Taken. -Blair-

S: Kroen det vilde svin, i et baglokale som ingen kender til.
O: Et lille rum, med et vindue som er dækket til af et gardin og en seng, samt et enkelt skrivebord.
T: Eftermiddag.

Det var lyden af et par flasker som smadret imod hinanden, der fik Josh til at åbne sine chokoladebrune øjne op og kigge rundt i det lille rum som de var fanget i. Efter lugten at dømme, havde der ikke været åbnet et vindue i flere dage, hvilket fik Josh til at stoppe med at bruge sin lugtesans. Der lugtede alt for indelukket, så man bare fik lysten til at bryde ud af værelset med det samme, for at komme ud i den friske luft. Der var bare et problem. Han var bundet på hænder og fødder med stærke reb, samt et stykke tape var placeret om munden på ham. Det forvirrede ham meget.. Han kunne ikke huske hvad der var sket.. Ikke andet end han var ude at gå, også pludselig.. Slam, nogen havde slået ham ned bag fra og slæbt ham med her til. Hvor her til så end var henne. Efter larmen at dømme, måtte de være på en form for hotel eller kro. Der larmede nemlig i baggrunden, som var de i et baglokale, hvor folk opbevarede deres ting til selvskaber. Så godt han nu kunne, forsøgte han at strække sig, med det resultat at han blot fik krampe i hver en muskel, så han måtte droppe det og sidde stille.
Han sendte hvert et hjørne i rummet et nysgerrigt blik, men hans blik stoppede ved at en menneske skikkelse lå overfor ham. Det var en pige som var bundet på hænder og fødder, præcis ligesom ham. Det fik ham til at spærre øjnene kort op..
Hvor var de henne? Og hvad ville de med dem?..

Blair vågnede med et sæt. Det føltes som om hun, var vågnet fra et mareridt. Det første hun lagde mærke til, var den stank. Hun prøvede ihærdigt, ikke at lugte. Men hun kunne ikke lade vær, det var ikke noget hun kunne slukke for. Blair satte sig op, og en anden og bedre duft ramte hende. Det var blod, men ikke menneskeblod. Hendes tænder voksede sig længere, men hun prøvede at skjule dem. Selvom hendes mund var lukket, kunne man stadig se at der var noget anderledes. Hun prøvede at gøre sig fri af det der bandt hende sammen, men det lykkedes hende ikke. Det var stærkere, end bare reb. Blair så over på ham der sad over for hende, hun kæmpede for at få hendes tænder til at vokse op igen. "Hvor er vi?" Hun regnede ikke med, at han vidste noget. Men hun blev alligevel nød til at spørge, hun blev nød til at være sikker.

Det at hun åbnede sine øjne, fik ham til at blive en smule lettet, eftersom han havde været bange for at hun var død og at det måske ville være hans tur næste gang. Døden var dog ikke det han bekymrede sig mest om for tiden, nogen gange ville han gerne dø, men det var ikke noget som han skulle tænke på nu. I stedet prøvede han at svarer hende, men kunne ikke få et ord fremført bag det stof som var bundet om munden på ham. I stedet gjorde han et andet træk, som kunne være et svar på hendes spørgsmål, et løft på sine skuldre og en let rysten på sit hoved. Pludselig kunne der hører fodtrin ude foran døren, hvilket fik Josh til at rette sin opmærksomhed hen imod den og før man havde set sig om, kom en stor mand ind af døren og udsendte signalet ballade.. Han var kraftig og nybarberet, hans øjne var tunge og nærmest blodskudte.. Josh hadede at han kunne lugte duften af hans barberskum, specielt når det kom fra en som ham, en der sendte et signal om at han ønskede ballade. Manden kiggede snuskede på dem begge, inden han gik hen imod Josh og trak den unge engel i håret, slæbte ham hen ad gulvet, ind til han sad ved siden af Blair.
"Du er vel tørstig min smukke vampyr," sagde han til Bella og trak en kniv frem. "Det er en af grundene til at denne engel er her," Han skar let josh på siden af halsen, så det røde engle blod trillede ned til hans kraveben.. Ikke nok med at det var engle blod, det var også blod fra en jomfrue, hvilket gjorde det endnu bedre.. Manden grinte og ventede på Blairs reaktion, imens han holdte Josh fra at sprælle.

Blair havde ikke egnet med han kunne svare. Det virkede ikke som om, han var den slemme her. Hun lukkede øjne i igen og sukkede. Hun anede ikke hvorfor hun var der, eller hvordan hun var kommet der. Hun mærkede stadig hendes tænder, stikke mod hendes underlæbe. Hvordan kunne hun få dem til at forsvinde igen? Blair åbnede øjnene, da der kom en mand ind og tog fat i fyren, der højst sandsynligt var en engel, og trak ham over til hende. Hun så på blodet der løb ned af hans hals, hun fik utrolig meget lyst til at drikke hans blod. Mere end noget blod hun nogensinde havde haft lyst til at drikke, men hun prøvede at kæmpe imod. Han fortjente det ikke. Blair så op på manden og kneb øjnene sammen. "Du kan ikke tvinge mig til det." Hun prøvede at sparke det der bandt hende sammen, op. Men det lykkedes ikke, hun kunne ikke selvom hun gjorde alt hvad hun kunne. Blair prøvede så vidt muligt, ikke at se på blodet og ignorere duften af blod.

Manden grinte ondskabsfuldt, inden han fjernede kniven og lod bladet danse under hendes næse, for derefter at fjerne den igen og putte den i dets skede. Han rettede sig op og kiggede ned på Blair, lod kort en finger stryge hendes kind, inden den blev placeret på hans hofte i en afslappet bevægelse. Den måde han var på og stod på, gav Josh lysten til at kaste op udover ham, så det selvsikre smil ville forsvinde.
Han kørte en finger under sin næse og snuste ind, mens der imellem tiden var vokset et stort fedt selvsmidt smil på hans læber, som næsten fyldte hele hans ansigt.
"Det må du selv om," sagde han og kiggede ind i Blairs øjne. "Du tager bare noget af ham når du er tørstig," Den ene hånd begravede sig i hans lomme, og efter et kort øjeblik trak han en cigaret pakke op og tog en smøg. Lugten af røgen fyldte nu hele rummet, hvilket ikke var en god kompination af indelukkethed. Josh væmmedes og kunne mærke hvordan hans øjne begyndte at lyse, men inden længe blev døren ind til rummet åbnet og en anden mand trådte ind. Han var lidt mere muskuløs en den anden og havde gyldne øjne, der kunne gennemborer en sjæl. Med afslappede bevægelser gik han hen foran Blair og kiggede ned på hende.
"Du fortrækker sikkert en forklaring ikke sandt?" han satte sit hovede på skrå, mens den anden mand i baggrunden bare stod og røg, med sit selvsikre smil.