I don't need your help, just a little...a lot - Rafaela

p: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Rafaela havde sneget sig ud om natten. Denne nat var ikke meget anderledes end alle andre nætter udover hendes fod var stadig forbundet ind så det ikke kunne bøjes. Det havde ikke været så længe siden hun havde brækket foden efter og være blevet voldtaget og var faldet ned af en trappe. Hun var gået ud i skoven for, at håbe der ikke varnogen der som ville skade hende mere end højst nødvendigt. Hun var blevet behandlet dårligt af de fleste folk hun mødte. Hun vidste ikke hvorfor folk var så onde overhoved. Hun var svag når hun ikke var hjemme ved sine forældre på slottet.
Hun hørte noget ikke så langt væk fra sig da hun havde gået rundt i skoven i et godt stykke tid. Hun klatrede op i et træ og hoppedefra træ til træ for, at undgå at nogen hørte hende eller så hende. Hun kiggede ned da hun så nogle mænd omringe en kvinde. Hun stod lidt og iagttog deres handlinger for, at se om hun skulle gribe ind eller ej.

Maybeline kiggede vredt på sine forfølgere. De omringede hende nu tættere ved alle at gå længere mod hende. hun trak sit sværd og havde det parat. Hun strakte det ikke ud mod dem da det så bare ville gøre hende sårbar og nem at gribe fat i fra de andre sider. Hun hvæssede af dem, og de begyndte at grine. en af dem strakte hånden ud mod hende og begyndte at sige "Kisse kisse kisse, kom så kisser"Med en ubehagelig led stemme. hun slog sværdet mod hans hånd, hurtigt og let, snittede hans pegefinger så han hev hånden til sig med eder forbandelser. Pludselig, uden hun nåede at gøre at noget angreb de hende på en gang. Den ene slog sværdet ud af hendes hånd, den anden greb fat om livet på hende bagfra. Panikslagen fik hun sparken manden der havde taget hendes sværd så hårdt i hovedet at han faldt om, og ja, hvad der var sket med ham vidste hun ikke, kun at han blev liggende, måske bevidstløs, måske lavede han noget andet. Hendes fingre ledte rystende efter de små knive der altid var spændt fast om hendes inderlår, imens hun prøvede at vride sig ud af mandens greb. Den tredje mand prøvede at fange hendes sparkende ben.
"Lad mig være" hvæssede hun hæst.
hun kunne mærke bladet fra en af knivene og prøvede diskret at få fat i den uden at skære sig selv eller blive opdaget af mændene.

Rafaela holdt øje med hver en bevægelse mændende og pigen gjorde. Hun ville vente til det rette tidspunkt og gribe ind. Vendte til ingen ville kunne anse, at hun var der og ville hjælpe kvinden. Det var ubehageligt og se hvordan mænd var overfor en kvinde, men hun vidste også godt, at mænd var nogle sadistiske svin der burde hænges i deres lem så de mistede den. Hun sneg sig om bag manden der holdt om livet på kvinden. Hun stod i skyggerne fra træerne så man ikke kunne se andet end hendes lillae øjne hvis man kiggede godt efter. Rafaela tog hurtigt fat om hovedet på manden og knækkede nakken på ham. Hun forsvandt hurtigt i skyggerne og løb lydløst rundt og dræbte således hver eneste mand der angreb kvinden. Hun blev dog stående i skyggerne da alle mændende lå døde rundt omkring hende.