikke miste ham. Hun kyssede kort hans hals, mens hun klamrede sig til ham, hun var meget tæt på ham, der var næsten ingen luft mellem dem. Hun lukkede øjnene.
"Ja... Jeg tænkte bare på... Jeg er bange for du en dag kommer til skade på grund af mig." Hviskede hun lavt og bed sig i underlæben. Hun trykkede sine læber mod hans, og lagde igen armene om hans nakke. Hun savnede faktisk på en måde, at være shapeshifter... Men nu skulle hun ikke tænke på at hun ville dø af alderdom. For det kunne hun ikke nu.
"Jeg bliver snart nød til at gå." hviskede hun lavt mod hans læber. Hun kom i tanke om den ide hun havde fået, men var ved at forsvinde. Hun var ved at glemme den... Den var faktisk dukket op mens hun snakkede med Jacob. Hun skulle væk. Ud på en rejse, for at blive sig selv igen.Hun smilede svagt mod hans læber, dog trak hun sig væk for at rejse sig op.

//Hun har ikke kjole på. xD

// My bad xD //

Kom til skade pga. hende? Hvorfor tænkte hun dog på det? Det varmede ham godt nok om hjertet at hun ønskede at beskytte ham og at hun holdte af ham, men han ønskede ikke at det skulle resultere at hun ville forlade ham, blot for at han skulle være i sikkerhed, så ville han heller komme til skade ved at være sammen med hende, end at være i sikkerhed ved at være væk fra hende. Han trykkede hende ind til sig og havde ikke lyst til at give slip på hende, men inden længe trak hun sig væk fra ham og han sendte hende et spørgende blik, da han frygtede en lille smule at hun skulle gå fra ham endnu engang.
"Men.. Hvor vil du hen?" sprugte han hende og rejste sig op, på samme tid med at hun gjorde det. Måske ville han holde hende tilbage og måske ville lade hende gå, det kom helt an på hvor hun skulle hen og hvad hun ville med det. "Og jeg kommer ikke til skade pga. dig, det lover jeg at det aldrig vil ske," han sendte hende et skævt smil.

//Hehe. xD Men out. Er for doven til at skrive et svar. xD//

// Ja du er xD OUT //