Nightmare - Zero + Ryan

// Sorry jeg svare nu jeg er bare igang med at snakke med en veninde:)

Han så kort på Sammi og smilede kort. "Rolig din mor forbliver okay. Hvis du er artig og bliver her så lover jeg at jeg sørger for du kan bo her med os begge to." Sagde han smilende. Og viftede vagten ved døren ud i køkkenet. Han skyndte sig derud igennem en anden dør for ikke at skubbe til Sammi og Zero. Hvorefter vagten begyndte at finde mad frem. Samt lidt slik. Og smilede roligt. "Markus vil gerne ha lov til at lære dig at spille fisk." Markus smilede helt begejstret og nikkede energisk. Markus elskede at spille fisk. Han fandt hurtigt et bundt kort frem fra sin baglomme. Og satte sig ved bordet. Og skubbede en anden stol hen til bordet også. Og begyndte at blande så de kunne spille. Zero smilede roligt og nussede Sammi's hår kort. "Markus har selv 3 børn der hjemme. Og en kone. Og jeg kan love dig han har og vil aldrig skade nogen." Han så på Sammi igen. "Markus er nærmest bare en alarm. Han er den person som alarmere os andre hvis nogen af de udøde kommer ind på vores område. Han skader aldrig nogen." Sagde han smilende og aede Sammi kort igen. Markus smilede fast og vinkede hende hen. "Kom her over Sammi så skal jeg lære dig at spille fisk." Sagde Markus smilende. Zero så på dem kort og gik så fra døren. Uden at lukke den så hun ikke følte sig spærret inde. Han gik roligt hen til Ryan. Og så kort på hende. Før han roligt gik ind i stuen. Stuen var enkel 2 læderstole og en lædersofa. som gik i en blød bue rundt om en kamin. Og så et lille bord med en lampe. På den ene side var sofaen. Og på den anden var stolen. Han gik roligt hen til en minibar ved siden af kaminen og hældte et glas whisky op til sig selv. Satte 2 isterninger i. Og så kort på Ryan. "Vil du ha noget?" Spurgte han roligt.

Hun blev glad over at han lovede ikke at gøre Ryan noget. At de nok skulle prøve at blive venner.
Hun så op på Zero da en mand kom ud i køkkenet i et hurtigt tempo. Hvorefter han begyndte at finde mad og slik frem. "Markus... Fisk" gentog hun langsomt og kiggede på Markus som nikkede energisk. Hun vidste ik rigtig hvad hun skulle sige til det. Hun holde sig ind til Zero bare for en sikkerheds skyld.
Han gjorde ikke nogen noget? Var det virkelig sandt? Hun tog lidt i Zeros trøje da Markus sagde til hende hun skulle sætte sig og spille fisk med ham. Hun pev lidt da hendes far gik og var ellers alene med Markus. Men Jay jay ville komme om lidt ik.
Hun satte sig på stolen overfor Markus og kiggede lidt på ham før et svagt smil kom på hendes læberz han begyndte at lære hende at spille fisk. Og da de var færdige med et spil kom Jay jay gående ind af døren med hunden. "Jay jay!" Råbte Sammi begejstret. Hun hoppede op fra stolen og gik hen og krammede sig ind til h, hun var tryg igen.

Ryan hørte at Zero ville lade hende være alene med hans vagt, godt at Jay Jay snart ville komme, ellers havde Ryan aldrig overvejret at gå med Zero ind i et andet rum, hun så hen på sin elskede datter og sagde kort til hendem, "Skat Jay Jay er på vej, og husk at jeg elsker dig pus" hvor efter hun hvinkede til Sammi og gik ind i stuen.

Noget til efter kom Zero og hun satte sig i en læderstol og satte sig og ventede pænt på Zero skulle komme, hun havde overhovedet ikke lyst til at snakke med ham, han var verdens største idiot og hun forstod virkelig ikke hvad fanden hun tænkte på da hun tog smerten fra Faith, Ryan tænkte rolig på at Faith snart var gammel nok til at klare sig selv, men alligevel havde hun brug for Ryan, hvordan ville hun dov klare sig ud i verden hvis Ryan forbliver slave for Zero? ville hun bo på gaden, nej hun havde jo Ryan's hus at flytte ind i, hun skulle nok klare sig den dag hvor hun bliver fri det var Ryan sikker på.

Ryan kiggede på Zero da han var kommet hen ved hende og hade sat sig, Ryan kiggede på ham og sagde med sin normale stemme som hun næsten altid brugte på folk, "Zero stop med at være en anden, jeg kender dig for godt, lad os bare få dette færdig så vi kan komme vider i livet." hun så ind i hans øjne uden at være bange for at han skulle se hendes minder, hun var ligeglad det eneste som talte var at få Sammi væk fra han.

Jay Jay var en dæmon som havde hjulpet Ryan med at passe Ryan den aften hvor Sammi var forsvundet, han kom ind af døren med en hvis hun i hånden, og smilede glad da han så hvor godt Sammi havde det, han satte sig på knæ og krammede Sammi ind til sig og sagde med en glad stemme, "Han har vel ikke gjort dig noget Sammi?" han slap hunden så den kunne løbe hen til den anden mand som nok stadig stod ved boret.

// Hunden som er med Jay Jay :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Zero så kort mod Ryan og sukkede så. Før han hældte en whisky med is op mere. Og gik roligt hen til den frie læderstol som han satte sig i og rakte hende et glas. "Nej du troede du kendte hvordan jeg er." Sagde han roligt og tog en tår af sit eget glas og så kort på det. "Sandheden er jeg har mødt en. En som har fået mit gamle jeg frem. Den person som led og kunne føle medlidenhed. Og smerte fra andre. Den person som blev tvunget til at voldtage andre. Hun har fundet den person frem igen." Han tog en tår mere af sit glas. Og så kort mod Ryan med et fast blik. "Mit job er krævende. Udenfor dette her hus skal jeg være hård og kold. Men når jeg er her slapper jeg af." Han så ned i glasset kort og trak på skuldrene. "Sammi er ligesom hende jeg har mødt. Sådan en venlig sjæl. Men som er blevet udsat for så meget. Jeg føler mig forbundet til hende på en måde. At hun har været i den modsatte side af hvad jeg har været igennem. Jeg føler at hvis nogen kan forstå mig så det hende." Han grinte svagt. "Ærlig talt. Sandheden er at jeg ser mig selv i Sammi. Og jeg vil gøre alt hvad der er i min magt. Alle mine penge. Al min opmærksomhed. Al min kærlighed. For at sørge for hun ikke bliver som mig." Han så hende ind i øjnene. Så han kunne se den strålende ærlighed og alvor i ham. Noget som han aldrig havde vist før for hende. Han var dårlig til at lyve. Meget dårlig. Men her kunne man tydeligt se han talte 100 procent sandt.

Markus smilede roligt til Sammi mens han lærte hende at spille. Da de var færdig og overraskende nok Sammi havde vundet. Spillede han for sjov at han faldt om på bordet. Men samtidig med at han grinte. Han hørte nogen komme ind af døren og vendte sig imod ham med det samme. Langsomt rejste han sig op og gik hen til et skab og fandt nogle hundeguffer frem. Som han tog nogle stykker af og gik ned på knæ og lagde nogle til hunden. "Hvad hedder den?" Spurgte han Sammi smilende. Mens han så undersøgende på hunden.

Hun kiggede roligt på hunden, som hed Smish, fordi det mindede Sammi om sne og hunden var en sne hund. Hun slæde hund faktisk, helt præcist. Hun elskede den hund. Hun kiggede op på Jay jay med et smil og rystede på hovedet, "Nej... Han har lige lært mig at spille fisk" Hun kiggede hen på Smish som var løbet over til Markus, og fik nu nogle godbidder "Hun hedder Smish" sagde hun og smilede.
"Markus, det er Jay jay, Jay jay det er Markus" sagde hun med et stort smil på læben.
"Mor er inde sammen med far... De havde et skænderi her inden de gik ind i et andet rum." hun kiggede ked op på Jay jay, hun kunne ik lide at de ik havde det godt sammen.

Ryan hørte hvordan han sukkede, før der stod et glas foran hende, ligesom der stod et foran ham, det eneste som var forskellen på de to glas var at Ryan ikke rørte sit, men det gjord Zero, hun så hen på døren ind til det rum hvor hun havde efterladt sin elskede datter, sammen med en dæmon som hun slet ikke stolede på, men hvor mange af de dæmoner som hun havde stolede hun på, ud over den dæmon som Sammi havde givet navnet 'Jay Jay' det så bare ud til at Sammi var meget glad for ham, så Ryan måtte jo stole på ham, selvom hun selv er meget imod det, Ryan kiggede igen på Zero og hørte efter hvad han sagde, ja som om han var en anden! han havde stadig Faith og Ryan som slave, og han havde nok flere end bare dem, ja som om han er blevet sød, hun så han lige ind i øjne, med de lysegrønne som viste at hun ikke stolede på noget af det han lige havde sagt, "Du er stadig den samme, du ville være ond lige meget hvad, lige eget om der kommer en pige som du elsker allerhøjst, ville du stadig være ond imod os andre, du ville torturer dem voldtage dem, du ville være ikke kunne holde det forhold, Zero, og de ved du godt" Ryan så igen imod døren da hun kunne hører at hoveddøren gik op, hun måtte gætte på at det var Jay Jay som var kommet, nu kunne Ryan slappe mere af, Sammi var i sikkerhed, hun så ikke på Zero til det næste hun sagde, "Hun bliver aldrig som dig Zero, det er hun sku for sød til, men hvad har du tænk dig? vi kan ikke bare efterlade hende som en af hos, hun har brug for os begge, begge hendes forældre" hun så på Zero igen og tog glasset op til munden men stoppede igen, og satte det ned, hun så ned i glasset og sagde med en rolig stemme, "Zero du kan hører på mig hvor meget jeg holder af hende, du er nok den person som kender mig bedst, og du kan se hvor meget hun betyder for mig, tag hende ikke fra mig Zero, ville du ikke nok?" hvor efter hun så på Zero med triste øjne.


Jay Jay fik et dejligt smil på læberne da hun sagde at den anden dæmon ikke havde gjort hende noget, men bare havde lært hende at spille fisk, "Det var godt Sammi, og husk hvis der sker der noget så bare kald Han lade sin hånd på hendes hobede, og så på dæmon, med okay gode øjne, men alligevel var der noget over Jay Jay øjne som viste at han ikke stolede på Zero's folk, "Sammi det skal du ikke tænke på okay? de skal nok finde ud af noget, det gør det altid" Han raste sig op og gik hen til boret hvor han satte sig ned, han sagde det sådan til Sammi så hun ikke skulle blive bange men Jay Jay var alligevel bange for at Zero ville sårer Ryan ved at tage Sammi fra hende.

Han sukkede svagt. "tank at du af alle skal sige at jeg altid vil vare ond. Tank at du. Den eneste person som nogensinde har set hvad jeg har varet igennem. Er sa blind og tro jeg vil mishandle et barn. Jeg var ikke aldre end hende da jeg sa min bedste ven blive slagtet foran mig. Jeg ved hvordan det er at vare et traumatiseret barn. Og Sammi. Selvom det egentlig piner mig. Sa er hun et traumatiseret barn." Han sa kort mod Ryan et kort ojeblik og tog en tar fra sin drink. "Det er uhofligt ikke at drikke af sin drink. Hvis du tror den er forgiftet saaah." Han rejste sig op og gik hen og tog en lille tar af hendes drink og lagde den pa bordet igen og satte sig ned igen. "Se selv. Uden problemer. Hvis jeg kan kan du ogsa." Han sa mod Ryan med et roligt smil. Og sukkede kort. "Hun har brug for os begge ja. Det er derfor du bliver nod til at satte arbejde og privatliv til siden. Nar jeg er i dette her hus. Er jeg ikke Don Bang. Nar jeg er i dette hus. Er jeg Zero Elliot Bang. Milliardar. Forretningsmand. Og fra idag af. Far til Sammi." Han sa kort mod Ryan. "Hvis du ikke vil ha jeg tager Sammi fra dig. Sa har du kun et valg. Du ved lige sa godt som jeg gor at du er nod til det. Dit valg er at flytte ind her. Der er en ekstra del af mit hus. En lidt mindre del omme bag huset. Din gruppe kan bo der. Med en betingelse. Det bliver under konstant overvagelse. For forskellen mellem dig og mig. Er at jeg stoler pa mine mand. Det gor du ikke." Han smilede roligt. Med et lidt gennemtankt smil. "Nar vi er her. Er vi 'gift'. Vi er et par. For Sammi's skyld. Nar vi ikke er her. Nar vi er pa strip-teasen. Har intet andret sig. Nar Sammi er lagt i seng og vi skal i seng har intet andret sig okay? Har vi en aftale? For Sammi's skyld?" Han rakte handen frem som en form for sporgsmal om de havde en aftale. For at give hand pa den aftale.

Markus smilede roligt og gik hen til koleskabet og fandt 2 ol frem og en juice brick. En af de sma katoner. Han stillede olen foran denne Jayjay. Og satte sig selv med en plads mellemrum sa Sammi kunne satte sig imellem dem. Og stillede juicen ved den tomme plads imellem dem. "Navnet er Markus." Han rakte handen frem for at give Jay jay handen.

//Min pc er i stykker sa jeg kan ikke skrive æø og å uden at der skal al mulig lort til fordi jeg bruger min xbox haber i forstar

Hun holde sig stadig lidt ind til Jayjay, da Markus gik hen for at hente noget i køleskabet, som hun ik helt vidste hvad var. Hun kiggede op på Jayjay og smilede inden hun gik hen og satte sig på den midterste stol med en juice foran sig. Hun smilede tilfredst og kiggede op på Markus og Jayjay. Hun kiggede så hurtigt ned igen og åbnede suerøret og stak det ned i juicen og begyndte roligt og drikke.
Hun kiggede mod køkkendøren. Hvorfor var de så langtid om det. Hun sukkede tungt. Bare der ik var sket mor noget, det var hende der kunne tage mest skade ik? Det var hende der var kvinden? Manden var altid meget stærk, det var det hun havde lært.

Ryan rullede med sine dejlige lyse grønne øjne, "Jeg er nok ikke den eneste i verden som kender din fortid, og desuden var det ikke min skyld at jeg så din fortid, ja det smertede mig at se hvad du har været igennem, men efter alt det du har gjort både imod mig og Faith, kan jeg virkelig ikke se andre end den Zero jeg kender til" hun så kort væk og forsatte med at snakke. "Zero måske er jeg den eneste som kender din fortid, men hvorfor har du ikke dræbt mig endnu? jeg kan være en trussel imod dig, hvorfor har du ikke gjort noget ved det Zero?" hun så hvordan han drak af hendes glas, det var ikke fordi hun ikke havde lyst, hun havde bare ikke indtaget noget alkohol, siden Sammi er kommet ind i sit liv, og hun ville ikke havde at Sammi skulle kunne dufte at hun havde drukket noget alkohol, "Det er ikke fordi jeg ikke har lyst Zero, jeg drikker bare ikke når Sammi er i nærheden af mig, ville ikke give hende en forfærdelig liv"

Ryan fik et lille chok over at Zero sagde at hun skulle flytte ind, hun viste ikke helt hvad hun skulle sige til det? hvad fanden var han ude på? ville han nu også udnytte hende der hjemme når Sammi var hjemme som måtte da være helt syg i hovedet hvis han havde det på hjernen, "Så når vi er hjemme skal vi lade som om vi er kærester? og når vi er væk skal jeg være slave og du skal være herre? og når du mener med at vi skal være et par skal vi så vise for Zero at vi er et par og alt er godt igen?" hun viste ikke helt hvad hun skulle sige til det Zero lige havde sagt? viste han ikke at hun havde brug for sjæle og det kunne han ikke alene give hende? hun havde brug for at være sig selv uden at tænkte på at hun skulle lade som om at hun var i et forhold, selvfølelig stolede hun ikke på sine dæmoner, hvad var der måske ikke grunden til at sidste gang Zero og Ryan mødes var der kommet en dæmon som var skyld i Ryan liv, "Zero hvorfor tror du at jeg ikke stoler på mine dæmoner? manden fra sidste gang er stadig fri og han er stadig efter mig"
nej nu måtte hun tage sig sammen,hun måtte jo prøve at være hans lege 'kone' hvis man kunne sige det sådan, det ellers måtte hun sige det til Zero at hun ikke kan klare det. hun tog imod hans hånd til sidste og nikkede svagt, "Aftale" Ryan bar både sur men også trist, tanken om at bo hos Zero gjord hende bange og tanken om at være så tæt på sin herre gjord hende bare mere sur end hun allerede var.


Jay jay så på Sammi og sagde med en rolig stemme, "Rolig Sammi, din mor skal nok klare det, hun er en stærk kvinde" han nussede hende i håret og tog imos Makus hånd og sagde med en rolig stemme, "Navnet er Jay Jay" han satte sig ved siden at Sammi og så roligt hen til det rum hvor Ryan og Zero snakkede sammen i, han håbede at Zero ikke var så dum at skade Ryan, for både for hans egen skyld men også for Sammi's skyld

// Jeg undskyld mange gange Sammi, men jeg svare ikke længer i dette emne //

//hvorfor... Hvorfor ik? //

//don't you dare leave me Ryan, don't you dare! :'(//

// Havde snakket mes Zero, han overvejer at stoppe på siden, og han har meldt fravær, så enten stoppede jeg det ellers gjord han, men svare selvfølgelig hvis han kommer tilbage //

//Stoppe...Stoppe på siden? jamen... Nej det kan han ik... Nej nej nej... //

// har jeg sagt til ham, men tager den med ham i morgen så jeg vener tilbage til dig så hurtig som muligt //

// jeg har valgt at forsætte dette emne, ind til Zero er slettet helt. //

//Yay//

Zero lyttede til hvad hun sagde. Men så også hvad hun tænkte. "Nej jeg har ikke tænkt mig at bruge dig til noget herhjemme mens Sammi er her. Jeg mener bare eftersom vi hader hinanden tydeligvis. Så må vi hade hinanden i skjul." Da hun tog hans hånd gav han det et enkelt ryst og rejste sig så roligt op stadig med hendes hånd i hans og hev hende op og stå. "Jeg ved du ikke stoler på mig. Men lige nu er du tvunget til det. Og du er den eneste der kender min fortid." Han så på hende roligt og slap hendes hånd roligt. "Og selvom det er dumt. Så jeg tvunget til at stole på dig. Fordi du kender til min fortid. Du tænker hvorfor har jeg ikke dræbt dig? Jeg spørger mig selv om det samme. Men nu er der en grund til jeg ikke dræber dig. Og hun sidder lige inde i køkkenet med min vagt og din dæmon. Jeg vil ikke ha hun skal blive skadet mere. Om jeg skal ofre mit liv for det. Så vil jeg ikke ha det." Sagde han roligt og så på hende kort. Og smilede så. "Hvad med at øve os lidt på at spille skuespil? Prøve et kys af for at se om vi kan gøre det realistisk så hun ikke får mistanke?" Spurgte han roligt og så på hende fast.

Markus smilede roligt. "Meget hyggeligt at møde dig Jay." Sagde han og så ned på Sammi. Og aede hendes hoved lidt. "Den ene af mine døtre er omkring hendes alder nu." Sagde han smilende.

Hun kiggede lidt op da Markus aede hendes hoved, hun smilede blidt til dem begge, og kiggede så ned i bordet igen, ventende på hendes mor og far, om de ik snart kom ud af det værelse så hun kunne have et hel familie samlet, uden skændrier, uden diskussioner, uden had, bare helt almindelig, sådan en familie hun altid ønskede sig, sådan en familie hun havde inden de blev dræbt.
Hun snøftede af mindet og lod en tåre falde på bordet. Hun havde at tænke på det, men nogen gange kom det bare som en bølge af sår og smerte. Hun ville aldrig udsættes for sådan noget igen. Aldrig.

Ryan hadet virkelig Zero når han kiggede hende i hendes minder, der var virkelig som om hun var en åben bog som han bare kunne tage frem hvis han havde lyst til at torturer nogen uden at andre ville se det, han kunne gøre det når de sad ved boret og spise aftens mad sammen med 'deres' datter til Sammi, men nogen gang var hun også meget glad for at han kunne se hendes minder, så kunne han se ting som hun alligevel skulle fortælle hende, men også fordi de gik langt hurtigere end at sige det, men hun ville stadig være sur over at han kan blande sig i hendes privat liv, han kan se hvem hun havde været sammen, hvad hun havde lavet ude fra hans slaverrig, og hvad hun lavede ude af dette hus, hun så på Zero med de kolde grønne øjne, "Der er ingen som har sagt jeg heder dig Zero, og jeg her ikke tænk det" hun mærkede hans hånd i hende, og det var virkelig en dårlig følelse, hun håbede at han snart ville slippe dem for dette var virkelig forfærdelig, det var en forfærdelig følelse han gav hende.

Godt at han slap dem, det var dejligt, nu kunne hun slappe af igen, hun så hen imod døren og sagde imens, "Dejligt at vide du ikke stoler på hendes mor Zero" hun kiggede igen på ham med lidt roligere øjne, hun havde ikke hørt noget larm inde fra spisen stuen af så det måtte da være godt nyt, hun håbede bare snart på at hun ville kunne se sin elskede datter igen, som om hun ville være med til at spille skuespil og slet ikke hvis hun skulle spille hans kone, "Du kan få et kys når du kan stole på mig Zero" det synes hun var iorden at hvis han skulle forvente et kys fra hende, skal han også vise over for hende at han stoler på hende, for hun viste at han ikke stolede på hende overhovedet.

"I lige måde Markus" Jay Jay kiggede på Sammi, han kunne se på hende at hun stadig var bange for at Ryan ville komme noget til, han krammede hende let, og hunden lade sig under hendes stol, "Hvorfor er du så ikke hjemme hos dine børn Markus? hvad laver du sammen med Zero?" Jay Jay så på Markus som nussede Sammi's hår lidt.

En vrede dulmede frem fra hans indre. Og slanke halvlange fingre greb fat om hendes hals. Klemte lidt. Og løftede hende op i hendes hals. De slanke fingre stammede fra Zero. Som lige nu havde hende i hævet arm over jorden. Og holdte hende godt fast. "Tal med respekt. Ryan. Det kan godt være vi sætter en våbenhvile. Men mærk dig mine ord. At du er hendes mor. Er ingen livsforsikring. Jeg kunne dræbe dig lige her og nu. Og få en af mine formskiftere til at tage din plads. Men nej. Jeg kunne ændre dine minder så du ville tro du altid havde været min. Og at vi adopterede hende for nogle dage siden. Jeg kunne gøre så meget imod dig. Og sammi ville ikke opdage det. Så spar mig dit pis om at jeg skal stole på dig. Du skal bare stole på at jeg ikke dræber dig. Er det forstået?" Sagde han hårdt og slap hende roligt. Lod hende falde ned på jorden. Hvorefter han rettede på sit jakkesæt og begyndte at gå imod døren mod køkkenet.

Marcus smilede roligt og så på hende fortsat. Samtidig med han fortsatte sin nussen af hendes hovedbund. "En dag kom jeg i gæld hos nogle lånehajer. Min kone og mit hus var på kanten til tvangsauktion. Derfor lånte jeg penge af de forkerte mennesker. De trængte op på mig i en gyde. Og lige før de ville dræbe mig. Dukkede Zero op. Og stoppede dem. Betalte min gæld. Og gav mig muligheden for at tjene mine egne penge. Ved dette her arbejde. Jeg skylder ham ikke bare mit liv. Men min kone og mine børns liv. Derfor vil jeg ofre mit eget liv for ham hvis jeg blev nød til det." Han kiggede roligt op på Jay. Med det mest alvorlige ansigt Jay muligvis nogensinde havde set.

Hun kunne simpelthen ik det her, hun hade alle sine dårlige minder, hun ville bare have dem alle sammen væk, hun ville bare gerne normal som alle andre små børn. Hun kiggede op på Jay jay da han krammede hende.
Hun kravlede forsigtigt op på hans skød og puttede sig ind til ham, ventede bare på at hendes mor og far snart ville komme ind og sige at alt var okay, at alt var en misforståelse og at de godt kunne sammen, at de elskede hinanden.

Ryan mærkede nogen lange finger som fangede hendes hals, hun tog hårdt fast i hånden som tilhørte Zero, hans finger havde taget fast og hendes hals så hun havde svært ved at få vejet, men hun havde på en møde ikke noget imod det, for hun havde allerede været igennem så meget at hun lige så godt kunne død for øjne af Zero, men Ryan forstår bare stadig ikke hvorfor Zero stadig ikke har slået hende ihjel, men det var jo også helt op til ham selv, hvis han ville slå hende ihjel kunne han bare gøre det, hun viste godt at han var langt stærkere ende hende, hun hørte de ord som kom ud af hans mund, hun holdte stadig fast i hans hånd og prøvede at få den væk enden hun mistede livet, hun fik ikke svaret ham for hun lå på jorden på alle 4, hun hostede svagt så det ikke kunne høres ude i køkkenet hun så op på Zero, hvordan kunne hun gå med til sådan en aftale, hun rystede svagt på hovedet at satte sig op, så hun nu sad på gulvet.

Jay Jay smilede til Sammi da hun satte sig på ham, han kørte sin hånd ned af hendes hår uden at prøve på noget, "Det jeg ked af at høre at du var tæt på at miste din familie, jeg har altid ønskede mig en familie fordi er jeg soldat for Ryan hun er som en søster for mig efter Sammi er kommet ind i hendes liv" han smilede ned til Sammi og ventede på at Zero og Ryan ville komme tilbage fra deres snak.

Han smilede roligt og stoppede op foran døren. Vendte sig roligt imod hende. Og sukkede svagt. "Mærk dig mine ord Ryan. Den eneste grund til jeg ikke har slået dig ihjel. Er fordi Sammi har brug for dig. Men husk det ikke er en livsforsikring. Jeg gider bare ikke at betale en formue til en af mine formskiftere. For at tage din plads. Kom Ryan vi har et skuespil at spille. Og jeg gider ikke vente til du rejser dig. Så..." Han knækkede nakken til hver side. Knækkede fingrene ved at samle fingrene. Og skubbe sine håndflader fremad. Hvorefter han åbnede dørene og gik roligt ud af stuen og hen imod køkkenet. Hvor han roligt gik igennem døren. Og smilede roligt. "Nååh? Hygger man sig?" Spurgte han roligt og gik roligt hen og satte sig ned på Sammi's gamle plads. "Marcus du kan godt gå jeg klare mig her tak." Sagde han smilende og vendte sig imod Marcus. Som bukkede sig og rejste sig fra stolen og gik så ud af lokalet. Zero vendte sig imod Sammi igen smilende. "Din mor er okay hun kommer lige om lidt." Sagde han roligt.