Hellow Dear :3 ~ Rowan ~

Han løftede hende op, og forsatte imod huset. Det var ikke rart at han bare havde taget hende op uden nogle ordentlig grund. Hun kunne sagens gå, ellers kunne han jo bare efterlade hende?
De var allerede henne ved huset, inden hun havde kunne gøre det store. Hun ville ikke rigtigt kommentere på det hele. Det måtte være ydmygende for ham, at skulle bære rundt på en hysterisk kvinde, der sagens selv kunne finde ud af at gå. Kat greb tæppede, men ville heller ikke rigtigt sige noget. Hun ville gerne gå fra ham, men det ville virke alt for tarveligt overfor ham, efter som at han havde gjort så meget for hende i dag. Ikke nok med han havde redet hende fra at drukne og fryse, havde han også båret hende hele vejen hen til huset.
Hun svingede tæppet omkring sig, og forlede det en anelse, så det mere blev til en kjole, end et tæppe. Hun forlod hurtigt huset igen, men hun forlod ikke området omkring det. Hun satte sig ned uden for. Hun ville trække lidt luft, og komme på andre tanker end hele den her episode. Det havde været pinligt nok for dem begge. Hvordan skulle de ikke reagere overfor hinanden nu, når de mødte hinanden andre steder? Sorry.. Hun kunne ikke gå ind og undskylde overfor ham. Han ville sikkert ignorere det, eller snarer bliver sur på hende over det.
Hun havde ikke lyst til, at de skulle være uvenner.
Lydene af dyr, og sikkert andre personer forvirrede hende. Der kunne sagens være folk ude i selv området, uden de vidste det. Måske en person der ejede huset. En der ville dem ondt. Tanken strejfede hende i hvert til fald. Hun sank en klump, og bevægede sig frem af, for at undersøge om der overhovedet var nogle her, eller om det blot var dyrene der listede omkring dem.

Kat havde stadig blikket rundt på alle de lyde der kom fra dyrene eller andre folk der traskede rundt ude i skoven om natten. Selvom hun selv, var en del af de folk, der holdte sig ude om natten, og sov om dagen, var hun stadig en del bekymret over lydene. Hun sukkede en anelse, da Rowan kaldte efter hende, og tydeligt gerne ville vide hvad pokker hun egentlig lavede der ude? Hvad lavede hun overhovedet derude? Hun havde hørt et par lyde, og pludselig var hun stormet derud. Hun trak vejret dybt, og kiggede en ekstra gang rundt, for at sikre sig der ikke rigtigt var nogle der holdte øje med dem, som hun kunne se.
Langsomt bevægede hun sig indfor, men Rowan, så ud til at komme ud til hende, og mene hun skulle passe på. Kat kunne udmærket klare sig selv. Hun var ikke længere et barn, som mange mente hun var. Som hendes moder. Kat sukkede en anelse dybt, og rystede en smule på hovedet. '' Rolig nu. Jeg er intet barn Rowan. Jeg klare udmærket mig selv. Men tak for din 'omsorg og bekymring.' '' Kat smilede en anelse til ham, men smilede forsvandt hurtigt igen. Hun satte foden ind for dørtrinet, og trak sig selv med ind hele vejen. Varmen strømmede imod hendes hud, og stikkende af kulde forsvandt efter et stykke tid. Hun så på Rowan, og spurgte kort, og kontant; '' Hvad lavede de overhovedet i skoven? De jagede måske selv? '' Hendes blik rettede sig hurtigt væk fra ham, imens den dansende ild, fangede hele hendes opmærksomhed.