Et nyt bekendtskab// Sajro.

Han kiggede på hende uden at vide hvad han skulle sige... han var ikke stolt af det han havde gjort sådan at sidde og glo på hendes bare hud... Det var dog ikke noget han tog meget tungt men noget i ham sagde til ham at det var meget forkert...

"Ja når jeg så bliver sur... Så er jeg ikke så heldig at det kun er mine øjne der ændre sig..."

Han kiggede hende dybt i øjnene, før han flyttede blikket væk... han kunne ikke se hende i øjnene...

"Det gør på ingen måde noget, for mins ykld måtte du godt være blevet ved... Som jeg sagde var det rart og jeg nød det..."

Han smilede bare venligt til hende...

"Hvad sker der da når du bliver sur?"
Hendes øjne betragtede ham med nysgerrighed endnu engang.

Alane kravlede hen til ham og sad foran ham.
Stille sad hun foran ham og lagde så forsigtigt en hånd på hans kind. Hendes hånd var stadig kold og silkeblød.

"Du skal ikke skamme dig, jeg er ikke sur på dig og føler mig heller ikke stødt så bare rolig"
Hun gav ham et dejligt smil og snakkede så videre "Den eneste grund ti jeg rødmer er at jeg ikke er vant til at folk kigger på mig på den måde så jeg blev bare lidt genert."

Hun sænkede sit blik og lod sin hånd falde ned i hendes skød mens der endnu engang spredte sig en let rødmen på hendes kinder.

"Jeg er glad for det var rart og at det ikke gjorde ondt"
Alane så stille op på ham, hun sad lige foran ham og smilede stille til ham.

"Hvad der sker når jeg bliver sur? Ja jeg skifter form for det meste... Og så er jeg ikke rar at være sammen med..."

Han så hvordan hun kravlede over til ham... Han lagde næsten altid mærke til alting omkring ham men det var først nu han rigtigt lagde mærke til hvor tydelige kvindlige former hun faktisk havde... Han havde ikke lagt mærke til dem før.

Da hends hånd ramte hans kind, sitrede han igen fordi den var kold, men behagelig kold... Han havde altid godt kunne lide det kolde... Så hans sukkede svagt igen...

"Jeg forstår..."

"Som sagt skal der noget mere til før det gør ondt... Det var fra min side ren behag..."

Han så på hvordan hun sad lige foran ham svagt rødmene og smilede til ham... han så hende i øjnene og smilede også til hende... Han lod sig så synke lidt tilbage mod træet og lænede sig op af det men smilede stadig til hende.

"Hvordan ser du egentlig ud når du skifter form?"
Hun lagde hovedet let på skrå og sad nu stille og forestillede sig det, altså han havde sagt at det var en halv ulv men også et halvt menneske. Det så ikke helt rigtigt ud da hun forestillede sig det så hun rystede stille billedet af sig.

Alane sad stille foran ham, hendes grønne øjne betragtede endnu engang hans ar, gadvide om han havde flere?
Hendes øjne begyndte stille at søge hans krop, hun kiggede stille efter ar, men det så mere ud som hun sad og betragtede hans krop.

"Så bare rolig, du har intet gjort forkert, du prøvede jo desuden heller ikke på noget"
Et smil lå over hendes læber igen mens hun så ham i øjnene.

"Det er jeg glad for at høre, var lidt bange for det gjorde ondt på dig"

Stille lagde hun sig ned igen og kiggede stille på hans sår på hans overkrop som igen lod sine fingre glide let over.
Hendes fingre var ikke for kolde men stadig lige silkebløde.

"Det er meget svært at forklare... Forestil dig en ulv Gør den så stor at den fra snude til ned over ryggen og ned til bagpoterne er lidt over tre meter lang... Så forlæng dens ben og giv forbenene albuer og for poterne bliver til hænder med store klør... Dens krop gøres bredere... Nej ved du hvad glem det jeg kan ikek forklare det..."

han måtte erkende at han ikke kunne forklare det...

Han var ikke sikker på hvorfor hun kiggede sådan ned over hans krop men han havde ikke noget imod at hun kiggede på hans overkrop... Han var stolt over hvordan den sår ud... Selvom der var mange ar og sår, de fleste ar var ret store...

Han så bare på hende og smilede og nikkede som svar på det...

"mmm..."

Han sukkede igen på samme måde nydene da hun lod sine fingre glide over hans sår igen... De var ikke så kolde som før men stadig bløde og blide, og den svage smerte fra sårene var stadig lige så god...

Hun lyttede og nikkede undervejs, det var meget forvirrende og hun havde stadig svært ved t se det for sig.
Alane kunne ikke lade være med at fnise let af ham. Det var lidt sødt at han rent faktisk forvirrede sig selv.

Hendes smil lå let på hendes læber, hun var glad for at han kunne lide de blide berøringer hun kom med.
Langsomt lod hun sine fingre glide over de utallige ar han havde. Hun syntes ikke det var grimt, det klædte ham på en eller anden måde. Igen kørte hun blidt sine negle ned af hans overkrop hvor sårene er, lidt hårde denne gang. Hun håbede på det stadig var rart.

"Er det rart?"
Hun betragtede ham stille mens hun forsat lå på jorden som efterhånden var begyndt at blive kold, men det generede hende ikke, hun nød det. Hun kunne godt lide den kolde fornemmelse. Dog elskede hun også den varme fornemmelse af at være tæt på Sajro. Hun var ikke virkelig tæt på ham men tæt nok til at kunne mærke varmen fra ham.

Han sad lidt og tænkte på om han skulle vise sin form for hende... Han var bare nervøs for at hun ville blive bange... Men det var der vel ingen grund til at hun ville blive overfor ham, han havde jo ikke gjort noget for at skade hende... Det kunne man vel ikke ligefrem sige han havde gjort...

Han sad bare med et saligt og nydene smil grundet hendes berøringer... Han nød det ret så meget det var der ingen tvivl om at han gjorde... Da hun begyndte at bruge neglene lidt mere blev smerten selvfølgelig større men stadig langtfra stor nok til at det gjorde ham oprigtigt ondt... Det var stadig bare en behagelig nydelse... Han svarede hende aldrig rigtigt men suk bare igen, hvor det var tydeligt at høre at han fandt det behageligt...

Han sank langsomt ned på jorden og rykkede sig en smule tættere på hende for at hun bedre kunne nå...

Alane smilede, hun var glad for at han nød det.
Hun anede egentlig ikke helt hvilken form for nydelse der gik igennem ham da hun aldrig selv havde prøvet noget i den retningen. Ikke engang sit første kys havde hun fået men det var jo nok fordi hun kun var ude i skovene og aldrig havde været tæt på nogen før.
Denne fremmede mand var den hun havde været tættest på af alle og det skræmte hende lidt men ikke meget, fordi samtidig tiltrak det hende også da det var nyt.

Hun vendte sig stille om på siden så de nu lå overfor hinanden.
Hendes fingre var blevet lidt koldere. Alane lod endnu engang sine fingre glide over de små sår på hans krop men lagde en smule mere pres på dem denne gang, hun så ham i øjnene for at sikre sig det ikke gjorde ondt på ham.

Alane ville ikke blive bange for Sajro, uanset hvordan han så ud. Han havde jo aldrig gjort mine til at ville skade hende på nogen måde.

Han lagde bare og kiggede på hende på hende med varm øjne og et lille smil, mens han nød hendes berøringer... Da hun gjorde trykket lidt hårdere mod hans sår sukkede han bare igen, men nydelse og behag... Han nød og elskede hendes blide berøringer...

Han tænkte hele tiden på om han skulle vise sin anden form, bare hurtigt så han ikke kunne komme til at skade nogen eller noget... Han ville bare lige sørge for at spørge hende først inden han gjorde det...

"Vil du gerne se min anden form?"

Han var begyndt at være bedre til at være sammen med andre mennesker siden han havde haft det møde med Chris som viste ham at man ofte bare skulle være åben over for tingene omkring en og lade tingene gå sin gang...

Hun smillede stille og betragtede ham, stille lod hun sin hånd falde så den nu lå på græsset mellem dem.
Gad vide hvad hun nu ville gøre, Alane var så nysgerrig at det rigtig mange gange kunne fortolkes som drilleri men det var aldrig rigtig ment sådan. Hun var bare nysgerrig og det ville hun ikke ændre.

Alane lukkede stille sine øjne og prøvede igen at forestille sig hvordan han så ud som varulv.
Men hun kunne virkelig ikke se det for sig, det så bare helt forkert ud så hun åbnede bare sine øjne igen og så på ham med et smil på læben.

"Ja det vil jeg gerne"
Stille vendte hun sig om på ryggen og betragtede kort nattehimlen før hun vendte hovedet mod ham og så ham i øjnene igen.

Han satte sig langsomt op da hun sagde hun gerne ville se hans anden form... Han skulle lige se om det træ de var ved kunne skjule ham nok når han skiftede eller ihvertfald mens han klædte sig af... Det var alligevel ikke noget han gerne ville vise til folk...

"Okay, så vent lige her..."

Han smuttede om bag træet og tog hurtigt sine bukser af oh håbede bare ikke at hun syntes det kunne være sjovt at kigge... Han skiftede så form hvilket ikke tog ret længe... Det tog måske en ti til tyve sekunder for ham at skifte form...

Han gik så om til hende igen... Som den nu krumryggede 2.6 meter høje varulv... Med to horn i panden og to større ud af ryggen, de store var på størrelse med hans underarm...


//Billede kan ses på bunden af min profil. ^^//

Hun nikkede stille og blev liggende.
Alane undrede sig over hvorfor det var han gik men hun fulgte hverken efter eller kiggede.
Han havde jo bedt hende om at blive her så det gjorde hun.
Mens han var væk rullede hun stille trøjen op så hun nu kunne mærke den kolde fornemmelse på hele maven.
Det var skønt, hun elskede følelsen. Dog fik hun hurtigt trukket den ned igen da hun kunne mærke han var kommet tilbage.

Alane rejste sig stille op og gik roligt over mod ham, hun var ikke bange for ham.
Hun syntes han var smuk. Stille rakte hun hånden ud mod ham og lod blidt sine fingre glide over pelsen som han havde fået.
Hun smilede for sig selv og så ham så i øjnene, hun smilede stille mens hun forsat lod sine fingre glide gennem pelsen.
Den føltes dejlig mod hendes hud.

Han valgte at tvinge sig selv til at blive stående selvom han godt vidste det kunne være farligt fordi i den form var han ikke helt lige så blid og venlig som han var ellers... I den form var han et monster... En dræber som uden at blinke kunne finde på at fortærre hende med hud og hår uden at så meget som at overvje konsekvenserne der kunne følge ved at gøre det...

han lod hende bare røre ham, mens han stod og kiggede på hende nu noget højere end før, og det var ikke fordi det sagde så lidt... Han var lige blevet over 60 cm højere af at skifte form, og hvis han rettede sin ryg ville han rage endnu højere...

Han vidste ikke hvorfor men hun holdt ham nærmest bundet til det sted de var, og det var farligt fordi han kunne risikere at blive nød til at skifte form foran hende...

Hun betragtede ham nysgerrigt, hun havde aldrig før set en varulv.
Alane smilede og strøg ham stadig over pelsen, stille gik hun om bag ryggen og bed sig i læben, de store horn så farlige ud.
Roligt lod hun sin hånd glide op af hans ryg og langsomt op af det ene horn før hun igen gik om foran ham.
Denne gang gik hun helt tæt på ham så hun stod op af ham, hendes arm strakte sig op og hun rørte forsigtigt ved hans ar igen, hendes fingre var stadig kolde og silkebløde.


Hun vidste ikke hun kunne være i fare.
Alane udviste ikke den mindste smule frygt, nej det virkede nok nærmere som om hun udforede ham ved at komme så tæt på ham som han gjorde. Hun vidste godt hvordan ulve udvidste deres dominans men hun tænkte ikke rigtig over det, hun var alt for nysgerrig og betager af ham til at tænke rationelt.

Han var som tryllebundet af hendes uskyldighed og sårbarhed... Men han vidste at det ikke ville vare længe før det ikke virkede på monstret længere og så ville det blive nødvendigt at skifte form... Han var nød til at komme væk men han kunne ikke han kunne ikke engang åbne munden og tale til hende...

Han reagede ikke rigtigt på berøringerne efter han havde skiftet form, men han var nød til at skifte tilbage igen for ikke at bringe hende i fare, selvom det ville blive noget så pinligt for ham. Da hun rørte hans ar igen, begyndte han at skifte form igen, roligt ændrede hans form sig fra varulv til menneske, og han krummede sig hurtigt sammen for at skjule så meget som muligt...

Da han var blev sig selv igen måtte han få fat i sit tøj... Han satte derfor i løb om bag træet hurtigt og skiftede... Forhåbningsfuld om at hun intet havde set... Da han havde skiftet kom han tilbage til hende...

"Undskyld jeg var nød til at skifte tilbage så hurtigt... Men du måtte ikke blive bragt i fare..."

Alane smilede stille, hendes uskyldighed hang som en duft i luften, hun havde aldrig dræbt nogen, stjålet eller været intimt sammen med nogen. Hun smilede stille, han fascinerede hende meget, hun havde jo aldrig set en som ham.
Hun nød at røre ham, hans pels var så blød og så dejlig at røre ved.

Hendes øjne løftede sig op og så ham i øjnene og smilede stille, hun var så betaget af ham, hun var glad for at havde mødt ham, han var spændende og meget mystisk og det tiltrak hende kunne hun mærke på sig selv. Et smil lå stadig på hendes løber og det så ikke ud som om det kunne tørres væk.
En stærk rødmen lå på hendes kinder da det gik op for hende at han var nøgen, hun fik set lidt ned af hans overkrop men ikke set noget, hun kunne bare se at han ikke havde bukser på.

"Det er okay, jeg så ikke noget. Jeg lagde kun mærke til at du ikke havde noget tøj på", hun rødmede stadig vildt og så ned på sine fødder, hun var blevet rigtig genert.

Han gik stille tættere på hende... Selvom han var i sin normale form tiltrak hendes uskyldighed ham... Modsat ham virkede hun så uskyldig, måske endda naiv... Han var næsten altid mistroisk og på ingen måde uskyldig... Han havde dræbt stjålet og mange af den slags ting i gennem hans tidligere liv...

"Jamen så er der da ingen grund til at rødme sådan..."

Han lod en hånd glide over hendes kind, for ligesom at fortælle hende at det hele altså var okay, og at hun ikke skulle være ked af det der var sket... Der var ingen grund til at være ked af at hun havde 'set' ham nøgen... Selvfølgelig gik han ikke rundt og viste sin krop til alle og enhver men han var jo heller ikke flov over sin krop på nogen måde... Nok nærmere stolt over hvor veltrænet den var uden at den var ekstrem...

Alane bed sig et i læben, hun var stadig meget genert.
Hun kunne ikke gøre for det, hun havde aldrig nogensinde "set" nogen nøgen før. Så hun kunne ikke gøre for det, det var ren refleks. Hun så på ham og smilede stille og lod så sit blik falde endnu engang.

"Jeg kan ikke gøre for det, jeg har aldrig "set" nogen nøgen før, jeg har ikke engang kysset nogen før. Jeg bliver genert fordi jeg aldrig har set sådan noget før".

Hun så op da hun mærkede hans hånd mod hendes kind, hun bed sig let i læben og gav ham et stille og roligt smil.
Alane vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere eller hvad hun skulle sige for den sags skyld gøre.

Han vidste ikke hvad der var med piger der bed sig selv i læben men der var bare noget sødt over det... Noget der fik en til at have lidt ondt af dem på den gode måde...

"Okay... Jeg forstår dig godt..."

Han lod hånden falde ned igen, og satte sig igen tilbage op af træet... Han havde bare den der lyst til at tage en dag og slappe af fra det hele... Ikke have nogen bekymringer, og hun var en god hjælp til at sørge for at han ikke havde nogen bekymringer...

Han håbede hun ville sætte sig over til ham...

Hun ville ikke have medynk men hun ville egentlig bare gerne forklare ham hvorfor det påvirkede hende så meget som det gjorde, hun ville gerne have prøvet noget af de ting som hun hørte så meget om når hun af og til overhørte en samtale.
Men hun havde ikke fundet nogen som var interesseret i hende eller nogen hun var interesseret i.

"Jeg ville bare gerne lige forklare hvorfor det er jeg reagere som jeg gør"

Et sug gik igennem maven på hende, hun kunne mærke t hun egentlig savnede hans berøring lidt men hun sagde ikke noget.
Hun have fået kuldegysninger af hans berøring. Da han satte sig op af træet gik hun over og lagde sig foran ham igen, hun så ham i øjnene og smilede stille. Hendes kinder var stadig lidt røde men det klædte hende på en underlig måde. Endnu engang bed hun sig let i læben igen.

Han smilede bare til hende da hun snakkede for at fortælle hende at det var helt i orden... Han var også selv genert hvis han kom til at se en kvindes krop... Han kunne bare huske den gang han havde set en bade og var kommet til at se hende nøgen... Han var ikke nem at snakke med den gang...

Han havde en lyst til at sidde med hende, og igen lade hende røre hans sår og han ar... Det var så behageligt befriene en følelse der kom igennem ham når hun berørte ham... Han vidste ikke hvorfor måske var det på grund af hendes silkebløde hud, og kølige hænder...

han lagde en hånd på hendes mave helt tilfældigt sådan set... Han tænkte slet ikke over det... Han aede hendes mave let, og trak så hånden til sig igen...

Alane ville aldrig selv tage initiativet til sådanne ting udover at nusse ham, men hvis han begyndte at nusse hende eller holdt om hende ville hun nok ikke skubbe ham væk. Hun kunne tænke sig at prøve at være så tæt på et andet menneske men hun ville ikke sige det, hun var bange for at blive afvist. Hun sukkede stille og så ned igen, hun var begyndt at blive genert igen men vidste ikke hvorfor.

Hun løftede forsigtigt sine hænder og rørte stille ved hans sår igen, lige så blidt uden at ligge pres på dem, hendes hænder var endnu engang blevet koldere end før. Det sammen galt for resten af hendes krop. I sær de steder hvor hendes hud var bar, der kom vinden jo ind direkte på huden men hun nød det stadig.

Alane fjernede dog sine fingre igen og lagde dem ned langs siden.
Det føltes som om små elektriske stød gik igennem hendes krop da han rørte hendes mave. Endnu en rødmen lagde sig over hendes kinder.
Hun bed sig let i læben igen, men denne gang fordi det var rart, ikke fordi hun var nervøs.
Hendes øjne mødte hans da han fjernede hånden igen.

Han sad bare og kiggede på hende og sukkede igen ved hendes berøring... Det var blevet en ren refleks for ham at gøre. Han vidste ikke hvorfor men hun gjorde bare noget ved ham, grundet hendes uskyldighed...

Han smilede til hende og så hende bare i øjnene da han havde flyttet sin hånd fra hende igen... Han vidste ikke hvorfor han gjorde dette men det skete bare nogle gange for ham uden at han tænkte over det rigtigt...

Han smilede skævt, og lavede en lille gestus med hånd om at hun skulle komme over til ham og sidde istedet... Han ville gerne sidde med hende...

Hun smillede stille og lod sine negle glide ned af hans overkrop da hun fjernede hånden fra hendes hånd.
Alane kunne stadig godt lide den mystik og uvisthed som var over ham. Hun kendte stdig ikke hans navn og det ville hun gerne finde ud af.

"Hvem er du egentlig, jeg har aldrig fået dit navn"

Et skævt smil bredte sig over hendes læber. Hun kunne godt lide at de havde snakket så længe, snakket om så mange ting, personlige ting eller bare helt tilfældige ting. Men det var underligt de aldrig havde fået hinandens navne.
"Jeg hedder Alane", hendes navn udtaltes meget engelsk.

Forsigtigt rykkede hun sig over til ham, hun var ikke sikker på hvad det var han ville have hende til. Så hun satte sig bare foran ham og så ham i øjnene, hun ventede lidt på at han vidste hende hvad det var han ville have hende til at gøre eller fortalte hende det.

Han blev en smule rød i hovedet over at han ikke havde fortalt sit navn til hende endnu... Det gjorde ham ondt at han ikke havde præsenteret sig selv ordentligt for hende... Han bukkede derfor med hovedet mens han fortalte hende sit navn...

"Sargonis til deres tjeneste..."

Han tog hendes hånd og kyssede den blidt som en gestus han ofte gjorde overfor kvinder specielt hvis han følte han havde gjort noget forkert...

"En glæde at møde dem frøken Alane..."

Da hun satte sig hen foran ham, smilede han til hende, og vinkede hende tættere på, og klappede på jorden for at hun skulle sætte sig det...