Run or he are going to caths us (patch)

"Vi skal nok lade være med at ødelægge noget, men hvor længe regner du med at vi må være her?" hun sendte ham et forsigtigt smil. hun troede ikke han var så ond som han gerne ville virke, hvorfor skulle han ellers have hjulpet en kvinde der intet kunne give som tak, og hvorfor skulle han ellers gøre det uden at ville have nogen form for tak. "Desuden tror jeg ikke du skal regne med at folk kommer efter dig for hjælp, selvom du virker ganske flink, er du altså en smule skræmmende" igen kunne hun ikke lade være med at sende ham et skævt smil

Godt, de skulle helst ikke ødelægge noget, så det var godt at hun sagde de ikke ødelagde noget. Han holdte op med at være så mistænksom på Cleo og rettede sin opmærksomhed mod Lillith, da han jo snakkede med hende og ikke Cleo. Det ville også være sært hvis han snakkede med Cleo, han kunne jo ikke snakke med dyr, så han ville ikke kunne forstå Cleo. "Så længe i har brug for." Svarede han og smilede skævt.
Han smilede kækt over hendes ord. "En smule skræmmende? Hvordan dog det?" Han grinede svagt, og lagde armene over kors.

Hun sendte ham et mistænksomt blik, hvorfor ville han dog vide det? *bare sig det er størrelsen og den måde han kan manipulere med folk, eller vampyrer rettere* cleo kom med en lille lyd. Hurtigt vendte Lillith hovedet for at kigge på den forvoksedes kat.
"Cleo bruger din størrelse samt dine evner" igen mødte hun hans blik, med et lille smil "ydermere kan de sætte på at du er en falden engel, du kender vel selv rygterne omkring jer. Desuden virker du ikke som typen der tænker forfærdelig meget inden du handler" hun mente intet ondt med sine ord, men folk der ikke tænkte, var de farligste fjender, for man vidste sjældent hvor man havde dem henne, og han havde ikke tænkt forfærdelig længe over det, inden han var løbet imod Vlads sted

Patch ville vide det, fordi han var nysgerrig? Ville man ikke gerne vide om hvorfor man var skræmmende? Det var jo bare ren nysgerrighed. Derfor så han undrende på hende da hun sendte ham et mistænksomt blik. Hvad fanden havde han nu gjort?
Hans størrelse og hans evner? Hm.. Ja, det kunne vel være skræmmende, kunne man sige... "Javel ja." HAn foldede hænderne ved nakken og strakte sig. 
Ja, og fordi han var falden engel, havde han gjort noget utilgiveligt og netop derfor hadede mange ham. "Jeg kender alt til rygterne." Han fnøs. "Men ja, kan godt se hvad du mener." Han trak på den ene skulder efter at have lagt armene over kors. Kort efter adskilte han sine læber og sagde; "er der noget du har brug for?"

Hun kiggede sig lidt omkring, nej der så ikke ud til at være nogett hun manglede lige nu. "Ikke rigtigt, men må jeg stille et spørgsmål?" hun var træt og det begyndte at kunne høres på hendes stemme, selv hendes bevægelser var begyndt at blive sløve i det, men hun vidste at hun kunne holde sig vågen længe efter dette første stadie var nået. "Er rygterne omkring Faldne engle lige så overdrevne som dem om Satuiner, jeg mener, jeg har aldrig selv spist et barn og du ligner ikke typen som spiser en nyfødt hver dag til morgenmad?" godt nok var hendes stemme spørgende, men hun forventede egentlig ikke at han svarede

Stille ham et spørgsmål? Hmm... Tja, dette spørgsmål kunne være så meget, så det kom an på alt muligt, måske spurgt hun ham om et eller andet total underl... Undskyld hvad? Han hævede et øjnebryn. Troede hun at han var kannibal? Eller, at faldne engle var? Nej nej, det var rygter, de rygter huskede han godt.
"Jeg spiser ikke børn." Men han havde drukket blod fra piger, dengang han var normal engel... og dræbt den eneste der fik ham til at føle sig elsket... på den måde var han blevet falden engel... "jeg spiser helt normal mad. Hvorfor spørger du om det?" Han så spørgende på hende.

hun kiggede lidt på ham, han var god til kun at afslører et minimum af det han ville, havde hun ikke selv lige sat at hun ikke regnede med at han spiste børn. et enkelt øjenbryn blev hævet. på en måde kvinder gjorde over for deres børn når de talte uden om.
"Det var ikke så meget dine madvaner som har fanget min interresse, mere det faktum at hvis jeg er heldig, eller uheldig alt efter hvem der ser på det, så ser jeg nok aldrig en falden engel igen" hun pustede lidt til en vildfaren hårtot, inden hun placerede den bag øret igen. "Rygterne om Satuiner er direkte overdrevet og groteske, ville bare vide om det er lige så slemt for jer? eller om der er meget sandhed bag rygerne" hendes stemme var fuld af den nysgerrighed som hun følte, men hun ville ikke være anmasende

Patch fik kvalme bare ved tanken om at spise et barn, uadr! Han skar kort ansigt da han fik et slags billede af ham der mæskede sig i børns kød, uadr!!! Så klamt. Det ville han aldrig kunne få sig til, aldrig!  Han foretrak altså noget kød fra kroen, fra dyr, helst! Eller bare lidt kartofler, eller noget andet lækkert. 
"Hvis du møder en falden engel mere, er du uheldig, alt efter hvordan den faldne engle er. Vi er ikke alle ens, ligesom ikke alle mennesker,santuiner, dæmoner er ens. Ingen er ens, alle har hver deres personlighed." Sagde han, så klog som han var.  
"Rygter omkring faldne engle er forfærdelige og ikke sande. Vi spiser normalt, vi kan flyve med vores sorte vinger medmindre de er revet af. Hvilket rygte er været om din race?"

”Vi er mordere, dræber vores forældre med vilje.. vi er ikke i stand til at elske andre end det dyr vi er født med.. vi dræber alt omkring os.. eller den bedste jeg har hør, må være den med at vi kun parre os med dyr af samme race som vores søster, eller bror” hun sendte et lille blik i mod Cleo, hun lå allerede og sov, med alle lemmerne strekt ud, selv i søvnen ville hun være sikker på ikke at være fange i det lille bur.
”Jeg må indrømme, tanken om at have sex med en Gepard, er ikke lige noget for mig, synes det er slemt nok når hun har” hun vendte blikket tilbage til englen.
Et let smil lagde sig om hendes læber, hun havde så tit hørt de videste rygter om sin egen slags, og selvom de færreste nogen sinde havde set en Satuine, regnede alle med at rygterne var sande. Selv var det ved at give hende kvalme, mange mødre døde under fødsler, der kunne være mange grunde til det, men at sige hun var en morder fordi hendes var død, syntes ikke fair, var alle børn hvis mødre var døde under fødslen så mordere.

Patch nikkede mens hun snakkede, for at vise at han lyttede med glæde. Han var en af de fyre der lyttede til hvad piger sagde. Han smilede svagt. "Og alt det er løgn." Han lagde armene over kors. "Ikke sandt?" Spurgte han. Han så mod Cleo, der så sød ud når den sov, og hans øjne blev rettet mod Lillith igen.
Han grinede svagt. "at have sex med en gepard må ikke være rart. Jeg tror heller ikke på at du ville have sex med dyr, når mænd er så meget bedre." Han smilede skævt.

//kreasvigt...

Hun hævede et enkelt øjenbryn over hans ord ”Der er kun en grundt til at have sex med dyr, og det er hvis manden er en shifter og kommer til det under akten” hun sendte ham et hårdt blik ”Desuden har kattedyr modhager på deres legemsdele, så nej tak” hun havde haft den samtale for længe siden med Cleo, dengang de begge var unge. ”Jeg kan heller ikke forestille mig at spise et barn skulle smage godt, eller at få revet vingerne af skulle være specielt behageligt” en skælven løb igennem hendes krop, da hun forestillede sig at få revet et sæt vinger ud af ryggen. ”Aww”

//Ditto

Patch lagde hovedet på skrå, og satte sig ned på en stol. Han lagde armene over kors. Han ville hellere sidde ned end at stå op, hvis de nu skulle snakke.
"Ja, rigtigt." Han trak på den ene skulder mens han smilede skævt. "Mhm.. lyder ikke rart." Han sukkede, han var ved at blive træt egentlig. 
"Revet vingerne af..." Han rømmede sig, han brød sig ikke om den tanke. Han så ned og lagde armene over kors. "Det er ikke rart, kan jeg fortælle dig." Hviskede han. Han havde ikke fået revet vingerne af men han havde mødt en engel der havde.

Lillith sate sig på en af puderne i nærheden af Cleo bagdel, som hun satte sig til rette, landede hendes hale i skødet på Lillith. i stedet for at skuppe den væk, aede hun den stille, imens hun kiggede på englen.
"Er det egentligt muligt for jer at komme tilbage hvis i falder, jeg mener ikke alle onde gerninger er lavet med en ond hensigt" hun havde ingen ide om hvorvidt patch ville svare på hendes spørgsmål, men hun så ikke nogen grund til ikke at forsøge, han kunne altid sige nej, hvis han ikke ville svare. selv var der kun få spørgsmål hun ikke ville svare på, ellers var hun frisk hvis han havde underlige spørgsmål. et stort gab undslap hendes læber imens hun ubevidst strækte sig

Patch foldede hænderne bag nakken mens han strakte sin krop, samtidig med at han sad ned. Han betragtede santuinen og hendes søster med rolige venlige øjne. Hun og hendes søster virkede meget søde, måske lidt for søde? Hm... Måske. Måske ja måske. Hendes spørgsmål fik ham til at hæve øjnebrynet.
"Nej, der er ingen mulighed tilbage, så vidt jeg har hørt. Hvis en engel får revet sine vinger af en eller anden, uden at have gjort noget forkert, ville denne engel dog anses for god til tider. Har du hørt om de gode engles raceleder Josh? Han er falden engel, han fik revet sine vinger af." Sagde han og trak på den ene skulder. "Er du træt, Lillith?" Spurgte han da hun gabte, med et skævt smil om læberne.

”Jeg har aldrig hørt særlig meget om englene, endnu mindre om deres leder, og kun rygterne om de faldne” hun gabte igen. træt lænede hun sig frem over et armlæn, så hun kunne placere sit hoved på sine arme, hun endte i en skæv stilling hvor halvdelen af hendes ryg var drejet så hun kunne side, men det gjorde hende ingen ting, hun var vant til den slags stillinger. ”Måske en lille smule, det har været en lang dag” hun trak lidt på den ene skulder ”er du da ikke træt?” hendes stemme var lettere spørgene

Patch var en der vidste meget om hvad der var i denne verden. Han kendte til de kendte, vidste hvem de var, han kunne finde andres svagheder ret let. Han smilede skævt. "Well, en skam, men han er falden engel. Han fik revet sine vinger af, som sagt. Han havde intet slemt gjort, så vidt jeg ved." Han trak på den ene skulder.
Han smilede skævt. "Jeg er en lille smule træt. Vil du gerne have lov til at sove?" Spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå.

hun sendte ham et smil, som blev afbrudt af et gab "Jeg er ikke sikker på om jeg vil sove, for du lader til at vide en masse og jeg er nysgerrig omkring verden" igen sendte hun ham et smil.
hun kiggede usikkert på ham, havde svært ved at holde øjnene åbne. "Jeg tror måske der er en chance for at jeg er lidt træt, men der er så meget jeg gerne vil spørge om"
hun kiggede på ham, lukkede det ene øje, da det virkede mindre anstrengene kun at holde det ene åbent

Vide en masse... Well, han vidste en masse ja, men han vile ikke fortælle alt. Mange ting ville han holde skjult, han ville ikke fortælle hende alt hvad han vidste, nej, det ville han ikke.  "Jeg synes du bør sove." Sagde han med et skævt smil.
Han lagde hovedet lidt på skrå mens han smilte skævt. "Sov, Lillith. Der venter en ny dag imorgen. Jeg kan se du har svært ved at holde dine øjne åbne. Sov." Han smilede beroligende til hende.

Hendes tanker kørte en smule rundt omkring sikkerheden, men hendes krop fortalte hende at der var sikkert at sove her, ingen ville komme i løbet af natten og overraske dem.
"jeg tror du har ret.. Jeg kan ikke holde dem åbne" hendes øjne gled i, da hun sagde ordene, og selvom hun prøvede at åbne dem igen, kunne hun ikke, det var et for tungt arbejde.
"godnat patch og tak for hjælpen" ordene kom som en mumlen, men godt nok til at hun mente han ville kunne forstå dem

Patch lænede sig tilbage i stolen, han sad så godt, hmm... Han lukkede øjnene mens hun snakkede, og åbnede dem da hun var helt færdigt med at snakke, og hun havde lukket sine fine øjne.
"Sov nu godt, Lillith og Cleo." Han rejste sig, hentede et tæppe og lagde det nydeligt om Lillith. Han gik ud af huset og på vej mod sit eget hjem hos kroen det vilde svin.

//Ooog jeg tænker på at stoppe det der, medmindre du har en plan?

Nej det er fint, kan heller ikke komme på mere

Okay, out^^//