Sink or Swim - Marcus

• Tid

22:44

• Sted

Parken

• Vejr

Fint varmt, en smule blæst.

• Omgivelser

Park omgivelser

• Påklædning

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Mørket var faldet på for længst og en vis person havde allerede været ude og jage en god sjat mennesker for denne aften, Loui sad på en bænk midt parkens rolige mørke, han havde stadig blod om munden for sit seneste offer. Et let smil var plantet på hans læber mens han sad der og kiggede rundt på de forskellige steder og diskuterede lidt med sin hjerne, hvor vidt den mørke prik var mørkere end den anden. Intet liv, det vidste han godt, sådan at diskutere med sig selv, hvem pokker gjorde det og så om mørke... Han rystede på hovede af sig selv og grinte af sig selv. Virkelig han havde intet liv, sådan var det bare. Han var vampyr, der var ingen at tale med... Han kunne jo mængde sig med de andre vampyre men han havde det nu fint med at være alene, det var det som han egentlig holdt af, at være alene.. Det var der mange som ikke kunne forstå, for der var da ingen der kunne være alene uden at blive sindssyg, men ser du, Loui var allerede sindssyg fra starten, før han blev vampyr, og lang tid før, han havde altid været en sindssyg stodder så at blive vampyr var egentlig bare prikken over i'et for ham at blive, for der var da ingen grænser, gør hvad du vil, du er vampyr, han kunne gå rundt og nakke hver evig eneste der gik forbi, altså hvis han kunne klare dem der gik forbi, altså hvis det var en dæmon eller en vampyr der var stærkere end ham selv, så kunne han nok ikke, men det var en anden snak.
Loui sad i en sort t-shirt og et par sorte jeans som sad stramt om hans ben og hele vejen op. Han havde et par slidte gummisko på, der var ingen huller, det var ikke på den måde slidte, lad os bare sige at disse gummisko havde været sorte, men nu... Ja så var de faktisk sorte, sådan slidte var de. Hans hår hang ham end af skulderne og hans pande hår gemte hans venstre øje.
Han bevarede stadig smilet på hans læber selvom hans tanker ikke lige var noget at smile over, men Loui havde altid en vis facade oppe som ikke var så let at bryde ned. Han kiggede op på himlen mens han sad på bænken og slappede af inden han skulle hjem igen.

Parken... Ikke just et sted man normalt ville finde Marcus i. Det var for offentligt og for fabrikeret af menneskerne. Som om at naturen udenfor byerne ikke var godt nok? Men efter at have vandret rundt i byen i lang tid var han endt op i parken uden slev at været helt sikker på hvordan. Det skete af og til at hans tanker optog ham for meget. Tit havde det noget at gøre med hvad han skulle tage sig til, og andet omhandlede næsten altid penge. Ikke fordi han havde brug for dem som så, men det var stadig en vigtig faktor for ham, da han havde brug for et sted for sig selv. Hvor han kunne være i fred for andre. Han havde altid været på egen hånd. Selv den gang han stadig havde været et naivt menneske var han alene. Han var vant til det, og det passede ham fint, for der var ingen der betød noget for ham. Han var for egoistisk til det.
Stort set lydløst gik han rundt i parken. Han var iført et bare normale sorte bukser, sorte sko, og en grålig skjorte der ikke var knappet helt op, man kunne skimte nogle af hans tatoveringer på brystkassen, og på hans venstre arm var hans tatoverede sleeve synligt da han havde smøget ærmerne op. Han havde ikke noget bestemt mål. Han fik bare tiden til at gå før hans næste drab. Han kunne godt lide at bruge tid på sine drab, det var små udfordringer i hvem han kunne charmere hurtigst. Tanken fik et eller ikke så ofte set oprigtigt smil frem på hans læber kort. Det forsvandt igen. kort efter at en lugt af jerne hang i luften. Blod... Der var enten en der var nyligt død eller en der havde været virkelig uheldig i nærheden. Et kortøjeblik lod han blikket vandre over hans omgivelser. Intet. Så fulgte han lugten, og nåede til noget han faktisk ikke havde overvejet det kunne være. En anden vampyr. Det så ud til at være en yngre vampyr. Og med blod om munden. Typisk...
Marcus var stoppet op nogle meter fra vampyren imens han bare roligt betragtede ham. Marcus' ansigt var neutralt. Intet der kunne afslører hvad han tænkte.