This pain.. ~Nicolas~

Kani var tilbage i byen?! Så vidste hun da det.. Hun lyttede til alt de sagde og hævede så et bryn da Nicolas sagde farvel, hun kastede et blik på Angela.
"Du går ingen steder ligenu! Du har allerede været væk længe nok! Vi tager alle hen til mig." Sagde Caroline med en stemme i form af de næsten ikke havde en mulighed for at tage med hende. Caroline mente det skam også, hun ville have de begge skulle tage med hende.
"Der vil der ikke ske noget." Hun snakkede om både der var ingen hær som ville angribe der, der var al for godt beskyttet. Og faktisk ville Caroline kunne finde frem til deres far, for han hørte under hendes race.. Caroline trådte nogle skridt frem og kiggede tilbage på dem begge to. De skulle virkelig ikke tvinge hende til at bruge sin kære evne vel? Men hun ville ikke have nogle af dem til at gå deres vej..

Angela hævede et bryn til Nicolas.
"Så nu går du igen, tak for din omsorg." Det var selvfølgelig ironisk ment, men ja hun var lidt skuffet.. "Jeg burde være blevet ved Noa eller Kani." Tilføjede hun for sig selv, hun var ekstremt tiltrukket af Noa og elskede stadigvæk Kani. Men ja, hun vil bare leve livet.. Men så tog Caroline ordet.
"Fint." Svarede Angela til hvad Caroline sagde, så gik hun med et par skridt frem til at hun tog med Caroline. Ingen tvivl hun havde vendt sig til at hendes bror var død to gange, hun kunne snildt lade som om det igen.. Som om dette bare var en drøm.. Angela havde ikke meget tilovers for ham ligenu, mest fordi hun var vred over at han bare gik. Og virkede ligeglad med at deres far sikkert var på nakken af ham nu, når han troede at Angela var død.

Nicolas blev irriteret på Angela, det kunne godt være hun havde nogle problemer, men han gjorde kun hvad han gjorde, så han kunne beskytte dem. Han kunne fornemme, at der var et mindre opgør på vej mellem ham og Angela. Han gik hen til Angela og greb ud efter hendes hals. Han gjorde normalt kun sådan mod fjender, men hun blev nød til, at forstå hvorfor han havde været væk. Han ville ikke have, at hun skulle hade ham, selvom hun sikkert allerede gjorde det. Han kunne bare ikke have, at der skulle være en kølig luft imellem dem, men han havde ikke regnet med andre. Han havde ofret en hel masse for, at Angela og Caroline kunne være i sikkerhed, han var næsten blevet tortureret til døde, hvis Angela ikke kunne sætte pris på det, måtte han leve med det.

Caroline sukkede blot da Nicolas greb om Angelas hals, hun hævede blot på et bryn og så imod dem. Hun ville ikke blande sig i deres små skænderier.. Derfor stod hun bare og kiggede på, hun stillede sig op af en mur og kiggede lidt rundt omkring dem. Caroline holdt øje med omgivelserne.. For at sikre sig at de ikke blev overrasket lige pludselig... For ja Caroline havde fundet ud af Angela ikke tog det så pænt når hun følte folk svigtede hende.

Da han greb omkring hendes hals, tryggede ham på en knap Angea længe ikke ville have haft udløst.. Angela kunne ikke sætte sig ind i situationen som den var, og forstod ikke hvorfor fanden den var så vigtig! Angela kiggede på Nicolas med kolde øjne, det var faktisk som om efter at den mest menneskelige af hende døde.. at hun havde ændret lidt på sin personlighed.. Hun virkede koldere, og det var ikke altid et sundhedstegn fra Angelas side.
"Hvad er dit problem?" Spurgte hun som om hun var helt ligeglad.. Og ligepludselig skete der noget uforklarligt.. Hun kiggede ham bare i øjnene.. Og havde det i form som om hun brugte energi.. Uden at være sikker på om hun faktisk gjorde det.. Angela så bare på Nicolas..

Nicolas holdt fast om hendes hals og var klar til, at give hende en opsang, men han kom ikke særlig langt før han pludselig blev utilpas. Han slap hende og en masse følelser boblede op, han kunne slet ikke huske noget positivt, det var kun negative ting. Han kunne kun huske alle de forfærdelige ting der var sket. Da han ikke længere havde følelser for Caroline, da han troede hun var død, da det gik op for ham Angela og Caroline var i fare og da alt andet dårligt der var sket for ham. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Han blev pludselig utrolig vred, alle de følelser blev bare for meget. Han knyttede næverne og gik så amok på væggen, han slog på den mens han kom med vredesudbrud imens. Han kunne ikke styre sig selv, han vidste ikke hvad der skete så han blev bare ved med, at slå. Han prøvede, at stoppe, men han kunne ikke.

Hvad fanden skete der nu!? Det virkede som om Nicolas pludselig var helt ude af kontrol? Hun satte af på væggen og gik hen imod ham.
"Hey, er du okay?" Spurgte hun og lagde en hånd på hans skulder.. Så bed hun mærke i at Angela holdt øje på ham hele tiden. Som om hun ikke kunne stoppe igen, det virkede faktisk ret uhyggeligt.. Caroline tog fast i Nicolas' hånd for at prøve at få ham til at slappe af, hvor hun havde ikke nogen forklaring lige nu på hvad der skete..

Angela lod sit blik blive på Nicolas, det var som om hun ikke kunne stoppe. Hun følte hun sugede alt positivt ud af ham.. Det føltes godt ikke at det gik udoveer ham, men at hun havde en evne.. Det føltes så dejlig magtfuldt så dejligt hun ikke kunne stoppe igen. Hendes blik ignorede Caroline helt, det var bare på Nicolas.. Hvad fanden skete der for hende!? Hun kunne ikke fjerne blikket ligenu..? Hun havde en lille smule magtbegær måske, ellers så måske var det fordi hun ikke anede hvordan denne evne virkede overhovedet!? Hvordan stoppede hun sig selv?..

Nicolas mærkede bare hvordan han blev mere og mere negativ, da Caroline lagde sin hånd på hans skulder og forsøgte, at berolige ham skubbede han bare til hende uden, at tænke over det. Han vendte sig om og så på dem begge, han blev mindet om alle de dårlige ting der var sket imellem dem. Han gik over til Caroline og skubbede hende helt op af væggen så hårdt, at den revnede en smule. Han holdt hende fast og så hende i øjnene, man kunne slet ikke se noget kærlighed i hendes øjne lige nu. Han var bare vred, det han var mest vred over var, at Caroline engang havde brækket hans ben. Han så så Angela og så gik han over imod hende, han kunne ikke styre sig selv, alt der skete var noget hans krop gjorde som han ikke selv kunne styre. Han tog fat i hende og knaldede også hende ind i væggen. "Jeg troede du var død så længe. Hvordan kunne du lade mig tro det!?" Hans øjne lynede næsten.

Caroline synes det virkede så urealitisk det her, hvad fanden skete der for ham!? Mere nåede hun ikke at tænke før hun mærkede muren imod sin ryg rart hårdt. Hun havde vendet sig til smerte for tiden.
"Var det det?" De ord havde hun sagt så mange gange nu at de kom helt automatisk, hun kom helt til sig selv ret hurtigt da Nicolas skubbede Angela samme tur ind i en mur..
"Nicolas! Så slap dog af!" Råbte hun og greb fast om hans nakke for at trække ham bagud og ned på jorden. Caroline var ret hurtig og holdt ham nede med en hånd om hans hals.
"Hvad sker der for dig!?"

Angela så hvordan han kastede Caroline ind i muren, men hendes blik blev ikke fjernet fra ham.. Var det hende som pissede ham sådan af, Angela mærkede nu muren på hendes ryg. Først da Caroline trak ham væk kiggede hun på Caroline, hun følte ikke at hun følte sig lidt svimmel.. Ikke over at hun var blevet kastet op af en mur.. MEre energi tabs agtig.. Angela tog sig kort til hovedet og støttede sig til muren..
"Hvad fanden skete der lige der!?" Sagde hun bare ud i luften.. Var det hende som havde gjort det? Angela kiggede på Caroline og Nicolas.. Helt stille der var ingen evne i spil mere.. Heldigvis..

Nicolas stod stadig og råbte af Angela inden han blev smidt mod jorden. Han forsøgte, at komme fri af Carolines greb, men lige pludselig skete der et eller andet. Han blev hel slap i kroppen, han lukkede øjnene i og så rundt, han kunne se der var sket noget, men han vidste ikke hvad det var. Han så undrende på Caroline der stod og holdt ham fast. "Hvad sker der?" Han kunne ikke huske noget, ikke siden han greb fat i Angela og så derefter - blank - det var en rigtig ubehagelig situation, bare at mangle noget man ved er sket. Han tog fat i Carolines arm og holdt den i et kærligt greb. "Slip mig lige love" Hans udtryk var helt anderledes end det var før. Der var mere venlighed og kærlighed i hans blik. Især når han så på Caroline.

Caroline ventede blot på at han skulle komme tilbage til sig selv, det var en af grundene til hun holdt ham på plads. Det virkede som om han havde glemt noget.. Caroline åndede lettet ud da han spurgte hvad der skete.
"Hvad os bare sige at du ligepludselig bare gik amok." Svarede hun på hans spørgsmål, Caroline slap ham og rejste sig så op. Hun pegede hen på muren der hverken var helt eller halvt revnet.
"Jeg tror din søster har fået sig en ny evne som hun ikke har helt kontrol over endnu."

Angela fjernede hånden fra sit ansigt.. Han kunne ikke huske hvad der lige var sket, Angela var ved at tænke over hvad fanden der lige var sket. Men ligemeget hvad måtte hun finde en måde at kontrollere dette på, uanset hvad det måtte koste.
"Ja og tak for den hårde tur ind i muren. Jeg elsker blåmærker." Ironisk igen, men med et svagt smil som signalerede at hun ikke orkede en krig med ham lige nu. Angela tog en dyb indånding. Hvis hun havde været vampyr 100% vampyr.. Så havde hun ikke kunne få de lorte blå mærker! Eller kunne gå i solen, noget for noget som man jo så fint sagde. Angela så imod Nicolas.
"Det var ikke meningen at jeg ville overfalde dig med en ny evne." Sagde hun så til Nicolas, en lidt sjov måde at sige undskyld på men ja.

Nicolas rejste sig op og børstede noget støv af hans jakke. Han så hen på væggen og tog en dyb indånding. "Beklager. Til jer begge." Han så på Caroline da han sagde beklager og hen på Angela i den næste halvdel, da undskyldning var til dem begge. Han lyttede til Carolines ord og nikkede til hende og så dernæst over på Angela der også undskyldte. "Vi skændes, men det ændrer ikke på vores forhold." Han går tættere på dem begge. "Lad os nu få snakket om de problemer vi har og skaffe dem af vejen." Han vidste de var stærkere sammen, så det ville være nyttigt for dem alle, at arbejde sammen om deres problemer. Han så afventende på dem begge og håbede på de var med på idéen ellers ville det være svært, at få deres problemer af vejen. I hvert fald hans problem.

Caroline var glad for at han var kommet helt til sig selv igen, og derfor kom et stille smil frem på hendes læber. Caroline nikkede da han snakkede, og lagde så armene overkors. Det virkede ikke så tungt mere for hende, hun havde følt sig så trist de sidste dage.. Men det var blevet bedre nu, første ting Caroline virkelig ville have af vejen var Locan, Oliver, Delilah. Allesammen dæmoner. Hvad havde de imod hende?
"Det lyder som en god plan." Caroline overvejede at de skulle tage hen til hende, der kunne de få noget blod at drikke.. Snakke uden nogle kunne overhører dem. Det virkede som en plan.

Angela kom frem med et skævt smil.
"Hvad er ideen med en bror, hvis man ikke må pisse ham af i ny og næ?" Spurgte hun lidt drilsk men med et smil, hun kørte en hånd igennem sit hår og så på Nicolas.
"Enig med Blondie, det lyder som en god ide." Tilføjede hun og smilede skfitevis til dem begge to. Lige nu havde Angela ikke mange fjender, udover dusørjægere.. Og hendes far som faktisk nok troede hun var død.. HVem vidste.. Der var ikke så mange, men hun vil da gerne hjælpe Nic og Care.

Nicolas så over på Angela og fnøs lidt, men det var tydeligt det var kærligt. Han nikkede så til de begge var med på den. "Skal vi finde et mere privat sted?" De kunne sagtens gå hjem til ham, men det var ikke nødvendigt hvis de kunne finde et sted tættere på. Han var glad for de var blevet venner, men han forstod stadig ikke hvorfor de var så gode venner lige pludselig. "Så kan i også fortælle mig, hvordan i to blev så tætte?" Han var ret nysgerrig omkring det, ikke fordi det ikke gjorde ham glad, men han undrede sig bare.

Caroline nikkede.
"Jeg var på vej hjem til mig selv før, det ligger ikke andet end lidt væk. Desuden er sikkerheden i top der." Svarede hun og kiggede på dem begge to. Caroline smilede lidt da han nævnte Angela og Caroline var blevet så tætte som de nu var.
"Det jo lige det, vi skulle vel bare lærer hinanden at kende." Svarede Caroline og kiggede over på Angela.. Caroline havde regnet med en eller anden drillende kommentar fra hende af elelr noget i den stil nu når de var ved dette emne.

Angela fik øjenkontakt med Caroline de øjeblik Nicolas spurgte ind til deres lille venskab.
"Det kaldes at redde hendes røv fra levende døde. Hun var jo nød til at bo et sted, så hun flyttede ind til mig og har været der i et godt stykke tid nu." Selvfølgelig lige indtil at Caroline valgte at sørge alene og fik bygget sig et palæ her i Terroville.. Men det var en anden historie..
"Nogle skal jo holde styr på hende når du er ude af byen kære broder." Tilføjede Angela med et skævt smil.
"Lad os tage hjem til dig Care," Sagde Angela så med et smil.

Nicolas lyttede til hvad de begge sagde, han ville have svaret Caroline først, men Angela kom ham i forkøbet. Han havde hørt nogle tale om den nye leder for vampyrene, men han vidste stadig ikke hvem det var. Faktisk irriterede det ham lidt, at han ikke vidste hvem det var. Mest fordi han selv havde planer om han skulle være den nye leder, men der havde været så mange andre ting på hans tallerkenen der havde gjort det svært for ham, at opnå det også. Men det måtte han jo tage på sine skuldre en anden gang. "Og hvorfor er det så topsikkert?" Han havde ikke selv en masse vagter og lignende til, at passe på sit hus men ingen kom ret langt før de lå døde på jorden, hvis de ville snige sig ind altså. Han så over på Angela med rynkede bryn. "Jeg tvivler på hun har brug for beskyttelse." Han så hen imod den retning hun var gået imod. "Så lad os gå." Han ventede på en af dem ville føre an. Angela kendte sikkert også vejen.

"Det topsikret fordi der går vampyrer rundt omkring i gården og ved indgangen." Svarede Caroline kort og begyndte at gå afsted, nogle gange kunne hun tale sådan lidt koldt. Det var ikke personlig ment overhovedet. Hun hørte hvad han sagde til Angela, og fik et skævt smil på læben.
"Selvfølgelig kan jeg det, men nu var de der. Desuden har de ikke meget bedre at lave. Og jeg har sendt en flok væk, der kun to vagter tilbage ved porten, de sender mine gæster ind og ja dræber uvedkommende." Hun kiggede kort på Nicolas og hævede på et smilende bryn. Caroline vidste da udemærket hun kunne beskytte sig selv specielt når hun forventede angreb eller der bare var et par stykker. Det kom selvfølgelig an på racen og antal personer, hun var blevet overrasket før. Dog havde smerte blot gjort hende stærkere, hun havde overvundet sine frygter. Stået i dem, skreget indeni men overlevet. Caroline fortsatte med at gå, og der varrede ikke langt før de kom hen til porten. Vagterne nikkede til Caroline, de kendte udemærket hendes gæsteliste og uden så meget som at rører på sig lod de Nicolas og Angela komme med indenfor. Caroline fortsatte med at gå henad den lige sti som førte op til hendes 'lille' palæ. Da hun trådte op på opgangen åbnede dørene sig for hende, en engel som sin personlige tjener og bloddoner var der også. Hun stod med tre glas fyldt op med blod, som hun serverede for Caroline og hendes to gæster. Caroline vendte sig mod Nicolas.
"Så det vel min tur til at sige velkommen til mit sted?" Caroline var lidt drillende i sin stemme men ikke meget, der hang stadigvæk en klang af sorg over hende og det var jo klart nok. Hun prøvede blot at kæmpe sig igennem den, og hun klarede det jo udemærket syntes hun selv.
Forhalen var stor og virkede meget åben, der var klinker på gulvet så ens skridt kunne tydeligt hørers. Der var en lang trappe som førte op til etagen ovenpå, ingen tvivl om der var mange værelser. Men hun havde jo ikke selv valgt palæet som sådan, det var der jo bare da hun ankom eller rettere sagt vandt tronen. Caroline begyndte at gå op af trapperne, og satsede selvfølgelig på at de fulgte med hende. Forenden af trapperne var der en masse døre til forskellige rum, dog gik Caroline ind på et specielt og lod døren stå, så måtte sidste mand lukke døren. Det var Carolines værelse, det var et ret enkelt rum. Der var en stor lækker dobbeltseng og en kommoede med alle hendes smykker rundt omkring. Det hele var sat perfekt rundt, der var jo nogle ting man var mere perfektionnsiske med end andre. Caroline satte sig på sengen og tog en slurk af sit glas.

De var alene, Angela var gået ind på et værelse som hun selv havde lånt. Det var utroligt hvilket venskab Nicolas havde gået glip af blomstre! Det ville bare være indtil det fik op for Angela at Melissa ikke længere løb rundt og fyldte gangene med sin glade latter og varme smil. Det fik en lille tårer frem som Caroline hurtigt tørrede væk.
"Nå hvad synes du?"

Nicolas så undrende på Caroline. Der var åbenbart sket meget mens han var væk. Nu havde Caroline vagter og alt muligt, og hun var venner med Angela. Det var ikke noget han regnede med skulle ske. Specielt ikke det sidste. "Hvad er jeg gået glip af?" Det var tydeligt der var noget han ikke fået fat i, noget der gjorde Caroline havde vagter. Han hævede øjenbrynene over det næste hun sagde. Dem der ikke var velkomne blev simpelthen dræbt. Det var lidt brutalt, men det måtte bare betyde Caroline havde mere betydning end han først havde regnet med. Da de kom hen til huset måtte han indrømme han var imponeret. Det var endda større end hans hus, en del større. Hvad havde hun dog opnået på de få måneder han havde været væk? Det var i hvert fald noget særligt. Nicolas så sig omkring da de kom indenfor. Han smilede til Caroline da hun bød ham velkommen. "Thanks love." Han så tåren i hendes øjenkrog og vidste der var noget hun ikke fortalte ham. "Hvad er det du ikke fortæller mig? Du ved godt du kan fortælle mig alt." Han tog fat i hendes hånd for at understrege hans pointe.

Caroline kiggede Nicolas i øjnene, hun havde savnet at være inærheden af ham! Så meget, det var helt ubeskriveligt.. Hun lagde hovedet på skrå og smilede kort.
"Udover jeg er blevet raceleder, så ikke så meget." Svarede hun og bed sig kort i læben, inden hun åndede ud. Hun kunne godt lide at hun stadigvæk trak vejret selvom at hun ikke behøvede at gøre det overhovedet. Caroline lagde hovedet på skrå.
"Det bare det med Melissa jeg fortalte dig om til at starte med.. Det kun en uge siden, det plager mig. Alt plager mig." Svarede hun og dermed rejste hun sig op selvom han stadigvæk havde fast i hendes hånd. "Jeg ved jeg kan sige alt til dig, og det derfor jeg gør det. Det bare Nille og Jacob som har slået op, og så valgte hun så at lade mig gå alene rundt. Jacob snakkede jeg lidt med, men så tog han afsted for at være lidt alene. Og det er ikke fordi jeg ikke ønsker de skal få det bedre, for det gør jeg. Tro det eller ej, din søster har været den eneste jeg har kunne finde frem til de seneste dage." Svarede Caroline og satte glasset fra sig, tydeligt at hun var ret så stresset.. Hun gik hen og lukkede døren, så der ikke var nogle der kunne aflytte deres samtale.
"Jeg er bare vildt god til at skjule overfor andre, at ja jeg ikke er helt så okay som mange går og tror. Dog har jeg fået en ny god ven, sød fyr." Mikkel var skam en god fyr, han havde lært hende nye ting som hun måske burde holde fast i at huske. Caroline kørte en hånd igennem sit blonde hår og rettede endnu engang sine øjne dybt ind i Nicolas'.
"Jeg er nok bare ikke så god til at håntere så lange døde på engang." Altså nu var Caroline kun 22 år i sind, og hun havde næsten allerede mistet hele hendes familie, hun havde en søster tilbage som havde glemt hende halvt.. Hendes venner var ingen steder at finde for at søge om hjælp udover et par stykker, som alligevel så bare ikke var nok. For hvem kunne afstatte Melissa? Det kunne ingen! Caroline vidste at hun havde været på tanken til hendes følelser måske tog sig et smut.. Hun kæmpede og kæmpede hver eneste dag, med et eller andet! Det var som om dagene mere og mere blev en udfordring for hende der bare skulle gennemføres. Hvor var alt kærligheden, glæden.. Den var begyndt at forsvinde bag den maske hun byggede bedre og bedre, for ikke at virke alt for sårbar. Caroline gik hen for at rulle gardinet for til vinduet, Nicolas ville ikke kunne tåle morgensolen når den engang kom.
"Jeg er virkelig glad for at se dig igen." Sagde hun stille og kiggede ham direkte ind i øjnene, de lyste næsten op af ærlighed.

Nicolas var ikke overrasket over en som Caroline kunne blive raceleder. Han var stolt af hende, men alligevel også lidt misundelig. Han ville gerne selv være leder. Men at være i et forhold med en leder var vel heller ikke helt skidt. "Tillykke." Han lytter til hvad hun siger og nikker. "Det er jeg ked af. Jeg burde have været her for dig. Du må undskylde jeg ikke har været her for dig." Han så på hende med et blik der viste hvor ked af det han var. "Det giver heller ingen mening for mig. Men jeg er glad for Angela og dig kommer så godt ud af det med hinanden. Hvordan tager Angela Melissas død?" Han ville ønske han havde mødt Melissa, hun virkede til at have betydet meget for Angela og Caroline. "Det er da godt. Man kan aldrig få nok venner. Men pas nu på hvem du stoler på, det er ikke alle der er lige så troværdige som de virker." Han ville bare have hun var sikker, det var hendes første prioritet. "Det er ikke mange der håndtere døden særlig godt. Men husk på Angela og jeg er for dig." Nicolas går hen bag hende og holder om hende. "Jeg er også glad for at se dig." Han havde absolut ingen tanker om at forsvinde igen, men hvis det var for Angela og Carolines sikkerhed ville han gøre det.