A Good Night - Rafaela

Sted: Kroen "Det Vilde Svin"
Tid: kort efter solnedgang
Vejr: skyfrit, letter lunt og en svag brise
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Jake havde lige sat sig ved det bagerste bord i hjørnet, med et krus rom og ventede på at maden skulle blive klar. Fire af hans folk, der iblandt hans nevø Quin, som var skibets Quatermaster. Han smilede over til dem. De havde valgt at sætte sig sammen med nogle andre unge folk, som de sad og udvekslede sladder med. Det var første gang i lidt over fire måneder at de endelig havde tid til tage en slapper og hygge sig i byen.
Jake så sig lidt rundt i rummet imens han overvejede deres næste træk. Han viste at han snart var nød til at vende hjem igen. Han var jo slægtens næste overhoved, så han var jo nød til at være tilstede ved nogle af slægtens sammenkomster. Der var bare det problem at han var blevet for glad for havet til at vende tilbage til landjorden igen. Han sukkede og tømte kruset, netop som en af kvinderne kom med hans mad. Hun bøjede sig en smule længere ned end nødvendigt. "Et krus mere? Eller lidt selskab?" Jake nikkede til det første og skubbede kruset over til hende. Til det andet rystede han på hovedet. "Nej tak, du kan prøve en af dem." Han pegede på sine folk med tommelfingeren og smilede ved synet af hendes skuffede blik, der hurtigt blev afløst af ny nysgerrighed. Hun gik med hans krus og kom kort efter tilbage hvor hun satte kruset. Derefter forsatte hun hen til de fire.

Rafaela havde sneget sig ud af slottet. Hendes far Sakref havde det med, at holde hende indespærret på slottet, men hun var blevet rigtig god til, at snige sig ud af slottet udenfor hendes far eller nogle af hans vagter opdagede det før flere timer senere.
Hun havde taget sin sorte kappe på som sørgede for hun var varm om aftenen. Der var en hætte på som hun havde over hovedet for, at skjule sin identitet for dem som vidste hvem hun var.
Hun trådte ind i kroen som hun tit var inde i. Hun kiggede rundt omkring for, at se hvor mange folk der var på kroen da hendes blik stoppede på en mand som havde sat sig bagerst i et hjørne. Faktisk hendes bord. Hun hadet når folk tog hendes plads. Hun kiggede dog undersøgende på manden. Han så nu ikke værst ud. Hun grinede lidt for sig selv indvendigt da hun så en af kvinderne som ofte stod i baren og som serverede blev afvist af ham. Rafaela vidste godt hvem hun var. Hun var kroens lille tøjte. Hvis man altså spurgte Rafaela.
Rafaela gik roligt hen til bordet og tog sin hætte af. Hun smilede venligt til fyren "Byder de en drink nu, hvor du har taget min faste plads?" spurgte hun sødt og kiggede roligt på fyren. Hun stod ret op og ned og lignede ikke en som var særligt interesseret i at have nogen seksuel kontakt med ham.

Jake havde været optaget af sine tanker, da han fornemmede nogen nærme sig. Han så hen over bordet, uden at kikke op på personen for at finde ud af om der var fare på færre. Hans ene hånd lagde sig ved sit sværdfæste og den anden var stadig placeret om kruset med rom. Da stemmen lød løftede han hovedet og så letter overrasket på kvinden. Han kunne skimte en lyslilla farve ved hendes hals, og gav sig til at studere kvinden lidt mere grundigt. Han kunne genkende mange træk fra sin egen familie, smilede og flyttede hånden fra sværdfæstet for at invitere hende til at sætte sig. "Det beklager jeg skam. Hvad må jeg byde?" Denne kvinde havde gjort ham ret nysgerrig.

Rafaela kunne fornemme kvindens øjne fra tidligere som stirrede på hende. Hun smilede let for sig selv indvendig. Rafaela var en ren ballademager, hvis man spurgte hendes familie. Hendes far havde endda sagt, at hun var en dæmon som er født ind i en forkert race, men hun var vel bare ligesom resten af sin familie som var dæmoner.
Hun kunne godt se på ham, at han var blevet lidt overrasket og allerede havde gjort sig klar til at kæmpe, hvis der var fare på færde. Hun satte sig på stolen der var ved siden af hans så hun stadig havde udsyn til resten af lokalet. "De kan byde mig en Rainbow" sagde hun stille. Hun kiggede fortsat undersøgende på fyren og derefter hen på kvinden kort der kiggede med dræbende blik på Rafaela. Hun vendte sin opmærksomhed på fyren "Hvem er de så og hvad laver de her sådan en rolig aften?" spurgte hun stille og smilede venligt til fyren.

Han smilede skævt, da hun satte sig ved siden af ham. Han løftede hånden og kroværten kom over til dem. "En Rainbow og en kande rom." Han så på kvinden, stadig smilende skævt. Da krofatter var gået, talte han stille. "Mit navn er Jake Black. Jeg er her for en smule forandring og lidt sladder. Og nu hvor de er her, muligvis lidt godt selvskab." Hun var virkelig noget af en kvinde. Måske lidt af en kriger og en vildkat eller måske en vilddrage? Han håbede lidt at hun blev et stykketid, han ville gerne lære hende bedre at kende og havde en fornemmelse af at de var samme race. Hans tanker blev afbrudt, da en af mændene råbte lidt for højt. Han knurrede dybt og manden dukkede sig som for et slag, så undskyldende over på Jake, hvorefter samtalen var mere normal toneleje igen. Jake så på kvinden for at lure hendes reaktion. "Beklager optrindet. Men der skal ikke meget til hos folkene efter fire måneder på havet."

Rafaela smilede venligt til krofatteren da han kom over. Hun kiggede hen på fyren da han fortalte om sig selv. Hun smilede lidt for sig selv "Jeg lagde ellers godt mærke til, at de fik tilbudt et godt selskab lige før, hvor de afviste hende" sagde hun stillede og fniste kort over mindet over en af pigerne der serveredes ansigtsudtryk da hun blev afvist og der en anden der bare lige kan komme ind og få en plads hos ham. "Jeg hedder Rafaela Zain" fortalte hun stille. Hun undgik bevidst, at bruge sine efternavne når hun var ude på denne måde.
Hun kiggede hen på en mand der begyndte, at råbe lidt højt. Det var ikke unormalt, at stemmerne blev høje her inde på kroen. Hun lagde hurtigt mærke til, at Jake måtte have kontrollen over de mænd der sad sammen. Hun smilede stille til Jake og lyttede til det han sagde "Skal de ikke tænke på.
Det er meget normalt, at tonelejet kommer ret højt op her på kroen, men det er fuldt forståeligt, at der ikke skal så meget til for, at det kan komme lidt højt op efter sådan en tur. Men så må de enten være deres overordnet eller også har de bare fået respekt for dem" sagde hun stille og kiggede spørgende på ham.

"Hun var ikke min type, lidt for ivrig til at overgive sig." Jake smilede og bøjdede hovedet i en hilsen. "En ære."Da hun konkluderede at han enten var deres leder eller mændende bare havde meget respekt for ham, grinede han, rigtig grinede. Noget han ikke havde gjort i en tid. Han så på hende og talte igen med stille stemme, selv om han viste at de fleste i krostuen så hen på dem. "Jeg er deres kaptajn." Han løftede blidt hendes hånd imens han så på hende. "Kaptajn Jake "Seabreather" Black. Mit skib er Draconia. Og jeg er pirat af hud og hår." Han smilede imens han talte, for derefter at kysse hendes håndryg, imens han øjne hvilede på hendes ansigt.

Hun grinte lidt for sig selv. "Nå så du er til de piger man skal kæmpe for at få?" spurgte hun stille med et lille smil på sine læber.
Hun kiggede lidt undrende på ham da han begyndte, at grine. Hun kiggede dog hen på pigen som havde villet give ham selskab, hvor han havde afvist hende. Hun lignede en der kunne sprænge i luften af ren vrede og jalousi over, at en anden havde kunnet give ham selskab. Rafaela frydede sig over, at se det. Hun lyttede stille til det han fortalte. Kaptajn? Det undrede hende faktisk ikke. Hun blev lidt overrasket over, at han løftede hendes hånd, men hun smilede dog blot sødt til ham. Hun lyttede stille til det han fortalte, men hun bed hurtigt mærke i hvad hans skib hed. Hun smilede venligt til ham. "Hvis jeg ikke tager meget fejl ville jeg sige de er enten en draconianer eller dragonlycan og jeg ville skyde på draconianer" sagde hun lidt spørgende. Hun smilede sødt til ham og trak sin hånd til sig. Spidsen af hendes hale som lå på gulvet ved siden af hende viftede fra side til side som den normalt gjorde når hun var blevet nysgerrig eller interesseret i, at finde ud af mere om et eller andet og i dette tilfælde havde han fanget hendes interesse. Han var meget charmerende sikkert en charmetrold med kvinder i hver en havn.

Han smilede skævt. "Der er ikke noget sjovt ved kvinder, som bare smider sig på ryggen." Han smilede og nikkede anerkende til hendes ord. "Jeg er draconianer. Og hvis jeg skulle give et gæt, så vil jeg sige at de er dragonlycan, ud fra farven på deres hals. Og for ikke at glemme halen, som vifter rundt under deres kappe." Han nikkede smilende ned imod gulvet.

Hun grinte lidt. Hun måtte indrømme, at hun ikke helt vidste hvor hun havde ham henne, men det vidste man nok aldrig med folk man mødte ude på gaden. Hun nikkede stille til det han sagde "Det har de ret i. En af de få som bliver dragonlycan" sagde hun smilende og kiggede rundt omkring sig. "Hvad siger de til, at bare gå en lille tur. Kan mærke på mig selv, at det at sidde ned bliver lidt for kedeligt" Hun smilede stille til ham og håbede da at han ville med for det var da kedeligt, at gå en tur alene for så kunne hun lige så godt haft siddet på sit værelse derhjemme på slottet.

Han smilede ved hendes forslag, tømte sit halvfyldte krus i et drag og rejste sig. Han så på mændene som gjorde tegn på at rejse sig og rystede på hovedet. Quin rejste sig alligevel og gik over til Jake. Han talte på draconiansk: "Kaptajn, er det klogt?" Jake lagde hånden roligt på Quins skulder, og svarede på samme sprog. "Hun er af samme race som os. Og tag det roligt. Hvis jeg er væk i mere end et par timer, så skal jeg nok give jer besked." Han smilede til Quin. Han var glad for at besætningen havde valgt Quin som Quatermaster. Noget som hans nevø tog meget alvorligt.

Hun drak sin Rainbow og rejste sig efter han havde rejst sig. Hun gik roligt efter ham. Hun vidste godt, at hun ville kunne komme væk om nødvendigt, hvis han gjorde noget. Hun lyttede til det de snakkede om og grinte lidt. Hun løftede lidt op i sin kappe så hendes hale kom frem for, at vise den overfor ham som snakkede med jake. Hun gemte dog hurtigt sin hale væk igen da hun vidste, at folk ikke lige var så glade for, at se en drage i byen eller noget der mindede om en drage. Specielt ikke om aftenen. "Jeg skal nok passe på din kaptajn og sørge for han kommer tilbage til jer" svarede hun lettere flabbet med et smil og glimt i øjet for, at understrege, at hun godt kunne forstå hvad de snakkede om.

Quin spærrede overrasket øjnene op, da han så glimtet af hendes hale. Han bukkede smilende for hende. "Beklager mine ord fra før. Jeg stoler på at de tager dem godt af vores kaptajn. Vi vil vente her til en gang i morgen formiddag, hvorefter vi vender tilbage til skibet." Jake gav Quins skulder et beroligende klem og nikkede til ham, inden han ledte hende ud af kroen. Da de stod ude på gaden trak han vejret dybt inden han så på hende og bød hende sin arm. "Nu hvor de har min opmærksomhed for det næste halve døgn, hvad havde de så i tankerne?." Han smilede til hende og var nysgerrig efter hvad hun nu tænkte på. Noget i ham var ved at vågne, men han viste endnu ikke hvad.
Han overvejede stadig hvilken retning de skulle tage når de igen stak til søs. Der var nogle handelsskibe som ville være et lækkert bytte, men han var nød til at kontakte et af de andre skibe i hans flåde for at kunne håndtere dem.

Hun fniste lidt for sig selv over den overraskelse fyren havde fået "Det er helt i orden de kunne ikke vide om jeg løj eller ej overfor jeres kaptajn" sagde hun stille med en beroligende klang i stemmen. Hun fulgte roligt med ham ud på gaderne som var blevet mere ødet end da hun kom til kroen. Hun tog imod hans arm og kiggede på ham "Hvad med blot en lille gå tur så kan du fortælle lidt om dig selv imens" spurgte hun stille.
Hun kiggede på ham og kunne godt se, at der var noget han tænkte på og det vækkede hendes nysgerrighed, men hun ville ikke spørge endnu.

Jake klukkede, da hun talte om at han kunne fortælle lidt om sig selv. Hun var lidt af en speciel kvinde, men det var også det som havde fanget hans interesse fra starten af. Hans øjne spillede muntert imens han begyndte at gå ned af gaden, hvor han var på vej hen viste han ikke, men han regnede med at hun ville rette ham, hvis han gik forkert.
"Noget specielt som du er nysgerrig efter?, kære Rafeala." Han smilede lidt drilsk til hende. Hvem vist hvad dette endte med. Han håbede på et begyndende venskab, som kunne udvikle sig på flere måder, men det kunne også ende med en enkelt nats bekendtskab.

Hun fulgte roligt med ham og ventede sådanset spændt på, at høre hvad denne fyr var for en. Hun grinte lidt for sig selv og smilede sødt til ham "Jeg vil da vide alt om dig. Lige fra fortid til nu og måske noget om dine fremtidige planer" sagde hun stille. Hun var en som altid ville vide alt omkring andre. Hun var født nysgerrig.
Hun vidste ikke hvor de var på vej hen, men det rørte hende sådanset ikke da hun bare skulle have tiden til, at gå. Hun var dog meget nysgerrig for, at finde ud af om dette bekendtskab med Jake ville være positivt eller negativt. Hun håbede ihvertfald på, at det ville blive en fremtidig god ven eller måske mere med tiden? Det vidste man aldrig men hun var optimistisk for en gangs skyld.

//Undskyld det korte svar //

Han slog en hjertelig latter op.
"Det var skam ikke så lidt." Han smilede skælmsk til hende. Han kunne lide hvad han så og hørte. En kvinde med gåpåmod og garanteret også krigerisk. En spinden begyndte at rulle fra ham, men han kvalte den. Det her var ikke tidspunktet eller stedet til at begynde at flirte.
"Hmm. Hvor at begynde... Jeg er født ind i en pirat klan og har hele min barndom lært om havet og skibe, for ikke at glemme havets gudinde Hydra. Det er på hendes nåde at vi sætter sejl, og håber at hun viser sig fra en god side, når vi er ude på havet. Kort efter jeg fyldte 300 år, gav min familie mig det skib jeg sejler på den dag i dag. Jeg navngav hende Draconia, til ære for både min familie og vores race. Der var allerede samlet en fuld besætning, som bestod af to tredjedele draconianer og en tredjedel blandet racer. Hele besætningen var af blandet køn, og jeg har nydt og nyder stadig godt af deres selskab. Igennem årene har jeg været nød til at finde nye folk. Som regel er det på grund af folkene bliver for gamle, men det sker også at det er fordi de får for slemme skader eller dør under et af de togter vi er på. Hvilket vil sige at jeg har sejlet i omkring 400 år." Han så smilende på hende under det meste af hans fortælling.

//Det er ikke for kort. Der er stadig en god del at spille på//

Hun smilede stille til ham og trak let på skuldrene "Jeg er en meget nysgerrig pige så" grinte hun stille og kiggede op på ham. Hun lyttede interesseret til alt det han fortalte. Han må haft meget med skibet at gøre. Man skulle næsten tro, at han mere elskede sit skib end han nogensinde havde elsket en kvinde. Hun grinte lidt for sig selv over den tanke. Hun havde kigget på ham det meste af tiden da han fortalte. "Du lyder til,
at have haft et spændende liv ude på havene.
Jeg har ikke selv haft noget med havet, at gøre må jeg indrømme, men det lyder ihvertfald spændende" fortalte hun stille og kiggede roligt op på ham.

Han nikkede smilende til hende.
"Ja, det syndes jeg også selv. Og særligt sammen med besætningen. Vi har været igennem forskellige storme sammen og er største delen af gangene kommet helskindet igennem. De få gange hvor vi havde mand over bord, vente vi rundt og søgte efter dem. Som regel fandt vi dem inden for et par døgn, men vi har også måtte opgive et par gange efter flere døgn." Hans øjne blev sørgelige ved minderne. Men mændene sagde at det var et bevis for at han bekymrede sig om dem, selv efter flere år... Han rystede lidt på hovedet og smilede igen.
"Som min kære moder plejede at sige der hjemme, så hjælper det ikke at hænge fast i fortiden, den kan man ikke gøre noget ved." Han så på hende og hans øjne blev igen varme. Besætningen havde igennem flere år drillet ham med at han ikke kunne finde sig en kvinde, som kunne fast holde hans interesse for mere end en enkelt nat. Men noget fik ham til at tro at heldet var med ham.
"Kender du et højt sted, hvor vi kan se ud over byen med udsigt til Soul River?" Han havde sin lille kikkert hængende inde under jakken.

Hun smilede stille til ham imens de gik sig en tur. Hun lyttede stadig interesseret i det han fortalte omkring det, at tage ud og sejle. Både det positive og det negative som der skete ved, at være ude på havet. Hun smilede stille da hun så, at han blev berørt over, at høre omkring det med, at have mistet nogle folk igennem tiden. Hun syntes det var sødt. Hun puffede drilsk til ham, hvor hun derefter smilte sødt og fortsatte med, at gå.
Da han spurgte om hun kendte et højt sted kom hun i tanke om en stor pakke som hendes storebror havde vist hende da hun var barn. "Jeg tror der er et sted. Det har ihvertfald en meget smuk udsigt over havet om det er Soul River ved jeg dsv ikke" sagde hun stille og kiggede op på ham med varme øjne.

Han blev lettere overrasket over hendes drilske puf og blev næsten blød i knægene over hendes søde smil. Da hun nævnte et sted nikkede han smilende.
"Før an, min skønne værtinde." Hans øjne havde et drillende glimt, men stemmen var varm og venlig. Han fulde med hende og lod hende bestemme farten og retningen de gik i. Jo mere han var sammen med hende, jo mere kunne han mærke lysten til at flirte. Og det overraskede ham en del. Det var flere år siden han sidst havde haft lyst til at flirte, sådan rigtigt flirte. Hans smil blev en smule skælmsk.

Hun grinte sødt over hans reaktion over hendes puf. "Så gerne den herre" sagde hun drilsk. Hun smilede sødt til ham. Hun gik stille og roligt hen imod stedet hun havde været med sin storebror. Det var lidt underligt, at skulle gå derhen uden sin storebror, men samtidig var det også meget hyggeligt, at gå sammen med Jake. Der var et eller andet charmerende over ham som hun godt kunne lide samtidig var han en ret mystisk person som også fristede hende.
Efter et godt stykke tid kom de til en bakke, hvor der var en smal bænk, hvor der lige nøjagtigt var plads til 2 personer. Bænken var skjult bagfra af nogle træer. Hun førte ham med op til bænken og slap hans arm, hvor hun derefter satte sig på bænken og kiggede ud imod havet.

Jake smil blev større, da hun så ud til at tage godt imod hans små drillerier. Da de var kommet op til bænken og hun havde sat sig, satte han sig ved siden af hende, og var forsigtig med ikke at sætte sig oven på hendes tøj eller kappe. Han fandt den lille kikkert frem fra en indvendig lomme i sin jakke. Efter at have slået den ud og set sig lidt rundt, fik han øje på sit skib. Han lænede sig tættere på hende, så hans skulder strejfede hendes og holdte kikkerten i den rigtige retning. Dette gjorde at deres ansigter ligeledes var pænt tæt på hinanden.
"Hvis du skulle have lyst, så er mit skib i syne herfra." Hans stemme var næsten hviskende og en smule flirt havde sneget sig med, uden at han tænkte over det.

//skibet: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Hun kiggede på ham. Hun vidste ikke helt hvad der var med ham men der var noget ved ham som fristede hende. Hun vidste ikke helt hvad han kiggede efter da han fandt sin kikkert frem og kiggede ud imod havet.
Hun tog det ikke så tungt da hun jo havde fundet ud af, at han var kaptajn på et skib. Hun blev lidt overrasket da hans skulder ramte hendes og hun opdagede, at deres hovedet var meget tæt på hinanden. Hun smilede lidt til ham og satte sig lidt tættere på ham så hun næsten sad på skødet af ham. Hun kiggede ud igennem kikkerten og så hans skib. Det var et meget smukt skib måtte hun indrømme. Hun kiggede på ham "Det er et meget smukt skib du har" sagde hun stille med et sødt og venligt smil på sine læber. Hun havde ikke rykket sig væk fra ham.

Han blev lidt paf, da hun næsten satte sig på hans skød, men fattede sig hurtigt og smilede ved hendes ord. Han drejede hovedet en smule, så hans næse strejfede hendes og talte stille til hende med en letter flirten i stemmen. Hans øjne begyndte at spille imens han talte.
"Dét er en komblimang, som jeg vil skatte meget. Særligt når det kommer fra så smuk en dame som dig." Han lod sin næse strejfe hendes igen.