Chaos Rising ~River~

Okay måske havde det ikke været fair? At lyve overfor andre var aldrig det rigtige at gøre, men hvad skulle hun havde gjort..? Sagt hun skulle på arbejde og være Zero's private servitrice og stripper og derefter kunne han råbe af hende muligvis blive vred.. Han ville nok blive meget vred nu, hun havde løget for ham om hvem hun skulle mødes med? Men endelig var det en af slem løgn? Hun gjorde den bare virkelig slem, men hun havde brug for at se Rivers ansigt i et sarkastisk smil, med en af de replikker der gjorde hun smed alle tanker væk.. Gud hun var ved at blive sukkersød!? Det skulle der ændres på, eller ja bare i hendes tanker, hun var stadigvæk den samme Mikayla jo? Hun rystede tanken ud af hovedet, det var snart morgen solen var begyndt at stå op.. Hun havde været væk i et par dage.. Ikke fordi hun havde nydt at være så længe væk, men hun havde været væk fordi at hun jo var lidt bange for Zero hvis hun nu skulle risikere ikke at komme til tiden.. Mikayla åbnede døren til lejeligheden og trådte ind, hendes ansigt manglede ligesom glædes gløden, men hun satsede på at den nok skulle komme tilbage.. Håbede hun lidt, i hvertfald håbede hun at hun kunne sige sandheden uden alt for meget ballade.. Hun hængte sin jakke op og tog sine sko af, det var første gang hun faktisk var fuld påklædt imens hun var ved River. Hun havde et par cowboybusker på og en langærmet trøje med en vest over. Samt havde hun nogle smykker til at hænge om sin hals og sine arme.. Hun havde lyst til at låse lejeligheden og blive derinde for altid. Bare for at slippe for alt det hun havde rodet sig ud i..
"Så er jeg tilbage." Sagde hun, tydeligt hendes humør ikke var i tip top orden.. Hun håbede da bare at han var i bedre humør..

Gardinerne var trukket for som sædvanlig, selv den stærkeste solstråle slap ikke igennem, også selvom man kunne fornemme at den kæmpede med alt hvad den havde for at kunne. River ville ønske at han kunne lukke den ind, han savnede at mærke varmen fra solens på hans hud, den dejlige følelser af varme der kriblede hen ad dig som små myre på din arm. Den tid var bare forbi, solen kunne han ikke længere mærke eller se, den skulle skubbes ud af hans liv for altid. Et svagt suk forlod hans læber da han gik igennem stuen. Takket være det knagende gulv kunne han høre sine egne skridt. Det der plagede ham mest var at han ikke havde set Mikayla i flere dage, ikke lige siden hun sagde at hun skulle mødes med 'en ven'. Det bekymrede ham en smule og et savn voksede inde i ham, et savn han ønskede at skubbe fra sig og bare glemme alt om. Men han kunne ikke glemme Mikayla, lige meget om han så forsøgte på det. Han ventede bare på at hun skulle træde ind ad døren, sende ham en af sine kække smil og så ville alt være ved det gamle. Tiden gik bare langsomt. Det føltes som om at den stod stille og at hun aldrig ville komme ind af døren igen.
Over i hjørnet stod hans guitar og samlede støv. Det var ved synet af den, at han kom i tanke om noget andet end lige Mikayla og savnet af hende. Han gik hen til den, tog den i sin hånd og satte sig derefter ned i sofaen, hvor han langsomt begyndte at lade sine fingre danse henover strengene. En smuk melodi suste nu igennem lejligheden som en blid sommerbrise igennem træernes blade... Langsomt og svagt begyndte han at nynne et par melodier, så det kriblede i hans halsrør over at kunne synge igen. Det forskrækkede ham så meget at han stoppede i et kort øjeblik for virkelig at tænke over om det var ham. Lidt efter fandt han det dog bare fjollet, selvfølgelig havde det været ham. Forsigtigt startede han op igen, inden længe suste hans varme og hypnotiserende stemme med melodien rundt i lejligheden. Først da døren gik op stoppede han med at synge. Til hans lettelse var det et ansigt han havde længdes for at se i flere dage.
"Mikayla!" sagde han lettet og rejste sig fra sofaen. Guitaren stillede han op af væggen. "Godt at se dig, det må jeg sige, det var noget af en tur du havde der, næste gang så advare mig lige ikke sandt? jeg troede rent faktisk bare at du havde udnyttet mig også smuttet," Han sendte hende et drilsk smil og den sædvanlige sarkasme var tydelig at høre. "Men, seriøst, hvor har du været?"

Mikayla nikkede lidt da han sagde det måtte have været noget af en tur hun havde haft sig, trist men sandt nok. Og hun anede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv ligenu, Josh havde hun da talt med omkring det nu var det Rivers tur. Men hun havde ikke lyst til at komme og bare ødelægge hans humør i et enkelt knips. Dog var der det med at lyve, for hun vil ikke lyve for ham mere.. Og måske vidste han hvad hun skulle gøre..? Hans sarkastiske stemme skar næsten ikke engang igennem hende, hun fik kun et svagt smil frem.. Hun var ikke i humør til det, men hun ønskede noget så kraftigt at hun var det og prøvede skam også at hive sig selv op igen, men uden nogen lykke.
"Undskyld, jeg har bare haft nogle dårlige dage. Det ikke meningen at ødelægge dit humør, undskyld." Sagde hun og kiggede lidt ned inden hun gik hen og satte sig i sofaen, Mikayla lukkede kort øjnene og sank en klump. Hjertet pumpede lidt som det var ude af takt, som et byttedyr der var bange.. Hvis River nu skulle lytte til hendes hjerterytme for den var der og det føltes som om hendes hjerte bankede ud af hendes brystkasse.. Men hun vidste ikke hvordan hun skulle starte samtalen.. For hun ville jo ikke have hans humør skulle blive ødelagt, men hun vidste at hun havde brug for hjælp.

Hvorfor virkede hun så nede? Hun svarede ikke engang på hans drilske bemærkning og det plejede hun altid at gøre. Det eneste han fik tilbage af hende var bare et svagt smil, hvilket hun sjælendt sendte til ham. Der var noget helt galt med hende. Forsigtigt gik han hen imod hende, så på hende med et blik der nærmest skreg om at hun skulle fortælle ham hvad der var i vejen. Selv hendes hjerte bankede unormalt. Som når han var på jagt, gik han truende hen imod hende, tvang hende op af væggen og placerede sin ene hånd ved siden af hendes ansigt, så hun ikke ville have nemt ved at slippe fra ham. Han så ind i hendes øjne, søgte efter svar og gav ikke slip på hende før han havde fået det. "Hvad er der sket Miky? Dit hjerte slår som om du har løbet et marton og din stemme, samt smil er ikke som det plejer at være, langt fra endda!" Han så alvorligt på hende med sine mørke øjne. Heldigvis var der også noget roligt over ham, en rolighed som han kun formåede at have overfor hende. "Hvor har du været?.. Hvorfor har dagene været dårlige? og skidt med mit humør, fortæl nu bare hvad der er sket!". Et svar skulle komme ud af hende nu, det kunne være lige meget om det så ødelagde hans humør, han ville gerne vide hvor hun havde været og hvad der havde gjort hende så nedtrykt så hun ikke var til at kende.

Den måde han gik over imod hende på den virkede truende, og snart holdt han hende op imod en væg og kiggede hende alvorligt ind i øjnene. Normalt ville hun være kommet med en dirty kommentar, men hun kiggede ham blot ind i øjnene.. Hendes øjne var næsten blanke. Dog var hun stædig alligevel og meget ligefrem når hun sagde noget, han ville jo vide det.. Så det skulle han da have lov til.
"Jeg var på arbejde, det arbejde jeg har forsømt imens jeg har været hos dig.. Det arbejde jeg har været væk fra i flere dage.. Lad os bare sige min chef ikke blev så glad for det." Det var ikke meningen at hendes stemme skulle lyde så irriteret som den blev, men hun havde at føle sig svagere end andre selvom hun var ung var hun jo stærk? Ikke stærkere end River men alligevel.
"Og inden du bliver sur eller spørger om mit arbejde, så var jeg min chefs personlige servitrice og stripper. En ting er sikkert han kan ikke lide at man lyver for ham eller kommer forsent.." Hun fik kort kuldekysninger ved tanken om da han svingede pisken på hendes ryg.. Tanken blev skubbet ud så hurtigt så muligt imens hun så River i øjnene, hun var ikke stolt af sig selv. Det var der ingen grund til at være overhovedet. Hun var stadigvæk bange for hans reaktion.. Hun gik bukket sig under hans arm så hun gik for sig selv igen..
"Det bare svært at sige noget uden at være bange for at blive dømt." De eneste hun var bange for at blive dømt af var River og Josh, lige nu ihvertfald..

Arbejde, hvad snakkede hun om? Hun skulle mødes med en ven skulle hun ikke? Af en eller anden grund generede det ham at hun havde løjet for ham, måske fordi han gik meget op i ærlighed uden han var klar over det. I hans stamme havde de altid været ærlige, lige meget hvad det handlede om. Han lyttede skam til hvert et ord hun sagde og måtte indrømme at han havde svært ved at sluge det hele. Stripper, bare ordet fik hans hals til at snøre sammen. Hun smed tøjet for penge, foran en chef der ikke kunne styre sine: Nu skal jeg være ond, fingre! Lige til at starte med sagde han slet ikke noget, han så bare ned i jorden, stadig med sine ene arm placeret på muren hvor han før havde haft Mikayla fanget. Lige nu dansede billederne af en nøgen Mikayla foran hans blik. Det var dog ikke ham hun dansede foran, tvært imod dansede hun foran en klam mand, der sad og passede sig selv i en lænestol, imens han tog et sug fra en cigar engang imellem.
"Så, du har altså løjet? Du sagde du skulle mødes med en ven, og jeg går ud fra at denne ven var den sure chef?" Hans stemme kunne lyde som en blandede melodi af tristhed og raseri. Mest af alt var han rasende over at hun havde løjet og bare det at han kunne forstille sig de billeder af hende. "Selvfølgelig kan han ikke lide man lyver, det er der ingen der kan!"Han kiggede op fra gulvet, så ind i hendes øjne. "Hvad gjorde han ved dig? Hvornår havde du tænkt dig at fortælle mig at du var stripper i det hele taget? Du kunne bare have sagt det for starten, hvad har du ellers løget med? er du overhovedet fra fremtiden?"Måske fik hun en del i hovedet lige nu, men han kunne ikke holde det tilbage, som sagt hadede han tanken om at hun var stripper for en anden, endda selvom han godt vidste at hun ikke tilhørte ham. Han.. holdt jo bare af hende og det var nok det som gnavede allermest inde i ham.
"Stripper," han mumlede det svagt, som om han ikke kunne få det til at passe ind i hans ordforråd og slet ikke om sine billeder af Mikayla.

Hun lod ham flippe ud eller hvad fanden han ville kalde det inden hun vendte sig om imod ham for at forsvare sig selv. Mikayla kiggede ham i øjnene og spærrede dem op..
"Jeg havde tænkt mig at fortælle dig det, men af en eller anden grund ville jeg ikke have du skulle dømme mig på det. For det er hvad folk gør i denne verden, de dømmer en på hvad de gør for at få penge til at købe ordenligt tøj, og andre diverse ting. Sig mig tror du jeg nyder det!? Jeg hader det! Okay! Jeg hader det! Jeg hader at lyve for dig, og undskyld jeg gjorde det. Bare du råber ligenu gør du lige så godt bare kunne rive mit hjerte ud!" Mikayla råbte bare ud, uden hun nåede at reagere på hvad hun selv sagde før hun kom i tanke om dem bagefter. "Det er det eneste, at jeg skulle på arbejde. Vil du vide hvorfor jeg er bange huh? Fordi jeg brugte tid på at være sammen med dig, så mødte jeg ikke op. Han piskede mig på min ryg så hårdt han kunne, med alt hans styrke. Jeg kan ikke sige op fordi så går det udover min familie, men ved du hvad jeg har tænkt mig at holde tungen i munden. Selvom jeg hader det, så vil jeg gøre det. Fordi jeg ikke vil have folk omkring mig skal komme til skade. Specielt ikke dem jeg elsker som dig." Igen fløj ordene ud af hendes mund inden hun nåede at tygge på dem.. Hun kørte en hånd igennem sit hår da hun var blevet klar over hendes sidste sætning, hun lod sig dumpe ned i sofaen med et fjernt blik.

Ordene fløj bare ud af munden på hende, det var som at lytte til et vandfald, lyden holdt aldrig op! Han lyttede skam til hvert et ord hun fortalte ham, nogen af dem sårede ham, andre fik ham til at løfte forvirret på et øjenbryn og resten gjorde ham enden rasende eller endnu mere forvirret. Til de sidste ord hun sagde, snørede hans mave sig endnu engang sammen og ordene kunne ikke formuleres på hans tunge. Ordet elsker skræmte ham på en mærkelig måde han ikke kunne forklare. Desuden, så det ud til at hun ville ønske at hun ikke havde sagt det, så han valgte at lade det ligge, indtil videre. Svagt bed han sig i underlæben, foldede armene på kors og kiggede endnu engang ned i gulvet. Havde det været en hvilken som helst anden person, så havde de fået hele baduljen på komedie med det samme, men nu hvor det var Mikayla skulle han lige tænke over sine ord.
"Troede du virkelig sådan om mig! Jeg bedømmer ikke andre overhovedet, som sagt er jeg ret så ligeglad hvad folk går og laver! Men dig, du! Den eneste grund til at jeg råber sådan op omkring du er stripper er at jeg ikke kan klare tanken om at han sidder og tænder på dig imens du danser nøgen rundt! Og hvis du ikke bryder dig om det, hvorfor tog du så jobbet med det samme til at starte med huh? Hvorfor gøre noget man alligevel ikke kan lide, er penge virkelig så meget værd?" Han råbte ikke, stemmen var bare skarp i det, så man tydeligt kunne høre at han mente hver et ord. "Du skal ikke være bange for ham for pokker! Du er klog Mikayla for satan! Uden nogen problemer ville du kunne snore dig uden om det! Desuden, så ved jeg at de andre han truer nok skal klare sig! Han prøver bare at skræmme dig! Lad ham komme efter mig og jeg kastrere ham imens han kan se det ske! Jeg syndes du skal stoppe med at arbejde der.. lade være med at frygte den nar.. Som sagt skræmmer han dig bare..".
Ved de sidste ord, undslap han et suk og lod armene falde langs siden igen. "Men.. Jeg skal ikke bestemme over dig tænker du sikkert, jeg vil ikke holde dig tilbage fra det arbejde du egentlig hader,"Med de ord gik han ind på soveværelset, smækkede døren i og satte sig på sengen. Han kunne ikke forstå det, han troede ikke.. tanken om.. Han kunne ikke finde rundt i noget længere.. Vredt rejste han sig op, gik hen imod en vase og kastede den ind i væggen, så dens hvide glasskår spredte sig ud over værelset som nyfalden sne..

Døren smækkede i efter han var færdig med at snakke? Skælde hende ud eller hvad pokker det var for en måde at tale på, Mikayla stirrede bare ud i rummet og tørrede et par tårer væk.. Skulle hun tage chancen eller være på den sikre side hun vidste Caroline og Angela kunne holde sammen, det havde hun selv set. Og som om Angela endelig var svag? Det kunne hun da ikke være, men så meget vidste Mikayla ikke om Angela.. Mikayla lukkede øjnene kort.
"Jeg kom bare herhen for at tale med dig omkring det! Fordi du en af de eneste jeg har at tale med, jeg kom ikke for at du skulle blive vred!" Råbte hun for sig selv og knyttede sine næver så hårdt hendes knorr blev kridhvide. Hun borrede sine negle ind i håndfladen til at hendes negle skar igennem, og et par små sår kom frem. Hun skar kort ansigt af det og slap så grebet.. Hun hørte lyden af det smadrede glas.
"Kan du ikke bare se, at jeg har brug for dig lige nu!?" Sagde hun lidt lavt, uden at vide om hans bedre hørelse hørte hendes stemme, den var lidt lavere end normalt. Så rejste hun sig op og greb fast i sofabordet med den ene hånd og vippede det om som var det en fjer. Mikayla tog sig til hovedet og prøvede at kontrollere sig selv.
"Du bedre end det her Mikayla. Du er bedre end dette.. Styr din vrede.. Din frygt.. Kontroller den.." Sagde hun stille til sig selv da hun kunne mærke hun var ved at overgear.. Hun åndede lettet ud og lukkede kort øjnene inden hun lod sig falde ind i væggen bagved hende med ryggen.

I et øjeblik stod han bare og stirrede på den knuste vase, uden at vide hvad han skulle gøre af sig selv. Denne følelse hadede han mere end alt andet! Han følte sig så svag og sårbar! For pokker, han ønskede ikke at miste Mikayla ligesom han havde mistet Clarissa. Det kunne han ikke klare en gang til, det kunne han bare ikke.. Med et bump lod han sig falde om på sengen. Han stirrede bare op i loftet og hørte godt hvad hun råbte til ham, men han valgte ikke at svare. Hvis han svarede hende nu oven i alt denne vrede ville der ikke komme andet end skældsord ud. Det lykkedes ham ikke at høre det næste hun sagde til ham. Han fokuserede slet ikke på lyde omkring sig. I hans tanker var der sort som ibenholt overalt. Intet lys at finde. Efter bare at have stirret i loftet i flere minutter, lukkede han øjnene i og lod sig forsvinde. Han hørte godt et smæld ude fra stuen af, han valgte bare at lade det ligge, hvis hun smadrede lejligheden kom hun selv til at rydde op. Imens han lå på sengen, spredte han armene ud som et barn ville gøre når den lå i sneen og skabte sne engle.. I dette tilfælde viftede han dog ikke op og ned med dem. Tankerne kørte ikke længere rundt i hovedet på ham, der var som tomt og koldt overalt for ham, præcis ligesom dengang han blev forvist. Der var ingenting tilbage at finde i ham. Lidt efter lidt begyndte et billede dog at blande sig. Han kunne fornemme flammer, træstammer så brune som chokolade og han kunne se skikkelser hvis hud reflekterede ilden. Til sidst var der et helt billede foran ham, det var som om at han selv stod der igen og da det gik op for ham hvilken et billede det var, ville han råbe og skrige, men nåede det ikke før han blev skubbet ned mod jorden af elverene bag fra.
"Jeg beklager min dreng, men der er ingen anden vej, du forrådte os og ydmygede os, det skal straffes," Den stemme var ikke til at tage fejl af. Han kiggede op og mødt det kolde blik fra sin far. Flammerne sveg i hans øjne, skrigene gjorde ham døv og han turde næsten ikke at kigge op, da hans far gjorde et nik hen imod en af de andre elver, hvor en økse var placeret i den højre hånd. Dog blev han tvunget til at se på det, elverene bag ham løftede hans ansigt op og selv om han skreg til sin krop om at rokke sig, så reagerede den ikke og han kunne ikke gøre andet end at se det hele for ham igen. Billedet han aldrig glemmer. I det øjeblik han troede at han skulle se Clarissa se op på ham med sine fortabte og skræmte øjne, gik det op for ham at det ikke var hende der lå på jorden overfor ham. Øksen blev svunget, flammerne blev reflekteret i dets blad. Han ville skrige men ordene kom ingen veje. Inden øksen ramte sit mål, løftede Mikayla sit blik og formede sine sidste ord uden at sige noget. Jeg elsker dig..
Øksen ramte målet, blodet sprøjtede hen på hans ansigt og hovedet trillede langs den tørrede skovbund..
River vågnede med et sæt.. Sveden dansede ned af ham og han vidste ikke hvor længe han havde været væk.. Hjertet galoperede som ti vilde heste i hans bryst. Det havde været et mareridt. Mikayla levede, men var hun mon stadig i lejligheden? Han var fristet til at gå ud og kigge, men kom i tanke om deres skænderi og kunne ikke få sig selv til at se hende i øjnene, efter de ord han lige havde sagt til hende.. Han sukkede opgivende..
Imellem tiden var stuepigen kommet tilbage og var overrasket over at finde stuebordet vendt på den forkerte led. "Jamen, du godeste!" hun løb nærmest hen til Mikayla. "Er du okay? Hvad i alverden er der sket?". Hun tillod sig at sætte bordet på plads igen. "Man er væk nogen dage også vender bordet forkert, sikke noget," hun mumlede det svagt for sig selv.

Lysten til at skrige så højt hun kunne var overvældende skulle hun vælge at sikre sig at hendes familie overlevede eller skulle hun lade det gå udover sig selv. Hun var den yngste i hele hendes familie, hun burde ikke stå med denne beslutning.. Og endelig ville hun også bare gerne ville slippe for, og i stedet for bare have et normalt dejligt liv uden noget drama.. Men pointen var at man ikke kunne undgå drama, det fulgte en hele tiden og sprang på en når man mindst forventede det. Det irriterede hende så grofuldt, fra at være bange til at være totalt pisset af var der ikke langt.. Faktisk var det nemt at blive vred på personer som man elskede fordi de havde en bestemt måde at pisse en af på.. Pludselig blev alle tanker skubbet til side da Lily omsider trådte ind af døren, det var rigtigt hun havde været væk i en uge nu. Mikayla klørede sig lidt i nakken.
"Skyldig, vi kom op at skændes og ja. Min vrede væltede bordet." Svarede Mikayla stille og kiggede stuepigen i øjnene. "Nej jeg er ikke helt okay, men jeg skal nok klare mig." Svarede hun med et stille smil og åndede ud.

Lily kunne ikke rigtig få tingene til at høre sammen, nu havde nu også været væk i en uge, så gik man vel normalt glip af nogen ting. Inden hun vendte sig om for at se til Mikayla igen, samlede hun de ting op fra gulvet, der før havde lagt på sofabordet. Hun lagde dem på plads igen med et lettet suk. Med sit ene øjenbryn højt løftet, kiggede hun hen på Mikayla og en masse spørgsmål dannede sig i hendes hoved. Dog valgte hun kun at udspørge hende om et af dem. "Hvad har i dog været oppe at skændes over som har gjort dig så vred her? I er for det meste altid oppe at diskutere, men aldrig har det endt med at en af jer væltede et sofabord,"Hun gjorde et nik ned imod bordet, der heldigvis ikke havde fået sig nogen skræmmer af det pludselige overfald. Der var noget over Lily som var helt forandret. Før Mikayla kom til at bo der, havde hun aldrig så meget som sagt mere end et ord på en dag og hendes blik var altid rettet imod jorden, som havde hun en samtale med den. Men, nu strålede hun som aldrig før. Hendes beklædning bestod af en lang blå kjole, der fremviste ens talje form og som var syet med de smukkeste sølvtråde. Det så nærmest ud som edderkoppespind. Det lange lyse hår var samlet i en lang fletning over den ene side og faldt så elegant ned af den ene skulder.. Forsigtigt satte hun sig på sofaen, klappede på pladsen ved siden af hende og tog ikke blikket fra Mikayla. "Sæt dig og fortæl det hele,". Et hjertevarmt smil blev sendt, et smil der ikke var til at tage fejl af. "Hvad er der galt Miky?"

Takket være sin rovdyr instinkter, havde det lykkedes River at liste ud i køkkenet uden pigerne havde bemærket ham. Lige nu stod han bare og så på sit tildækkede vindue, mens whiskyflasken blev løftet op og ned mindst tre gange i minuttet. Han lyttede skam til hvad de sagde. Lilys stemme var ikke til at tage fejl af, så han gik ikke ind for at se hvem det var der pludselig snakkede. Han fortsatte med at drikke af flasken. De kolde øjne var fortsat rettet imod det sorte gardin der nærmest matchede hans øjenfarve..

Mikayla vidste godt hun havde lavet nogle forandringer siden hun var kommet til, selvfølgelig talte hun med den anden kvinde i huset. Ellers ville hun ende op med at blive skør, hendes stædighed havde fået hende langt i den sag. Hjertet bankede stadigvæk i en pæn hurtig rytme, men så rystede hun på hovedet.
"Det er virkelig lige meget, jeg tog bare nogle følelser for nære. Det er min egen skyld, jeg skulle ikke have prøvet at komme her og ændre fremtiden. Han skulle bare have mødt Tessa, og blive forelsket som han blev i fremtiden.. Jeg ødelagde min chance, undskyld jeg.. Ved ikke hvad der går af mig ligenu. Trist men sandt er han sikkert også bedre tjent uden en irriterende svag dæmon ved sin side." Mikayla trak på skuldren og gik et par skridt over imod køkkenet. "Kærlighed får en til at gøre de skøreste ting, jeg ville ikke gøre ham vred. Men det er så nemt at skade dem man elsker uden endelig at ville sårer dem.." Mikayla sukkede tungt og ændrede kurs overimod hoveddøren. "Fortæl ham han ikke behøver at tænke på mig mere." Hun lod ikke hånene eller noget, hun lød bare fortvivlet og måske en anelse såret.. Den yndige hånd lagde sig på dørhåndtaget, hun var ikke sikker på om hun overhovedet ønskede at gå..

Lily vidste egentlig ikke hvad hun skulle sige. Selvfølgelig ville hun være kommet med et par gode råd, hvis ikke det havde været fordi at hun var typen der bare var bedst til at lytte, for derefter at give et kram og være der for vedkommende. Det at Mikayla var ved at nærme sig døren fik nærmest hendes hals til at snøre sig sammen. Hun ønskede ikke at Mikayla skulle forlade dem!
"Men hør nu Miky, jeg har aldrig set min herre så glad som når han er sammen med dig, hvis du går så.." mere nåede hun ikke at sige før, hun nærmest havde hoppet op af sofaen af bare forskrækkelse, da River forhindrede Mikayla i at gå, ved at hamre hånden ind i døren så der ikke var den store sandsynlighed for at gå. "Bedre uden dig!? Du kan ikke bare komme her og blive så stor en del af mit liv, for derefter at sige jeg er bedre uden dig og bare smutte! Hvor vover du overhovedet at tænke sådan!" Selvom han forsøgte at være stærk kunne man sagtens høre at han var såret. Hans stemme var hæs og nærmest utydelig. De mørke øjne søgte dybt ind i hendes og veg ikke et eneste sekund fra dem. "Tror du virkelig bare at jeg kan.. jeg kan glemme dig? Du vil bare gå? Forlade mig så jeg mister dig? Du siger jeg skal stoppe med at tænke på dig, er det så her du skal have at vide at jeg aldrig stoppede med at tænke på imens du var væk?" Han havde det som om at han var ved at bryde sammen, hvilket var det der gjorde at han trak sig lidt længere tilbage, så ned i jorden så hun ikke skulle se de tåre der langsomt var ved at danne sig igen efter så mange år. Kroppen rystede, benene var ved at give efter under ham. Han hadede denne følelse så meget.. Hvorfor skulle han også komme til at holde af nogen igen? Som han selv havde sagt i så mange år, så endte det bare med at man mistede dem også ville man blive knust. Knust som et glas der var spredt i tusinde stykker. Lidt efter tog han sig sammen igen, så op på hende, stadig med de mørke øjne såret og halvvåde. "Du må ikke gå Miky, jeg vil ikke miste dig, det kan jeg ikke klare at gå igennem igen, ikke en gang til," Han kiggede hende i øjnene selvom han kunne mærke at han var ved at give efter igen. Hans krop rystede fortsat voldsomt, eller, det havde han som om at den gjorde, men i virkeligheden var det ikke andet end bare et par små rystelser. "Jeg beder dig, bliv her hos mig,"
Lily blev fortsat siddende på sofaen. Rivers ord gav hende på en underlig måde tåre i øjnene. Aldrig havde hun hørt sin herre sige sådan noget til nogen før. Aldrig havde hun set ham med tåre i øjnene og bare det at han virkede så skrøbelig lige nu, gjorde at hun bed sig selv i underlæben af skam over at hun havde troet at han var lavet af sten.. Forsigtigt løftede hun blikket, hun måtte indrømme at hun var meget nysgerrig for hvad Mikayla ville gøre. Ville hun virkelig gå fra ham?

Et lille chok kom da River afbrød samtalen imellem hende og Lily, hun lyttede selv med tårer i øjnene. Selvfølgelig var hun såret, hvad skulle hun ellers være. Hun ønskede jo ikke bare at gå, det var den sidste ting som stod på listen over de ting hun ville. Det havde bare kort virket som det rette for River, hun lod ham tale ud.. De gik hende på hvordan det sårede ham, det gav et jag inden i hende. Og derved gjorde hun af rent instinkt hen og svingede armene omkring ham, hun holdt en hånd på hans baghoved så det kunne støtte på hendes skulder.
"Jeg vil ikke gå, jeg har ikke lyst til at forlade dig.." Hendes stemme var svag og lidt forvrænget, hun gav ham et klemt og havde langtfra lyst til at give slip på ham. Det eneste var at Lily var der og så på dem, og det var nok det som gik hende til at give slip til sidst hvorefter hun kiggede River dybt ind i øjnene. Med et tog hun en dyb indånding.
"Jeg går ingen steder medmindre du har tænkt dig at smide mig ud af døren." Der kom en lille klang af sarkasme indover hendes stemme, og et skævt smil. Endelig ønskede hun bare han samlede hende op og smed hende ind i hans seng så de kunne fortsætte deres samtale privat..

Han turde ikke se op på hende efter det han lige havde sagt. Hvis hun så ham som svag nu ville han ikke ane hvor han skulle gøre af sig selv. Normalt var han stolt og stærk, ikke til at knække, men det lykkedes for denne dæmon pige at knække ham, bare med et par enkle ord om at hun ville gå og aldrig komme tilbage. Det gav et lille spjæt i ham da han kunne mærke hendes krop tæt på hans egen. Hånden hun lagde om hans nakke fik en varme til at gå igennem ham. En varm han havde savnet de dage hun havde været væk. Inden han nåede at tage armene om hende, trak hun sig væk fra ham og det gik først op for ham hvorfor, da han drejede hovedet og fik øje på Lily der sad inde på sofaen og kunne se det hele, selvom hun så uskyldigt kiggede ned i gulvet. River kunne dog mærke på hendes hjerte rytme at hun lyttede med. Hendes hjerte slog anspændt, nysgerrigt og spændt imod hendes brystkasse. Han smilte svagt, kiggede hen på Mikayla igen og fandt frem til et blik der kiggede dybt ind i hans eget. I et kort øjeblik var han som fanget i det blik. De hypnotiserende blå øjne mindede ham om havet, floden og søen. Alt sammen forvandlet sammen til en smuk hypnotiserende farve. "Jeg smider dig aldrig ud af den dør," hviskede han blidt til hende. "medmindre du ikke opføre dig pænt," Det sidste kom som sædvanlig som en drilsk toneleje. Efter de ord tog han hendes hånd i sin og trak hende med ind på værelset så de kunne snakke i enrum. Ikke for at fornærme Lily, men privatliv var vel privatliv.
Lily gjorde heller ikke andet end at ryste kærligt på hovedet, hvor hun derefter selv gik ind på sit værelse og lukkede døren.
River satte sig på fodenden af sengen, så op på Mikayla med et roligt og kærligt blik. "Hør jeg.. jeg undskylder at jeg overeagerede sådan før," Han kiggede flovt ned i jorden, eftersom han ikke var van til at undskylde..

Hun ville svare ham men så trak han hende ind på hans soveværelse, hvilket hun jo faktisk også havde det fint nok med uden at lyve. Han satte sig ned på sengekanten imens hun stod op kort, og overvejede om hun skulle sætte sig ned. Mikayla kneb brynene en smule da han undskyldte, det var vist første gang hun havde hørt den fra ham af. Okay det var begyndt at blive skørt i dette hus, men så igen de levede der jo? Så hvordan kunne det være andet end skørt.
"Du skal ikke undskylde, altså jeg føler mig som en idiot bare at lade ham gøre mig bange." Stille og roligt lod hun sin hånd kører igennem sit hår, med øjnene rettet imod hans hele tiden. "Vi er vel begge lige gode om det." Tilføjede hun så med et skævt svagt smil. Så gik hun hen imod ham, og greb fast i hans troldehår og tvang hans hoved til at kigge op på hende. Selvfølgelig var det ikke hendes mening hvis det gjorde ondt, og prøvede da heller ikke at gøre det på en hård måde. Det var mere for at drille dominere ham til at se hende i øjnene. Så klappede hun ham på kinden med den anden hånd, imens hun lagde hovedet lidt på skrå. Det sarkastiske smil voksede mere og mere på hendes læber, selvfølgelig gjorde det jo det?

Han lyttede til hvad hun sagde, stadig med de mørke øjne rettet imod gulvet træoverflade, hvor en snævre lugt af træhytte kom fra. En enkelt gang bed han sig i sin underlæbe, den formåede altid at blive et offer for hans tanker eller når han ikke vidste hvad han skulle sige. "Nej, det var mig, jeg overeagerde en smule, jeg ejer dig jo ikke så jeg forstår ikke hvorfor jeg blev jaloux.." Hurtigt lukkede han munden i da det gik op for ham hvad han var i færd med at sige. Hun skulle ikke have hans jalousi at kende! Det var en hemmelighed der lå dybt begravet inde i ham! Inden hun nåede at kommentere på det, åbnede han munden for at lade andre ord strømme ud, i håb om at de kunne slet det han lige havde sagt. "Du har ingen grund til at være bange, du er stærkere end det," Da hun ikke svarede med det samme, skulle han lige til at løfte hovedet for at se til hende, men kun kom ham i forkøbet ved at rive ham i håret og tvinge ham til at se op på hende. Det sarkastiske smil over hendes læber og den dominerende adfærd fik det til at krible i ham uden at han ville indrømme det. "hva.. har du tænkt dig at sige noget eller gøre noget? Eller skal jeg være den modige og tage det første skridt?" Han lagde selvfølgelig an til om hun ville give ham et kys, siden hun havde sin ene hånd godt begravet i hans mange gyldenbrune lokker. På de smalle sandfarvede læber voksede sig et kækt og udfordrende smil. Inden hun nåede at gøre noget, lykkedes det ham at rykke sig fri af grebet og rejse sig op, hvor han hurtigt stod bag ved hende med armene foldet på kors over sit bryst. "Nej, det har vi egentlig ikke tid til, for du mangler stadig at rydde op fra sidste gang lille engel," Han tillod sig at løfte drillende på et bryn.

Så rystede hun blidt på hovedet og lod sit ansigt nærme sig hans, så hendes læber næsten ramte hans, men så trak hun sig tilbage og satte sine hænder på hver sin side af sine hofter.
"Jeg tror du drømmer, siden du håber på at få et lille kys måske huh?" Sagde hun og hævede på et drillende bryn. "Ja som om jeg rydder noget op, du kvinden i forholdet det dig som rydder op imens jeg slapper af." Hendes drilske stemme var ikke til at tage fejl af hun gik lidt rundt, og lignede en som bare gik og slappede af. Men så slog hun til endelig kun for at drille ham på den måde hun altid gjorde, og altid ville gøre. Hun sprang på ham og fik ham til at ligge helt ned, med en hånd. Hun havde sine ben spredt ved hans hofte, så hun sad på sengens kant uden at vælte. Den perfekte balance. Det selvsikre smil og det drilske blik lagde noget over hendes charme som hun altid udstrålede.
"Men ja du har ret, du ejer mig ikke. Det er der ingen der gør." Og det gjorde Zero da slet ikke! Aldrig i livet om hun ville være nogens lille slave! Aldrig!

Selvfølgelig snød hun ham, det lå til hende sådan at snyde ham, drille ham, svare han igen og han kunne komme på en masse andre ting hun bare sådan kunne finde på midt ud i det blå! Ikke at det gjorde ham noget, han elskede det faktisk ved hende. En der kunne give ham lidt modstand var skam noget han satte pris på. Da hun gav sig til at gå uskyligt rundt i værelset, kiggede han efter hende og tog ikke øjnene fra hende. "Kvinden i forholdet? Vores krops udseende siger noget andet kære Miky," Det kom som en drillende kommentar til hende. Sådan var det jo altid imellem dem, de snakkede drillende til hinanden, udfordrede hinanden og gik nok hinanden på nerverne en gang imellem. Han smilte drilsk til hende og i det øjeblik han ikke holdt øje med hende, besluttede hun sig selvfølgelig for at overfalde ham, så han kunne mærke et sus igennem hele kroppen, indtil hans ryg mødte sengens bløde overflade. Hendes blå øjne udstrålede charme samtidig med at hun sendte ham drilske blikke. Han himlede bare med øjnene over hende, rystede på sit så godt han nu kunne og rettede derefter opmærksomheden imod hende igen.
"Nej, det ved jeg, der er ingen som ejer den uskyldige lille engel," Han stak underlæben drillende ud for at lave et uskyldigt ansigt, mest af alt for at lægge ekstra tryk på det og for at drille hende endnu mere. Den blev dog hurtigt erstattet med et drillende og varmt grin fra hans fangende stemme. "Og, er der heller aldrig nogen som kommer til at eje dig du kære?". Han havde overvejet at flytte sig, men orkede ikke.

Uskyldig lille engel!? Måtte hun være fri! Meget fri endda! Det fik hende til at fnøse og hæve på et bryn.
"Hvis jeg er en uskyldig engel så siger min adfærd noget andet." Hun hentydede til den måde hun åd på, hvordan hun narrede mænd. Og når nogle satte deres hænder på hende, så fik de hvad de fortjente. En ting var sikkert man glemte aldrig sit første drab, det var en af de ting i verden man aldrig ville glemme.
"Må jeg være fri, jeg er Mikayla Thunder ingen kan kontrollere mig." Svarede hun lidt flabet men hun mente det skam, så satte hun sig op, så hun blot sad ovenpå ham. Så klappede hun kort i sine hænder inden det skæve lumske smil bredte sig ud på hendes læber. Ganske kort bed hun sig i læben og bøjede sig så kort indover ham og kyssede hans pande blidt, og lod sin ene hånd kærtegne hans ene arm. Så trak hun sine læber fra hans pande og kiggede ham dybt i øjnene. Hendes næsetip ramte hans, imens hun kunne fornemme hans ånde imod hendes hud. Hun lagde hendes hånd på hans kind og nussede den lidt, uden at vide at tanken om hun elskede ham blev sendt lige ind til ham som et minde. Godt nok ramte den hende samtidigt med, det føltes mærkeligt men mere bed hun ikke i det. Hvor skulle hun vide fra at

Han vidste udmærket godt at Mikayla ikke var en engel. Hun var det stik modsatte! Men, det gjorde ham skam heller ingenting, for havde hun været en engel, havde han ikke taget sig sådan af hende som han gjorde nu. Måske havde han ikke engang fundet hende titrækkende, der var bare noget fangende over hende som en engel ikke ejede over sig. Han satte hovedet på skrå imens han så på hende. De mørke øjne ville ikke forlade hendes. Det lykkedes ham dog kort at fjerne dem, men kun for at de i stedet landede på hendes loggende læber, som hun så drillende formåede at fremhæve ved at bide i underlæben. Han måtte bide sig selv i læben for ikke at falde helt hen i at se på dem. Inden længe besparede hun ham for besværet ved at placere dem på hans pande i stedet, så han ikke længere var i stand til at se deres smukke form. Han lukkede svagt øjnene i, hendes bløde læber føltes utrolig behageligt imod hans pande.. Det var som om han forsvandt i et drømmeland.. Ved følelsen af at læberne forsvandt, åbnede han øjnene igen og blev mødt af et fangende, nærmest hypnotiserende blik fra Mikayla. Hun var så tæt på ham, den varme ånde imod hans hud fik det til at sitre i hele kroppen. Et svagt smil spredte sig på hans læber, imens hans eget hjerte bankede kraftigt imod hans brystkasse. Det føltes som om at det forsøgte at bryde ud af det.
Sætningen jeg elsker dig, kom pludselig springende ind i hans tanker.. Det overraskede ham at det ikke var kommet ud af Miky's læber, de havde været helt stille hele forløbet, trods alt holdt han på en måde øje med dem.. Det var et mysterium han ikke kunne løse.. Til sidst lod han det ligge.. Den drillende og udfordrende aura kom igen og inden længe ville Mikayla finde sig selv under River. Inden hun nåede at sige noget til det, placerede han sine læber på hendes og afbrød hende helt. En af hans hænder nussede hendes hofte med rolige bevægelser.. Lidt efter adskilte han og så hende i øjnene.. Det var som om det varede sådan i en evighed. Hendes øjne begravet i hans.. Langsomt lænede han sig hen imod hendes øre, lod hans varme ånde drille hendes øre. "Jeg elsker dig Miky," hviskede han blidt med en stemme så varm og kriblende..

Meget nåede hun ikke at tænke eller sige før River havde byttet deres pladser om, han var hævet over hende. Dog var det ikke noget hun havde specielt meget imod, det var trods alt River jo. Hans hænder på hendes krop var noget hun altid ville elske, og det var ikke anderledes lige nu. Desværre mærkede hun ikke suset fra hans kolde hud ligepræcis fordi lige i dag havde hun lange bukser på ja faktisk var hun jo fuld påklædt. Det var ikke noget man så ret tit, dog var i dag bare en undtagelse. Hans læber på hendes var en af de ting som sendte hende op i de lyserøde skyer, Mikayla kunne kysse hans læber resten af sine dage hvis det skulle være det! Hun elskede det, bare at være ved River var det eneste hun ville bruge sin tid på. Uden endelig at være plader romantisk, så elskede hun bare at være i hans selvskab så tit hun kunne. Faktisk turde hun ikke at tænke på hvad der skulle ske hvis han døde, og hun ikke kunne se hans sarkastiske smil igen. Mikayla turde ikke engang tænke på det, det var en uhyggelig tanke som ramte hende der, hvad skulle hun dog gøre hvis hun ikke kunne komme tilbage til River? Hvis han forsvandt. Hvad skulle hun så gøre, være sammen med Josh. Ikke fordi hun havde noget imod Josh, River var bare speciel også elskede hun ham. Og følelsen af aldrig at komme til at elske andre hvis han ikke var der, den var hård og kold.. Om hun overhovedet ville ønske hun var i live, hun ville nok aldrig nogensinde tører finde sig kærlighed igen. For lige meget hvad folk siger, så er det ikke alle ting som bliver healet med tiden. Ikke alle sår healer, specielt ikke dem i hjertet. Dog blev Mikayla skubbet ud af hendes fortvivlende tanker da hans ord skar igennem hende, hun holdt kort vejret.. Det var som om tiden gik i stå ganske kort, at hendes hjerte var gået i stå.. At ingen lyd skar igennem lydmuren, dog fik hun overtalt sig selv til at puste stille ud. Mikayla anede ikke hvad hun skulle sige, hun havde jo lige tænkt det.. Og så sagde han det.. Var det en drøm? Ventede en ond heks bare på hun skulle vågne så hun kunne blive torturet af den drøm hun havde? Eller var det virkeligt, havde han virkelig lige sagt de ord til hende? Var det virkelighed, elskede han hende virkelig?
Et smil blomstede langsomt på hendes rosenrøde læber, samt spredte sig en svag rødmen over hendes kinder i et lille svagt lag. Dog for at River ikke skulle nå at se det, løftede hun sit hoved op for sengen og plantede sine læber op på hans igen. Et sus kom igennem hende da hans kolde læber endnu engang smeltede sammen med hendes, et fantastisk sus som hun elskede. Det kildrede kort i hendes mave ligesom om at sommerfugle baskede rundt derinde.. Mikayla lagde sine arme om nakken på River og foldede sine hænder sammen som at signalere at hun ikke havde tænkt sig at slippe ham.
"Jeg elsker virkelig også dig." Sagde hun med en forførrende hvisken imod hans læber inden hun kyssede dem igen, fyldt med følelser. Det var langtid siden hun havde givet nogle et kys med den form for følelser før.. Og hun havde da aldrig troet at hun skulle give sådan et væk igen, og hun nød det stadigvæk mere end noget andet. Så svingede hun sig om så hun endnu engang lagde øverst. Der slap hun grebet om hans hals for at kører hånden igennem sit hår, imens den anden hånd skubbede ham ned i sengen igen. Mikayla lavede et drillende spil med hendes øjne, og lod tillod sig at tage hans trøje af. Selvfølelig tillod hun sig det, hun var jo manden i forholdet! Mikayla smed den ned på gulvet og kyssede ham fra navlen og op til hans krageben hvor hun lettede blikket op kiggede ham op i øjnene helt uskyldigt inden hun kyssede hans krageben igen. Så kyssede hun hans halslinje og op til hans ører som hun nappede blidt samt drillende. Derpå kyssede hun hans læber ømt, men stadigvæk fyldt med følelser. Hun havde et eller andet med River i baroverkrop, og sådan ville det nok altid være. Det var endelig ikke fordi at hun var sådan totalt "min kæreste skal have den pæneste krop." Hun ja, synes bare hun havde flere muligheder for at kysse ham når han ikke havde sin trøje på. Desuden havde han ikke nogen regler om at hun ikke måtte tage hans trøje af, og selv hvis han havde. Så havde hun nok gjort det alligevel på et eller andet tidspunkt, for hvis sandheden skulle frem. Så havde hun jo gjort det før, og det havde han intet sagt til.

Nu havde han endelig fået det ud af kroppen. Tre ord der bare havde lagt og vejet på hans tunge lige siden deres skænderi, måske endda før det, der havde de bare ikke vejet så meget som de havde gjort nu. En nervøs rysten gik dog igennem ham da hun ikke svarede på det, i stedet var det som om at hun frøs til is under ham, som havde han ramt hende med en stråle af is. Nervøst bed han sig i sin sandfarvede underlæbe. Han overvejede kraftigt om han kunne trække ordene tilbage, for lige nu så det ikke ud til at det havde gjort det bedste for Mikayla, hun lå bare helt stille under ham og sagde ikke et ord. Han var endda i tvivl om hun trak vejret. Lige som han skulle til at sige noget og flytte sig fra hende, pressede hun sine perfekte læber imod hans og endnu engang formåede han at smelte væk. Hænderne der låste om hans nakke gav tegn på at hun ikke havde tænkt sig at give slip, et tegn som fik ham til at smile imod hendes læber. Deres kys varede i en evighed, følelserne i det gjorde River blind, det var som om at de var en flydende væske der sejlede rundt inde i hovedet på ham. Først da han igen kunne mærke sin ryg møde sengens overflade, kunne han se noget igen. Med øjnene vidt åbne, kiggede han op i hendes blik og mødte som sædvanlig et blik der var drilsk og charmerende, på sin egen skøre måde. Han ville sige noget, men nåede det ikke, før hun pludselig fjernede hans trøje så han ikke lå i andet end sine bukser. Drilsk og spørgende løftede han på et øjenbryn af hende, det virkede dog ikke til at hun nåede at se det, før hendes læber vandrede fra hans navle og videre op af kroppen. Hendes kys gav ham kuldegysninger helt ned til tåspidserne. Nydende lukkede han sine øjne i og åbnede dem først da han kunne fornemme at hun også kiggede på ham. Det overraskede ham at se et uskyldigt blik, selvom det langtfra kunne narre ham, hun var langt fra uskyldig! Endnu engang afbrød hun ham ved at lade læberne udforske kravebenet og videre op af halsens linje.. Han lod nydende suk forlade hans læber så lavt han nu kunne gøre dem.. Underlæben blev et offer for hans tænder da hun bed ham i øreflippen og en ny række kuldegysninger spredte sig i ham.. Da hendes læber ramte hans igen, gengældte han kysset kærligt og placerede sin ene hånd omme bag hendes hoved, for at hun ikke skulle stikke af fra ham.. Den anden hånd tillod sig at følge ryggens linje, med blide og kærlige berøringer..
"Du en bisse," hviskede han imod hendes læber. Stemmen var drilsk og kærlig. "Hvem har givet dig magten her i huset til bare at tage min trøje af og vende os rundt?" Deres læber var ikke mere end en centimeter fra hinanden.. Han elskede at han kunne mærke hendes ånde nær hans læber.. Dog gav han hende ikke tid til at svare, før han plantede sine læber på hendes hals og kørte dem drillende op og ned, samtidig med at hånden på ryggen også kørte op og ned med blide bevægelser.
En pludselig banken på døren fik ham helt ud af sine tanker, nysgerrigt kiggede han derhen imod, men han overvejede af en eller anden grund bare at lade den være lukket. Kunne det ikke gemmes til senere? Han ønskede bare at være ved Mikayla.. "Jeg lader som ingenting," hviskede han blidt imod hendes øre og fortsatte derefter med at kysse hendes hals.. Det blev dog ved med at banke på døren..

Så længe at han nød det var hun tilfreds, hun opførste sig lidt som herskerinden lige nu. Og ja det var hun vantil når det galt hendes ofre, så hvorfor ikke blive ved med det? Nu var det trods alt River han skulle da have bedre varer end hendes ofre der alligevel blev slået ihjel? Da han kaldt hende bisse smilede hun bare drillende, og slikkede sig kort om læberne dog ville hun have svaret hvis det ikke var fordi han plantede sine læber på hendes hals og gjorde hun lukkede øjnene af nydelse. Dog bankede det på døren hvilket irrterende nok forstyrrede hendes drømmeland, hun lod blikket glide hen på døren. Hun hørte hans hvisken og smilede bare, selvfølgelig lige da hun ville kigge ham ned i øjnene kyssede han hendes hals igen. Så bestemte hun sig for at tage over igen, ved med sin ene hånd at skubbe ham ned i sengen igen på sin plads. Hun lod sine hænder udforske hans overkrop ved at glide sine hænder op og ned af hans side og over hans overarme. Dog lod hun sit ansigt hæve sig med få centimeter væk fra hans, hun kiggede ham kort i øjnene. Hendes krystallignede øjne borrede sig dybt ind i hans, de var fangende som når en flue blev fanget i et edderkoppespin. Mikayla fjernede dog sit charmerende blik fra hans øjne og kiggede ned på hans læber, som hun placerede sine læber stille på. Det virkede underligt hvorfor placerede hun dem så stille, næsten som om hun aldrig havde kysset en person før. Men så greb hun fast i hans hår med den ene hånd og trykkede sine læber hårdt samt inderligt ind på hans. Hendes nye kys var fyldt med lidenskab og kærlighed, men kun til River. Dog var Mikayla aldrig den rolige dybe, specielt ikke i sådan nogle situationer her. Der skulle ske noget, for ellers ville de jo begge ende med at falde i søvn. Selvom der godt nok fandtes nogle som nød den stlleversion af både samlejen men også forspillet. Men Mikayla elskede hende og Rivers forspil, det var udfordrende, drillende, sexet og specielt. Mikayla elskede at udfordre River på hendes stærke side, og dominere ham. Selv synes hun jo at hun var ret god til det, og det måtte hun jo være siden at hun kunne lade ham ligge på stedet. Hendes forkærlighed til ham gjorde hun havde stort besvær ved at holde fingrene fra ham generalt endelig, hun kunne ikke. Mikayla havde vel bare en så stor svaghed for ham at hun ikke kunne holde sig fra ham, ligemeget hvor meget hun havde prøvet ligesiden hun mødte ham i fremtiden. Dog var det nemmere at holde fingrene fra en som havde en kæreste end en River der var singel. Der var en lille forskel at hun ødelagde hans fremtid med den tøs, muligvis. Det kom jo helt an på hvordan tingene så ud om 8 år nu? Det vidste hun jo ikke. Mikayla lod det banke på døren så meget det nu ønskede, hun var ligeglad. Desuden havde hun ingen blufærdighed, det var nok kun River der havde noget af den hvis nogle af dem skulle blive pinlig berørt. Men helt ærligt soveværelset var da ens privat rum?
"Jeg har givet mig den ret." Svarede hun så endelig lidt forsinket men hun havde været optaget af noget andet, ham ligepræcis! Hun hviskede det i hans ører, med sin forførrende stemme.. Hun bed ham kort i øreflippen inden hun kyssede hans hals, og bed lidt i den for at drille vampyren. Så vandrede hun sit ansigt op og kyssede hans perfekte læber igen. Og som om de ikke kun have blevet ved med det indtil en af dem skulle ud og jage? Sikkert jo, ingen skulle forstyrer dem ligenu. De var som rovdyr, man forstyrede ikke rovdyr i noget som helt vel? Nej lige præcis.
Mikayla sikrede sig River blev liggende ved at tage fast i hans hår igen og tvinge ham helt ned igen, hun kiggede ham kort i øjnene med det mest drillende blik i de blå øjne.