New in town //Sean//

T: Aften, ca. kl 20
S: Det vilde svin
V: Stjerneklart, men blæsende
O: en del mennesker, fulde som ikke fulde, der nyder en drink
P: Camouflage-bukser, halvt iturevet sort t-shirt og sorte støvler

Kairi åbnede døren til Det vilde svin og så sig omkring. Der var en del mennesker, og normalt var ikke så meget for forsamlinger, men hun besluttede sig hurtigt for at gå ind, og lukkede døren bag sig. Vinden udenfor havde rusket en del i hendes hår, så hun rettede på krøllerne inden hun gik hen til baren og bestilte en øl. Hun lagde pengene på disken, og satte sig med et lille suk i en af de få tomme barstole.

Denne aften sad han ved baren. Han havde nogle sorte, løse bukser på og en sort skjorte. Bare fødder. Det mørkebrune hår sad en smule vildt, han havde ikke orket at redde det til aften. Hans pandehår gled ned over hans pande.
De mørke øjne skar gennem rummet og intet undgik det. Selv om han ikke så sådan ud.

Men lige nu sad han med ryggen til rummet og studerede baren foran sig. Foran ham stor en eksotisk drik. Grøn i bunden, for at blive hvid oppe i toppen. En enkelt isterning svømme rundt i toppen og der lå nogle mynteblade ved siden af ham på bordet. Han havde kun drukket lidt af drikken.
han lod en hånd glide gennem sit hår, da han endelig lod sig vende om og så ud over rummet med alle dets mennesker. Han blinkede til en pige der sad lidt derfra og så på ham. Hun så forvirret på ham og skyndte sig at se ned.
Man skulle måske tro han var en charmør, en der sad og ventede på det rigtige bytte...Og enlig var det ikke helt forkert. For han havde endnu ikke spist i aften og sulten gnavede i ham. Men generelt var han slet ikke dne type Han nød kvindernes opmærksomhed, men endte tit med at afvise flere af dem.
Og da en ung kvinde, med en duft af engel, stilte sig ved siden af ham mente han nok at have valgt sut bytte...Om det så var for hans sult eller for selskab måtte tiden vise.
"Halløj...engel" smilte han svagt til hende. Han var afslappet og hans øjne venlige.

Hun hørte en stemme ved siden af sig, og så i retning af lyden. Hun så pludselig direkte ind i øjnene på en mand der stod ved siden af hende. Han så på en gang mystisk og spændende ud, og hun kunne ikke bestemme sig til om hun skulle frygte ham eller ej, men hans ord gav hende en idé om at han måske var venligt sindet, så hun valgte at svare ham. "Jamen hej, min gode herre. Engel ligefrem? Den havde jeg ikke hørt før." Hun smilede for sig selv over den sidste bemærkning, nu var hun jo godt nok normalt ikke den type der fik flest komplimenter, men ligefrem engel? Hun tog en slurk af sin øl og ventede på hans svar.

//Oubs...fik set forkert på din farve...den lignede engle-farven...øhm...og har ikke så meget kreativitet lige nu, trods dit ønske i emnet. Næste indlæg skal nok blive bedre, har bare travlt med noget lige nu //

Han grinte svagt.
"Jamen undskyld...hvad andet skal jeg kalde dig, når jeg ikke kender dit navn?" smilte han. Han tog sin drik og drak en lille tår af den, før han satte den fra sig igen. Det havde enlig ikke været hans mening at...ligge an på hende, direkte. men sket var sket og det var vist hans egen skyld. Han måtte bare håbe hun ikke...misforstod ham.
Han vendte sig om mod hende.
"Jeg er Sean" smilte han

//Det er helt okay, min kreativitet kokser også lidt. Og skal spise nu, men er tilbage snart det lover jeg//
Hun grinede af hans undskylndning, og svarede venligt "Godt reddet." Hun tænkte over, hvad hun skulle sige mens han drak, men inden hun kunne nå at præsentere sig var han allerede kommet hende i forkøbet. Hun smilede til ham og svarede "Hyggelit at møde dig, Sean. Jeg hedder Kairi. Og undskyld hvis jeg virkede fjendtlig før, jeg er bare lidt træt efter en lang dag. er lige flyttet til byen her til eftermiddag."

Så mange oplysninger og så uden at have bedt om dem! Det var sjældent det gik så let...folk var alt for mistænksomme Og hans job...Ja, det krævede tit meget at få de oplysninger man søgte.
så det var tydeligt hun var ny...Folk der havde boet her i lidt tid, lærte snart selv at blive mistænksomme og holde deres oplysninger for dem selv.
"Velkommen til byen" smilte han
"Jeg kan ikke sige jeg selv bor her, men mangler du nogen til at vise dig rundt, vil jeg med glæde gøre det" han lod blikket glide over hende, men uden det virkede uhøfligt eller stirrende. Han ville bare...se.
"åh ja...Lige et godt råd. Folk her er...lidt specielle. Du skal nok ikke være for åben over for alle, man ved aldrig hvem der vil en noget ondt. Og en grund behøver de ikke altid" han blinkede til hende.
Selskab. Der var hun heldig. Folk ville nok ikke bemærke det, hvis en nytilflyttet forsvandt. Folk kendte hende sikkert ikke engang endnu. Men igen...Hun var kun ny. Så han ville lade hende leve. Så måtte han finde et nyt offer senere.

Hun smilede igen og sagde høfligt "Mange tak." Hun bemærkede at han så ned over hende, og hun rettede sig automatisk lidt op og rettede håret, så han kunne se hende ordentligt. Ikke at hun lagde op til noget, men omvendt set var der ikk noget i vejen med at tage sin ud fra sin bedste side. Hun lyttede intereseret til hvad han sagde, og svarede. "Tak for advarslen, det skal jeg huske." Hun smilede og blinkede igen til ham, og tog endnu en slurk af sin øl.

//Sorry for det langsomme og lidt korte svar, skulle lige spise og min kreativitet er lidt lav lige nu //

Sean nikkede svagt og så sig lidt omkring. Her var enlig stille af en normal aften at være. Men det var også velkommen.
"Nåe, hvor kommer du så fra? og hvad fik dig til at flytte hertil?" smilte han til hende og tog en tår af sin drik. Han så på hende igen.

//Ja...i lige måde, ved virkelig ikke hvad jeg skal skrive lige nu...Men mon vi overlever? //

Hun smilede og svarede så "Jeg er flyttet hertil fra en landsby langt inde i skoven. Min far mente, at det var mig der skulle køre forretningen videre, og at det var tid til at forsøge at rykke den ind til en større by." Hun overvejede hvor meget hun skulle fortælle, og fortsatte så "Jeg er ikke vandt til så mange mennesker, der hvor jeg kommer fra bor der ikke så mange, og man holder sig mest for sig selv. Det med bare at gå hen og snakke med en fremmed er ikke normalt der." Hun overvejede om det mon lød for afvisende, og fortsatte så "Men jeg har skam intet imod at tale med folk, slet ikke sådan en nydelig mand som dig" Hun dristede sig til at blinke til ham, og tænkte i det samme *Ro på Kairi, han har lige advaret dig mod folk her i byen... Men han virker nu ikke så slem*

//Jo det gør vi nok, især nu når min kretivitet kom tilbage //

Han smilte og lyttede nysgerrigt.
"Hvad er det for en forretning?" spurgte han så.
Han tog en tår af sin drik og nikkede så svagt.
"Så er det ikke meget forskelligt i forhold til dette sted. Her er folk mistænksomme...kun de unge mennesker, når de mødes til sjov, stoler lidt på hinanden. Det er nok godt at holde et vågent øje"
Han bemærkede hendes let flirtende, eller var det drillende? Blinkende med øjet.
Og det fik ham bare til at smile lidt mere.
"Nydelig? åhh, jamen du kender mig jo slet ikke!" grinte han
"Hvis du gjorde, kaldte du mig nok ikke så nydelig endda"

Hun overhørte hans spørgsmål, og da han begyndte at snakke bagefter fik hun ikke mulighed for at svare, men fortsatte derimod på "Legen", hvis man da kunne kalde det en leg. "Aaarh er du nu sikker på det? Hvem siger jeg ikke ville finde dig nydelig, ja måske endda tiltrækkende..."

Hun overvejede med sig selv om hun var ved at trække den for langt ud, men besluttede sig for at det var okay at have lidt sjov for en gangs skyld. Så måtte hun jo se hvor det endte. Hun rettede lidt på tøjet og smilede så igen til ham, denne gang med en lille fræk charme.

Hendes lille smil. åh hun havde ikke behøvedes! Han forstod at se hvornår en kvinde var smuk og attråværdig. Han overvejede igen om hun bare skulle være hans selskab...Men han kunne vel gemme hende til senere?
"Tiltrækkende? Pas heller på med det!" smilte han drillende tilbage.
"Jeg er nok en af de farligste mænd i byen, du kunne finde tiltrækkende" han rettede sig lidt, så han sad bedre. Og så han bedre kunne se på hende, studere hende rigtigt. Åh han havde ikke set det før...Men hun var køn.
"Men sig mig nu...ignorerede du mit spørgsmål med vilje?" smilte han så tilsidst, dog uden at gengælde hendes frække smil, med andre lignende tilnærmelser.
Det var det sikkert. folk undgik altid at svare på de spørgsmål, de ikke ønskede folk skulle have svar på. Men det gjorde ham også ret nysgerrig.

Hun grinede lidt af hans kommentar. Hvad mon han mente med at han var en af de farligste mænd i byen at finde tiltrækkende? Nå, det måtte hun finde ud af senere. Hun havde altid været villig til at tage chancer, så hun havde ikke tænkt sig at skrue ned for charmen.
"Åh, min fars forretning mener du? Vi sælger de smykker som landsbyens folk laver. Ikke den helt store profit, men nok til at holde landsbyen kørende foruden selvfølgelig vores landbrug der forsyner os med diverse madvarer." Hun gav sig til at sno en krølle rundt om sin ene pegefinger, og tog en slurk af sin øl.

Han smilte og nikkede.
"Interessant" svarede han. Han tog en tår af sin drik og opdagede han nu havde nået bundet af glasset.
Han tøvede dog lidt ved at købe en mere.
han ville ikke blive fuld af det, men han viste ikke om han havde lyst...han så lidt hen på Kairi, men hun havde stadig. så han ventede bare.
Han lod en hånd glide gennem sit hår, selv om hans pandehår bare gled ned over hans pande igen.
Hendes charme kørte stadig på. Men det måtte den så gøre. Han havde ikke tænkt sig at bukke under for den.

Hun så at han havde tømt sit glas, og fornemmede at han tøvede, så hun tømte den sidste slurk af sin øl og stillede den tomme flaske på baren foran sig. Hun havde ikke tænkt sig at gå herfra lige foreløbigt. Hun svarede på hans kommentar med et lidt ligegyldigt blik, og så sig kort over skulderen for at tjekke de andre folk i baren ud. Hun fandt ingen interessante, og vendte blikket tilbage mod ham igen. "Hvad med dig, hvad laver du her i byen?" Hun smilede til ham for at vise at hun ikke bare var ude på at suge oplysninger ud af ham, men derimod spurgte af ren interesse.

Han bemærkede også hendes lidt...tøvende gestus. At tømme sit glas og se sig omkring. Deres samtale var gået i stå igen. Det gjorde den tit, for ham. Det plejede den ellers ikke, hvorfor mon?
Han smilte lidt til hende
"Kan jeg byde på noget?" Og lyttede så til hendes spørgsmål.
"Jeg arbejder. Jeg har intet fast hjem, til gengæld kan jeg arbejde over alt hvor der er en kro jeg kan sove på" svarede han. Hvad han arbejdede med havde han dog ikke tænkt sig at sige. DET var hemmeligt...selv om hun nok skulle finde ud af det, hvis hun mængede sig lidt med folk. Mange var ude efter ham...
Hvilket fik ham til at tænke på om han skulle holde en pause.

Hun lyttede mens han talte, og smilede så han kunne se at hun hørte efter. Det lød på en gang spændende og rædselsfuldt ikke at have et hjem. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, så hun nikkede bare og sagde stille "Det lyder interessant. " Hun bed mærke i at han ikke fortalte hvad han arbejdede med, men hun havde ikke tænkt sig at spørge in til det. Som han selv havde sagt tidligere var det bedst at holde kortene tæt ind til kroppen her i byen, så han gjorde nok klogt i ikke at dele alt med hende. I stedet svarede hun på hans spørgsmål. "Jo det ville være dejligt." Hun smilede blidt og legede stadig med sit hår.

Hun interesserede ham. Hun spurgte ikke med hvad han arbejdede med. Eller til så mange andre ting, enlig.
Faktisk havde han et fast hjem. Men han fortalte ingen om det. Han turde ikke. Det var det eneste sted hvor han var alene, sig selv. I en beskyttet by, uden at blive jagtet.
Han nikkede med et smil.
"Hvad kunne de tænke dem?"spurgte han og da hun sagde det, bestilte han det plus en lille øl.
Han fik det og skubbede hendes drik over til hende, mens han lagde nogle småpenge på bordet, som manden tog.
Han smagte lidt på øllen. Jo, den smagte godt nok.
Han lod blikket glide over rummet, da noget musik blev sat på. Sikkert for at få flere kunder til. Og for at holde de kunder, der allerede var der, til at blive.

Hun bad om en øl af samme slags som hun lige havde tømt. Da hun tog imod den rørte hendes fingre kortvarrigt hans, og indvendigt mærkede hun en underlig følelse, lidt som stød, men ikke ubehageligt. Hun sagde stille "Mange tak."

Hun mærkede en varme sprede sig i hele kroppen, men fortrak ikke en mine. Det var et af hendes talenter, at holde facaden og virke cool og til tider nærmest ligeglad. Det var det der holdt fyrerne hjemme i landsbyen væk, de ville hellere have en tøs der bukkede under med det samme og fjantede rundt på en lyserød sky ligeså snart de bare så på hende. Den type havde Kairi aldrig været, hun var ikke så nem at gøre interesseret, men denne fyr havde vakt hendes interesse. Hvordan eller hvorfor var hun ikke klar over.

personligt fandt han hende behagelig. hun var rar at snakke med og de kunne sikkert få hvad andre kaldte et venskab. Han ville selv kalde det et bekendtskab. Men det var mest fordi han ikke van til...Venner.
Men hvad hun end håbede på, kunne han ikke give hende det. Han gik ikke på kærlighedens sti, havde aldrig gjort det, af flere grunde.
Mest fordi han ikke turde, ikke ville. Og hvem ville elske ham alligevel? så det uhyre han enlig var...
Han havde kun fundet en der så ud til at acceptere det...og han måtte indrømme, at det var han glad for.
Han havde allerede en kvinde at tænke på.
Derfor lå det ham fjernt om hvad hun mon følte...Og hendes ligegyldige attitude fortalte ham at hun enden skjulte noget eller faktisk var ligeglad.
Han smilte lidt til hende. Han havde dog også mærket det...deres lille berøring.
"De spiller lidt musik...hvis det er din første aften i byen, skal vi så ikke fejre det?" han hævede sit glas.
"Velkommen til Doomsville city! Må dit ophold blive godt og sikkert!" han håbede hun var med til at skåle. Hvis hun var, skålede de og han drak af øllet. Ellers drak han bare selv.
"og må jeg byde dig op på en lille dans? Uden skjulte bagtanker?" smilte han så, da han satte øllen på bordet igen...

Hun bemærkede at han pludselig blev så tænksom, og undrede sig over hvad der mon rørte sig i hans sind. Havde han alligevel gennemskuet hende? Eller havde hans tanker overhovedet noget med hende at gøre? Noget sagde hende dog at han havde mærket den samme energi som hun, da deres fingre kort havde mødtes.

Hun slog det dog hen, og i det samme sagde han noget. Hun rettede blikket mod hans øjne og lysnede igen op i et smil. "Jo det lyder som en glimrende idé. Mange tak, og skål" Hun grinede svagt og tog så en tår af sin øl, hvorefter hun stillede den på baren ved siden af sig. Hun grinede af det han sagde. Hvorfor var det dog nødvendigt for ham at tilføje det sidste? Nå, men en dans lød dejligt, så hun svarede smilende "Ja det ville være skønt." Og afventede hans næste træk

Han nikkede og hoppede ned fra barstolen. Han rakte en hånd ud til hende, som hun kunne tage, for på rigtig gentlemanvis at blive ført til dansegulvet.
Han var ikke den største danser, faktisk kunne han kun få danse fra gammel tid. Selskabsdanse som man ikke brugte længere, men som havde betydet noget den gang...Åh, det var så lang tid siden! Det var ikke til at forstå...
Han smilte til hende, da han blidt holdt hende ind foran sig.
Musikken var...ja, både rolig og lidt vild. en mellemting. ikke hård og helt vild, men heller ikke søvndyssende rolig.
Han ventede for at se hvilken dans hun mon ville foretrække, men begyndte så selv at danse til det...

Hun lagde sin hånd i hans og mærkede endnu engang denne særlige energi imellem dem. Det var først nu hun kom til at tænke på, at hun kun en gang før havde danset med nogen. Det var til afslutningsfesten på skolen, og kun fordi der var tvungen dans. Det var ikke gået særligt godt, de havde endt med at vælte både hinanden og tre-fire andre par.
Men måske det ville gå bedre denne gang. Hun lod sig føre ind foran ham, og overvejde lidt hvad hun skulle gøre. Ville han føre hende, eller lade hende bestemme hvilken dans de skulle danse? Han begyndte selv at danse efter lidt tid, og hun fulgte hans bevægelser, lod sig føre rundt i valse-agtige trin. En ret gammeldags stil, men overraskende nok kunne hun sagtens følge med. Hun gav slip på sine bekymringer og koncentrerede sig kun om at nyde øjeblikket. Hun så ham i øjnene og smilede blidt til ham mens de valsede rundt i takt til musikken.

Han grinte svagt.
"Beklager, kan kun forældede danse. håber du overlever" smilte han undskyldende, tog hendes hænder i sine og dansede i takt til musikken og sammen med hende. Det gik roligt for sig, og det var enlig...hyggeligt, behageligt.
Selv om han nok ikke var begyndt at føle det samme som hende, følte han ingen grund til at ligge afstand mellem dem.

/7sorry, manglen på kreativitet //

Hun smilede venligt og sagde i en blid tone "Det gør skam ikke noget. Jeg er ikke vandt til at danse, så jeg foretrækker faktisk den her form, hvor skørt det end lyder."
Hun rykkede sig en smule tættere på ham, ikke mere end et kvart skridt, men nok til at hun følte det mere behageligt. Ikke fordi hun ville mase sig på eller have ham helt tæt på sig, i hvert fald ikke bevidst, men det var bare mere rart sådan.

//Det er helt okay, min mangler også lidt//