Run or he are going to caths us (patch)

//Super og det går nok ^^

Patch så rundt i grotten mens den ondskabsfulde later atter rungede i grotten. Han så kort på Lillith inden en skikkelse trådte frem fra en skygge. Vlad. Vampyren havde sort hår,som hang nedover hans øjne og han havde gullige øjne. Han var klædt i fuldkommen sort tøj. 
"Vel mødt, Vlad." Sagde Patch og smilede kækt. "Vel mødt, Patch og Lillith. Har i pengene?" Spurgte Vlad og trådte tættere på dem.
Patch smilede blot roligt til ham. "Nej. det har vi ikke."

hvad tænkte Patch på, hvordan kunne han så blankt sige at de ikke havde pengene. de var jo gået lige ind i vamyrens hjem, her havd han alle fordelene, og de anede slet ikke hvor Cleo var.
"Hvor har du gjordt af hende" hendes stemme rystede, det samme gjorde hendes krop, mens hendes sind skreg efter Cleo, søgte efter hende, havde brug for at hun var nær. hun strammede grebbet om knivene lidt mere, hun vidste godt at det ikke nyttede noget, Vlad kunne dræbe Cleo og så ville han dræbe hendes samtidigt

Vlad snerrede,  mens han trådte tættere på Patch og Lillith. "Giv mig pengene, faldne!" Råbte han, så det rungede i hele grotten.
Patch grinede blot. Vlad kiggede på Lillith. "Hun er i et bur, gemt.." Vlad grinede svagt. Patch brugte så sin evne... Vlad ville befri geparden, uden at gøre dem noget ondt...
Vlad stivnede og så forsvandt han. Kort efter kom han tilbage med en gepard.

"Hvad fanden er det der sker, hvorfor.." Lillith var så forvirret, hun forstod ikke længere hvad det var som skete, hvorfor kom han med hende så nemt. *Er du okay* det var en lettelse da deres sind endelig mødtes igen. det var som at havde mistet en del af sin sjæl, som kom tilbage

Patchs evnes virkning forsvandt på Vlad. "Årh, din!!!" Vlad ville angribe Patch, men igen brugte Patch sin evne. Vlad ville gå langt væk, så de kunne nå at komme væk. Vlad forsvandt igen.
Patch vendte sig om mod Lillith. "Jeg brugte min evne. Lad os skynde os og komme ud." Han begyndte at gå hen imod grottens udgang.

hurtigt løb Cleo hen til Lillith. hendes krop som havde været fanget i et for lille burd flere dage, smertede da den blev struket. hendes klynkkende små hvæs skar Lillith i hjertet. hun havde engang lovet Cleo at ingen ville gøre sådan noget imod hende igen, men hun havde fejlet.
"Kom CLeo, vi er nød til at følge med" so de fulgte med Patch, gik de ikke mange skridt fra hinanden. Lillith ene hånd, kunne hele tiden nå CLeos bløde pels. "Tak fordi du hjalp mig.. er der nogen måde jeg kan gøre gengæld?"

Patch kunne forstå at geparden og Lillith var glade for at se hinanden, men der var ikke tid til at snakke, de skulle bare væk inden hans evnes virkning forsvandt.
Han så på dem over skulderen med et skævt smil. Det var interessant at santuiner havde sådan et bånd mellem sig... Han fandt det yderst interessant.
"Hedder hun Cleo?" Han så spørgende på hende. Han gik med lidt hurtige skridt. "Du behøver ikke gøre gengæld, jeg følte jeg var nød til at hjælpe dig." SVarede han roligt med et skævt smil.

Lillith vidste godt at hende og Cleo var alt for langsomme. de måtte væk før vampyren kom tilbage. da hun mærkede Englens rastløshed, satte hun farten op til et let trav, den smerte som Cleo følte efter tiden i buret, sad også i Lillith.
"Jah, jeg var to da jeg navngav hende" hun sendte Patch et smil, han kunne ikke vide at den mand de havde troet var deres far, aldrig havde kunnet få sig selv til at navngive hende, så Lillith havde gjordt det da hun havde lært at tale.
"Hvis du er sikker, så okay, men hvis du nogensinde skal bruge en læge, er jeg mere end villig til at stille mig til rådighed" som musklerne i Cleos krop, løsnede op, begyndte de at løbe hurtigere, væk fra det sted og den person som havde skilt dem ad

Patch så rundt, Vlad var endnu ikke kommet, men virkningen burde have taget af nu. Dog så det ikke ud til at han ville komme tilbage, siden han ikke var ankommet endnu. Patch gik med faste hurtige skridt, for at give Lillith og Cleo en chance for at følge med.
"Det er et flot navn." Sagde han med et smil og kiggede på hende med et charmerende glimt i øjnene, han tit havde. Han så mod udgangen igen, som de endelig nåede til.
"Det skal jeg nok huske, tak." Sagde han roligt og begyndte at løbe da de gjorde. Endelig nåede de ud af grotten. "Hvad så nu? Har i brug for et sted at gemme jer?"

”Det værste er vel at vi kun bor tyve kilometer her fra, det forklare vel hvordan han gættede sig til sandheden” hun sendte Patch et lille smil ”Det betyder vel at vi er nød til at finde et nyt sted at bo” en trist klang var at finde i hendes stemme. De havde været på flugt hele deres liv, så der var intet nyt i det, men denne gang havde de håbet på at være sikre. ”Elverne sagde vi kunne være her, uden at bekymre os, men selv de har vidst ikke helt kontrol over deres skove” uden at vide det, havde hun skiftet retning, så de løb imod hendes hytte, hun havde ting som var nødvendige, ting hun måtte sælge hvis hun skulle have råd til et nyt sted

Boede 20 kilometer herfra? Ja, det forklarede det hele, faktisk. Vlad måtte have observeret dem på afstand og måtte have regnet frem til hvad de var. Santuiner var nemme at få penge fra, kidnap deres bror eller søster, så pressede man menneske santuinen til at give en penge. Santuiner ville gøre alt for hinanden, deres liv afhang af hinanden. Døde den ene, døde den anden. 
"Jeg kan skaffe jer et nyt hjem, hvis du ønsker det." Sagde han med et skævt smil. "Elvere lover så meget." Kort strejfede hans tanker om den skønne Selena som var elver. "Men de er skønne væsner." Han smilede lidt drømmende ved tanken om hende.

”Det vil være meget rart, men vi vil ikke være til besvær, vi er van til at flygte, så at være på farten vil ikke være noget nyt” hun sendte ham et kort smil , han vidste vel nok om satuiner til at vide hvordan deres forhold fungerede, men hun vidste også at ingen andre væsner kunne vide helt hvordan det var.
Både de skræmmende og de gode stunder blev delt, men kunne aldrig holde noget skjult for den anden.
”De er vældig skønne, men de kan altså også være en plage i røven” hun så ingen grund til at holde igen. ”Prøv at sy en flænge på en elver, de er så bange for at man kommer til at skade deres udsende, at de brokker sig mere over det, end smerten” hun havde syet 7 elvere, og de havde alle reageret på den måde

Selvfølgelig ville hun ikke være til besvær, der var bare det, han ville gerne hjælpe hende og Cleo. Han følte sig i sit gode hjørne idag, så han ville hjælpe. "Jeg insistere på at skaffe jer et trygt hjem. Det er intet problem for mig." Han havde tre gange igen denne dag til at bruge sin evne. Det skulle nok gå. 
Selena havde været den første elver Patch havde mødt og han kunne godt lide hende. Hun var venlig, og yderst tiltrækkende, hende Selena. 
"Den første elver jeg har mødt hed Selena. Hun virkede ikke som en der var tænkte en hel del på sit udseende." Han trak på den ene skulder. "Hun virkede som om hun tænkte på andre fremfor alt."

Hun sendte ham et smil ”Kunne være sjovt at møde en elver som hende” de nærmede sig hendes hytte. I hovedet havde hun allerede lavet en list med ting hun skulle have med sig, samt en list over ting der skulle destrueres på den ene eller anden måde ”De må være som mennesker, ikke alle er ens”

//kreativitets svigt

Kunne være sjovt at møde en elver som Selena... Ja... Selena havde bare aldrig været udenfor skoven, væk fra hendes stamme.  "Det kunne det ja." Han smilede roligt over tanken omkring Selena. Han betragtede hytten de nærmede sig.
"Nej, ikke alle er ens. Jeg ved ikke meget om elvere, men jeg ved at der er flere forskellige." Han smilede kækt.

Da de nåede hytten, løb hun inden for og begyndte at pakke de tasker hun havde. det var fast hvilke ting de havde med. igennem tiden havde selv Cleo fået sig en taske som hun kunne bære, selvom den var mindre og mere besværlig for hende at gå med, så var det en smule flere ejendele de kunne have med sig.
en smule tøj og de penge som var i hytten, blev smidt i den taske. mens Lillith i sine egne, pakkede de urter som var sjældne, de væsker som hun havde der var svære at lave, samt en række værdigenstande som var små, disse bestod af smykker og en enkelt rubin, som hun som helt lille havde stjålet, hun vidste at det var næsten umuligt at sælge en sådan sten, og havde derfor aldrig forsøgt.
Da hun havde pakket de vitigste ting, gik hun ud til Patch. "HVor skal vi så hen af?"

Patch fulgte med ind i huset, men ventede på hende ved døren. Måske kunne han tage dem med over til hans skjulested? Bare lige indtil han fik skaffet dem et hus. Han havde flere skjulesteder.. Men dette sted var okay, det var nærmest et hus. Et hus inde i et træ, som var virkeligt svært at få øje på. Han overvejede det lidt mens han ventede.
Da hun kom hen til ham igen, havde han valgt. Han smilede til hende og begyndte at gå imod Ashen wood forest.
"Til en af mine skjulesteder, hvor dig og Cleo kan bo, indtil jeg har skaffet jer et rigtigt hus." Sagde han med et skævt smil og betragtede hende.

Hun sendte ham et lille smil, stadig ikke helt sikker på om hun kunne stole på denne fremmede.
”Jeg kan betale for din ulejlighed” hendes stemme var en smule usikker, men hun havde ikke den store lyst til at tage imod hjælp, uden i det mindste at betale for den. Hun kendte verden godt nok, ingen gav hjælp uden at forvente noget på et tidspunkt. Og denne mand havde hjulpet dem mere end det var nødvendigt, specielt når man tog i betragtning at han var en falden engel. Havde han ikke været en falden, kunne hun godt tro at han havde gjort det af sit hjertes godhed.
Men som tingene var, så hun ingen andre muligheder end at følge med ham, om ikke andet kunne hun forsvare sig med sine knive

Patch havde ingen planer om at angribe hende, kræve noget af hende, men hvis hun snakkede om at han havde hjulpet hende til andre så de kunne få hjælp af ham, slog han hende altså.  Han kiggede på hende. "Jeg kræver ingen anden betaling end at du holder mund om dette. Jeg vil ikke ses som god." Han smilede venligt til hende.
Da de endelig nåede ashen wood forest, gik han rundt i cirkel et stykke inde i skoven, kort efter stillede han sig ved et træ. "Det er her." Træet var stort og tykt. der kunne være flere rum i. Han fik åbnet en dør, der var helt vildt svært at se. "Damerne først." HAn smilede til dem og holdte døren åben for dem.

Hun kiggede lidt skulende til ham, troede han hun var dum "Hvem pokker ville tro mig, og hvad skulle jeg sige du havde hjulpet mig med, at redde min søster, beklager, men det vil bare bringe mig selv i mere farre, nok er jeg taknemmelig, men jeg bliver på ingen måde reklame søgle, desuden kan du ikke være helt god, ellers havde de mænd ikke været efter dig på den måde" hendes tale endte ud i et lettere ironisk smil, men hun fuldte stadig efter ham, som det var lige nu, havde hun intet imod ham, og hvis det var, kunne han sikkert blive et glimrende bekendskab, men det var også alt hun var intresseret i.
"Wow" hun næsten tabte underlæben da han viste hende ind i et træ. hvordan denne slags kunne lade sig gøre, kunne hun slet ikke forstå. men hun gik da ind da han bød hende det

Næh, Patch troede ikke hun var dum, han sagde det for at sikre sig at hun forstod. Han smilede kækt. "Hør, jeg ville bare sikre mig du forstod. Ingen grund til at gå helt i forsvarsstilling, okay?" HAn grinede svagt. "Nej, jeg er langtfra god." Udover når han var i nærheden af Selena... Hans blik blev kort drømmende ved tanken om hende, men hurtigt normale igen.
Han smilede over hendes 'wow' og gik selv ind. Han lukkede døren. Indenfor var der et stort rundt rum med sofaer lavet af træ, med dejlige puder at sidde på. Et bord i midten, og flere rum hvor der var senge indeni. "Tror du at dig og Cleo kan bo her?" Spurgte han.

”Er du da helt gal, her er jo fantastisk” hun var bogstaveligt talt mundlam, hele rummet var skåret ud af træet, det måtte have taget år at lave. ”Sagtens, jeg lover at jeg nok skal prøve at finde noget hurtigt, så du kan få dit sted tilbage” hendes øjne var stadig ved at trille ud.
Cleo skubbede stille til hende, og fik hendes tilbage til virkeligheden. Hurtigt gav hun englen et Kram som tak.
"Jeg mener det, hvis jeg nogen sinde kan hjælpe dig, så sig til.. og jeg skal nok holde på din hemmelighed" hun sendte ham et stort smil, da hun bukkede sig ned og tog tasken af Cleo

Patch grinede svagt over hende, ret kært sagt af hende. HAn smilede kækt til hende. Det havde taget et par år at få lavet dette skjulested, det var også vildt svært at finde, medmindre man havde været inde i det. "Du må helst ikke vise andre dette sted. Nej vent, du må aldrig nogensinde tage andre med herhen." Han trak på den ene skulder.
Han blev overrasket over hendes kram, han gengældte det ikke, fordi han var overrasket. "Jeg skal nok sige til. TAk." Han smilede. "Skal du have hjælp med at pakke ud?" Han så spørgende på hende.

hun smillede stort til ham nu "Jeg har ikke så mange ting, kun det mest nødvendige, resten må jeg skaffe hen af vejen" hun sendte ham et skævt grin. "Du er sjov, ved du godt det, du hjælper en fremmed, redder faktisk hendes liv, men du vil ikke have at nogen ved det" hun satte sine egne tasker langs væggen, de ting som var i dem, så hun ingen grund til at pakke ud lige nu. "Men du kan være helt rolig, jeg viser ikk noget hvor det her sted er.. men kan du vise mig den nemmeste vej til byen, vil være nød til at finde noget andet, kan jo trods alt ikke blive i dit sted for evigt, desuden vil jeg skulle skaffe mad til os" hun sendte Cleo et lille blik. Geparden havde allerede besluttet sig for at gå i seng, hun havde lagt sig mageligt tilrette på nogle af puderne i sofaen

Patch holdte lidt øje med geparden, ikke fordi han havde noget imod den, han ville bare ikke have at den ødelagde noget. Han kiggede på Lillith igen og lagde hovedet lidt på skrå. "Okay, super." Han lagde armene over kors.
Sjov? Sjov?! Ham! Hmpf. Han skar ansigt. "nej, det vil jeg ikke have, fordi jeg ikke gider at have en flok mennesker efter mig, fordi de tror jeg kan hjælpe dem." Sagde han roligt og trak på den ene skulder.
"Godt." Han smilede kækt. "Jo, du skal bare følge den sti, der er lige ud for døren." Sagde han og smilede roligt til hende.