Nightmare - Zero + Ryan

Hun smilede op til Jay jay, et lidt tvunget smil måtte man nok sige, da hun ikke var super glad lige nu, men at Jay jay var hos hende og tog sig af hende fik hende til at slappe noget så meget af.
Hun drejede hoved i retningen af nogle fodtrin som var trådt ind i køkkenet, hun så sin far og et svagt, lille smil kom frem på hendes læber.
Hun vidste ikke helt med hendes far, hvad hun skulle tænke om ham, om hun skulle være tryg ved ham, han sigtede en pistol mod hendes mor, han sænkede den da hun bede ham om det, ja, men gjorde det ham til at være en person hun kunne være tryg ved, hun elskede sin mor, og ville have der skete hende noget, hun var trodsalt den første der tog hende til sig, men hendes far var ligeså hjælpsom og kærlig som hendes mor var overfor hende.
Hun kiggede på Zero som satte sig og bede Marcus om at gå, hun kiggede roligt efter ham og smilede, "Hej Hej Marcus" sagde hun og vinkede inden hun vende sig mod Zero igen.
Hun nikkede til det han sagde, "okay" kvækkede hun og holde sig til Jay jay, lidt endnu. Hun holde stadig øje med Zero, nøje øje, hver eneste bevægelse han lavede, hver eneste åndedræt han tog, som om hun bar ventede på at han skulle gå amok. Hun ville ikke rigtig kunne gøre noget ved det hvis han gjorde, hun var jo så lille, men det kunne være at hun kunne nå at flygte.
Hun tog fat om Jay jays bluse og knugede den mellem sine to små hænder.
Hun kiggede mod døren til køkkenet og ventede bare på at Ryan snart skulle komme. Hva mon der var sket derinde.

Ryan så med kolde øjne op på Zero, uden at rase sig fra gulvet, hun havde stadig ondt i halsen efter han havde kvældet hende i nogen sekunder, men det var alligevel nok til hun blev siddende hvor hun faldt, hun rullede med øjne og sagde svagt, "Jeg mærker skam dine ord åh skat, men tro mig jeg skal nok leve mig i rollen hurtigere end du kan sige 'BØH' så efter dig hr. Bang" hun så at han forlod stuen, hun sukkede svagt og tog sig sammen til at rase sig op for at komme ud til Sammi, hendes elskede datter, hun havde lidt svært ved at rase sig op fra gulvet for hun havde stadig lidt været ved at få vejret.

hun gik roligt hen til døren og lukkede øjne for at finde ro i hovedet til at leve sig ind i rollen som Zero's kone, selvom hun havde meget imod det glædede hun sig alligevel til det, hun sukkede svagt og åbnede øjne igen imens hun åbnede døren for at komme ind til Zero, Sammi og Jay Jay, hun så at Sammi stod sammen med Jay Jay og det gjord Ryan i lidt beder humør, med rolige skridt gik hun hen bag Zero og lade hænderne på hans skylder og smilede glad til Sammi, "Sådan min elskede datter, far og mor er blevet venner igen" Ryan lade roligt sine læber på Zero's hoved og kyssede ham svagt på håret, hun viste ikke hvordan Zero ville tage det men lige nu var hun også ligeglad med hvad han mente om det, det var ham selv som ville havde et kys fra hende, hun smilede til Jay Jay og sagde roligt, "Hvis Sammi kan give slip på dig Jay Jay har du lov til at gå" hen vente sig rundt og satte sig ned på Zero's lå, hvis han ikke ville havde hende kunne han bare skubbe hendes væk hvis han altså ønskede sig det.

Zero smilede roligt. Mens Ryan kom gående ind i køkkenet. Lagde sin hånd ovenpå hendes hånd da hun lagde dem på hans skuldre. Og smilede svagt. Hvorefter han lod hende kysse hans hoved. Og sætte sig på hans lår. "Tusind tak for at holde øje med hende sammen med Marcus. Vi tager den herfra. Jeg tør vædde på at Sammi gerne vil ha det bad jeg har lovet hende. Samt se hendes nye hjem." Sagde han smilende. Og bukkede sig svagt. "Og måske få en is. Men sig det ikke til mor. Så siger hun bare nej." Sagde han og grinte svagt. Hvorefter han satte sig op igen. Og så på Ryan. Hvorefter han lagde en arm om hendes liv. Som blev placeret på ydersiden af låret. Og nusset svagt. Zero var en perfekt skuespiller. Medmindre man kunne læse hans tanker kunne man ikke se sandheden. Og lige nu fremviste han den perfekte skuespil for en forelskelse.

Hun smilede til Ryan da hun kom gående ind i køkkenet, og gik hen til Zero, det gav hende ro i sindet, at de stod sammen, og havde det godt sammen. Hun kunne ikke li' at de var uvenner, hun ville have en rigtig familie, ikke nogen skilsmisser, ikke nogen skænderier, men mest af alt, ville hun bare gerne have en mor og far, som elskede hende højt.
Hun kiggede lidt op på Jay jay, da Ryan sagde han bare kunne gå, hvis hun ellers gav slip på ham. Hun var nu ikke helt sikker på om hun ville give slip på ham. Jay jay var som en bror for hende, det var han begyndt at være, og det var dejligt med en bror som ham.
Hun kiggede lidt på Ryan som satte sig på Zero's lår.
Det så ud som om at de var blevet ret gode venner, bedre end før i hvert fald.
Hun kiggede derefter lidt på Zero, som sagde at de tog den herfra. Hun kiggede hurtigt op på Jay jay, og krammede sig kærligt, men ivrigt ind til ham, som et farvel knus, dog vidste hun nu godt at hun skulle se ham igen.
Hun smilede blidt til Jay jay, inden hun kyssede ham hurtigt på kinden, og hoppede ned fra hans skød, og kiggede på sin mor og far.
Hun var klar til at se huset, dog nok efter hun lige havde fået det bad først, som Zero havde talt om, det lød dejligt afslappende.
Hun grinede lidt af hendes far, "jeg vil gerne have en is" sagde hun energisk og hoppede lidt.
Hun stod lidt og betragtede hendes mor og far, med et smil på hendes små læber.