A bit too much clothes.(Blair)

Sted: Doomsville Angerforge District - Firestep Diskotek.
Omgivelser: En iskold, ensom gade med så megen trængsel.
Vejr: Køligt, lettere blæsende.
Tid: Næsten 22.

En kølig vind føg hen over den fugtige jord, og blæste sammenkrummet skrald med sig hen over asfalten, som trukket af en hånd. Skygger dansede over asfalten, som en hjerteskærende beretning om efterladte hjerter, og sjæle der aldrig vil finde ro, men istedet må ty til mørkets vridende slanger.
De sidste, dybrøde stråler der endnu kunne skimtes fra den nedadgående sol badede hele byen i sit skær, og gav en illusion af at lige netop denne gade stod i flammer. Flammerne slikkede hen over asfalten, og nåede til enden af gaden, hvor skyggerne endelig havde fået overtaget, og havde dannet en mur som virkede uigennemtrængelig på lang afstand.
Klokken havde knap slået 22, da en smidig skikkelse syntes at smelte ud af mørket, med skyggerne klamrende omkring hans krop, men for hvert skridt gled han mere og mere ud fra deres iskolde greb. Med hastige, lange skridt bevægede han sig fremad, imens hans mørke hår blafrede legesygt i den svage vind, der endnu fejede igennem gaden.
Lukes sorte øjne skinnede svagt i skæret fra den flammende sol, og de gyldne streger i hans iris syntes at springe omkring, da han hastigt, og rutinemæssigt gennemsøgte den smalle gade med blikket. Et let, drilagtigt smil gled frem på hans læber, inden han trådte imod diskoteket.
En tynd, langærmet trøje strammede tydeligt om hans krop, og skjulte ikke en eneste af de muskler der trådte frem på hans overkrop. Han forsvandt hen over gaden, og drejede med et ind i diskoteket, stadig med det charmerende, drengede smil på sine læber.
Knap havde hans sko ramt underlaget i diskoteket, før den klamme lugt af sved, blod, alkohol og mundvand ramte ham som en forhammer. Lyset fra olielamperne der var spredt rundt omkring inde i diskoteket flakkede, og oplyste kun kortvarigt den enorme mængde af dansende, drikkende, pulserende væsner, der dryppede sved ud over de omkringstående.
Endnu engang søgte hans mørke, bundløse øjne omkring i lokalet, som ledte han efter en bestemt person i dette virvar af dansende kroppe. Bandet der spillede på en lille forhøjning bagerst i lokalet lod de lave bastoner pulsere igennem rummet, og hver årer i hans krop dunkede i takt med bastonerne og hans hjerte.
En mørkhåret kvinde lagde en hånd på hans arm, og sendte ham et strålende smil. Det var umuligt for ham at høre hvad hendes læber sagde til ham, men dette syntes han heller bekymre sig specielt om på nuværende tidspunkt. Han snoede en arm omkring den fremmede, der klistrede sig op af hans krop, og fortsatte sin stirren rundt i lokalet.
Da det ikke lykkedes ham at finde hvad han søgte, syntes han at give op for en tid. Den mørkhårede fremsagde igen noget, men endnu engang kunne han ikke høre hendes lave stemme. Istedet sendte han hende et skævt smil, og hun syntes at godtage dette som et svar på hendes ord.
Endnu engang rettede han blikket opad, og hans søgende blik syntes hastigt at blive bekymret, og insisterende. Hans ryg var imod døren, og hans ansigt vendt imod mængden af væsner der spærrede udsigten til alt, og derfor var det svært at bedømme om hvad han ledte efter ikke var der, eller om han blot var ude af stand til at finde vedkommende.

Blair havde gået i de menneskeforladte gader i flere timer. Der var en hel masse ting hun skulle tygge på og komme over, men det var ikke det hun havde lyst til, ikke den dag. Hun havde allerede været inde på et par af de krosteder, natklubber og andre alkoholsælgende steder for at drikke sig alt for fuld. Hun var nu på vej ned imod aftenens sidste sted, hvis hun drak ret meget mere ville hun ikke kunne finde hjem, men så på den anden side, det var svært at finde hjem når man ikke havde et hjem. Hun forbipasserede et par af de tykke, gamle mænd der var rigtig flabet over for unge pige. De stank langt væk af sprit. Blair så over mod dem og ignorede deres intime blikke. "Hvor meget koster du?" Blair blev vred og gik hen imod dem, selvom hun var fuld, så var hun ikke så fuld at hun ikke kunne ordne et par fyrer som dem. Hun gik helt tæt på ham så hun rigtig kunne lugte hvor meget han stank, alkohol og sved sivede ud fra hans frastødende krop. Hun stilte sig på tæer så hun kunne have øjenkontakt med ham. "Hør here nobody. Hvis du nogensinde tror du kan købe mig for penge så tro om igen. Du skal flirte med mig hvis du skal have en chance hos mig. Men som jeg kan se går jeg ikke glip af noget." Blair stilte sig ned på flade fødder igen og slog ham med alt den kraft hun havde i hende ind i maven på ham. Hun slog ikke ret hårdt, men hårdt i forhold til hendes kropsvægt. Hun var rigtig spinkel, meget, meget spinkel endda. Hun elskede den lyd han udførte, det lød som om alt luften blev slået ud af ham. Måske overdrav han bare, men lyden var yderst tilfredsstillende. Hun fortsatte sit usikre og ulige færd ned mod Firestep diskoteket. Hun var ved at falde flere gange, men hun havde også drukket alt for meget i forhold til hvad hun burde indtage. Blair gik hen imod døren der førte indtil natklubben. Hun burde ikke drikke mere, men hun havde meget lyst til at drikke så meget at hun bare glemte alt der var sket det seneste år.
Stedet var som altid dækket af folk der festede alt for meget. Blair var ikke typen der dansede, hun var mere typen der sad i baren eller i en bås og slappede af. Hun gik hen imod baren der var proppet med folk, hun lagde især mærke til en høj, muskelløs og virkelig lækker fyr, der allerede var optaget af en mørkhåret kvinde. Han så ikke specielt interesseret ud, så hun besluttede sig for at redde ham. Hvis han så ikke ville tale med hende heller, måtte hun jo gå sin vej. Men han fortjente ikke at stå der og kede sig. Blair gik hen til pigen og fremførte nogle bevægelser med munden, men da hun ikke virkede til at høre hvad Blair sagde, lændede hun sig ind i mod hende og hviskede det i hendes ører. Hun så op på ham der så rigtig godt ud og gik sin vej, hun virkede meget fornærmet og utilfreds. Blair stilte sig på den mørkhåret piges tidligere plads, dog knap så klæbende. Hun udførte hendes næste sætning tydeligt så han højst sandsynligt kunne se hvad hun sagde. "Det var så lidt." Blair ville rigtig gerne bruge tid på ham, han så virkelig godt ud.