Destiny? - Benjimin ((Del2))

Hun tog noget helt nyt tøj på, og havde taget et plaster for hendes hals, det gjorde stadig ondt, men ikke særlig meget endnu.
Hun hadet sig selv for ikke at havde lyttet til ham, men hun havde bare ikke regnet med at hans dæmoniske side ville være så hård ved hende, at han ville bide hende.
Hun satte sig ned i sofaen, inde i stuen, og gav en lav piven fra sig da hendes ryg stadig gjorde ret ondt.

Hun begyndte at gå lidt rundt, lidt urolig over at Ben ikke var kommet hjem endnu, hvor var han, tog det virkelig så lang tid at få taget den krop over.
Hun ende med at ligge sig i sofaen, og tage et tæpper over sig, hun var blevet ret træt.
Hun lukkede øjne, og der gik ikke lang tid før at hun lå og sov.

Hun vågnede med et sæt da der blev banket på, hun satte sig hurtigt op, hvilket fik hende til at pive ret meget, over hendes ryg. Hun rejste sig op, lavt ømmede hun sig.
Det kunne kun være Ben, ikke? Hun tog dog alligevel tæppet med sig, og puttede det over sig og pakkede sig ind, inden hun gik hen til døren.
"B... Ben?" spurgte hun skræmt, for hvad nu hvis det ikke var, og hvad nu hvis han stadig var den dæmon. Hun ville ikke lukke ham ind hvis han var den dæmon.

Han kunne svagt høre hende. Han blev stående og sukkede stille da han hørte at hun lød bange. Han kunne bide hovedet af sig selv lige nu, eller noget. "Undskyld." sagde han bare meget stille, men højt nok til at hun vil kunne høre ham. "Jeg havde jo advaret dig mod det. Jeg er så ked af det han gjorde mod dig." sagde han, og hans stemme knækkede en smule over. Han ville ønske at han kunne smide den halvdel af sig selv ud, men det kunne han desværre ikke Den var en del af ham, om han kunne lide det eller ikke. Han sukkede stille, og så stadig ned i jorden.

Hun sukkede tungt og lettet da han sagde undskyld, så vidste hun at det var Ben. Hun tog sig lidt til halsen, det var nok et minde hun ville have i lidt tid nu, og det var ikke et specielt godt minde.
Hun sukkede og låste døren op, og åbnede så døren. Hun kiggede lidt på Ben, inden hun lod tårene løbe og hun krammede sig ind til ham. "Undskyld, undskyld, jeg skulle have lyttet, men jeg vidste ikke han ville være sådan" sagde hun og hendes stemme knækkede med det samme. Hun nussede sig ind til hans hals og kyssede hans hals, flere gange.
Hun hev ham med ind i lejligheden, og lukkede døren efter ham og låste den.

Han så forsigtigt op da han hørte at hun låste døren op. Han så på hende med et trist blik. Hendes tåre gjorde ham faktisk triste, og han lagde med det samme sine arme rundt om hende da hun krammede sig ind til ham. Han lod sin ene hånd nusse hende blidt i håret. "Shh skat" sagde han stille. Han prøvede at trøste hende en smule, for han kunne ikke holde ud at se hende på denne her måde. "Rolig." sagde han lavt. han smilede stille da hun kyssede hans hals flere gange, og lod hende trække ham indenfor. "Kom her skat." sagde han stille, og trådte hurtigt sine sko af, og skubbede dem bare ind til siden med foden. Han gad virkelig ikke sætte dem der hvor de egentlig skulle stå, han ville hellere trøste hende lige nu. Han løftede hende forsigtig op i sine arme, og gik ind i hendes soveværelse, og lagde hende forsigtigt ned på hendes seng. Han kyssede hende lidenskabeligt på munden. "Er du okay skat? hvad gjorde han ved dig? han lukkede mig helt ude, så jeg aner slet ikke hvad han har gjort sådan rigtig, ud over at han ikke var særlig sød ved dig? ikke?" spurgte han forsigtigt. Han vil helst ikke gøre hende ked af det igen, eller ude af sig selv, men han ville gerne vide hvad der skete. Det eneste han vidste en smule, var alle de følelser so der havde kørt rundt i dæmonen. Han så ned på hende, men stod i rælateten stadig op. han hade ikke tilladt sig selv at sætte sig eller ligge sig ned ved siden af hende.

Hun gik hurtigt hen til ham, da hans ord forlod hans læber. Hun krammede sig blidt, men ivrigt ind til ham, som om hun aldrig ville slippe ham igen, og det havde hun nu heller ikke lyst til, overhovedet, hun ville bare have ham her, hos hende, have ham til at holde om sig.
Hans beroligende aura, gjorde at hun med det samme var rolig, mens hun stod trygt ind til ham.
Hun lod ham løfte hende, lod ham bære hende ind i soveværelset, hvor hun blev lagt ned, og hun ømmede sig med det samme da hun lagde sig på ryggen og fik strukket sig, det var ikke lige sagen.
Hun glemte dog det hele, da han kyssede hende lidenskabeligt på munden, og hun med det samme kyssede ham tilbage, med så meget kærlighed, at man skulle tro det var løgn.
Hun kiggede lidt op på ham, han stod stadig op, men hun havde egentlig bare lyst til at trække ham ned til sig.
Hun kiggede lidt ned i sengen, og tog sig så til halsen hvor plasteret stadig sad, og dækkede det bide mærke han havde givet hende.
Hun tog plasteret af og lagde det på natbordet.
"Han bed mig" sukkede hun tungt. "Og... Så smed han sig ned på jorden, mig først, så jeg slog min ryg ret meget, og det gør ret ondt" sagde hun og hendes stemme knækkede over med det samme.
Hun tog hans hånd og prøvede at få ham ned til hende, hun ville gerne have han kom ned og lå sammen med hende, og det måtte meget gerne være nu.

Han kunne mærke at hun var begyndt at bleve en smule mere rolig. Det var da altid noget. Han smilede blidt, og holdet hende tæt ind til sig.

Da han havde lagt hende ned i hendes seng, kunne han godt svagt fornemme på hende, at det gjorde ondt. "Undskyld" sagde han meget lavt mod hendes læber. Han smilede stort af at hun havde besvaret kysset med så meget kærlighed. Hun var ikke sur på ham? Det var kun godt at hun ikke var sur.

Han så på det plaster hun havde på halsen. Han betragtede hende fjerne det, og så med det samme et bidemærke. Han fik det straks dårlig med sig selv, fordi hans ene halvdel havde bidt hende. Han fik et slags slør for øjnene, forstået på den måde, at han blev fraværende i sit blik, og da hun fortalte at han også havde givet hende meget ondt i ryggen, nikkede han stille. Han ville ønske han kunne gøre noget for hende, så hendes smerte forsvandt. "Undskyld"sagde han stille, og lod hende trække ham ned i sengen. Han smilede meget forsigtigt til hende.

Hun rystede på hovedet, ikke noget med at undskylde, ikke nu, det var hende der ikke havde lyttet, det var ikke ham, det var dæmonen, der var intet af dette der var hans skyld. Og selvom han følte det sådan, skulle han ikke føle det sådan, for det var slet ikke sådan det var.
Hun smilede kærligt til ham da han kom ned i sengen, hun fik ham hurtigt lagt ham ned, og hun krammede sig indtil ham, og opsugede alt hans dejlige, beroligende varme, hans krop bestod af.
"Ik sig undskyld, intet af dette er din skyld, jeg var dum nok til at insistere" sagde hun imod ham, og kyssede blidt hans kind.
Hun kravlede roligt op på ham, og lagde sig oven på ham, lagde sine arme om ham, og kyssede ham blidt på munden, inden hun lagde sit hoved ved hans brystkasse, og lukkede øjne.
"Jeg er træt, sov med mig?" spurgte hun blidt, med en kærlig stemme, og kiggede kærligt op på ham.

Han så på hende, og smilede da hun fik lagt ham ned i hendes seng. Han lagde armene om hende, så hun kunne putte sig ordentlig ind til ham. Han nikkede stille til det hun sagde. "Okay skat, og lærte du noget af dette?" spurgte han, og så på hende med et let hævet øjenbryn. Han smilede af hende da hun kyssede hans kind.
Han lod hende kravle op på sig, og smilede blidt til hende. Han kyssede hende uden tøven tilbage. Han smilede til hende da hun lagde sit hoved mod hans brystkasse. Han aede hende kærligt over håret. "Altid min egen. Jeg skal skam nok blive hos dig." sagde han blidt, og smilede til hende.

Hun kiggede op på ham og nikkede, "ja" sagde hun og sukkede lidt. Hun havde lært meget, en af de ting var at den dæmon ikke lige var til at bide skeer med.
Hun tog dynen, og lagde den over dem begge to, så de kunne få varmen.
"Jeg elsker dig Ben" mumlede hun søvnigt og lagde sig godt til rette over ham, og lukkede så øjne til sidst, og hurtigt var hun faldet i søvn.

Han smilede til hende. "Godt skat, godt. Og så prøver du aldrig noget linene igen, okay?" sagde han blidt, og nussede hende kærligt på ryggen. Han smilede da hun lagde dynen over dem, og især da hun sagde hun elskede ham. Han kunne ikke høre det ord for mange gange, og han kunne heller ikke sige det for mange gange, og heler ikke nok gange. "Jeg elsker også dig" sagde han, og kyssede hende på hovedet inden hun faldt i søvn. Han lagde også sig selv til at sove, og inden længe sov han også.

Hun nikkede lidt, og smilede svagt. "Okay" sagde hun, hun skulle ikke lige nyde mere fra den dæmon, hun hadet den dæmon, tænk at han gjorde sådan mod hende. Hun sukkede tungt.
Hun smilede da han sagde han også elskede hende, og kyssede hende på hovedet, som i sidste ende fik hende til at falde i en ret dyb søvn.

~lidt ud på aften~

Hun slog hurtigt øjne op, og kiggede sig lidt omkring. Hun kiggede så ned på Ben igen, og smilede stort. Hun nussede sig blidt ind mod ham. Hun sukkede tungt og smilede imens. Hun elskede den her mand, hendes eneste ene, den hun skulle være sammen med foreviget.

Han sov ikke ret dybt. Det gjorde han næsten aldrig, så han kunne mærke at hun bevægede sig. Han tog en dyb indånding, og gabte kort inden han åbnede sine øjne op, og så på hende. Han smilede kærligt til hende. "Hey" smilede han, og strakte sig en smule. "Godt med en lur?" spurgte han, og lænede sig frem mod hende, og kysede hende kærligt på munden.

Hun kiggede roligt op på ham, med et kærligt smil, da han så ud til at vågne.
"Hey" sagde hun med en blid morgenstemme, hun rettede sig lidt op, så hun nu sad oven på ham, så han kunne få lov til at strække sig godt.
Hun nikkede kort, med et smil på læben, det var ret dejligt med at sove lidt, det havde taget hårdt på hende, den slåskamp.
Hun smilede blidt da han lænede sig frem, og kyssede hende, og med det samme kyssede hun kærligt tilbage, og lod blidt hendes tunge strejfe hans underlæbe.

Han smilede da hun nikkede. "Godt, har du stadig ondt?" spurgte han stille. Han smilede da hun kyssede ham tilbage, og da hun lod sin tunge strejfe hans underlæbe åbnede han munden, og lod hende komme ind. Så snart hendes tunge kom ind, legede han blidt og kærligt med den, og lagde forsigtigt armene om hende, og nussede meget forsigtigt og kærligt hendes ryg, mere så det ikke skulle gøre ondt.

Hun kunne ikke mærke meget, men hun havde kunnet mærke lidt da hun havde sat sig lidt op. "Lidt" svarede hun kort og smilede blidt til ham.
Hun lod blidt sin tunge finde hans, da han havde åbnet sin mund en smule, hun smilede da deres tunger begyndte at lege sammen, og hun sukkede nydende mod hans læber.
Hun strakte lidt sin ryg, da han begyndte at nusse den lidt, mest fordi hun ville se om den virkede ordentligt, den gjorde nu ikke så ondt som den havde gjort igår, men hun lukkede hårdt øjne i, da det nev lidt. Så hun lod til sidst vær, og slappede bare af, mens han nussede hendes ryg. Som var dejlig behageligt.

Han nikkede bare kort, og sukkede. Hans lille engen, hvorfor skulle hun også vælge at slås? Han skulle nok tag alle de nødvendige kampe for hende, og forhåbentlig var han der til at kunne hjælpe hende, det håbede han, ellers... Han sukkede af sine tanker.
Han Så på hende mens de kyssede, og mens han nussede hende blidt. Hun lukkede hårdt sine øjne i. Var det fordi det gjorde ondt på hende? skulle han mon stoppe med at nusse hende? Han bed sig mentalt i læben, og betragtede hende. Han blev dog ved, for hun bedte ham ikke om at lade være. Hvis hun kom med et piv af en slags, eller sagde han skulle stoppe, ville han gøre det med det samme. Han vil ikke udsætte hende for mere smerte end højest nødvendigt.

Hun smilede blidt mod hans læber, der ville ikke ske hende noget, så længe hun var sammen med ham, det vidste hun bare.
Hun skulle så bare sørger for at han var hos hende det meste af tiden, hvis der ikke skulle ske hende noget, men det kunne jo sagtens arrangeres.
Hun sukkede blidt mod hans læber. Deres kys blev dog afbrudt da hendes mave begyndte at rumle.
Hun var sulten, og det var klart, for hun havde intet spist hele dagen.
Hun kiggede på ham og smilede lidt. "Lad os få noget mad... Hvis du også er sulten altså.." Sagde hun og kiggede lidt spørgende på ham.

Han slap kysset og så på hende, med et kæmpe smil, og grinede lavt af hendes mave. "Ja, lad os det, inden din mave begynder at æde sig selv." lo han, og gav hende et hurtigt kys på munden, inden han rejste sig op, og fik hende med sig op. Han smilede en smule drillende til hende, og løftede hende så hurtigt op, og bar hende ud i hendes stue, ligeglad med om hun muligvis gjorde modstand. Han satte hende ned i hendes sofa, og betragtede hende kort. "Når skat, hvad vil du ha, så henter jeg?" lo han. Han strøg hende kærligt over håret, mens han ventede på at hun ville svare ham på hvad hun ville havde, og så hente det til hende.

Hun rødmede flovt over sin mave, da han grinede lidt af den, hun slog ham let på armen, med et drillende blik og et blidt smil. Hun kyssede hurtigt igen, inden han fik rejst sig, og fik hende med op. Hun stod lidt og betragtede ham, og gav et lille hvin fra sig da han løftede hendes op. Hun begyndte at grine lidt, og lod ham bare bære på hende, til hun blev sat ned i sofaen.
Hun kiggede lidt på ham, mens hun tænkte. "Um... En sandwich, der burde være brød og kyllinge pålæg der ude" sagde hun og smilede lidt til ham. Hun måtte snart ud og købe ind igen.

Han smilede bredt da han så at hun rødmede. Det så sødt ud til hende med den farve. Han grinede bare over at hun slog ham på armen. Han smilede over hendes hvin da han løftede hende.
Han nikkede da hun sagde at hun gerne vil have en sandwich. "Et øjeblik, og så skal du nok få den." smilede han og bukkede for sjov skyld, inden han gik ud i hendes køkken, og fandt hurtigt det han skulle bruge til at lave en sandwich, og lavede hurtigt en til hende, og så en til sig selv også. Han stillede tingene på plads igen og tog så begge tallerkener, hvorefter han gik ind til hende igen. "Her er din sandwich, ellers andet?" spurgte han med et stort smil, og rakte hende tallerkenen.

Hun grinede lidt af ham da han bukkede, hun nikkede bare til ham, på en dramatisk måde, så hun også legede lidt med, og kiggede ellers op i luften.
Hun smilede da han kom ind igen med maden, hun kiggede lidt på sandwichen, inden hun tog tallerknen og tog en bid af den med det samme, og rykkede af munden, før hun kiggede på ham. "Hm... Dig..." Sagde hun og klappede på sofaen, for at få ham til at sidde ved siden af hende.

Han smilede til hende da hun med det samme tog en bid af sandwichen. Han smilede bredt da hun sagde hun ville have ham. "Hm... Javel som De ønsker." sagde han, og grinede stort af hende, inden han satte sig ned ved siden af hende. Han tog selv hurtigt en bid af sin sandwich, og satte så tallerkenen ved sien af sig. Han så på hende med et glimt i øjet, inden han let løftede hende over på sit skød, og grinede stort til hende. Han aede hende blidt over håret. Han vidste ikke hvad hun ville sige til det, men nu måtte han jo bare se ad.

Hun smilede blidt til ham, da han satte sig ned ved siden af hende, hun lænede sig ind mod ham, inden hun tog en bid mere af sandwichen. Hun mærkede først nu, hvor sulten hun egentlig var.
Hun kiggede roligt op på ham, da han satte tallerknen, hun lagde bare sin sandwich ned på tallerknen.
Hun gav et overrasket gisp fra sig, da han løftede hende, hun smilede stort til ham, da han satte hende på hans skød. Hun puttede sig ind til ham, og kyssede blidt hans hals. "Du er den bedste, og jeg elsker dig virkelig så højt" mumlede hun mod hans hals og smilede stort.

Han smilede stort til hende da hun sagde at han var den bedste, og hun elskede ham højt. "Tak, men det er ikke sandt. Du er så meget bedre end mig, og jeg fortjener ikke at ha dig, men alligevel valgte du mig, og det fatter jeg stadig ikke helt" sagde han, og smilede til hende. "Jeg elsker dig højest skat." sagde han kærligt, og så ned på hende, og kyssede hende blidt på håret.

Hun kiggede hurtigt op på ham, og slog ham på armen, hvordan kunne han sige sådan om sig selv, han fortjente hende fuldt ud, hvis ikke mere. Hun elskede ham mere end nogen anden, han var den bedste i hele den hvide verden.
"Du fortjener mig mere end nogen anden" sagde hun blidt og kyssede ham kærligt på munden, en enkel gang.
Hun smilede stort til ham, og rystede kærligt på hovedet. "Jeg elsker dig højere, end højst" sagde hun og smilede blidt til ham.