Hello pretty girl ~ Nemesis.

Sted ~ En gade i Firewood Village.
Omgivelser ~ Der er mere eller mindre tom for mennesker.
Vejr ~ Det er ret køligt, men det er ikke noget der generer Caden.
Tid ~ 22.46.

Caden sad inde på en kro, hvor alle var ved at være godt beruset. Det var ikke sjovt, når tøserne var beruset. Det var for let, for kedeligt. Han havde også selv fået sin sjat, men det påvirkede ham ikke nær så meget, som det ville påvirke et menneske. Han havde fået fingrene i en flaske vand, og gik nu rundt med den i Firewood. På trods af, Caden nærmest åndede for fest, så kunne det også bare blive kedeligt. Når alle var så fulde, at de knap nok kunne føre en samtale, var det ikke interessant længere. Men der var selvfølgelig også de dage, hvor han allerede nu havde charmeret en af tøserne og fået hende med op på et værelse. Men det var ikke lykkedes ham i dag, hvilket ikke som sådan generede ham. Dagen var ikke slut, og hvis det ikke skete, var der altid en dag igen i morgen. Han gik med faste skridt ned ad gaden, mens hans tanker bevægede sig vidt omkring. Det handlede hovedsageligt om hans far, der ikke var glad for den livsstil han havde valgt, men han tog det ikke så tungt. Han levede kun en gang, og havde ikke tænkt sig, at leve et liv, han ikke fandt spændende og fuld af eventyr. Caden fandt en lille bænk, som han satte sig på. Han foldede sig ud, med hans arme liggende på ryglænet, så de næste fyldte hele bænken.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Nemesis havde gennem de sidste to dage prøvet at drikke friskt blod, fra et levende væsen. Men det var ikke lykkedes hende, og sulten var begyndt at tære på hende. Hun lignede noget der var løgn, og selv denne aften hvor hun var ude og gå - ville alle på lang distance se at hun var mere end bare deprimeret. Hun var en skygge af den Nemesis der, for blot et par måneder siden, havde forestillet sig et evigt liv sammen med sin daværende kæreste. Tanken om Nicolas, fik hende til at stoppe op. Med lukkede øjne stod hun blot helt stille. Hun kunne næsten høre hans stemme, mærke hans hånd på sin kind, hans læber mod hende. Og pludselig åbnede hun øjnene og bed sig i læben. Hun måtte se at droppe det.
Hvad hun ikke havde set, var, at der sad en ung mand lige ved siden af hvor hun var stoppet. Havde han set hende? Hun var lidt ligeglad nu.
Stille så hun lidt på ham inden hun rystede på hovedet og gjorde an til at gå videre, mens hun slog armene om sig selv - ikke fordi hun frøs, men fordi hun savnede Nicolas og hans arme om sig.

Caden sad i sine egne tanker, og først da en kvinde stoppede op foran ham, blev han igen opmærksom på omverdenen. Han blev bare siddende, og studerede hende. Det var tydeligt, at hun ikke havde det godt. Som en sulten løve, gik han efter de svage. Sådan var det ikke altid, men lige netop denne dag, foretrak han gazellen med det brækkede ben, frem for den der farer af sted. Da hun var på vej væk, rejste han sig op. Han gik hen foran hende, og kunne nu bedre se hendes ansigt. Slet ikke dårligt. Bestemt ikke. Han så på hende, med hans intense blå øjne. ”Er du okay?” Det var et dumt spørgsmål, men det var sjældent at han rent faktisk bekymrede sig for andre, så han måtte bare forsøge sig frem. Caden trak hans mundviger op i et svagt smil, blot for at få ham til at fremtræde bekymrende, selvom han ikke tænkte på andet, end at få hende med i seng. Det var at udnytte de svage, ingen tvivl om det, men det generede ham ikke. Det var godt for hende, at få tankerne væk fra hvad end der generede hende. Det kunne han hjælpe med. De fik begge noget ud af det, så hvorfor ikke bare gøre det? Selvom hun måske ikke følte ligesom han gjorde, så ville hun finde ud af det i det lange løb. Han lod en hånd løbe over hans mørke hår, så det sad noget bedre end før, og ikke generede ham.

Nemesis stivnede brat, da den unge mand havde rejst sig op og nu stod foran hende. Hun stirrede på ham, og i et kort sekund kunne hun ikke se andet end de små detaljer der mindede om Nicolas'.. Hun så først uforstående på ham - de sidste to dage havde ingen snakket til hende, så bare det at han talte gjorde hende perpleks.
''Det spørgsmåls svar er vel relativt? Hvad ville du beskrive som okay?'' Hun så bare på ham, med de sølvligende øjne, og ventede lidt på at han enten opgav - som de fleste gjorde nu når hun kom med et responsspørgsmål - eller at han valgte at svare hende. Alt om alt, måtte hun se at vænne sig til at snakke med andre igen. Det hjalp ikke nogen at hun lukkede sig helt inde.
''og undskyld, men... Hvem er du...?'' spurgte hun undret. Kendte de hinanden? Næppe.. Hun huskede ingen med sådanne et udseende. Slet ikke med de øjne.

Caden blev forbavset over hendes respons. Han så et øjeblik tænksom ud. Det var et svært spørgsmål at svare på, men han ville gerne forsøge. Som hun selv sagde, var det relativt. Men han havde den fordel, at han vidste en masse ting. Inklusiv definitionen og historien bag ordet okay. Hvor vidt historien var sand eller ej, var ikke til at vide. Der var mange forskellige skrøner. ”Der er mange historier bag ordet okay. Det kan være et navn for en kiks, eller være en forkortelse for old key. Er du en kiks eller en gammel nøgle?” Han forsatte hans skæve, charmerende smil. ”Vi kender ikke hinanden. Jeg burde hellere ikke presse mig sådan på. Du så bare rigtig utilpas ud, og jeg ville bare vide om der var noget jeg kunne gøre.” Han så på hende og så hen over hovedet på hende. ”Jeg skal også videre.” Hans blik faldt tilbage på hende og så nu direkte ind i de sølvgrå øjne. ”Nogle gange, kun nogen gange, er det bedst bare at tale ud om det der går dig på.” Caden gik forbi hende og begyndte at gå, selvom han var sikker på, hun om et øjeblik ville tage kontakt til ham igen. Det gjorde de altid.

Nemesis kendte udemærket til den leg - hun havde set den før, og endda leget den med Nicolas. At gøre sig interessant for blot at gå igen. Men hun var træt, svag af manglende blod og opgivende. Gad hun overhovedet forsøge? Da han gik forbi hende, ramte lugten af våd hund hende. Hun genkendte lugten, den hang også ved Andrea. Ikke at det gjorde hende noget, men det undrede hende lidt.
''en gammel nøgle lyder ikke usandsynligt.'' sagde hun stille.
Hun så på bænken og satte sig igen.
''Du spørger ind til om der er noget du kan gøre, og derefter går du? Hvor dum tror du jeg er, vovse?'' hun så tomt ud for sig - afventende. Gad vide om han overhovedet hørte hende.
Hun krydsede benene roligt, inden hun så hen på ham, stadig afventende.

Caden stoppede op og drejede sig imod hende. Hun havde tydeligvis regnet ham ud. Han kunne lide så godt give. Eller foregive at give op. Når det kom til kvinder, gav han aldrig helt op. Han gik hen og satte sig ved siden af hende med et suk. ”Tydeligvis ikke dum nok.” Han var vant til at flirte med dumme, fulde piger. Det var bare lettere, men en udfordring var også godt ind imellem. Han vendte blikket imod hende og sendte hende endnu et smil. ”Men er der noget jeg kan gøre?” Den del var reel nok, det andet var et mislykket forsøg på at fange hendes interesse. Selvom meget af det han gjorde, var af egoistiske grunde. Det var det vel også nu, selvom det ikke umiddelbart virkede sådan. Hverken for ham eller hende. Der var bare en egoistisk vinkel til alt han gjorde. Noget han måske burde arbejde med, men også noget han ikke havde lyst til, at arbejde med. Caden så nærmere på hende. Hun var en flot pige. Hendes øjne var især interessante. Noget han vægtede højt ved en kvinde. Han burde egentlig blive fornærmet over hun kaldte ham vovse, men han tog det ikke så tungt. Der var mange fordomme mod varulve, og det var ikke noget han gad bekymre sig om. ”Jeg vil ikke masse mig på, så hvis du hellere vil være alene, er det fint med mig.” Han var anderledes end han plejede. Måske fordi hun virkede deprimeret. Han kunne sagtens finde på at træde på dem der lå ned, men lige nu gjorde han ikke. Underligt nok.

Hun så roligt på ham, mens han satte sig ved siden af hende igen.
''Du skal ikke være ked af det - jeg har selv brugt det trick til døde.'' sagde hun med et lille smil, for at vise at hun ikke var helt fjendtlig. Men smilet gjorde ondt, da enhver del af hende var dehydreret. Hendes underlæbe revnede en smule, og en klar lille bloddråbe kom til syne.
''At være alene er sjovt nok det jeg har mindst lyst til for tiden.'' sagde hun stille og så lidt op på himlen. Til trods for hendes unge alder, var hun ikke fan af tanken om et langt og ensomt liv længere. Hun hadede faktisk at være vampyr. Tanken om at lade nogen taget livet af hende havde fristet mere end én gang.
''Det er ikke fordi jeg ikke ønsker hjælp... Men, hvorfor skulle du ville hjælpe?'' spurgte hun roligt, dog en smule tøvende. Hvis hun nu så efter, kunne hun jo godt se at de lignede hinanden en smule. Men at se Nicolas i alle mænd var vel ikke ualmindeligt i starten - var det? Var hun ved at blive psykotisk igen?...
''Mit navn er forresten... Nemesis..'' sagde hun, igen tøvende. Hvis nu denne unge mand var en dusørjæger? Hun så hurtigt væk fra Caden igen, og direkte ned på sine regne hænder som hun havde placeret i sit skød.

Caden var ikke sikker på, om det var fordi hun mindede ham om hans søster. Eller søster var det ikke ligefrem, det var hans nabo, der var blevet forældreløs. Hans forældre havde taget hende ind, men der var de begge teenagere allerede. Han så hende alligevel som en søster, og hun betød alt for ham. Den eneste kvinde der rent faktisk betød noget. Hun havde også gang siddet i en lignende situation. Hun var rigtig deprimeret, hvilket havde gjort Caden til en helt anden. Han var ikke længere den egoistiske, selviske og ligeglade type. Han var derimod blevet omsorgsfuld, kærlig og beskyttende. Det var vel lidt det samme der skete nu, bare i en mindre grad, fordi Nemesis ikke var hans søster. Caden så på hende, da hun spurgte hvorfor han ville hjælpe. Han ville ikke til at give den lange forklaring, som han havde givet sig selv. Han førte endnu engang en hår igennem hans hår og førte til tilbage. ”Du minder mig om en.” Han så frem for sig, men vendte kort efter blikket imod hende igen. Han sendte hende et smil. ”Caden.” Han rakte en hånd frem imod hende. Han havde ikke fået et ordentligt indtryk af Nemesis endnu. Hun var en flot pige, og der var noget der gik hende på. Mere havde han endnu ikke noget at se i hende endnu. Men det ville forhåbentligt komme.

Stille tog hun hans hånd, og lod in iskolde hud møde hans.
''Forhåbentlig minder jeg dig ikke om din mor. Det er så akavet når det sker..'' sagde hun, med et lille spøgefuldt glimt i øjet.
''Caden... Det er godt nok ikke et navn jeg har hørt før..?'' hun så lidt undret på ham inden hun trak hånden til sig igen.
Normalt, var hun den flabede og sexede, men i denne stund var hun... hun var den lille grå mus som helst bare gemte sig og lod andre leve deres liv i fred - og som andre dog ikke kunne lade leve sit eget liv uden at den skulle myrdes.
Nemesis bar stadig mærker, efter at være taget til fange i kloakkerne. Selvom hun havde prøvet at skjule det med makeup, så havde hun et stort blåsort mærke over halsen som gik ned over brystet. Flere steder kunne man se små ar efter rent sølv og et enkelt brandmærke kunne skimtes ved håret bag hendes venstre øre. En varulveklan havde fundet hende og genkendt hende som værende datter af en Storyteller. Tilsyneladende vidste de ikke at hun var den eneste tilbage, og havde ingen erindring om hvad hendes slægs formål havde været.
Hun trak sin hånd til sig igen, men så forsat på ham.

En let latter forlod hans læber, over hendes kommentar. ”Nej, bare rolig. Det er ikke min mor.” Han sendte hende et smil, der ikke længere virkede charmerende eller flirtende, hvilket blot betød, at han ikke længere så hende som en han absolut skulle flirte med, men som han så alle andre. Han så bare på hende, og havde en almindelig samtale. Det var ikke fordi hans tiltrækning for hende var forsvundet, det var bare ikke en af de vigtigste variabler lige nu. Han så på hende, da hun kommenterede på hans navn. ”Dit er nu heller ikke så sædvanligt Nemesis Han så ned på deres hænder, men drejede blikket imod hende, da hun fjernede hendes igen. Han lagde nu mærke til mærkerne på hendes hals. Det havde måske noget at gøre med hvad der var sket med hende. Han så hende i øjnene. ”Jeg er ked af det der er sket.” Selvom det på ingen måde var hans skyld, følte han stadig med hende. Selvom han stadig ikke vidste hvad det var. Men slemt måtte det være, hvis det påvirkede hende så meget. Ingen fortjente at blive behandlet sådan. Han var ikke god til at være omkring kvinder, uden at flirte med dem. Måske skulle han bare gøre det alligevel. Det var lettere på den måde. Caden rykkede tættere på hende.

Da Caden rykkede tættere på, trak Nemesis sig lidt tilbage, og så lidt på ham med er semi-nervøst blik.
''Du skal ikke være ked af noget du ikke kender til.'' sagde hun stille, inden hun rettede på sit hår så man ikke længere så brandmærket. Hun så lidt ned inden hun derefter så på ham igen.
''Mit navn er desværre ikke så udbredt nej..'' sagde hun roligt og stille, inden hun krøb endnu mere sammen. Hun vidste ikke om han overhovedet bekymrede sig for hende - og hun var ligeglad. Bare at snakke med nogen, var en lettelse.
''Så.. Hvad laver du herude..?'' spurgte hun med et prøvende smil

//øv.. lidt kort, undskyld!//

Caden så på hende da hun rykkede sig væk. Han kunne vel godt glemme noget med hende. Hun havde allerede afvist ham op til flere gange, så nu gad han ikke mere. Men han kunne i det mindste stadig hjælpe hende. Det var ikke svært for ham, at spotte vampyrer. De havde bare en helt særlig duft. Hun havde måske brug for blod. Han lagde hans håndled mod hans læber, på trods af, han ikke lige kunne tvinge hans hjørnetænder frem, kunne han godt få hul alligevel. Det var ikke behageligt, men han skulle nok klare sig. Caden rakte hans hånd frem imod hende. ”Hvis du er sulten.” Det ville ikke vokse sammen lige så hurtigt som hvis han var vampyr, men det voksede alligevel hurtigere sammen end ved et menneske. Han var egentlig ikke sikker på, hvilken slags blod der smagte bedst, men blod var vel blod. Ligesom mad var mad, blev man sulten nok kunne man spise alt. Han så afventende på hende, mens han med han den anden tørrede blodet væk fra hans læber. Han sendte hende et opmuntrende smil, for at gøre det tydeligt, at han ikke havde noget imod det.

Nemesis stirrede på ham, mens han førte sin hånd op mod sine læber.
Hurtigt så hun at han havde bidt hul så blodet løb en smule fra hans håndled. Hun spændte sine skuldre lidt for ikke at springe på ham - men hendes øjne fik en smule rødlig glød over sig, og hendes hugtænder kom frem med det samme. Hendes hænder rystede svagt ved lysten til blot at opgive det hele og bare drikke fra ham.
Hun tog rystende at i hans hånd, og lod sine læber glide over hans håndled. Hun kunne mærke hvordan hendes læber trak alt hvad de kunne til sig.
Hun ville holde sig til det neutrale - ikke sige noget - men ikke desto mindre kunne hun ikke holde en dyrisk stønnen tilbage mens hun blot drak. Hendes rødlige øjne var nu lukket i, og hvis man ikke kunne se hende drikke, ville det have lignet at hun sov med læberne mod hans håndled. Hun havde ikke drukket fra et andet væsen i evigheder.
Hun frygtede lidt, at hun ikke kunne styrer det. Hvad hvis hun drak for meget og hun ikke kunne holde op?...

Caden havde aldrig haft et problem med, at vampyrer drak hans blod. Det var ikke fordi, han gik rundt med et skilt om halsen, hvor der stod blodbank på. Men så længe de kunne holde sig inden for rimlighedens grænser, så han ingen grund til, ikke at give lidt blod i ny og næ. Hendes dyriske stønnen generede ham ikke. Tvært imod. Der var ikke noget bedre, end at få en kvinde til at stønne. På den ene eller den anden måde. Han foretrak dog det foregik i sengen, men han tog hvad han kunne få. Han så på hende, da hun bare forsatte med at drikke. Han burde vel stoppe hende, inden han løb tør for blod, men han regnede godt med hun kunne styre det. Han lænede sig blot tilbage, og ventede på hun blev færdig. Caden kunne ikke prale med, at have givet blod til mange vampyrer. De fleste så på varulve som fjenden. Idiotisk, hvis man spurgte ham. Men så længe de ikke generede ham, generede han ikke dem. Caden tog sig selv i at studere hende. Hun så virkelig fredfyldt ud. Det var en sjov tanke, når man vidste hvad hun i princippet havde gang i.

//Det blev lidt kort.

Nemesis krøb lidt mere sammen, da hun mærkede ham læne sig tilbage. Blev han svimmel? Hun måtte nok hellere stoppe - men blodet var varmt og friskt, ikke noget hun fik hver dag.
Hun skubbede blidt hans arm fra sig, med en smule blod dryppende ned af hagen. Hun vidste at han ikke kunne klarer det, hvis hun drak til hun var mæt - og derfor lod hun sig selv stoppe og så lidt ned i sit skød for ikke at se på ham. Hun havde en enorm lyst til bare at overfalde ham nu, men han havde været så venlig, at hun ikke ville gøre ham noget som kunne regnes for urimeligt.
''T-tak...'' fik hun mumlede hun med et lille smil, inden hun så hen på ham, mens hun tørrede hans blod af sin hage. Hun smilede ikke længere, på grund af det blod der måske ville sidde på hendes tænder.

//det blev mit vist også xD

Caden var ikke ligefrem blevet svimmel endnu. Hvis han blev det, ville han først mærke det, når han rejste sig. Noget han ikke havde i sinde at gøre lige med det samme. Da hun skubbede hans arm væk, trak han den til sig. Han tørrede blodet væk med hænderne og smørrede det ind som var det en creme. Han kunne vaske hans hænder senere. Da hun stammende takkede ham, nikkede han bare kort til hende. ”Det skal du ikke tænke på.” Han sendte hende et let smil. Caden var måske et selvcenteret, egoistisk røvhul, men han gjorde gerne ting for folk, så længe de gav ham noget igen. Det ventede han bare med at fortælle til efter, han havde udført en tjeneste. ”Så hvad får jeg for det?” Han sendte hende et skævt smil, der på en og samme tid kunne virke drillende og charmerende. Det skyldtes mest det glimt han havde i øjet. Det kunne mistolkes, fordi han virkede drillende, men han mente det helt alvorligt.

Nemesis vidste, at intet i livet var gratis. Heller ikke blodet fra en varulv.
Så hvad end han ville have for det, var hvad hun måtte betale.
''hvad vil du have?'' spurgte hun, inden hun så hen på ham. Hun smilede stille til ham mens hun afventede hans svar. Hun kunne næsten regne ud, at sex var ét af forslagende. Sådan var det nærmest altid - de var enten ude efter sex, at blive forvandlet, eller en tjeneste senere hen. Hun hadede alle tre forslag lige meget. Alt for meget faktisk.
Stille så hun op på himlen, mens hun afventede et svar på hendes spørgsmål. Burde hun overhovedet give ham noget? Det var jo trods alt kun lidt blod. Ikke..?

''Sig mig, nu har jeg ikke gjort det her i evigheder.. Hvad er kodekset for det drikke af andre?'' hun kunne ikke lade være med at smile en lille smule. Hun var stille egyndt at få lidt kulør tilbage, hendes læber healede pænt og begyndte igen at se pæne og bløde ud.

Tag aldrig noget, uden at få noget igen, det havde hans far altid sagt til ham. En af de eneste fornuftige ting hans far havde sagt. Caden så på hende og overvejede hvad han skulle bede om. Da hun spurgte ind til kodekset for at drikke af andre. Han sendte hende et smil. ”For alle andre, ingenting. For mig, en tjeneste. ” Han blinkede til hende og lænede sig frem imod hende. Han kunne godt se, at hun virkede til at have det bedre. Hun så i hvert fald ikke nær så nedslidt ud. Han havde en tjeneste hun kunne opfylde. ”Jeg har en idé.” Han lagde en finger på hans læbe. ”Ét kys.” Han fjernede fingeren igen, så han kunne fortælle nærmere om betingelserne for kysset. ”Det skal vare i mere end 20 sekunder og der skal bruges tunge.” Det var de eneste betingelser han havde. Hvis han ikke kunne få hende med i seng med hans taleevner, kunne han måske med hans kysseevner, og hvis det heller ikke virkede, kunne han altid bruge hans evne. Det var ikke noget han brugte særlig tit, men det skete. Han forsøgte dog at undgå det. Caden så afventende på hende.

Nemesis smilede for sig selv, mens hun lige så stille accepterede hans krav om betaling. Hun kunne da sagtens kysse ham, og i mere end tyv sekunder, hvis det var hvad han ønskede.
''Jeg må advarer dig, jeg har ikke kysset en i flere uger..'' sagde hun med et drilsk smil. Hvem ved, måske var hun blevet dårlig til det?
Alligevel fik hun ham lænet tilbage igen, hvorefter hun placerede en hånd på hans brystkasse mens hun satte sig ind over ham med et ben på hver side af ham. Både for at være sikker på at hun ikke trak sig væk for tidligt, og for at være sikker på at han ikke lavede noget han ikke burde i mellem tiden.
Han havde sagt ét kys. Men mon dog han havde noget imod flere?...
Hun begyndte stille, blidt, at kysse ham op langs halsen. Egentlig var det mere for hendes egen fornøjelse end for hans. Hun kørte læberne over hans pulsåre mens sukkede nydende. Varmt, friskt blod. Bare tanken fik hende til at stønne indeni.
Mens hendes hånd der var placeret på hans brystkasse bevægede sig på hans hals og videre op til hans kind, gjorde hendes læber det samme. Til sidst landte læberne mod hans, i et blidt og ømt kys. Eller, sådan startede det.
Hun talte ikke, hverken sekunder eller kys. Hun trykkede bare sin krop blidt mod hans, mens hun med sine læber skilte hans og lod sin tunge komme prøvende indenfor.
Hun havde faktisk ingen ide om hvordan man brugte sin tunge under et kys - men det skulle hun jo nok finde ud af.
Alt imens hun sad over ham, ville hans hænder være frie til at gøre hvad han ville med dem. Hendes hænder var nu placeret med den ene på hans kind og den anden på hans brystkasse, så hun kunne trække sig væk når hun havde brug for det - hvilket ikke var lige med det samme.
Alt imens kysset varede ved, og deres læber stadig var som svejset sammen, lod hun sin telepatiske evne overtage kort. Hendes stemme lød i hans hoved: *tak for blodet..* Stemmen var ikke som den han havde hørt hende tale med før - fysisk. Denne var kælen og kærlig. Sådan lidt 'kom-og-tag-mig'-agtig.

Caden fulgte hendes bevægelser, da hun satte sig oven på ham. Han lod hans ene hånd hvile på hendes lår, mens den anden lå på hendes lænd. Han lod hende tage styringen. Der var ikke noget mere tiltrækkende, end en dominant kvinde. Medmindre det tog overhånd. Nemesis formåede dog, at holde det på et minimum, der ikke gjorde det ubehageligt for nogle parter. Caden lukkede øjnene i, og nød blot kyssene der førte op af hans hals, indtil hendes læber til sidst flød sammen med hendes. Han gjorde ikke modstand, da hun forsøgte at åbne hans læber. Han havde trods alt selv bedt om det. Han lod hånden på hendes lår, føre sig en anelse ned af, så den lå på hendes inderlår i stedet. Han lagde mere i det, end blot kys og kærtegn. Han lod blidt hans tunge lege med hendes, så det fremkaldte en fornemmelse, han før havde fået af vide, var behagelig. Men det var ikke sikkert alle syntes det. Han kunne godt lide Nemesis. Hun var ikke til at blive klog på, en udfordring. Det var forfriskende ind imellem, i stedet for de piger, der nærmest sprang på ham ved første øjekast. Da hendes stemme dukkede op i hans hoved, fik han bare endnu mere lyst til hende, hvilket også begyndte at vise sig. Både på den kropslige reaktion en mand fik, når en flot pige sad på hans skød og kyssede ham, men også fra den svage knurren der fandt sted bagerst i hans hals.

Nemesis smilede indeni. Hun vidste, at de fleste mænd kunne lide at kvinden bestemte sin del. Denne del af hende, var forbeholdt vampyren. Hun vidste ikke helt hvad han ville have, men at tyde på hans fysiske respons, var det ikke helt ulogisk at sex måske var på tapetet i aften.
*your place, or mine?* lød stemmen i hans hoved, mens hun trykkede sin krop en smule hårdere mod hans - hendes bryst mod hans. Hendes lår gned blidt mod hans skød mens hun blot forsætte legen mellem deres to tunger. Dette var en følelse, hun ikke havde følt i flere måneder. En følelse af at være i live. Det var noget helt andet, end sex med en vampyr. Det var bare to døde kroppe mod hinanden. Caden havde en puls - han var varm og blød. Og hun elskede dem varme der emmede fra ham og ud mod hende i takt med at de begge blev mere og mere opstemte. Hans dyriske knurren tændte hende yderligere - om muligt - mens hun bed ham blidt i underlæben og atter trykkede sin krop mere mod hans. Ja, hun ville mærke ham så tæt på som muligt. Så megen varme som muligt. Så megen nærhed. I nat skulle hun glemme Nicolas for good. Han var et overstået kapitel.
Hun kunne ikke lade være, med at undslippe et lille støn da hun mærkede hans hånd mod sit inderlår...

Caden nød hvor tæt hun var på ham. Det var ikke fordi det var nyt for ham, men det var bare specielt med en vampyr. Modsat folk der altid havde en stuetemperatur, var en vampyr kold. Meget koldere end han selv var. Varulve var kendt for at være varme og vampyrer kolde. Han lyttede til hvad hun sagde i hans hoved, og brød kysset, bare så han kunne svare hende. Han så sig omkring og orienterede sig over hvor langt væk han var hjemmefra. Han havde sin egen lille lejlighed, faktisk en ganske flot lejlighed. Han manglede ikke penge, men han havde heller ikke røven fuld af penge. Selvom han indimellem ønskede det. ”Kom,” han løftede hende af ham, tog hendes hånd så han kunne hjælpe hende op at stå. Lidt en gentlemen skulle man vel være. Somme tider. Han kunne nemt være dominant også, det var ikke fordi han aldrig var det, men han foretrak bare når kvinden var det. Ikke nødvendigvis hele tiden, fordi han så bare ville komme til at kede sig. Han studerede hende igen. Noget han ofte gjorde. Nu så han nærmere på hendes knoglestruktur. Noget der bestemt også havde noget at sige. Hun så rigtig godt ud. Hver en centimeter af hende. ”Jeg bor lige hernede.” Han nikkede med hovedet, for at vise hvilken retning de skulle i.

Hun smilede, da de brød kysset og han igen talte. Han havde en speciel stemme, taget i betragtning at hun havde hørt så mange.
''Du viser vej.'' sagde hun roligt, da hu var kommet op og stå med hans hjælp.
Enhver kunne se, at Nemesis ikke altid havde været vampyr. Hun havde de slanke og elegante kurver fra en shapeshifter. Hendes dyr, en ulv, havde også efterladt sine spor. Hendes pupil mindede dog meget mere om en drages, når man så efter. En smule mandelformet. Det hørte nok til hendes evne.
Nemesis, hendes navn med den glimrende betydning, var valgt af hendes mor. Sephthys af hendes far. Hun var en blanding af Hævn og Død. Indeed.
Til trods for hendes vampyrisme, var hun ikke usårlig. Hun havde ar, små og lyse, til at bevise det. Fra pisk, de fleste. Brændemærket bag hendes ører var nyt, et tegn på at hun var blevet 'straffet' for at være vampyr, af en selvretfærdig varulvecult. Nemesis nærede intet had til racen Varulve - udelukkende til dem der havde gjort dette mod hende. Hvis Caden så hende nøgen, ville han nok genkende nogle af alle hendes skader. Hendes venstre side af hendes brystkasse var fyldt med ar eter bidmærker fra halvtransformerede varulve. De havde pudset væsner der var igang med deres forvandling på hende. Dem, der ikke selv kunne styrer det. Og hun ville altid bærer de ar.
Hun ventede på, at han ville begynde at gå, og dertil ville hun følge efter. Hun smilede roligt til ham, et smil uden hugtænder. Hun foretrak at hendes hugtænder forblev tilbagetrukne når hun ikke drak eller arbejdede.

Caden begyndte at gå, velvidende at hun ville følge efter. De gik ikke i mere end 10 minutter, før de var henne ved hans lejlighed. Han havde dog planer om at flytte i den nærmere fremtid. Det var bare sjovere, hvis man ikke blev det samme sted for længe af gangen. Han gik op af trapperne, låste op og gik ind i den store, åbne stue. I hjørnet stod der en hvid sofa, i hjørnet over for stod der et skab fyldt med alverdens alkohol. Bag ved sofaen var der et stort køkken, der bestemt ikke manglede noget. Nede af en gang var der to værelser, hans soveværelse og et gæsteværelse, samt et stort badeværelse. Der manglede bestemt ikke noget. På trods af hans forældre, ikke satte stor pris på hans livsstil, havde de intet problem med at betale for hans lejlighed. De pressede dog på med, at han fik sig en uddannelse. Noget han ikke lyttede efter. Han gik hen til barskabet, og overvejede nøje hvad han skulle frem. Han fandt en flaske rødvin frem, stillede den på bordet og gik ud for at finde to glas. Han så hen imod hende med et skævt smil. ”Rødvin? Eller foretrækker du noget stærkere?” Det var aldrig til at finde ud af med pigerne i dag. Nogle blev fulde ved en enkelt øl, mens andre kunne drikke spandevis før de blev rigtig påvirket. Nemesis var vampyr, så det krævede sikkert mere for hende, end så mange andre.