Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1164

Årstid | Sommer

Måned | Juli

Latest topics
Top posting users this month
Delilah
The town will be ours! (Fællestråd) Voteba13The town will be ours! (Fællestråd) Voteba14The town will be ours! (Fællestråd) Voteba15 
Vetis
The town will be ours! (Fællestråd) Voteba13The town will be ours! (Fællestråd) Voteba14The town will be ours! (Fællestråd) Voteba15 
Kain
The town will be ours! (Fællestråd) Voteba13The town will be ours! (Fællestråd) Voteba14The town will be ours! (Fællestråd) Voteba15 
Dorian
The town will be ours! (Fællestråd) Voteba13The town will be ours! (Fællestråd) Voteba14The town will be ours! (Fællestråd) Voteba15 
Sean
The town will be ours! (Fællestråd) Voteba13The town will be ours! (Fællestråd) Voteba14The town will be ours! (Fællestråd) Voteba15 
Persephone
The town will be ours! (Fællestråd) Voteba13The town will be ours! (Fællestråd) Voteba14The town will be ours! (Fællestråd) Voteba15 
Genevira
The town will be ours! (Fællestråd) Voteba13The town will be ours! (Fællestråd) Voteba14The town will be ours! (Fællestråd) Voteba15 
Marcus
The town will be ours! (Fællestråd) Voteba13The town will be ours! (Fællestråd) Voteba14The town will be ours! (Fællestråd) Voteba15 
Alec
The town will be ours! (Fællestråd) Voteba13The town will be ours! (Fællestråd) Voteba14The town will be ours! (Fællestråd) Voteba15 
Dannika J.
The town will be ours! (Fællestråd) Voteba13The town will be ours! (Fællestråd) Voteba14The town will be ours! (Fællestråd) Voteba15 

Statistics
Der er i alt 142 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Gwendoline

Vores brugere har i alt skrevet 161383 indlæg in 8432 subjects

The town will be ours! (Fællestråd)

Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Savas on Fre 24 apr - 7:43

S: Udkanten af skoven, en landsby
V: Solen skinner, vejret er lunt men overskyet.
T: Tidlig aften

Deltagere: @Savas, @Ezekiel, @Fenrer, @Elizabeth, @Delilah, @Larlii, @Renata


Vejret var rart denne tidlige aften. En let brise bragte en lun fornemmelse med sig, sammen med duften af nye planter. Efter den voldsomme tørke i regionen, var der endelig begyndt at komme liv igen. Ikke blot det stride og gullige græs, men buske og træer der satte blade igen. Blomster, der tvang sig op af den hårde jord. Marker, der igen kunne beplantes af lokale bønder.
Skoven myldrede mere af liv, og skabte en kontrast mellem det endnu ret gullige og tørre land ved siden af sig. Men skoven myldrede også af andet liv end det forventede. Og havde gjort det i et stykke tid.
Mange dødsengle havde lavet midlertidige lejre i skoven, boende i små til større grupperinger. Overlevet sammen. Rejst sammen. Jaget sammen. Slået en elver ihjel eller to - eller en gruppe sultne landsbybeboere der kom forbi i deres jagt. Flere af dødsenglene havde også rejst uden for skoven, studeret det nye landskab og enten dræbt sig til eller stjålet sig til ressourcer.
Men på det sidste havde de været stille. Stille, på den måde at de ikke var rejst lige så langt. I virkeligheden var de som myrer. Flere af grupperne havde samlet sig i endnu større grupper. De havde samlet våben eller lavet dem selv. De havde lagt planer. Små grupper var rejst ud i landskabet og studeret det - både længere ind i skoven, men også området uden for skoven. Til sidst havde en gruppering af de stærkeste krigere - som regel bestemt efter et par dueller blandt hinanden - sat sig og lagt den endelige plan. De rastløse dødsengle havde hujet ved tanken om endelig at gøre noget.

Savas var en af dem. Han havde hele tiden haft det indirekte ord i sin egen gruppe, og nu havde han fået ansvaret for en endnu større gruppe. De havde ingen leder. Hver gruppering var styret af sin egen velansete kriger eller krigere. De var blevet enig om en plan, der havde delt alle villige dødsengle op i tre store grupper. To af dem ville udgøre den egentlige hær, mens den tredje ville udøve support efter behov. Savas smilte for sig selv. Han var ikke dømt til at vente...Han ville være i en af de første bølger. En tanke der fik en ild til at fare igennem hans blod. Selv for så lille et mål som den landsby de havde udset sig.
Landsbyen lå godt. Den var større end de fleste landsbyer i området. Jorden virkede til at være rimelig givende, selv om Savas ingen forstand havde på den slags. Landsbyen lå tæt på en kilde, der ville sikre dem rent vand. Og den lå ikke forfærdelig langt væk fra skoven, så de stadig havde nemt til jagt og andre ressourcer, som skoven kunne give dem. Det eneste var rent militaristisk...Stedet var for åbent. Hvilket lige nu var en styrke for dødsenglene, men ville blive et problem når de indtog stedet og gjorde det deres eget. Men at lægge planer for stedets nye beskyttelse måtte vente til senere.

Kun få af dødsenglene havde haft kontakt nok med omverdenen til at lære lidt af sproget. Næsten ingen af dem havde forstand på verdens samfundsmæssige eller politiske landskab. Men det hele ville forhåbentlig ændre sig efter i dag. Landsbyen ville blive deres - og beboerne taget til fange. Til at dyrke jorden, nuvel, men også til at lære dem mere. Nu måtte de se hvor mange der overlevede. Ellers måtte de hente slaver et andet sted.
I ly af det voksende mørke, som solen langsomt steg ned i horisonten, havde de endelig forladt skovens skjul. De fleste iklædt let tøj eller læder fra deres jagter, men ikke meget mere end det. De fleste med et improviseret våben eller en bue fra skovens stærke træer.
De havde holdt øje med landsbyen. På dette tidspunkt burde flertallet have samlet sig i hvert sit hus. Ingen samlet modstand. Dødsenglene ville angribe lige på og hårdt - udnytte kaosset til at gøre så meget skade som muligt. De forventede at flere af byens mænd ville gribe hvad end de havde, og slå tilbage. For slet ikke snakke om at nogen havde set en gruppe af mere bevæbnede mænd der var ankommet i løbet af dagen. Landsbyen udgjorde et oplagt stop, hvis man var på en længere rejse, trods alt.

Stille nærmede de sig. Udnytte de få træer der var til dække. Flere havde smurt mudder ud over deres ansigter eller krop for at skjule sig bedre. Deres sorte vinger ville skjule sig i det voksende mørke - men Savas gruppe skulle fungerer som fodsoldater. Andre ville angribe fra luften med deres buer, når angrebet først gik i gang.
Savas havde delt sin gruppe op i endnu tre dele. Den, han selv anførte, sneg sig ned forbi en indhegning til byens køer. De andre var på hver side af ham, tæt nok til at han kunne se dem - man langt nok væk til at de kunne gøre en fælles indsats indsats senere og angribe fra flere sider i byen. Hans hjerte slog hårdt, men roligt. Han dukkede sig i det høje græs og studerede bygningerne foran sig. Nogle børn løb grinene ind i et af husene, kaldt til mad formentlig. En mand eller vagt gik rundt med en fakkel. Savas lavede en håndbevægelse og to af hans mænd listede sig op til manden. Greb ham bagfra. Halsen skåret over og manden gemt i det høje græs, mens den anden hurtigt trampede faklen ud.



Savas
Savas

Antal indlæg : 14
Reputation : 0
Bosted : Ukendt
Evner/magibøger : Dødsenglens evner

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Sean on Tirs 28 apr - 7:08

//@Ezekiel har ikke vendt tilbage til mig, så vi smutter videre til @Fenrer

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 9763
Reputation : 106
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Fenrer on Tors 30 apr - 2:41

Påklædning: ~{¤}~ minus pelskåben.

Det havde været varmt, som altid, under rejsen til det område hvor rapporterne var løbet ind fra. Fenrer havde først tænkt at der nok ikke tale om andet end nogle røvere, formentlig fremsprunget af behov for føde og levebrød efter tørken. Lignende var sket flere steder rundt om i Sunfury, men her alligevel skilte de hændelser og observationer, der kom herfra, sig ud fra mængden. Det var ikke lokale røvere, eller organiserede kriminelle, som rapporterne talte om, men derimod underlige folk, der øjensynligt var dukket op ud af det blå, og fra overlevendes fortællinger, så talte de et underligt sprog, der ikke hørte til hverken elvere eller dværge.

Fenrer havde derfor samlet nogle af hans bedste livgarder, flere af disse var formskiftere, nogle tolke der kendte til mere fjerntliggende sprog og var derpå sat afsted. Gruppen bestod af tredive af hans bedste, deriblandt Rayne, kaptajnen for hans garde, fire tolke og selvfølgelig deres heste.
Denne gruppe var ankommet samme dag, under det kongelige banner, og havde forhørt sig blandt beboerne af denne by, men var kommet så langt oppe ad eftermiddagen, at Fenrer havde godtaget Raynes råd om ikke at drage videre før end næste dag. En af byens mere fremstående borgere, og kroejer, havde tilbudt sine seværdigheder for følget, kort efter at beslutning om at blive for natten var taget.

Fenrer havde kaldt alle sine mænd til samling og rådført sig med et par jægere, der havde set og beskrevet de nyankomne ballademagere. Efter samlingen havde mændende fået sig noget at spise, og var hver især ved at klargøre deres våben, til dagen derpå, mens Rayne gennemgik hvordan de mulige møder med de fremmede kunne risikere at udfolde sig. Raynes rustne stemme var dog ikke den eneste der hørtes mens Fenrer klargjorde sit eget udstyr. Tolkene og professorerne, diskuterede indbyrdes hvilket folkefærd der passede bedst på de nye beskrivelser de havde fået fra jægerne, og var langt fra enige.
Fenrer så ud af vinduet, og opdagede hvor sent det var blevet, som en vagt passerede et stykke fra kroen med en fakkel i hånd.

Fenrer vendte sig bort fra vinduet og vægtede atter Eklipse, inden han stak sværdet tilbage i det skede, og greb et stykke brød som han dyppede i den suppe, kroværten hvde serveret selskabet. Ligesom sine mænd var Fenrer endnu ikke kommet ud af sin rustning, men hvorimod at hans mænd havde de varme lag af beskyttelse på i forhold til deres arbejde, så havde Fenrer ganske enkelt bare ikke lyst til at  slæbe sin rustning op på værelset før end det var nødvendigt, og siden han havde planer om at snakke med Rayne efterfølgende, kunne det ligesågodt vente.

Kongen af Sunfury gryntede et let lille grin, da en af professorerne daskede den anden, en et tomatrødt ansigt, og håbede næsten at hans garder havde set optrinnet. Men hans muntre udtryk svandt hurtigt ind, da han vejrede blod i luften, sammen med en svag lugt han ikke havde bemærket før nu. Fenrer stillede suppen fra sig og så ud i mørket, hvor det gik op for ham at noget var galt. Der gik ikke længe før end han opdagede hvad der generede ham.
Hvor var vagten med faklen? I det mindste burde Fenrer kunne følge et lysskær, selv med baggrundslyset fra krostuen, men der var intet at skue, og med lyset indefra, kunne Fenrer ikke rigtigt se hvad der foregik derude, nattesyn eller ej. Fenrer besluttede sig for ikke at afbryde Rayne endnu, for hvis der virkelig var ugler i mosen, så var det ikke nødvendigvis den bedste ide pludselig at ændre opførsel, der så kunne advare hvem end der var derude.
For nu, observerede han bare, og håbede på at han kunne fange et glimt af hvad end der skete derude, hvis altså hans øjne kunne tilpasse sig det åndsvage lys, for at slukke det ville også være give sig selv bort.


Sidst rettet af Fenrer Lør 2 maj - 2:02, rettet 1 gang

_________________
The town will be ours! (Fællestråd) 5gBi8vr
Fenrer
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 629
Reputation : 14
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Elizabeth on Tors 30 apr - 3:03

Hairstyle - Here & Here
Clothes - Here
Sword - Here

Hun bed i brødet, som hendes blik faldt ud fra vinduet. Hun havde sneget sig ind i en stald, hvor hun havde tænkt sig at sove før morgendagen bød på. Hun havde blot fulgt efter hendes far - hver eneste gang hun havde spurgt ham om hun måtte komme med ud på hans eventyr, havde han sagt nej. Hun skulle passe sine pligter som en kvinde, som en prinsesse. Godt nok havde han besluttet sig for, hun ikke havde været tvunget til at gifte sig med Gabriello, men en del af hende hadet ham stadig for det valg dengang. Et valg hendes mor sikkert aldrig ville have taget. Rayne havde tit fortalt historier om hendes mor og far sammen. Hvordan deres kærlighed havde blomstret fra dagen de mødte hinanden. Hvordan hendes mor havde reddet hendes far, fra den visse død. Hvordan hun altid havde sagt hendes forældre, Elizabehts bedsteforældre imod, med at kunne gifte sig med den mand hun elskede.

Hele dagen havde hun lyttet til samtalerne Fenrer havde haft, sammen med diverse jærger og hans mænd. 'Nyankommende' var kommet til. Nogle de aldrig havde set om før eller noget. Eventyr tid, havde hun blot tænkt.

‘’ Don’t blame me… ‘’ Sukkede hun, som hun så over på hesten som sendte hende et blik. ‘’ It’s not my fault, he never lets me come with him. ‘’ Hun gav et grin fra sig, inden hun lagde sig ned i høet for at sove natten væk. Hun behøvede at være frisk, når hun atter engang skulle følge ham. Hun skulle gerne være oppe, længe før ham selv.
// Jeg ved det er ret kort ... // Smile

_________________
The town will be ours! (Fællestråd) Tumblr_inline_myl1f8NsPf1sqqcb5

I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.

- Elizabeth Leidolf
Elizabeth
Elizabeth
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1519
Reputation : 38
Bosted : Sunfury City - Sunfury Castle
Evner/magibøger : Skinwalking & Age chaning

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Delilah on Tors 30 apr - 22:07

Påklædning

Delilah hadede sit liv. Virkelig hadede det. Faktisk mere end normalt.
Hun sad i en lille lorte kro i en lille lorte by med blodstænk ud over hele ansigtet. Hun havde været på arbejde i løbet af natten, og alting var gået galt. Hendes informationer havde været forkerte, hendes pistol var gået i baglås og der havde være tre gange så mange mænd, som hun havde forventet. Det var et mirakel, at hun var kommet ud i live.
Hun sad med sit femte glas whiskey og forsøgte at sy sig selv sammen. Kampene havde tæret hårdt på hendes energi - og endnu værre havde det lavet rifter i hendes ufatteligt dyre arbejdssæt. Enkelte af ringbrynjens ringe kunne skimtes under den stramme læderkorset, der krammede om hendes talje og pressede hendes bryster op. En anden ring kunne netop ses i de lige så stramme læderbukser, der smidigt snoede sig om hendes ben.
Hun hældte halvdelen af glasstets indhold af whiskey ud over såret og borede nålen ind i hendes bryst. Lige under kravebenet havde en lang, dyb flænge sendt en kaskade af blod ud over hendes bryst. Hun havde tørret det meste væk, men såret sev stadig en smule af blod, der blandede sig med det klistrede whiskey. Hendes bevægelser var hurtige og præcise. En svag trækning om mundvigen fortalte, at hun rent faktisk bemærkede smerten ved at sy i sin egen hud uden bedøvelse.
Der sad stadig indtørrede bloddråber i den lange fletning, der svingede blidt bag hendes krop, mens hun sad foroverbøjet ind over sit eget bryst. De flammende, røde øjne lyste af koncentration, da hun forsigtigt bandt en knude på enden af snoren og bed den over. Med én hurtig bevægelse slugte hun resten af whiskeyen og bankede glasset ned i bordet for at fortælle, at hun skulle have et glas mere.
Hun havde stadig sår, der skulle syes.

Kroen var efterhånden blevet stuvende fuld. Det var ikke fordi, hun ikke havde bemærket at det var latterlige ridderagtige typer med bannere, men hun var bare ligeglad. Hun havde ikke flyttet sig fra sin stol, og hun havde ingen planer om det. Der stod nu otte glas whiskey foran hende. Hun kunne ikke rigtig mærke alkoholens påvirkning. Man kunne diskutere, om det var et tegn på, at hendes krop var alt for vant til alkoholen.
Det var dog ikke en diskussion, hun havde tænkt sig til tage.
Delilah bed snoren over til et sår, hun havde syet på underarmen. Hun skyllede efter med en slat whiskey, der brændte en smule over såret. Det var næsten behageligt. Smerten fik det til at sitre i hele hendes krop, og et svagt smil gled ind over hendes læber. Hun stak nålen og tråden tilbage i den lille pung, hvor hun opbevarede sit sytøj, og forberedte sig på at hente aftenens sidste drink, da nogle mænd fra den rustningeklædte gruppe grinte højlydt.
- Du skal ikke skabe problemer, Neco. Du er såret. Tag hjem.
Ilden i Delilahs øjne brændte irriteret, da hun kneb øjnene sammen. Men Chaya havde for engang skyld ret. De var for mange, og et øjebliks irritation var slet ikke det værd. Det var meget nemmere bare at tage afsted. Så hun smed mønter på bordet, sendte igen et blik over mod gruppen og bevægede sig så ud i mørket med den tunge læderduster viftende efter sig, som var den lettere end fjer.
Så snart hun stod i døråbningen, bemærkede hun den svage snert af blod i luftet. Hun stoppede op midt i døren. Hendes blik skannede mørket. Hendes fingre svævede henover en kniv i våbenbæltet, der hang tungt om hendes hofter. Der var helt sikkert noget galt. Hun vidste bare ikke, hvad det var endnu.

_________________
The town will be ours! (Fællestråd) 2n7qjp-2
Delilah
Delilah
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 3624
Reputation : 27
Bosted : Unkown. On the road.
Evner/magibøger : I'm connected to the spiritual world, both physically and mentally. Improved body-skills and senses.

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Larlii on Fre 1 maj - 21:29

kjole

Larlii havde tilbragt hele eftermiddagen sammen med byens kloge kone, og var lige gået ud til hesten der roligt ventede uden for huset. Hun fornemmede at der var noget galt, men hvad viste hun ikke.
Hun havde sin datter i en slynge foran brystet og spændte sadeltaskerne fast. Den kloge kone stod og så smilende til, mens Larlii gjorde klar til hjemturen.
”Du må se om du ikke kan lokke din skønne mand med næste gang. Jeg vil gerne møde den mand, som har gjort dig så glad.” Larlii smilede varmt til kvinden og så derefter utrolig kærligt på sin datter, der pudrede stille.
”Det skal jeg nok forsøge, Hilda. Men jeg kan ikke love noget. Han kan være meget tilbageholden fra tid til anden, når det gælder nye folk. Og han er ikke til snak om healende urter. Jeg…” Hun stoppede sig selv og lyttede intens ud i den tidlige aftenstund. Hendes elverøre opfangede nemmere lyde end menneskers. Hun var ikke sikker på hvad der skete, men noget fik hende til at tænke på de fremmede, som hun havde set holde til i udkanten af skoven. Heldigvis havde hun taget en god omvej for at undgå sammenstød med dem, da hun havde en dårlig fornemmelse omkring dem. Noget sagde hende at hun skulle skynde sig væk fra byen, men samtidig var der noget andet som sagde hende at hun skulle blive og hjælpe til hvis der blev brug for en healer. Hun så nervøs ned på sin datter, der var blevet stille så snart hun havde opfanget sin mors nervøsitet. Larlii så hen på den kloge kone, og hviskede stille.
”Luk og lås døren, samt gem dig det mest sikre sted du har. Jeg er bange for at det trækker op til kamp.” Hilda nikkede og skyndte sig ind i huset, samtidig med at Larlii svang sig i sadlen og fik hesten til at sætte afsted mod skoven. I sit stille sind bad hun til Nimar om at de slap uskadt ind i skoven.

Hvis de kom uskadte ind i skoven og hun ikke kunne høre andre omkring sig, ville hun stoppe hesten og finde et sted hvor hun kunne holde øje med byen på afstand.

_________________
~ Larlii ~ Kira~ Taliia ~ Jake ~ Katrina ~ Melisandre ~
Larlii
Larlii

Antal indlæg : 211
Reputation : 0
Bosted : Forestina
Evner/magibøger : Naturbogen

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Renata on Lør 2 maj - 13:22

Outfit: https://i.servimg.com/u/f81/19/78/03/21/3af9b612.jpg

Normalt ville Renata ikke bide mærke i den slags, medmindre det direkte påvirkede hende direkte, eller hvis hun blev betalt for det, men lige denne nat føltes som om, der var noget som ville gå grueligt galt. Til at starte med havde hun faktisk været ligeglad, da hun bevægede sig gennem skoven, på hendes vej mod denne by for at sælge kød, til trods for at hun havde observeret lugten af op til flere livs energier, der alle bar signaturen af at komme fra den samme race. Men efter hun var kommet til byen, var det som om tilfældigheder, var blevet til tegn på at noget var galt i hendes hoved, i takt med at hun spottede flere af disse såkaldte tilfældigheder.
De første 2 mærkelige ting hun bemærkede var, at Delilah og en gruppe af kriger typer befandt sig i byen. Under hendes tur rundt til hendes nytilegnede faste steder, havde Renata spottet hende i flokken af folk, lige som hun bemærkede disse folk i nærheden, hun valgte dog at vente med at tage kontakt til Delilah, da hun lige ville af med de sidste vare, før hun følte at hun kunne slappe af. Det næste hun bemærkede, som virkelig fik hende til at tænke over at der var noget galt, var at hun spottede Larlii med hendes barn, komme ud fra et hus. Det kunne ikke betyde noget godt, når de eneste 2 væsner hun syntes om dukkede op i den samme by, på samme tid, og så endda mens der var nogen der gemte sig, i udkanten af byen.

I et kort øjeblik overvejede hun at advare Larlii, fortælle hende at hun skulle forlade byen nu, så hun og mini elveren var i sikkerhed, men hun blev forstyrret af de samme lyde som Larlii hørte, hvorefter hun så Larliis reaktion på disse lyde. Hun håbede Larlii ville blive ved med at ride, til hun var langt væk herfra, så Renata ikke behøvede at bekymre sig om hende, skulle kaos bryde løs i denne ellers kedeligt fredlige by.
Nu hvor hun troede at Larlii var væk og på sikker afstand af potentielle fare, løb hun i retning af det sted hun havde set Delilah. Pilene i hendes pile kokker raslede let, mens hendes bue svirpede igennem luften hver gang hun svingede den igennem, i takt med at hun løb, indtil hun var kommet hen til kroen. Hun stoppede ved kanten af bygningens hjørne, da hun kunne lugte blod i luften. Hun trak vejret dybt, for hurtigt at genvinde kontrollen over sin vejrtrækning, mens hun så udover området for at se om hun kunne spotte noget, indtil hun bestemte sig for at finde Delilah. Hun nåede kun at dreje hovedet i retning af døren, mere skulle der ikke til for at finde den kvinde hun ledte efter.

"Du kan også mærke det, kan du ikke? Det føles som om der er noget, som er lige på kanten til at gå galt!" sagde Renata roligt mens hun kom hen til Delilah, for at kunne snakke med hende, uden at det blev for højlydt. Hun var i det mindste glad for, at hun kendte en som Delilah, for Renata vidste at hun kunne kæmpe "Der er nogle skumle typer der gemmer sig i udkanten af byen, og jeg tror ikke de er kommet for at prøve den lokale mad!"
Renata
Renata

Antal indlæg : 51
Reputation : 0
Bosted : Hvorend jeg nu har lyst.
Evner/magibøger : Life leech

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Savas on Man 4 maj - 8:47

Mørket var deres legeplads. Deres medfødte evner gav dem muligheden for at sprede frygt og angst. Det var noget der fulgte med skyggerne - eller i dette tilfælde, kunne følge med mørket. Men ikke endnu. De ventede...Bare lidt endnu. Savas var den eneste der langsomt kravlede tættere på, på hug, så hans kraftige lårmuskler strakte sig med hans bevægelser. Et hus. Samme hus med børnene. Fra sin plads, til højre fra et lille vindue, kunne han høre lyder derindefra. Glade lyde. Uvidende lyde. Med en hånd mod det ru træværk så han sig om hjørnet. De var i den lave ende af byen, forstået på den måde at de rige - og dermed nok også bedst beskyttede - formentlig boede i midten af byen. De var i udkanten, skjult mellem indhegningerne af køer og en enkelt hest eller to. Nogle af køerne flyttede sig usikkert, enkelte af dem kom med små advarende "muuuh" som for at holde disse ukendte væsner på afstand. Lugten af blod virkede til at gøre de nærmeste køer endnu mere nervøse, men dumme som disse dyr var, havde Savas stadig lidt tid at løbe på.

Der virkede til at være en overraskende aktivitet. Selv om de fleste borgere nok spiste eller sad derhjemme, var nogle af dem også endnu kun på vej hjem - eller andre steder hen. Savas' spejdere havde set en gruppe soldater ankomme til byen tidligere. Omkring 30 mænd, skinnende rustninger og det hele. Det ville blive et problem og de havde diskuteret om de skulle vente...
Et smil gled over ham. Vente...Når de nu kunne få lidt mere kamp end først troet? Aldrig i livet. De havde brug for at blive luftet. De havde brug for at afprøve det. De vidste endnu så lidt om hele verden omkring dem...Ville det være de svage mennesker - som Savas havde fået en fornemmelse af var langt i overtal - som de skulle slås mod? Eller folk af andre racer? Som hende den stærke kvinde, af hvilken Savas endnu ikke vidste man ville sige "vampyr" omkring. Men han havde mødt hende og de havde sloges sammen. For en del tid siden, i en meget mindre landsby, meget længere væk.

-------

Savas rettede sig op. Alt virkede roligt, men de kunne ikke sidde her hele aften. De kunne lige så godt gå i gang, nu virkede som lige så godt et tidspunkt som så mange andre. Med en håndbevægelse satte de to mindre grupper på hver side af ham, sig i bevægelse. Med flint, sten og tørt græs (af hvilket der var masser alle steder) sneg de sig op til nogle forudbestemte bygninger. Punkt et i planen var at skabe distraheringer. Og hvad frygtede alt levende? Ild. Den ene gruppe ville gå efter nogle stalde. Den anden ville liste sig lidt længere ned langs byen og sætte ild til et ligegyldigt hus eller to. Men bygninger, de nøje havde udvalgt, fordi de ikke lå FOR tæt på alle de andre bygninger. De gad jo ikke bygge hele byen op igen bagefter. Spildt arbejde og langt fra praktisk.

Han blev siddende hvor han var, mens tiden sneglede sig af sted. Endelig spredte der sig en svag luft af noget der brændte - og et svagt lys bredte sig. Et lys, der ville fungere som et signal til angreb for alle dødsenglene. Men først...Først skulle de opdages og forhåbentlig skabe kaos. Og der gik ikke lang tid før det skete. Med pludselige råb, der flængede den luften, begyndte nogle opmærksomme landsbybeboere at løbe til de forskellige steder.
"...ILD!"
"...Hent spandene!"

Savas forstod ikke meget af ordene - men nok til at vide at ilden var opdaget og de første, der havde set den, var gået i panik. Snart blev der banket på flere døre, for at hente mænd til at hjælpe med ilden. Og mens de var optaget af det, sendte Savas sine mænd ind i byen med en ny håndbevægelse.
De folk, der var dumme nok til at løbe ud af byen for at vente vand, blev stille stukket ihjel.
Stille...Til nogen opdagede dem, skreg op og løb tilbage i byen.
Savas' hånd greb om skaftet på hans krumme sværd, som han langsomt trak. Deres overraskelse ville være slut lige om lidt. Det var på tide at udnytte det kaos der allerede var. Så med et brøl kastede han sig frem fra hjørnet. Bag ham rejste hans gruppe af dødsengle sig - hver af hans 3 grupper bestod af måske 15 mænd - og kastede sig ind i byen. Alt levende var fair game. Alt levende blev hugget ned. Men mændene først og fremmest.
De tre grupper ville ikke løbe hovedkluns af sted. De ville hver skabe hver deres lille ståsted og langsomt kæmpe sig vej videre ind i byen. Altid i nærheden af hinanden. Her i startet var der dog ikke mange værdige modstandere og de nåede hurtigt længere ind i byen.
Savas
Savas

Antal indlæg : 14
Reputation : 0
Bosted : Ukendt
Evner/magibøger : Dødsenglens evner

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Sean on Søn 10 maj - 15:10

//beklager tiden. Ezekiel springes over igen. @fenrer er næste Smile

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 9763
Reputation : 106
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Fenrer on Søn 17 maj - 13:52

Der skete lidt for meget på én gang, til at Fenrer brød sig synderligt for det. Han hævede en hånd mod forsamlingen af Sunfurys elite så snart den ildelugtende dame havde lukket døren bag sig. Rayne fangede hurtigt an til situationen og nikkede mod kongen, der stod og så vagtsomt ud ad vinduet, hvilket fik tropperne til at rejse sig så lydløst som muligt og klargøre sig. Kroejeren begyndte at svede som et pattegris der havde anet et grillspyd, som soldaterne iførte sig deres hjelme og trak deres sværd. Fenrer fokuserede på lydene udefra, og gjorde sig umage for at lukke de kævlende professorer, og den svage raslen af metal ude. Der var nogle kvindfolk der begyndte at kævle et par steder, hvilket generede Fenrer en anelse, men de var ikke højlydte nok til at det ville betyde det store. Fenrer stillede sin skål fra sig og lyttede så intenst som muligt.

Røgen nåede hans næsebor hurtigere end opråbene, men det var først ved råbene at Fenrer strakte sine fingre og runerne i hans bælte lyste op.
Udenfor, over husene, dukkede to fugle op, tilsyneladende direkte ud af en grønlig dis, der selv nærmest sprang ind i eksistens. Den ene en ørn, der svævede omkring og holdte et vågent øje på den forskellige omkringfarende folk, og den anden, en stork, der fløj hastigt omkring til de forskellige huse og advarende forsøgte at genne folk tilbage i de ikke brændende huse.

Fenrer gjorde et hovedkast mod døren og livgarden skyndte sig ud af kroen, hvor de stillede op i to linjer, med Rayne forrest, sværdene draget og musklerne spændt, klar til kamp. Fenrer drog selv eklipse og marcherede ud efter sine mænd. Skjolde havde været ideelle nu, men garden havde ikke for vane at tage den med sig af hestene, og for megen styrten frem og tilbage kunne koste dem en strategisk fordel. Ikke én blandt de hærdede mænd var dog nervøse. De havde alle deres træning, rustning og våben, for ikke at sige at Fenrer selv ikke havde kunne ønske sig bedre selskab, måske lige for undtagelse af Gautham. Alle disse mænd havde redet ved hans side da han brød formationen på Minotauris og vendte kampen da de omringede og stormede minotaurerne. Efter at have stået ansigt til ansigt med sådanne modstandere, var der ikke meget der kunne ryste nogen.

Fenrers øjne lyste grønt af harme, som den ellers behageligt svalende aftenluft, blev forurenet af røgen. Storken ville forsvinde så snart der var råd for at borgerne i byen var i sikkerhed, så relativ som den måtte være, men ikke før end storken havde fortaget sig, ville Fenrer tilkalde ulven. Han havde ikke tænkt sig at spilde yderligere kræfter, uden at vide hvad han var oppe imod.

Støvet der nu hvirvlede op og lugten af blod, fik Fenrer til at smile ved minderne om kampen på Minotauris. En kamp han havde vundet.
Fenrer stillede marcherede op til fronten af sine mænd, der fulgte ham fremad i perfekt formation mod de nu fremtrådte voldsmænd, udmærket klar over kaosset der udviklede sig omkring dem, uantastet. Han var klar over at uskyldig blev dræbt, men der var kun så meget han kunne stille op, hvis ikke at kampen skulle gå hen og udvikle sig til et tidligt givent nederlag. Fenrer stoppede, og ligeledes gjorde mændende, da en gruppe stormede ind i byen. Fenrer trak sin lille stridshammer og råbte op i en øredøvende tone.
"HOLDT! VEND BORT HERFRA ELLER BERED JER PÅ KONSEKVENSERNE AF JERES HANDLINGER!" Fenrer skar tænder som han hørte et par af professorerne, der åbenbart havde fundet mandsmod og hjerne nok tilat afslutte skænderiet og følge med dem, der begyndte at oversætte på alle de dialekter og sprog de mistænkte voldsmændende for at kunne forstå.
"DER ER INGEN ADVARSLER FRA NU!" Fortsatte Fenrer, og svirpede en truende gestus frem mod fjenden"FORSVIND!"

_________________
The town will be ours! (Fællestråd) 5gBi8vr
Fenrer
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 629
Reputation : 14
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Elizabeth on Tors 21 maj - 15:39

Spring mig over for denne runde //

_________________
The town will be ours! (Fællestråd) Tumblr_inline_myl1f8NsPf1sqqcb5

I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.

- Elizabeth Leidolf
Elizabeth
Elizabeth
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1519
Reputation : 38
Bosted : Sunfury City - Sunfury Castle
Evner/magibøger : Skinwalking & Age chaning

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Delilah on Tors 21 maj - 19:14

Måske var det fordi Delilah allerede havde så stort fokus på sin lugtesans, at hun lugtede alting i nærheden. Eller måske var det fordi, hun genkendte duften af kvinden, hun havde brugt en aften på at myrde folk med. Men uanset hvad, så ramte duften af Renata hendes næse, længe før hun hørte stemmen. Hun drejede ikke hovedet, da Renata talte. Hendes flammende, røde blik flakkede end ikke. Alt hendes opmærksomhed var rettet imod den metalliske duft af jern fra blod. Frisk blod.
"Renata. Er det dig, der har slået en eller anden ihjel? Eller har vi et problem?"
Hun drejede hovedet svagt og lod blikket strejfe elverkvinden, da hun nævnte skumle typer. Delilah var kun en forbipasserende, der havde stoppet på en ligegyldig kro for at få drukket nok til at glemme den forfærdelige aften, hun havde haft. Hun havde ikke snakket med nogen. Hun havde bestemt ikke hørt noget om skulme typer. Hvis nogen havde snakket om det, havde hun været ligeglad.
Det lignede ikke, at den forfærdelige aften var ved at blive bedre.
"Perfekt. Kan vi nogensinde mødes, uden en bunke skumle typer angriber?"
Knapt havde ordene passeret hendes læber, før hun bemærkede den næsten ikke-eksisterende lugt af røg. Hun snurrede rundt og satte i løb. Fødderne piskede henover jorden og bragte hende næsten øjeblikkeligt hen til de to små bygninger, der langsomt var ved at blive slugt af flammer. Hun bremsede. I tilfælde af, at Renata var fulgt med hende, ville hun sende hende et sigende blik.
"Ild. En perfekt distraktion."

Endnu engang vendte hun sig rundt på hælen og bevægede sig tilbage til kroen. Man satte aldrig en distraktion, hvor man ville angribe. Man satte den så langt væk, at folk vendte ryggen til. Hendes sanser eksploderede ud fra kroppen og undersøgte alting i nærheden. De smagte på den støvede jord og lugtede til sporene i luften. De mærkede rystelserne i jorden, da en horde af mennesker væltede ud fra kroen.
Delilah bevægede sig hen til den råbende mand midt i det hele. Men det var ikke ham, hun kiggede på. Det var gruppen af folk, der kom ind mod byen med hævede våben. Der var ikke så mange, som hun havde forestillet sig, hvis de ville angribe byen.
Men det kunne være lige meget. Hun havde i hvert fald ingen planer om at blive stående og vente på at manden i sin latterlige rustning ville råbe færdig. Endda med et ekko af stemmer, der oversatte ham til tilfældige sprog. Hvis Renata stadig var i nærheden, ville hun lade blikket glide op og møde hendes blik. Et halvt smil voksede op om hendes læber. Et smil der nærmest spurgte, om Renata var klar til endnu en kamp.
Med fingrene klemt om et par knive, lænede hun kroppen fremad og sprang ind forbi mændene med rustninger. Hun havde aldrig brudt sig om sådan nogle typer. Måske havde hun i virkeligheden bare et problem med autoriteter? Men det var lige meget nu. Med blikket fikseret mod én af dem med pjusket lyst hår og en aggressiv grimasse, brød hun ind i gruppen. De fleste af dem ignorerede hende og fortsatte frem mod byen. Hun genkendte ikke lugten. Fjer fra engle, men det var helt forkert. Sygeligt. Mærkeligt. Det var ikke rigtige engle. Ikke, at hun havde meget tid til at tænke over det.
I samme sekund hun brød ind i gruppen, greb den lyshårede næsten-engel fat i hende og kastede sig over hende med en løftet kniv. Hun gled ned på jorden og skubbede sig væk. Hun mødte hans blik. Det her var bestemt ikke en tilfældig gruppe folk. Hun kunne se, at hans bevægelser var kamptrænede. Dygtige.
Og alligevel fløj hun fremad med en kniv rettet mod hans strube.

_________________
The town will be ours! (Fællestråd) 2n7qjp-2
Delilah
Delilah
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 3624
Reputation : 27
Bosted : Unkown. On the road.
Evner/magibøger : I'm connected to the spiritual world, both physically and mentally. Improved body-skills and senses.

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Larlii on Fre 22 maj - 9:59

//spring mig over denne gang//

_________________
~ Larlii ~ Kira~ Taliia ~ Jake ~ Katrina ~ Melisandre ~
Larlii
Larlii

Antal indlæg : 211
Reputation : 0
Bosted : Forestina
Evner/magibøger : Naturbogen

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Renata on Lør 23 maj - 2:07

"Lige den her gang er det ikke mig du kan lugte blod på, i hvert ikke endnu, og lige som vores sidste møde er der problemer på vej i vores retning! For at være ærlig er der et mønster der er ved at danne sig, når det kommer til når vi mødes, og jeg bryder mig ikke om det!" svarede hun i et lettere mistænksomt toneleje, mens hun så sig rundt med et studerende blik i hendes øjne. Så snart Delilah bevægede sig mod den lugt af ild der svagt spredte sig i luften, fulgte Renata med hende, for at se hvor lugten kom fra.
"Lige mit held som altid! En afledning som denne, betyder som regel at et angreb er under opsejling!" Renata interesserede sig ikke for andres problemer, især ikke når der ikke var noget at komme efter for hende, men lige i denne situation havde hun en underlig følelse, hun ikke havde prøvet at føle før. Normalt i denne slags situationer, ville hun bare være ligeglad og skride hvis hun ikke blev angrebet, men denne gang havde hun var de eneste 2 venner hun havde, tilstede i hvad end denne situation der foregik her, så det ændrede tingene lidt for hende.

Med bestemte skridt fulgtes hun med Del tilbage mod kroen. Hun fandt de mærkelige typer i rustningerne irriterende, især da angrebet gik i gang og en af dem begyndte at råbe af fjenderne, efterfulgt af dem der begyndte at oversætte hvad han sagde. Det kunne godt være det bare var hende, men et angreb var et angreb, og hun havde altid været af den overbevisning, at når først man havde startet et angreb som det der var i gang lige nu, så var det ikke lige frem nu man begyndte at fortryde, eller tænke på fredelige løsninger. Hun valgte at ignorere denne fremmede for at møde Dels blik, hvilket fik et krigerisk smil frem på hendes læber, mens hun greb sine 2 sværd, som tegn på at hun var mere end klar til at kæmpe, sammen med Del.
Renata havde mødt en af disse væsner før. Hun kunne genkende lugten af deres livs energi, og synet af deres mærkelige vinger, som hun havde fået en forståelse af, at de ikke var i stand til at trække ind. Med en aggressiv kraft satte Renata af sammen med Del, løb forbi flokken af rustninge gutter, og direkte ind i den ene gruppe af folk med vinger. Så snart hun kom tæt nok på en af dem, svang hun et af sine sværd så det ramte en del af hans vinge, og skadet ham i sådan en grad at han ikke kunne lette. Hun parerede hans angreb med sit andet sværd, blot for at gå aggressivt til modangreb, uden at give sin fjende en chance for et puste rum.
Renata
Renata

Antal indlæg : 51
Reputation : 0
Bosted : Hvorend jeg nu har lyst.
Evner/magibøger : Life leech

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Savas on Ons 27 maj - 8:28

Sværdet sank ubesværet ind i ryggen på en ung mand. Manden kom med et form for suk, som en lunge blev punkteret og han stille faldt om hvor han var - om få sekunder mere død end levende. Men trods døden, trods smerterne der gav hele gruppen en ny energi, så...Så var det ikke nok. Der var ingen modstand. Selv de få, der havde været forudseende nok til at gribe en høtyv, udgjorde ikke rigtig nogen udfordring. Ikke ene og alene i hvert fald.
Et sted bag ham brølede de skræmte dyr, men jo længere de nåede igennem byen, jo mere forsvandt lydene. Måske havde byens beboere været tæt på at fjerne ilden visse steder - men som noget underligt grønt skar sig vej igennem luften over dem, var det som om byens beboere forsvandt. Der var snart ikke mange at hugge ned, uden at se selv ledte efter folk i husene - og det ville bryde deres nuværende formation. Velvidende der VAR soldater i byen, kunne det aldrig komme i på tale. Og det tiltrækkende ved en rigtig kamp var...Ja, mere tiltrækkende. Så det var ikke uden et lille smil og et sidste blik på de grønne fugle, at Savas fortsatte med sine mænd.

De to andre grupper, på hver side af Savas, skar igennem nogle af gyderne. Selv om de tre grupper ikke nåede at blive blandet helt sammen, var de tæt nok på hinanden til at udgøre en samlet enhed hvis det blev nødvendigt. Og dog var der til tider alligevel huse imellem dem. I hvert fald til Savas stoppede op midt på byens bredeste gade. Stoppet af den lidt for metalliske og skinnende front af soldater foran dem. Selv om de var halvløbet igennem den første del af byen og slået ihjel hvad de fandt, krævede det ikke mere end at Savas stoppede op, før hans mænd faldt i og skabte deres egen front. Væsentlig mindre skinnende, som dødsenglene ingen metal-rustning bar. Men på ingen måde bange - og på alle måder med blodtørst.
Der blev råbt ord. Savas forstod ingen af dem. Eller måske forstod han et eller to af dem. Men han forstod budskabet alligevel - disse mænd ville angribe, hvis Savas fortsatte. Og var det ikke det de alle ville, når det kom til stykket? Han så hen langs rækken af sine egne mænd. Som sin egen gruppe var de i undertal. Fordi de stod midt i byen, kunne han ikke vurdere om denne skinnende mand havde andre grupper af soldater...Eller om de alle stod lige her. En kampplads eller flere?
De råbte ord fra andre mænd lød heller ikke bekendte...
Og dog. Der var et af de sprog der blev talt, der virkede mere genkendeligt end de andre. I et split sekund troede Savas faktisk nogen kunne deres eget sprog...Men det var intet mere end noget, der højst var tæt på. Næsten dovent svang han sit blodige sværd. Afventende. Men på hvad?

------

En af Savas grupper var ude langs kanten af byen. De fokuserede på at holde øje med hinanden, samtidig med de alle tre ville rykke frem - så denne gruppe havde opdaget at Savas var stoppet op. De fokuserede i stedet på at finde et passende sted hvor de kunne udgøre en trussel fra siden. Mod soldaterne.

Den anden gruppe havde måske også opdaget det, men på trods af deres træning, var de i dette øjeblik optaget. Eller nogle af dem var, som minimum. Selv om de var trænet i at forvente hvad som helst, havde de mere eller mindre forventet nedslagtning til de fandt soldaterne - ikke at to kvindelige skikkelser ville komme direkte imod dem og angribe. Dødsenglene var stadig i hastig fremmarch, så kvinderne nåede ind midt imellem dem, før dødsenglene råbte noget og stoppede op. Måske havde kvinderne haft held med at slå en eller to engle ihjel - uanset hvad var de en større udfordring. Og, hvis de ikke passende på, ved at blive omringet af hele gruppen. En gruppe der ikke ville vente, men møde den aggressive fremfærd med deres eget aggressive angreb. Koordineret, så ikke endte  med at stikke hinanden ned i stedet.

----------------

Savas vidste hvad han ventede på. Hans ledige hånd gled op igennem luften, men ingen bevægede sig af den grund.
Savas var ikke den eneste i byen i aften. Ikke den eneste gruppe af dødsengle. Blot den første. Der manglede to grupper endnu. Den ene ville komme fra luften med bueskyttere...Men Savas vurderede at de nok først ville nå byen om lidt. De havde gemt sig længere væk, trods alt, for ikke vække mistænksomhed. Den anden gruppe ville komme fra en anden side af byen. Ezekiel.
Så hvordan distraherede man bedst en gruppe fjender foran sig?
Ved at stå stille?
Stå stille...
Og skabe frygt i mørket?
Håndbevægelsen havde fået hans mænd til at koncentrere sig. De kunne sagtens bruge evnen og slås samtidig, men det kostede altid et øjeblik at aktivere den og sprede den. Det var begrænset hvor langt den kunne nå, de var stadig et stykke fra gruppen af soldater. Men selv hvis de kun nåede de forreste, ville det måske skabe distraheringer og kaos der kunne sprede sig automatisk til resten.
Sorte skygger, der forsvandt i mørket. Sorte skygger, der så snart de fandt en anden person, ville sprede mareridt. Sprede følelsen af frygt og angst. Nogen kunne modstå det bedre end andre. Men Savas ville ikke bare have kampen hurtigt overstået - han ville også have en fornemmelse af hvilken slags modstand han kunne finde. Hvilke slags fjender der fandtes i dette land.

-------------

I den del af byen, der allerede var ødelagt og blodig, havde et par modige borgere alligevel sneget sig ud. Hvem kunne holde til at lytte til de døende, uden at gøre bare noget?
Forsigtigt listede de sig rundt. Greb de sårede og bar dem væk. Men hvorhen? De kendte ingen der kunne hjælpe disse hårdt sårede mænd og kvinder. Alligevel blev de hevet enten ind i specifikke huse eller ud fra byens grænse. De modige borgere gjorde deres bedste for at hjælpe dem.


//Beklager længden, ville gerne prøve at give noget til alle. @Ezekiel har nævnt han muligvis har tid til at svare nu her, så vi venter spændt! Smile
I skal heller ikke lade jeres motivation miste ved at dødsenglene virker som mange og at der kommer flere senere. Der kan ske mange ting, og der er flere styrker og svagheder mellem de forskellige grupper/individer i byen. Så vi ser hvad der sker! Smile
Savas
Savas

Antal indlæg : 14
Reputation : 0
Bosted : Ukendt
Evner/magibøger : Dødsenglens evner

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Ezekiel on Tors 28 maj - 11:41

På den anden side af byen stod de klar. Ezekiel og hans egen gruppe af dødsengle. Hans gruppe var ikke lige så stor som Savas' - men det behøvede de heller ikke være. De var dem der var gode til at liste omkring... Dræbe folk inden de opdagede dem. Deres speciale lå i dette - ikke i direkte frontale angreb, selvom de også sagtens kunne gøre dette.

Men kaosset som Savas' gruppe skabte, var det perfekte dække for dem. De sneg sig stille og roligt ind - ingen holdt øje med byen fra denne side lige nu, alle varfokuserede på hvor angrebene først var kommet fra... Hvilket gjorde det så megetnemmere at gøre deres job her. Med en enkelt gestus fra Ezekiel, gik de igang. Sneg sig afsted i mindre grupper af tre af gangen - brugte deres sværd og spyd til at skære halsen over på folk eller stikke dem ned. Al panikken og frygten der bølgede gennem byen... Det var nærmest euforiserende at mærke. Som om det var netop dette de var blevet skabt til...

Ezekiel's gruppe bevægede sig hurtigt længere ind i byen - og det var først herinde, de mødte nogle af vagterne. Han gik straks til angreb på en, der havde stået med ryggen vendt til - stak sit spyd igennem ham. Men desværrenåede manden at skrige af smerten, hvilket fik hans kompagnoner til at vende sig om. "Der er flere af dem! De angriber fra begge sider!" råbte den ene mand op... Og Ezekiel fandt atter at det havde været en god investering at bruge tid sammen med de draconianere han nu engang havde... Så meget bedre som hans forståelse af sproget var blevet på denne korte tid, så han rent faktisk lige præcis kunne forstå hvad det var manden havde råbt.

//sorry jeg ikke svarede de andre gange, men der var jeg hos mine forældre. Very Happy håber den her entré kan bruges Smile //
Ezekiel
Ezekiel

Antal indlæg : 148
Reputation : 0
Bosted : Intet fast endnu.
Evner/magibøger : Mørke Manipulation

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Sean on Ons 10 jun - 9:31

//Jeg har ikke hørt fra Fenrer, så næste er @Elizabeth - beklager tiden Smile

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 9763
Reputation : 106
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Elizabeth on Tors 18 jun - 22:50

Spring mig over endnu engang. Smile //

_________________
The town will be ours! (Fællestråd) Tumblr_inline_myl1f8NsPf1sqqcb5

I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.

- Elizabeth Leidolf
Elizabeth
Elizabeth
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1519
Reputation : 38
Bosted : Sunfury City - Sunfury Castle
Evner/magibøger : Skinwalking & Age chaning

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Sean on Man 22 jun - 11:43

//Update: Alle har travlt eller er væk i øjeblikket, så emnet er næsten gået helt død alligevel. Delilah har fortalt hun først kan svare efter d. 1 juli, så jeg har valgt vi venter. Beklager tiden, jeg håber folk stadig har lyst til emnet derefter.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 9763
Reputation : 106
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Delilah on Ons 1 jul - 9:03

Delilah bandede nogle gange over sig selv. Hun var dumdristig, overmodig og havde en tendens til at vælte hovedkuls ind i fare uden at overveje, hvorfor hun egentligt gjorde det. Eller hvordan fanden hun havde tænkt sig at vælte væk fra faren igen. Det her var helt bestemt et af de tidspunkter, hvor hun bandede lidt over sig selv.
Næsten-englene, som hun så kreativt havde besluttet sig for at kalde dem, skubbede sig tættere ind mod hende. Hun havde skubbet kroppen op af den lyshårede næsten-engel, så hendes kniv næsten snittede den pulserende åre ved hans strube. Men også kun næsten. Han var fandens stærk - hvilket sagde en del, når man tænkte på, at Delilah var markant stærkere end langt de fleste. Han havde grebet hendes hånd, og med læberne krøllet op i et iskoldt smil stirrede han direkte ind i hendes rødglødende øjne. Der var stille imellem dem, men Delilah kunne mærke det. De andre, der tætnede om hende.
Og så var der pludseligt bevægelser. Lugten af elver piskede op omkring dem, da Renata fløj ind i gruppen. Næsten-englens blik flakkede. Delilah så sit snit. Hendes håndled knækkede bagover, så hans greb svækkedes. Hendes arm skød bagud, så hånden fløj ud mellem hans fingre. Næsten-englen nåede netop at snerpe læberne sammen i en vred grimasse, før kniven borede sig lige ind gennem de store vener foran på halsen, igennem muskler og brusk indtil den bremsede inde i luftrøret. Blod boblede frem og pøsede ud over hendes hænder. Stanken af vammelt, fjer-agtigt (og så alligevel ikke) blod var over det hele.
- VÆK! VÆK! VÆK!
Chayas ord skreg som en alarm i hendes hoved igen og igen, og selvom det var godt ment, så var de en distraktion. Delilah blinkede og forsøgte at genvinde fatningen. Gruppen omkring hende var hurtigt kommet sig over chokket fra Renatas angreb. Men Delilah havde lært to vigtige ting af hendes møde med den blonde næsten-engel.
Den første var, at det her ikke var en tilfældig gruppe mænd - de var højt trænede, intelligente og elskede synet af blod og vold. Det havde skinnet igennem hans øjne som lygter. Den anden var meget mere opmuntrende. En skarp kniv kunne sagtens slå dem ihjel.

- Så kom dog væk! Tænk på børnene! Tænk på det barn du får! KOM NU VÆK!
En knurrende lyd voksede frem i Delilahs strube, da Chayas gentagende mantra voksede til lange sætninger. Det hele foregik henover få sekunder, og hun havde brug for at samle tankerne. Hun kunne allerede mærke adskillige blikke hvile på hende. Sultne blikke. Men ikke efter hendes krop - efter hendes blod. Med et fast greb om kniven snurrede hun rundt. Hendes blik scannede gruppen. Noget skarpt stak ud efter hende. Hun gled bagud med hurtige skridt og hukkede sin egen kniv ud efter personen, men det skarpe var væk og personen var danset flere skridt tilbage, så de næste kunne nærme sig.
Fandens. De arbejdede sammen om et større mål. Det var alt for tydeligt.
En lyd bag hende. Hun snurrede rundt. Kniven gled oppefra og ned i en glidende bevægelse. Den borede sig ind i en arm, der var på vej ned imod hende. Med det samme kom der en anden lyd fra en anden retning. Hun sank i knæ, hamrede den anden kniv ind i et tykt ben i nærheden og rev den til siden, så blod sprøjtede fra såret på benet. Hun bandede. Der var få mange, og de var alt for opmærksomme på dem.
Endnu en arm. Endnu en kniv. Endnu en bevægelse. Delilahs blik skød rundt i et halvt sekund, før hun fik lokaliseret Renata. Hun var ikke mere end en meter væk, men der var alligevel to tykke mænd med barbariske grin smørret over hele ansigtet. Hun tog en hurtig beslutning. Med en hurtig bevægelse spændte hun musklerne, lænede kroppen fremover og fløj ind blandt mændene. Knivene blev revet op af den hud, de var boret ind i, før de rev sig ned i noget andet hud. Ikke for at dræbe. Det var der for mange til - det handlede om at såre dem, om at distrahere dem med smerten og om at nå hen til elverkvinden så hurtigt som muligt.

"Kom!"
Delilahs fingre strammede til om Renatas håndled og - medmindre Renata rev sig fri eller kæmpede imod - trak elverkvinden ud igennem flokken af næsten-engle. De var heldigvis ikke havnet inde i midten af flokken, så de skulle kun bane sig vej igennem et par næsten-engle, før de ikke længere var omringede. Og - medmindre Renata havde trukket sig tilbage ind i mængden eller slet ikke var fulgt med - så stod de pludseligt uden for flokken. Delilah fortsatte sin tilbagetrækning. Hendes bevægelser var hurtige og strategiske. Hun forventede, at de fulgte med. At nogle ville løbe efter dem og kæmpe.
Men der skete ingenting. De forblev i formationen. Hvilket var meget mere skræmmende, end hvis de bare var fulgt efter.
Hendes angreb havde været strategisk. Det havde handlet om at vise modstand, om at lave noget andet end at stå og skrige på fjorten forskellige sprog (som visse sølvklædte soldater havde valgt) og rent faktisk kæmpe for stedet. Men det havde også handlet om at læse de kort, gruppen holdt ind til kroppen. Hvem fanden var de? Hvad ville de? Hvordan kunne de slås ihjel? Og hun havde fået svar på langt de fleste spørgsmål.
Næsten-englene var trænede, dygtige og havde tænkt sig at kæmpe sig vej ind gennem byen. Det var tydeligt. Hvis Delilah skulle gætte, ville hun gætte på, at de forsøgte at overtage byen - hvorfor skulle de ellers antænde ild rundt omkring og så angribe andre steder fra? Og hvordan de kunne slås ihjel var et nemt spørgsmål. For det var et nemt svar - de kunne nemt slås ihjel, hvis først man kom ind gennem de skarpe sværd og strategiske bevægelser.
Nu skulle hun bare finde ud af, hvordan hun kunne bruge den information til noget godt. Forhåbentligt havde soldaterne brugt hendes angreb, ligesom hun selv havde. Forhåbentligt havde de fået noget information. Ellers ville denne her belejring være meget op af bakke.

_________________
The town will be ours! (Fællestråd) 2n7qjp-2
Delilah
Delilah
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 3624
Reputation : 27
Bosted : Unkown. On the road.
Evner/magibøger : I'm connected to the spiritual world, both physically and mentally. Improved body-skills and senses.

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Sean Yesterday at 8:25

//Larlii har ikke svaret længe, så vi hopper videre til @Renata

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 9763
Reputation : 106
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

The town will be ours! (Fællestråd) Empty Re: The town will be ours! (Fællestråd)

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum