A naked swim

(emne åbent for én mandlig deltager. først til mølle-princippet)

Tid: omkring midnat
Sted: samlingen f soul river
Vejr: koldt og dejligt
Omgivelser: det sædvanlige
Påklædning: en sort silkekjole.

Efter to uger væk fra byen, var det måske på tide at Neph fik endnu en tur i søen. Tøjet lå på bredden - en enkel pænt tætsiddende kjole i sort silke.
Hendes lange tykke sorte hår hang halvklistret ned af hendes kinder. Ja, hun var ikke ligefrem ren.

Hun gik ud i vandet, i ført intet. Skridt for skridt trådte hun ud i vandet mens hun nød det ekstremt kolde vand mod sin hud.
Den måde Sean og Neph havde skilles sidste gang gjorde hendes stadig lidt trist.
Hun savnede ham, meget. Men nok om det. Hun begyndte at svømme ud i floden, med lukkede øjne.

Arason sad oppe i et træ hvor han lugte en meget sød omgang
blod han gendekendte også det men han måtte beherske sig det var jo en af hans clan medlem han kiget sig omkring for at se om der var andre det var der viste ikke så han hoppet ned fra træet

Hun svømmede forsat rundt, uvidende om at hendes klanleder betragtede hende.
Hun nynnede roligt, og slappede endelig af. I to uger havde hun været i dyreform, så at være menneskelig var ret svært. At tale var en umulighed lige nu.

han stod bare og betragete hende i det han slikket
sig om munden men han greb sig selv i det og stoppet imens
han tog dybe åndedræt og kiget ud mod hende

Efter at have svømmet i omkring ti minutter mere svømmede hun hen mod sit tøj, for at få det på igen.
Stadig havde hun ikke bemærket sin klanleder stå og betragte hende.
Hun steg op af vandet, nøgen som hun havde badet, og vred sit hår så hun ikke var helt gennemblødt. Hun stod med siden til Arason, og havde derfor ikke bemærket ham

han var lide ved af flyve på hende da hun gik op
af vandet fordi han kunne lugte blodet han var nød til at slå sig selv
for ikke og flyve på hende i det han slog sig i hovedet for at han ikke skulle angribe hende

Hun trak i den sorte kjole og flettede sit hår, inden hun vendte sig om
Hun stivnede brat da hun så en skikkelse, og uden tøven blottede hun tænder i advarsel.

da han så hende gøre det gik han langsomt tilbage
af i det han ikke viste om hun ville flyve på ham han håbet
ikke hun ville angribe ham i det han rykket tilbage

Hun trak sig selv lidt væk, inden hun begyndte at gå.

han begyndte med at følge effter hende så hurtiget han jo
kunne i det han stadig skulle beherske sig

Hun gik bare, tilbage mod en lille hytte afsides fra civilisationen.

han kunne se at hun gik mod en hytte han smutede op i
et træ og fulgte effter hende mod hytten imens han stadig betraget
hende han havde styr på sig selv nu heldigevise

Hun gik ind i hytten, lukkede døren tavst. Hun så på vinduerne, inden hun så på sengen der lå lige foran hende

han hoppet ned og trak sin hætte over sig i det
han banket på døren ind til hytten han kunne godt styre sin vampyr side
lide nu hvilket der var heldiget for ham i det han vente på at hun
ville åbne døren

Hun åbnede døren langsomt da det bankede på.
Hun stirrede på ham, med en mangel på ord. Mangel på stemme ligeledes.

"hey Nephthys hvordan går det" sagde han i det han sendte hende
et lille smil og vente på hvad hun ville gøre om hun bare ville sigde at han
skulle skride eller om han måtte komme ind til hende

I en ren tøvende refleks bakkede hun væk fra døren og lod ham komme ind.
Hun bukkede hovedet svagt som tegn på at hun anerkendte ham som sin overordnede.

"du behøvere ikke og bukke for mig Nephthys jeg er jo
kun en lille brik i vores virksomhed" svarde han og gik ind i det
han bukket for hende

Hun svarede ham ikke, det var hende umuligt at tale lige nu.
Hun så på ham, spørgende. Hvad ville han her? Nu?

han kiget sig omkring inde i huset i det han vendte sig om mod hende igen
"det er et meget lille sted du har Nephthys" sagde han i det han smilte til hende og sætte sig ned

Hun åbnede munden for at forklare sig. Men intet kom ud.
dette var ikke hendes. Men hendes brors... Hendes afdøde brors tilflugtssted.

Hun så ned kort, inden hun så på ham igen, igen spørgende

han kiget på hende "kan du ikke tale så skrev det du vil sigde ned på et papir"
svarde han i det han kiget hende i øjne og tørte sig hurtiget over munden da hans tænder var løbet i vand

Hun nikkede stille, adlydende, og skrev ned kort og kontant.
'ikke min, min brors..'' stod der

han nikket anerkende i det hun skrev det på papiret og vendt
nu på om hun ville spørge ham om noget i det han kiget op på hende
mens han vente på om hun ville spørge om noget

'hvad vil du mig?' stod der pludselig.
Hun så på ham, fast.