The House On The Left ~ Tristan

Han kiggede lidt irriteret på hende og gav hendes hånd et klem.
"Stop med det der, der sker dig ikke noget, og der sker ikke de andre noget. Jeg personligt sørge for det. Hvis jeg for Thyrix til at love at hun ikke gør dig noget, og de andre skyggedrager heller ikke gør, giver du så mig stenen? " HAn gav hende et beroligende smil. Fuldstændig sikker på at han nok skulle kunne klare det.
"Du ved da at jeg personligt ville hente dig i drømmeland igen ikke?" Han silede lidt mere og pladserede sin anden hånd over deres hænder.
Luck synes at føle sig lidt til overs og trippede indenfor igen. Hans mælkeskål var tomt.
Tristan smilede stadig og havde permanent plantet de brune øjne i hendes crystal blå øjne. Det gav ham altid en form for ro at se ind i dem, og han følte sig helt tom bare af at tænke på hvad der ville ske hvis de skyggedrager fik ram på hende. ¨
Han kiggede ned i jorden et øjeblik og op på hende igen med et skævt smil.
"Jeg elsker dig jo"

Hun blinkede langsomt.Så meget i tvivl ved hendes beslutning, men lige nu og her tiltede vægten til den side.Hun nikkede og svarede ham " Ja".
Hun vidstevat hvis nogen kunne var det ham.Hun vidste bare ikke om det overhovedet ville være muligt ?-og sendte hun ham i døden ved at give ham stenen..ville hun ikke selv kunne klare at forsætte.
Hun så på deres hænder og ige...mærkede hans ro forplante sig i hendes krop, ud i alle ender og kanter." Jeg ved du ikke vil svigte mig, og at du vil gøre alt der er muligt" medgav hun og et smil dukkede op..
Hendes øjne var igen som de plejede, kun et skær af følelser overfor fyren der holdte hendes hænder, glimtrede i dem." jeg ved det....somehow tror jeg bare ikke det ægter så tunge hos skyggedragerne?" sagde hun stille.
" jeg elsker også dig" tilføjede hun og både smilet i hendes stemme og hendes øjne bekræftede hendes ord. Måske....hvis han virkelig havde et særligt bånd til dragerne , kunne deres kærlighed virkelig være det der fik dem til at lade Camille være i fred?

Han smilede til hende og mærkede en velkendt varm følelse sprede sig fra hans mave og hele vejen ud til hans fingerspidser. Lidt samme følelse som et godt skud vodka gav, og med ca samme berusende effekt ville han mene.
"Du kender mig, jeg er god til at lave et navn for mig selv, jeg skal nok få dem på bedre tanker" Han sendte hende et forsikrende smil og lænede sig og lagde sin læber på hendes i et varmt kys der ikke varede mere end 3 sekunder, så lænede han sig væk igen.
"Bliv her..." Bad han og kiggede ned på hendes hænder som han stadig havde indhylet i hans egne. "Så prøver jeg allerede at få fat på Thyrix i nat" Han kiggede op på hende igen med en meget svag lyserød farve i kinderne. Han var ivrig efter at få alt det med dragerne overstået. Hun skulle ikke lide på den måde mere. Og selvfølgelig ville han gerne have hende der. De få gange han bare var faldet i søvn på en sofa med hende sovende et sted i huset havde været nogen af de bedste nætter han havde haft. Der var derfor ikke noget han mere havde lyst til, efter en lidt heftig snak med en omgang drager i hans drømme, end at vågne op ved siden af Camille.

Hun smålo.." Ja...altid en masse virvar omkring dig, utroligt faktisk" gav hun ham ret.
Om det var for at hun ikke skulle forsætte med et meget kæk bemærkning var ikke til at sige,men årsagen var hende komplet ligegyldig- hans læber føltes varme og trygge og gav hende en god fornemmelse, som altid.
Arh...hans forslag.
Hun ville jo gerne , det var ikke det.Men hun havde ikke givet besked hjemme, det kunne ende med at....nogen ...blev bekymret og nærmest opsporede hende.
På den anden side, hvis de kunne få en afklaring på det med dragerne, og skabe ro omkring hende, vidste hun at også Aleck ville blive glad.
" Okay...jeg bliver, men...Tristan...jeg har jo ikke givet besked om det her ...hjemme...det er mere....hvis der ...hvis Aleck op dager jeg ikke er hjemme om natten , vil han måske søge efter mig? Men det er slet ikke sikkert.Deeet bare....nu ved du det og jeg håber stadig jeg må blive?" sagde hun ærligt.

Tristan smilede stort da hun sagde god for hans forslag og kiggede på sit armbåndsur. Klokken var ved at være omkring aften, måske skulle de til at få noget at spise ?
"Er Alecks hus på gåafstand? Vi kan jo svinge forbi og lægge en seddel, også kan vi finde et sted at spise? Jeg har jo ikke fået alt køkkengrejet ind endnu.. Jeg skal nok give middag?" Han smilede stadig, men hans smil var blevet mere skævt og karakteristisk for ham. Den varme følelse brændte stadig i hans mave, men han vidste ikke om det var den selvvanelige varme følelse hun gav ham, eller der var forventning blandet ind i.
Han skulle bare lige flytte en seng mere ind inden det blev mørkt, så Luck ikke skulle sove på terasen.
"Jeg kender ikke rigtig nogen spisesteder i Doomsville, men der må vel være nogle" Grinede han smørret.

" Altsår ...man kan gå, det har jeg lige gjort, men det er nu en længere tur" sagde hun og spekulerede lidt over om det var afstanden værd.Aleck troede måske hun var på Valentine gården,der vidste han hun somme tider overnattede med Mira og Eric, og hvis blot han troede det, ville han sikkert ikke bekymres.
" uh...sikke et godt humør du fik der, nu vil du give mad og det hele" drillede hun ham og skyndte sig at tilføje " Det lyder dejligt".
Hun tænkte sig lidt om og spurgte herefter...
" Skal vi ikke satse på aftensmad, og så tro på at alt andet går godt?" forslog hun og følte sig lidt mat i kroppen, der skete meget og at overnatte denne aften, var ikke lige noget hun hjemmefra havde planlagt eller kalguleret med, men hvornår fulgte ting iøvrigt også det? I hendes tilfælde- så godt som never.

"Lidt galant har jeg da lov at gøre mig" Drillede han igen og trak på skulderen. Han havde rigeligt penge på sig og hvad skulle han egentlig bruge dem til? han betalte ikke af på huset fordi det havde været Asmodeus' og mad kunne købes billigt i landsbyen alle andre dage. Det gav ham en ide.
"Jamen hvis vi bare dropper det andet ligger der en fin lille kro i landsbyen vi kan spise på" Foreslog han og kaldte på Luck, som luntede tilbage med en lystig brummen.
"Hvad siger du til at spise ud? DU slipper for min madlavning" Luck lyste nærmest op og miavede højt som en godkendelse. Tristan grinede og nikkede for at se over på Camille igen.
"Luck er med"

" Jamen...naturligvis" grinede hun tilbage og begyndte at glæde sig.
Små kroer havde hun altid bedre kunne lide, end de store fine steder med 100 gafler og knive.Disse steder var hun dømt til at spilde sin vin, dryppe sin sovs, vælte på sin stol...eller okay, det var nok lige etvhak for meget, men ...tæt på.
" det lyder herligt.Hmmm nå så Luck er med på den? jamen så er i jo to mod en - igen- hvis jeg altsår havde protesteret" smilede hun og rejste sig op.
" hvis det forsætter sådan med jer, må jeg jo sørge for at have Panther med, hver gang jeg besøger jer" sagde hun for sjov og slig armene omkring Luck.
Det var vanvittigt lækkert at kunne det på en tiger.Hun havde altid elsket det dyr...og delfiner, de var begge favorit dyr, så at have fået Luck i sit liv nu, tskket være Tristan, var lidt af et hit hos Camille.
" okay boys....shall we?" hun var sådan set klar til at besøge den lille kro straks.

Tristan blev siddende et par sekunder mere end hende, inden han rejste sig og strøg forbi hende og Luck ind i huset. "To sekunder. Jeg skal lige hente min pung" Smilede han og forduftede.
Luck spandt og gav Camille et ordenligt slik på kinden, så gned han sig kælent op ad hendes ben. Gjorde sig rigtig til med sine store lysebrune tigerøjne.
"Hov hov makker, snupper du alt opmærksomheden" Lød det fra Tristan da han kom tilbage med en lidt større baglomme. Han rodede tigeren på pelsen på dens hoved og trippede et par skridt ned at trappen ned til jorden.
"Så kommer i to eller hvad?" Smilede han og Luck løb omgående et stykke foran med et drillende blik.

Tigerens vægt var næsten ved at få Camille til at miste balance balancen og hun greb fat i Luck og støttede sig til ham, da Tristan vendte tilbage.
" Ja...gud ved hvor han har det fra....det må jo løbe i jeres familie at i kræver opmærksomhed" drillede hun mildt og kløede Luck bag øret, inden den satte i spring.
" ja...kom lad os gå....så du kan få lov at varte mig lidt op, denne ene gang" sagde hun lidt ironisk.Hvorfor vidste hun ikke helt, men hun havde altis bedst kunne lide ikke at modtage med at give istedet.Sikkert noget med at så stod hun ikke i gæld på nigen måde.Det var lidt svært at forklare, men denne gang havde hun besluttet ikke at tænke på det, men istedet bare nyde tiden med ham.Hvis han havde tænkt sig at de iaften skulle lægge sig ud med dragerne...eller...ja, skabe fred var jo målet, men hun havde stadig sine tvivl, så måtte de heller bare nyde det.

Efter lidt tid....kom de landsbyen og nærmede sig snart den lille hyggelige kro.

"Nej jeg torr det er bare er Luck der skiller sig ud" Svarede han ironisk. Tigeren hørte intet, den var farede oppe foran og brændte krudt af. Han fnys af Camilles ord, men svarede ikke på anden måde ind at tahe fat i hendes hånd imens de gik.
Der skete ikke rigtig mere på vejen til landsbyen andet end en masse småsnak om alt og intet, og før de vidste det stod de foran en gammelt udseende bygning med lys i vinduerne og en hyggelig duft af mad der spredte sig.

"Ja så er vi her" Smilede han og trådte indenfor. Kroen holdt den lidt gamle stil med træborde og stole, samt vægge og loft. En bar var i den ene ende af kroen hvor en mand sad og grinede til damen der stod bag borden. Ellers var der mest borde derinde. Ikke så mange personer. I et hjørne sad to mænd og fik nogle bøffer, men udover det var her tomt.

Hun havde ikke været her før, denne del af landsbyen.
Så hun så sig godt omkring og tog alle de nye indtryk til sig.Der var ingen panik da Luck vandrede rundt, hun antog det var tegn på de kendte tigeren heromkring og måske også Tristan?
Selv ville hun være død på stedet af skræk, hvis en ukendt tiger kom luntende mod hende.
De trådte inden for, og Camille gav hans hånd et lille klem." Hyggeligt" sagde hun og mente det.
Et bord sådan cirka midt i rækken, men ved et vindue havde hun allerede udset dem, så hun trak blidt i Tristan arm og spurgte" hva med der?" og nikkede i bordets retning.
Ingen her gav dem meget opmærksomhed, ilke var glimrende, måske de kunne gennemfører et måltid , uden at nogen døede eller kom til skade ligefrem?
Hun kunne mærke at hun ar blevet sulten, måske en bøf ville være sagen? En salat pige der kun skulle have blade, havde hun godt nok aldrig været.

"Meget" Svarede han blidt og lod sig trække med ned til et bord. Det var ikke ofte at de var i offentligheden uden at der skete noget tilregneligt, men det kunne der jo nåes endnu. Han ventede med at sætte sig ned i modsætning til Luck der tilfredst satte sig ned og gjorde klar til at spise ved at slikke sin pote og gnide den bag øret.
"Man skal bestille oppe i baren.. Hvad skal jeg bestille til dig?" Spurgte han og gik straks til baren efter at hun havde givet sin bestilling.
Han kom tilbage lidt efter og satte sig overfor hende.
"det er rart at kunne gå ud sådan her.. Tilbage i deploratus kunne vi knap gå ud sammen før en eller anden idiot genkendte en af os og prøvede at stikke ild til stedet" Sagde han lidt spøgende og satte sig bedre til rette.

Hun satte sig, og kælede lidt den store tiger over dens stærke ryg.
Luck virkede yderst velbefindende, hvilke fik Camille til at smile.
" Øhm...noget med kød til, en bøf?... Tak...og en øl" okay, måske ikke videre lady like, men hun kunne altsår godt lide en øl, også til sin mad.Vin var sådan set også helt i top, men det var noget hun ikke gad at drikek alene, og hun bidste ikke hvad Tristan ville have.
Hun kiggede efter ham og imens han fjernede sig, lænede hun sig frem mod Luck , der sad og vaskede sig , og hviskede " Du skal endelig ikke sige noget, men din bror der...han er noget helt for sig.Du har været heldig med ham" hun kløede tigeren bag øret og sagde ikke mere , da Tristan sllerede var ved at vende tilbage.Det var ingen sag at afgive bestilling i en stort set tom kro.
Camille lod sin finger glide gennem flammen på det store hvide lys af sterin, der stod og hyggede på bordet." av for pokker" hun rystede hurtigt fingeren for at køle den, utroligt at man aldrig blev klogere på nogen ting.
" Ja....en dejlig fornemmelse.Men det er kun fordi jeg ikke har min rødhætte kappe på" små drillede hun " så havde vi haft en hel hær efter os, hende gimpen Isabellas hær" sagde hun halvt om halvt i sjovt.Der var jo sådan set et stort gran sandhed gemt der.
" Men...det er dejligt at tilbringe lidt tid med dig- også hvis det skulle betyde en rask lille kamp senere.Hvad bestilte du?"

Han grinede smørret af hendes snak om Isabella og trak på skulderen. "Nah, jeg tror de holder sig langt væk fra mig i hvert fald" Grinede han og huskede første og eneste gang han havde mødt sin storesøster. Det gav ham en tanke. Han havde aldrig fortalt Camille om sin søster. Simpelt svedt det ud..
"Øhm.. der er noget jeg synes du skal vide" Svarede han lidt forlegent og kløede sig i nakken.
"Åh, bare 3 bøffer" Svarede han idet en muntert udseende dame kom hen med to øl og en vandskål til Luck. hun havde et plettetforklæde på og en løs knold i baghovedet.
"Værsgo" Sagde hun hjertelidt og trippede tilbage til baren.
Tristan kiggede lidt efter damen, men vente sig tilbage til Camille.
"Om Isabella altså"

" ha...det er noget du tror kære, der er ikke grænser for hvad hun beder dem om" sagde Camille og rynkede på næsen.Hun skulle nok få den her verden til et ...bare lidt bedre sted....at udrydde slavehandle her og nu, var utopi, men den kunne formindskes....vanskeliggøres og undermineres...for på sigt at ende.Og det ville hun gøre, om det så blev det sidste hun fortog sig.Hun kunne bare ikke bære at se folk i øjnene, de folk der stod på slavepodiet, uden at løfte en finger for at hjælpe dem.
" Uh...det ser lækkert ud... Tak" sagde hun som en kombi tak til mutter der serverede og til Tristan. Hun modtog vandskålen, og satte den ned til Luck, regnede med Tristan så gav ham bøffen.
" Hvad kan du have at sige om Isabella? Gør mig lykkelig og fortæl at nogen har skudt hende....eller endnu bedre....sat alle hendes slaver fri?" sagde hun tørt.Camille var da normalt en overbærende og rimelig empatisk person, men Isabella....hun var for grov.Og hun havde en dødsordre ude på Camille og på alle hun kendte, bare for at få lidt info om Camille.Så hun var den stærste trussel her....sammen med skyggedragerne.

Han grinede en smule nervøst igen. Hvis nogen havde været tæt på at skyde hende måtte guderne vide at det var Tristan, men det var nu ikke lige det. "Jo ser du..." Han kiggede fraværende udenfor ud af vinduet. Det var underigt så mange underlige familieforhold han havde fået lige pludselig.. Men så igen, dragefamilien havde han selv valgt og derfor ikke så pudsig.
"Isabella er ligesom .. øhm." Han grinede og smilede som om det var en spøg, men sandheden var gemt bag det. "Isabella er sådan lidt... en smule.. Min halvsøster på min mors side" Han prøvede at smile til hende, men havde egentlig ingen ide om hvordan hun ville tage det .. Godt ? dårligt? Det var ikke fordi han kunne lide Isabella, hun var en forkælet snotvalp der kun tænkte på sig selv, men under det hårde ydre havde hun faktisk et hjerte og han troede næsten han var den eneste der havde set det.

Hun kiggede først på ham , tavst, men langsomt begyndte en latter at udvikle sig.
Ikke nødvendigvis en der udsprang af glæde.
Hvad mente han? Hun måtte have fejl hørt det der? Eller lavede han en joke med hende nu? Hun fik tårer i øjnene, men hun grinte stadig.Måske var det hele bare lidt mere press end hun lige nu kunne jonglerer med.To ' lejre' ønskede hende 10 meter under jorden..og begge var familie til hendes kæreste?
Hun følte modet synke, da hun endelig fik latteren til at stoppe." din søster? Nej ved du nu hvad!! Jeg tror faktisk ikke helt du har valgt den rette pige at flette sammen med din familie" lød det lidt ...tørt eller spidst. Hun satte albuen i bordet og lagde hånden på sin pande.Det kunne ikke være sandt.

Han kiggede forfærdet til da Camille synes at tabe den. Gik kvinden fra forstanden? "Arg Camille, det er ikke fordi jeg kender hende, og hun afskyer mig alligevel for at true hende.." Prøvede han og viftede med hænderne. Han sukkede og kunne godt høre hvordan det lød.
Han kunne også godt mærke at hun ikke var yderligere glad og kiggede lidt forlegent ned i bordet. Han var jo ikke glad for at hun var hans søster. 7
"Det er derfor hun har min mor.." Mumlede han ned i bordet, men var ikke sikker på at Camille hørte det. Han så bare på hende da hun sagde det næste lidt spidst og trak på skulderen.
"Jeg er ligeglad med hvad min familie her synes om dig, du betyder mere for mig end dem" Svarede han og kiggede ud af vinduet igen for at undgå øjenkontakt.

Han virkede heller ikke just glad, som de sad der.
Hun vidste det, men chokket var bare for stort lige nu, til hun kunne håndterer det bedre.
" Din søster? Forhelvede da" mumlede hn og gned sin pande.Var det en hovedpine der var på vej? Eller et nyt syn? Hun ville ikke have dem, ikke nu!
Hun trak vejret tungt, og forsøgte at få lidt kontrol over sig selv og hele situationen.
" Jeg forstår bare ikke....ikke noget længere?" startede hun.
" din mors side? Jaja...og jeg ved godt at man ikke selv vælger sin familie...Tristan, for pokker, tænk hvis nigen dømte mig udfra min far! Det jonikke det, det er mere....jeg tror ikke du ved helt...hvor meget hun hader mig" camille greb ud efter hans hånd, ville tiltrække sig hans opmærksomhed, der lige nu var rettet ud af vinduet.Hun havde såret ham, måske? Med hendes reaktion, men så var det fordi han virkelig ikke kendte til de ting hun havde sat i værk omkring Camille.Jaja..Camille generede hende jo, jepp...men hun krummede jo ikke et hår på nogens hoved, vel.
" Jeg holder mig ikke fra hende! De slaver...jeg kan ikke bare se på, så ....så ved du det, og ..." ej, det var jo verdens lammeste undskyldning hun var i gang med.Isabella var en stor mundfuld at skulle sluge og det at alle med en anpart i Tristan synes at hade hende, freakede hende en smule ud.
" hør....undskyld...lad os spise maden.Jeg skal nok opfører mig pænt....nogenlunde'" sagde hun med et lille glimt i øjet, selv om Isabellatingen havde fået hende pænt meget slået ud af kurs. Krist, der var jo mere stille da de var i deploratus , ellers havde hun bare flere venner der.Hvordan kunne man få så mange fjender så hurtigt? Hmmm det var nok noget med hvem man sagde nej og hvem man sagde ja til....måske?

"Jeg ved godt hvor meget hun hader dig" Mumlede han og rettede opmærksomheden imod hendes hånd. Den føltes varmere her inde i kroen ind den havde gjort udenfor.
Han kiggede hurtigt op da hun begyndte at sige hun ikke kunne holde sig fra hende og afbryd hende hurtigt for at hun ikke skulle få den forkerte ide.
"Jeg beder dig ikke om at stoppe med at befri slaver! " Udbrød han ivrigt og fortsatte. "Jeg ved hvor meget det betyder for dig, og jeg har gjort Isabella opmærksom på at hvis jeg finder dig nede i en af hendes krypte helt lemlæstet, så kommer jeg efter hende.. Hun er rædselsslagen for mig efter det lykkedes mig at komme forbi hendes vagter og ind til hende. " Han tog en dyb indånding og kiggede ned på Luck, som bare drak sit vand. Det var jo også hans søster.

Damen kom tilbage med maden og satte det på bordet. Hun så en smule forundret ud da hun satte 3 bøffer til 2 personer, men gik hurtigt igen. Tristan satte tallerknen ned til Luck der brummede tilfredst og begyndte at fortære sin bøf.

Godt! Sålænge han vidste hvad han gik ind til med Camille i rødt ring hjørne og Isabella i det blå, var hun tilfreds.Hun ville ikke have noget fejet ind under gulvtæppet.
" Ih...jeg forudser nogle interessante juleaftener og den slags" kom hun til at småfnise, og skyldte sig at sige " undskyld....men på en måde er det....komisk, ik....det får jo nærmest mit ti tal fra Victor til at stråle som det rene guld" sagde hun og smilede.
" Men...jeg er glad for du forstår det med slaveriet, jeg har virkelig svært ved at vende det blinde øje til, så....tak" hun strøg en finger over hans håndryg, og så op da maden blev serveret.
" efteralt er det vel passende at Askepot skal have et par onde stedsøstre ikke?" Camilles gode humør var ved at vende tilbage.Hvad pokker....hun kunne snildt tackle Isabella, hun havde såmen slået benene væk under dem der var langt værre, når det kom til stykket.

Han kiggede ned på sin bøf der så yderst delikat ud og tog sit bestik op og kiggede op på Camille igen med et smørret grin. "Intressante bryllupper og barnedåb osv" Drillede han åbenlyst som en intern joke han vidste hun ville forstå.
Han tog en ordenlig bid af sin bøf og tykkede grundigt på stykket. Han rynkede brynene og kiggede lidt misfornøjet på hende.
"Sig mig... Kaldte du mig lige askepot?"" Spurgte han lidt misfornøjet, men med et humoristisk glimt i øjet og tog noget af sin øl. Han kiggede ned på ølen. Hvorfor endte han altid med at drikke alkohol i selvskab med Camille? nå pyt...
"Ah! Ikke bare en 10'er du fik ! Med lidt finpudsning kunne du blive en 12'er" Grinede han drillende.

" Oh god...ja, vi har noget at rydde op i når vi vender hjem...." hun tænkte i første omgang på deres sidste aften på Reggie, og det postyr de havde skabt ved et uheld,således at hele klubben inklusiv et par af deres nære venner nu fejlagtig troede at de ventede et barn.Det var noget værre noget.
" Ja...de bliver meget interessante...og hmmmm ....nej, det med Askepot,den stemte vist ikke helt, vel? De skulle være MINE onde stedsøstre, nå never mind" viftede hun med hånden og kiggede på Luck, der slikkede på sin bøf inden han begyndte at gnave af den.
Hun selv gik også i gang, det så appetitvækkende ud og smagen levede op til det, så der var ingen klager til kroens kok fra hende af.
" Fandt du din mor Tristan" hun regnede ikke med det, for så havde hsn måske nok sagt det for længe siden, på den snden side havde de været omkring et hav af emner, så det kunne være at hans mor' stod i kø'?

Han smilede ved tanken om Camille der skulle forklare Linda at hun altså ikke var gravid og at hun derfor ikke fik lov at lege moster. "jaja, lad os nu se til den tid skal vi?" Svarede han bare og arbejdede sig videre med sin bøf.
"Jeg fik godt fat i den, men nu er de jo mine søstre" Smilede han bedrevidene og blinkede til hende.
Ved det næste tøvede han lidt og kiggede hurtigt på Luck og tilbage. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige, men endte alligevel med at svare noget.
"Mmh.. Hun er ikke hos Isabella, men tøsen gav mig et kort til en form for slot hvor hun skulle være.. Men jeg ved ikke om det er sandt eller hun abre ville af med mig før jeg fandt på at slå hende.." Mumlede han lidt fraværende.