why are i'm here//Reilly//

T:16:56
V: solen skinner perfekt, der er skyfrit og ikke en vind rør sig
S: midten af skoven
O: træer, dyr, ingen mennesker
P: en mørke grøn top og nogle brune bukser og sko


Jai sad oppe af et træ og nød sol vejret, eller det der kom igennem træernes skyggen for himlen, hun smilte op til et par fugle som sad og pippede til hinanden i træet, det var en meget vigtig snak.
Hun rejste sig op og stod lidt og bare kiggede hun stende, hun lagde ikke mærke til en dyt, hun var lige pludselig bare sunket ind i sin egen lille verden, uden nogen varsel, hun var heller ikke selv skyld i det denne gang, hun sank bare dybt ind, alle de minder, de sad og gnavede, måske var det der for det bare lukkede ned, hun havde alt for mange minder der sad og gnavede og gjorde ondt, hun faldt med et bump til jorden og hun kom langsomt til sig selv efter et stykke tid, hun satte sig op af træet igen og kløede sig lidt i nakken.

En svag brise bragte lugten frem til en mand som stod midt i en lysning. Lugten af en dæmon ikke langt derfra. Roligt begyndte dæmonen at gå imod lugten. Svage halvtunge bump kunne roligt høres. De var fra de store militærstøvler som denne mand havde på. Udover det var der et par tunge militærbukser. og en sort tanktop. Samt en kulsort lang Katana som hang på hans ryg. Og rundt om halsen. En Ocarina fløjte. En meget spøjs fløjte. Men ikke hvilken som helst fløjte. Denne mand var en meget sjælden race af dæmon. En incubus. En gammel Incubus. Og den fløjte han havde rundt om halsen. Var hans egen fløjte. En magisk fløjte. Med evner til at give folk illusioner. Eller luller dem i søvn. men indtilvidere havde han kun lært at lulle folk i søvn. Han nåede aldrig længere.

Navnet på denne Incubus var Reilly. Sean Reilly. Folk kaldte ham mest bare Reilly.
Der gik et lille stykke tid før han stod bag et træ ikke langt fra hvor en sorthåret kvinde sad. Det var fra hende lugten af kvindelig sjæl kom fra. Han snussede dybt ind. Nød duften af en uberørt sjæl. Ikke ren. Men uberørt. Det virkede ikke som om nogen sjældæmoner havde rørt den. Han kunne ikke fortælle det med sikkerhed. Men det duftede ikke sådan. Langsomt greb Reilly fat i fløjten. Og lagde læberne om mundstykket. Og begyndte roligt at puste. mens hans fingre roligt skiftede mønster. Så en melodi kom ud af den. Mens han tænkte. *Song Of Thousand Sleep.* Han fokuserede melodien imod hende. Det betød hun med garanti ville høre den. Og gøre hende træt. Hvis ikke hun kunne modstå med sin viljestyrke ville hun før eller senere falde i søvn. Hvilket var det han ville have hende til.

Hun stod roligt der og slappede af og roligt som hun stod der faldt der skygge over skoven og det hele og roligt mærkede hun noget sært, men roligt faldt hun ind i skygge og kunne ikke ses eller noget.
Hun brugte skyggerne til at bevæge sig mod den anden hun kunne føle var der, hun stoppede op bag ham og så bare på ham "du ikke så let fræk bare sådan og angribe en bagfra"sagde hun roligt og lavede roligt en kugle af sin i sin hånd og kiggede bare på ham.
Han skulle ikke komme for godt i gang da hun kiggede på ham, man kunne se at hans såkaldte halløj der havde påvirket hende, men dog ikke helt igennem da hun jo havde flytte sig fra det punkt hun var og om bag ham.
Hun så på ham og rev to stykker af sit tøj af og fik dem proppet i sine øre så hun ikke ville høre det så tydeligt mere, hun stod bare og gloede på ham som om han bare var luft for hende for hun var noget så stædig hvad det angik sådan noget her.

Et svagt smil kom frem. "Jeg kan se på din aura at du er skyggedæmon. Klart at jeg ikke opfangede dine bevægelser. Men jeg opfangede din aura. Så det overrasker mig ikke at du står bag mig." Sagde han smilende. Og tydeligvis uden hun havde bemærket det havde han sluppet sin fløjte. Trukket sit sværd og vendt sig mod hende. Samtidig med han havde placeret klingen lige under hendes hage. Lænet sig frem på den modsatte side af ildkuglen. Og grinte svagt ind i hendes øre. "Jeg kan godt li du siger det er unfair at angribe en bagfra. Når du selv lige gør det. Det eneste våben jeg har er mit sværd. Og så truer du mig med ild. Og så kalder du mig unfair." Sagde han med et hånligt grin. Før han roligt så hende direkte ind i øjnene. *Incubus'ernes evne. Fake feelings.* Tankerne blev dannet sig igennem hendes øjne og ført direkte ind igennem hendes til hendes følingscenter. Hvor de dannede falske forelskede følelser for ham. Og hans udseende omdannede sig til det hun aller mest var interesseret i.

Hun kiggede på ham og slappede af da han kiggede på hende i øjne og alt det "du ved godt mit hjerte er koldt og har ingen interesser for nogen eller noget"sagde hun bare som den kolde dæmon hun var "men hvis du så gerne vil mig noget ordenligt hvorfor siger du det ikke bare så"sagde hun bare lige ud, hun var kold og kynisk på det punkt.
Hun kiggede på ham og ja hun blev ikke påvirket så meget så hun kunne modstå det han prøvede på, hun så på ham "så hvad er det du vil mig siden du så hårdt prøver og gøre noget ved mine følser og alt det halløj der"sagde hun og kiggede på ham og gik væk fra ham, han skulle ikke ha lov til at gøre noget med hende uden hun selv var med på det og sådan.

//sorry det korte svar//

Han grinte svagt. "En skyggedæmon klart nok." Sagde han og slog sig selv på panden. Hvorefter han satte sværdet tilbage i holderen på ryggen. Og så på hende roligt. "Det forklare et par ting." Sagde han smilende. Mens han fortsat så på hende. Den påvirkning som han havde prøvet før fortsatte. Det var en del af hans race. Det var ikke noget han kunne styre. Men det han kunne styre. Var hans brune øjne. Som blev lidt hvide nær midten. Han læste hendes aura. Ledte efter svagheder. Noget han kunne afpresse hende med. Alle havde svagheder. Alle havde et svagt punkt. Et svagt punkt han kunne udnytte for at tvinge hende til slaveri. "Hvad jeg vil? Ærlig talt? Tjo hvis du skal være så ligeud. Så vil jeg have dig som slave. En smuk ung kvinde som dem. Tja hvordan skal jeg kunne sige nej. Selv med dine 120 år." I hendes aura kunne han se alt. Alt fra tanker til fødselsminder.

Hun kiggede på ham og slappede roligt af og lod ham stå der og ja kigge på hende alt det han ville, for hun var bare den hun var "Smuk ung kvinde gider du lige dem der falder for det må være smut dumme altså de andre piger her i verden"sagde hun roligt og så på ham.
Hun kiggede roligt på ham "og det med slave hvorfor vil du det hvad er mening med det"sagde hun roligt og så på ham, hun ville da ikke bare være hans slave bare fordi han siger hun er smuk den falder hun ikke for, da den var så gammel som et sten ur eller noget i den stil nu.
Han var da fin nok men vil da ikke ha nogen der skulle bestemmer over hende altså, hun var den hun var og hun var sin egen herre og det hele, for var man slave ja så skulle man gør hvad der blev sagt som at ha en mor eller far om igen.
Hun så på ham "for resten har du så også andre slaver"spurgte hun roligt og så på ham og slappede af og tænkte på at han nok havde så hvorfor skulle han bruge andre, især en som hende de andre var da nok også smukke og alt det.