Hvad helved er det du laver- Jason

Han kiggede på hende da hun kom og satte sig ned ved siden af ham "når over giver du dig"sagde han roligt og kiggede på hende og tog et sug mere af sin smøg og slappede bare roligt af, og så på hende og viste ikke hvad han ellers skulle sige til hende.
Han kiggede på hende og slappede roligt af og tog en ørering frem og kiggede på hende "så hvis du har givet op så tag denne her ørering og sæt den øret på dig selv"sagde han roligt og så på hende og holde en ørering mellem to finger og han viste ikke hvad hun ville gøre nu her og han slappede bare af.

(øreringen)
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Da han spurgte om gav op trak på skulderene, for nu gjorde hun vel, hun kiggede op imod tagene, men vedkommende var væk, det var måske bare en tilskuer. Hun bed sig svagt læben inden hun tog imod ørerigen hun lod blive ei sin imens vægtede den, desuden havde hun ingen huller ørene. Hun havde heller ikke tænk sig at være hans slave ret længe og han kunne godt regne med at sagde sin mening, når syntes den skulle ud.

Han kiggede på hende og tog smøgen i munden "kom her med den så skal jeg hjælpe dig for den kan selv lave et hul da den er syle skarp i spiserne som sidder her"sagde han og viste hende det sted hvor der var mellemrum "i den ene side er hullet tomt men fra den anden siden er der en den der køre i gennem hullet og videre gennem øret også ind og låser på den anden side"sagde han roligt og fjernede hendes hår og satte øreringen op og før hun ville reagere sad øreringen i hendes øre uden den vilde smerte af der var kommet hul.
Han så på hende "har du haft sex før endeligt bare sådan at jeg ved det jo og hvad er du god til"spurgte han roligt og tog et hiv af smøgen og pustede det ud og kiggede roligt på hende.

Hvis havde kunnet rødme havde hun gjort det, hun havde aldrig været så tæt på et andet menneske før, med mindre det var for spise, hun valgte rettet blikket lige ud, hun følte sig forvirret, han slog hende ikke som fyr der ville have slaver, men på den kunne måske være noget godt idet. Hun bed sig svagt læben, hvad skulle hun sig. Hun nåede ikke sige før han havde sluppet hendes øre. Hun hadede alle disse følelser inde i hende de meget nye for hende og forvirrende, men hun så ingen grund til at holde noget skjult for ham mærkligt nok der slap hendes øre kunne trække vejret, hun kiggede på ham " ud over at være et monster?" spurgte hun. Hendes blik undersøgte ham og han virkede ikke vred mere.
Hun sukkede hun viste selvfølgelig godt hvad det var han spurgt, men det var pinligt at sige til ham. Hun havde ikke prøvet andet end at blive voldtaget af sin mage og det var ikke hun syntes kom ham ved.

Han kiggede roligt på hende og slappede roligt af og tog et sug af smøgen før den var færdig og smed den så væk og kiggede på hende og pustede røgen væk fra dem "ja udover det"sagde han roligt "og imens du fortæller mig det kan du jo være en god slave og gå ned i knæ åbne mine bukser og vise mig om du kan give et godt blowjob"sagde han roligt og så på hende, og var ikke sur eller noget, han var mere afslappet nu hvor hun havde overgivet sig til ham selvom de havde haft kamp og et hele, og han kunne ikke andet end og vente på at hun gjorde et eller andet lige nu for hun måtte jo høre efter nu hvor hun var hans slave og alt det, og han havde jo lige givet hende en ordre så hun hørte forhåbentlig efter og alt det halløj der.

Heldigvis var hun død ellers ville hendes var blevet røde, hun vidste at det var det han havde i tankerne, men i stedet for værer selvsikker som hun plejede at være blev hun i stedet usikker og nervøs, hun var sikker hun død stedet fordi vis hun levende havde alt stedet op for at farve hendes kinder røde, hun sank nervøst en klump ” jeg errr ” mumlede hun nervøst, hun havde efter sin frihed aldrig været så tæt på et andet menneske før og især ikke på den måde, der var jo der havde elsket og det havde aldrig sået hende før at man sagtens kunne have det uden havde følelser indblandet. Hun fumlede lidt med sine finger. Man kunne tydeligt se at hun kæmpede noget inde i sig selv. Vendte blikket imod forvirret, hun rystede svagt på hovdet, det kunne han ikk mene. Hun sank igen nervøs klump, hun kunne ikke for sig selv til at gøre det. Hun vidste godt at vill tvinge hende og hun kunne intet gøre for hun lovet det. Hun gned nervøst sine hænder som om svedte i sine hænder, men det var en gammel vane hun havde fået på grund af hendes familie var som den.

Han kiggede roligt på hende og slappede roligt af og tog stille hendes ene hånd "slap af og kom med mig"sagde han roligt og trak hende stille med sig og roligt efter en 20 minutters hvor de gik stoppede han op foran en dør til et hus og låste så op og gik roligt ind mens han trak hende med, og roligt så han på hende "når hvad er der så med dig hvad er der galt"spurgte han roligt og kiggede på hende og ventede bare på at hun ville komme i gang med at snakke til ham, for han ville da godt vide hvis der var noget galt med det her omkring det med seksuelle eller om der var noget helt andet.

Zantanna lod sig rive med, hun holdte hele tiden øje med omgivelserne for at hun kunne finde tilbage vis hun fik brug for at stikke af. Hun stopede op da han stoppede og lod sig blive trukket ind hvad der måtte være hans, hjem. Da spurgte hende hvad der var vejen med hende, vidste hun ikke rigtigt hvad hun skulle svare for det var flovt at indrømme at hun aldrig havde haft sex med mindre man tog selv. Så hun valgte klappe i og ikke at sige noget i håbet om at ville blive så vred igen at selv ville tage det han skulle have så hun kunne få dette overstået. Selvom hun ikke rigtigt havde lyst skulle det bare overståes. Hun rettede underdanigt blikket ned i jorden som hun så ofte havde gjort, når hendes adoptiv far havde snakket til hende og hun ikke havde vidst hvad hun skulle svare

Han kiggede på hende og slappede roligt af "hvad er der galt jeg kan stå her med dig i lang tid for vil ha et svar fra dig og det skal snart komme ellers går det galt for dig med en meget hård straf"sagde han roligt og kiggede på hende og ville bare ha hun skulle svar, for han kunne jo bare give sig til at torturer hende hvis han ville da hun jo var hans slave nu og han kunne gøre mange ting med hende som han ville.
Han kiggede på hende og stod bare og ventede på at hun ville sige noget og roligt klædte han hende af så hun stod kun i trusser foran ham og så på hende "så hvad bliver det til snak eller modtag din straf"sagde han roligt og kiggede på hende og var snart ved og være utålmodig overfor hende, hvad var det der var så slemt siden hun ikke ville sige noget.

Hun lod ham gøre som han ville hun nægtede at fortælle ham hvad der var i vejen, for hun kunne mærke at planen virkede han var ved blive vred og det var det hun ville have. Hun blev stående da klædte hende af, hendes blik var stadig rettet imod jorden uden så meget at se på ham det turdte hun ikke, hun fór en smule sammen da sagde hård staf, men hun havde ikke lyst til at være så tæt på andet væsen det gjorde en svag, men det kunne han vel ikke forstå han ville bare have og ikke give igen. Vidste han ikke at tillid tog tid og man kunne ikke komendre sig til den form viden. Hun holdte stædigt blikket rettet i jorden hun ville bare have det overstået og gerne snarest så kunne tænke på hvordan hun kom væk herfra, væk fra Jason og hans regime af had og vrede. Hun hadede ham lige så meget som de andre der udsat hende for ting som selv ikke denne dæmon syntes rare.

Han kiggede på hende og kunne stadig se på hende at hun ikke ville fortælle ham noget som helst og det undrede ham meget, men han skulle nok få hende til at snakke håbede han på, roligt nærmede han sig hendes ene øre "Jeg ved ikke hvad der sket i dit liv eller hvad du tænker lige nu men jeg ved en ting man gør klogt i og holde sammen med folk man måske ved er stærkere end en selv og ha tillid til den person så vil du være sød og åbne dig overfor mig og fortælle mig det jeg godt vil vide og husk at holde sammen med folk kan altid kun være til ens egen fordel hvis man ved hvordan man arbejder sammen om tingene"sagde han roligt og kiggede på hende, for han undrede sig virkelig hvad der gik igennem hendes hoved og hvorfor vil hun ikke sige tingene til ham.
Han kiggede roligt på hende og slappede bare af mens han roligt tog og lagde sine hænder på hendes bare røv og fik hende op og sidde på et bord og så på hende "så nu er det du har en chance for at komme ud med ting du vil jeg lover dig jeg siger ikke ting vidre hvis folk ikke vil ha det skal vidre til andre"sagde han roligt og så på hende dejlige nøgenhed som hun sad der og nu ventede han bare på at hun sagde noget.

Zantanna var forvirret ville han nu til at være hendes ven? Hun forstod ham ikke. Der var mange ting hun godt kunne bruge en ven til, men problemet var tydeligt for hende, han var ikke til at stole på. Hun kiggede ikke op på ham, men valgte stadig at have blikket rettet stift og udtryksløst ned på jorden, der gik noget tid før hun atter kiggede op på ham, da han løftede hende op på bordet sagde hun heller ikke noget. Det havde sine fordele ved at være død, hun ville havde været ildrød i hovedet nu vis ikke det var fordi hun var en levende død, hun så udmærket godt at han kiggede på hende, hendes taanker fløj rundt og det roede totalt der oppe, efter hun havde mødt Sansa var der sket noget inde i hende som hun ikke troede muligt og alligevel kunne vreden monstert i hende komme frem. Hun måtte for alt verden ikke komme tilbage til den familie som opdraget hende fra hun var menneske til hun blev vampyr, hun huskede tydeligt den dag de tog hendes dukke fra hende hun begynde at græde og det eneste man fik var lussing, det der hun havde fået navnet Zantanna det nemlig dukkens navn, hendes rigtige navn var faktisk Anna Bloomwood, men fordi hun var bange for at de ville finde hende hutigere også ville de gøre hende til et monster igen havde skiftet til Zantanna, hun var fri og skulle ikke tilbage til den kælder hun tilbragt sine sidste 6 menneskeår inden hun blev forvandlet, hun ville ikke havde været vampyr, faktisk alt det hun ville som lille var blevet taget fra hende, hun fik aldrig chancen for få børn, hun kan aldrig gå uden for på solrig sommerdag.

Dog var det værste de havde taget fra hende, hendes lille trædukke, hun sank klump inden hun trak sig ud af sin tanke verden, hun betragtede ” jeg kan lige så godt sige, at jeg ikke stoler på dig” sagde hun hendes stemme var ikke anklagende eller advarende, den var ligegyldig, hun trak kort på skulderne inden hun igen rettet sit blik ned i jorden inden hun forsatte ” jeg ved godt du vil vide det, men der er ting som jeg aldrig vil kunne fortælle dig, for så vil det gøre dig til mål for min far og han er altså ikke til at bide skeer med” sagde hun og håbede på at han ikke opdage at hun snakkede uden om og engentlig ikke svarede på hans rigtige spørgsmål, men det kunne også være ligemeget for han fik det ikke at vide og hun havde gjort det klart for ham. Hun satte sine fødder op på bordets kant så hun kunne hvile sin hage på sine knæ. Hun kiggede ikke på ham mere end nødvendig, hun skulle finde måde komme væk på hun kunne ikke være det samme sted for længe. Hun valgte ikke sige sit fuldenavn, men præsentere sig skulle hun ” mit navn er Zantanna” sagde hun pillede svagt ved en hårspids, det var noget gjorde når hun var nervøs, det var den nemmeste måde at være nervøs på uden som sådan at vise det, man skulle have nogle skarpe øjne for at opdage at hun var nervøs for god til at skjule det.