Problemer med handelsruter?? Sean

Tid: middag, september 1164
Vejr: tørt og nogen sol, samt svag vind

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] uden skærfet. Og i stedet for halskæden, så bære han denne [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Jake var kommet til byen halvandet døgn tidligere i nattens mørke, da han ikke ønskede at skræmme beboerne med sin drage skikkelse. Han håbede at de problemer der var opstået ved handelshuset kunne ordnes i løbet af nogle få timer, så han kunne komme hjem til sin mage og sine skønne unger. Desværre så det ud til at han var nødt til at besøge byens hersker for at finde en løsning. Kat havde været så venlig at informere ham om at herskeren, Sean McGivens, var en incubus og at han var den stærkeste Kat nogensinde havde mødt.
Derfor var det med noget blandet følelser at Jake var på vej op mod slottet for at anmode om en omgående audiens. Efter at anmodningen var givet, ventede han i forhallen og fordrev tiden med at se den regnskabsbog igennem som han havde med sig. Bogen indeholdt oplysninger om vare der var stjålet fra de handelsvogne, som fragtede varerne fra Apuener til Doomsville, gennem de sidste par måneder. Problemerne var blevet større og Kat fik svære ved at skaffe folk til at transportere varerne rundt. Værst var dog at der var sorte opaler mellem varerne og det slog virkelig hårdt, da det var de vare som var mest vær.
Han var glad for at Kat havde fået noteret det hele ned, så man kunne se at problemet blev større for hver gang.

Af at det officielt var blevet efterår, var vejret ganske lunt og tørt. Seans mørkegrå blik gled ud igennem det store vindue, der viste ham det meste af byen under ham. Selv sad han ved sit skrivebord, der som altid var fyldt med papirer, breve, kort og meget mere. Arbejde i alverdens afskygninger. En tom kop the stod ved hans side. Tøjet var afslappet - et par løse sorte bukser og en sort skjorte, der var knappet op ved kravebenet. Fødderne var bare og hvilede på det bløde gulvtæppe under ham. lette skægstubber prydede hans kinder og den øvre del af halsen, det mørkebrune hår var redt pænt tilbage, på trods af pandehåret altid faldt lidt ned over hans pande.
En finger gled tænkende over hans hage, som han stirrede ud igennem vinduet foran sig. Det var først da nogen bankede på, at han løsrev sig og drejede hovedet mod lyden bag sig.
"Ind"
Butleren stak hovedet ind og nikkede let i anerkendelse.
"My Lord, der er en gæst. Herskeren af Dragons Peak er her. Ønsker De at tage imod?"
Sean trak vejret dybt, som han så tilbage mod sit vindue et øjeblik. Øjnene gled i for endnu en stund...
Med hænderne mod armlænet skubbede han sig selv op ad stolen.
"Jeg kommer. Hent forfriskninger til mit modtagelsesrum"
Butleren bukkede let og forlod ham.

På trods af de kolde sten, der udgjorde gulvet på borgen, gik Sean barfodet omkring. Han skiftede end ikke tøj. Gæsten var kommet uanmeldt og ærlig talt...Som incubus kunne han som selv slippe af sted med det meste. Herskeren af Dragons Peak...Byen Sean havde efterladt til sig selv, da han selv opgav at være byens hersker. I en noget mere mørk sindstilstand. Tingene var anderledes nu...Var de ikke?
Med lette skridt kom han ned af den store trappe for at modtage gæsten i den store entre. Han stoppede på en afsats og lod blikket glide ned mod sin gæst et kort øjeblik, før han fortsatte turen ned. Ikke uden et svagt, skævt smil.
Som Sean nåede entreens gulv gled hans arme ud som om han ønskede at kramme sin gæst - hvad der dog ikke var tilfældet. Mere en åben velkomst.
"Velkommen" Sean stoppede op så der stadig var lidt afstand mellem dem. Lod blikket glide ned over sin gæst i et kort øjeblik, før han med et drillende lys i øjnene slog ud med armen til den ene side.
"Sådan en lang rejse. Hvad end dette drejer sig om, insisterer jeg på vi finder vej til et rum der bedre passer vores behov. Medmindre du allerede er på vej ud af døren igen?"

Han så op, da han hørte ordet velkommen og lukkede regnskabsbogen, mens han smilede venligt og bukkede høfligt. Han viste ikke helt hvad han skulle mene om det blik som Sean lod glide ned over hans krop. Og det drillende lys der kom i øjnene bagefter, tydede Jake som om at der kunne blive komplikationer. Men han holdte det for sig selv og lod det ikke vise hverken i ansigtet eller kroppen. Han lod billeder af Raf og børnene glide gennem sit sind, for at forholde sig rolig. Det virkede.. For nu.. Men hvem viste hvad denne incubus var i stand til. Dog var han ekstrem glad for Kats advarsler, og han kunne godt se at hvis denne mand virkelig ville have noget, så skulle der nok utroligt meget til at modstå det.

"Mange tak for at De fandt Dem tid til at se mig. Hvad rejsen angår, så var den ikke så slem. Og nej, med dette problem, er jeg ikke på vej ud af døren." Han så lidt mere afmålt på Sean, eftersom manden var 'vittig' nok til at drille. Men selv var han mere alvorlig, eftersom det var hans klans vare det gik ud over. Han begyndte at gå i den retning, som Sean havde slået hånden ud mod.
"Jeg er blevet gjort opmærksom på at der er et stigende problem med røver på vejen fra Aquener og her til. Mine folk er blevet overfaldet og plyndret flere gange i løbet af de sidste par måneder. Så jeg håber på at De vil være med til at vi finder en løsning på problemet. Ellers tager jeg sagen i egen hånd, og det bliver ikke et kønt syn." Stemmen var blevet en tand mere streng, noget han efterhånden kun brugte når han var træt af noget. Han håbede på at han ikke blev nød til at tye til sin gamle pirat-side, men hvis det var det som fik overfaldene til at stoppe.. Så var det det der skulle gøres.

De var ikke engang nået modtagelsesværelset, før Jake snakkede løs. Sean trak vejret dybt, med lydløst. Well, manden var måske ikke meget for smalltalk og det betød heller ikke noget. Sean var heller ikke altid den bedste til det, og de kendte jo ikke hinanden i forvejen...Ja, man kunne driste sig til at tro Jake måske var ekstra påpasselig i en dæmons selskab. Den slags havde han skam oplevet før. Men de var her begge i forlængelse af arbejde, så der var intet at frygte hvad det angik...Lige nu. Sean havde før blandet arbejde og fornøjelse. Hvorfor ikke?
På trods af Jakes ord, svarede Sean ikke med det samme. I stedet viste han vej til rummet og åbnede døren for sin gæst. Lokalet var rummeligt, med et ovalt bord med tilhørende stole i midten. Til højre var der også plads til en pejs og en lille hyggekrog med et par lænestole og et lille te-bord. Vinduerne var store og rettet ud mod byen, med lette gardiner langs deres sider. Gulvet havde gulvtæppe for det meste. På bordet stod en tørret buket, men tjeneren var endnu ikke kommet med forfriskninger.
Sean tilbød Jake at sidde, hvis denne ville det, før han selv trak en stol ud og satte sig. Han lænede sig afslappet tilbage og lod den ene fod hvile over knæet på det andet ben. En albue på armlænet, så hans hånd var fri til fagter mens han snakkede.

Sean sendte Jake et overvejende blik, før han endelig svarede.
"Så enten...Går det ud over handlen i begge vores byer...Eller også mener du de skyldige er herfra?" bemærkede han. Hvad skulle han gøre ved det? Der var røvere og tyve alle steder. Var det fra hans egen klan? Højst usandsynligt. De gik efter andre ting end rejsende. Medmindre det blev bestilt og betalt for.
"Og Aquener er vist ikke på rejsen til Dragons Peak?" tilføjede han yderligere. Han havde ikke sat sig særlig meget ind i pirateri og den slags. Til dels fordi Doomsville ikke havde nogen havn og det derfor ikke rigtig havde noget med ham at gøre. Selvfølgelig...For handlen, i det lange løb, var det måske fint at holde sig orienteret. Men han kendte ikke meget til Jakes liv og levned.

Jake lagde godt mærke til at Sean forholdt sig tavs på turen hen til det rum Sean havde udset sig. Men det måtte manden også selv om. Jake skulle ikke nyde noget af at gøre sig misforstået. Ikke overfor en incubus-dæmon.

Så snart de kom ind i det der viste sig at være en hyggelig stue eller mødelokale, var Jakes sanser mere på vagt selvom han slappede af. Han satte sig med et høfligt nik til Sean, mens han lyttede til Seans kommentar.
”Det går ud over handlen her i byen og Sunfury, da nogle af varerne også er dertil. Klanen har handelshuse i begge byer og angrebene sker uanset om folkene bruger både på floden eller vogne gennem landet. Eftersom du er hersker her i byen og dets område, troede jeg at du var interesseret i at holde byens handel i gang. Men skulle jeg tage fejl, vil jeg blot informere om at jeg agter selv at tage mig af problemet. Men jeg kan ikke garantere for røvernes liv.” Hans øjne var blevet lidt mørkere end normal mens han talte. Men det var lykkedes ham at holde en knurren ude af stemmen, selv om han havde lyst til det. Stemmen selv var blevet mere bestemt og fortalte tydeligt at han ikke ville høre et ondt ord om resultatet, hvis det blev overladt til ham selv at ordne problemet. Fingrene på hans ene hånd trommede på stolens armlæn, hvilket tydeligere end ord fortalte at dette var et problem der gik ham på.
”Og jo, Aquener er den eneste havneby, som vi kan bruge. Uanset om man skal til Dragons Peak eller Doomsville. Jeg har endnu ikke fået anlagt en havn ved Dragons Peak, på grund af det forbandede kolde land der grænser op til bjerget. Og bjerget selv, ved jeg ikke om det er forsvarligt at bore i. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at risikere byens beboer for det.” Han var meget tæt på at rejse sig og forlade borgen. Denne mand lod til at være ligeglad med problemet. Fint. Så skulle Jake nok selv tage sig af det, sammen med andre Dragonlycans. En tanke slog ned i ham: Raf. Hvorfor havde han ikke tænkt på hende noget før? Hun kunne afgjort hjælpe ham med det. Og det bedste af det hele – hun ville elske det.
Mens han tænkte holdte han øje med hver en bevægelse fra Sean, i det tilfælde at manden skulle finde på noget.

En finger gled tænkende over hagen, som Sean studerede manden foran sig. Nogen diplomat var manden i hvert fald ikke, og utålmodigheden lyste ud af ham. En dårlig blanding, da det som regel blot gjorde Sean legesyg. Hvorfor ikke lege med folk, der allerede var frustrerede? Man skulle knap nok prikke, før de teede sig.
Sean slog let ud med den ene hånd, da Jake endelig gav ham rum til at reagere. Øjenbrynene gled en smule op i panden på ham.
"Din tone er ikke særlig venlig...Især ikke af du opsøgte mig. Har jeg gjort dig noget?" bemærkede Sean, i samme rolige tonefald som han havde haft hele tiden. Så gled øjenbrynene en smule sammen. Skulle han påpege mandens åbenlyse fejlslagne trin i denne samtale, eller blot levere manden en hurtig udvej fra samtalen - og selskabet?
Der var virkelig ingen grund til at spille sødt, var der?
Smilet voksede en anelse.
"Så nu er det en hel klan?"
Manden havde bare nævnt røvere. Nu var de en hel klan, med organiserede handelshuse i alle byer. Sikke som tingene udviklede sig hurtigt.
"Og..." Sean rømmede sig svagt, før han mødte Jakes mørke blik med endnu et lille smil.
"...Jeg går virkelig ikke op i tilfældige folks liv. Røvere eller andre slags" tilføjede han sigende.

Ah...Han måtte hellere være lidt sød. Ellers holdt dette lille teaterstykke alt for hurtigt op. Manden sad jo på nåle, den stakkel. Hvorfor flytte til Dragons Peak, hvis manden ikke havde andet end brok til overs for det? Hvorfor ikke forblive ved vandet, hvis det betød så meget?
"Hvis vi holder samtalen på handlen, og ikke manglende havne ved stejle bjerge..." Sean havde jo selv været hersker af Dragons Peak. Han kendte udmærket byen, og dens udfordrende infrastruktur.
"Jeg kan sagtens tilsidesætte lidt ressourcer. Selvfølgelig fordi det kunne styrke handlen mellem vores byer" svarede Sean endelig, med et svagt skuldertræk. I virkeligheden nok det svar Jake havde ventet på hele tiden.
Sean havde godt nok ikke meget at spilde på tilfældige røvere...Men hvis det var så organiseret, måtte Sean næsten have hørt om dem før eller siden. Og så var det bedre at holde ukrudtet nede, før det voksede over hovedet på ham....Trods alt.

Jake lyttede til hvad Sean sagde, men blev ikke beroliget så meget som han havde håbet. Hvad var det med denne mand? Han virkede nærmest som om han ikke kunne være mere ligeglad med problemet… Og som om han legede med Jake… Det fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på Jake, bare ved tanken om at manden her legede med ham som om han ikke var andet end en kludedukke.
Han sukkede lydløst over Seans voksende smil. Kunne det virke mere skræmmende? Åh ja, det kunne det så godt… Og det var samtidig med at Sean snakkede om at han virkelig ikke gik op i tilfældige folks liv.
Jake fortrød mere og mere, at han var kommet her til og ikke bare selv havde taget sig af problemet. Øjnene fik igen deres normale sortbrune farve.

Da Sean sluttede sin reaktion på hans ord, rejste Jake sig roligt. Selv om manden tilbød lidt af sine ressourcer, var Jake ikke sikker på at han ville tage imod dem. Ikke hvis de var ligesom denne mand. Så heller tage sagen i egen hånd… Han fremtvang et venligt smil.
”Lyder godt. Jeg vil lade dig vide hvor og hvornår, den næste tur bliver. Og så skal jeg ikke tage mere af din tid.” Han begyndte at vende sig om mod døren. Han ville ud her fra, og det kunne kun gå for langsomt…

//Du har lov til at bruge godmode, hvis du ønsker det //

//Vi slutter bare emnet. Jake går, Sean sidder tilbage. er det rigtigt forstået der så bliver gjort noget for at sikre handlen mellem...Ja, hvad jeg så troede var de to byer, men åbenbart bare handler om klanen og Doomsville? Altså i form af at gøre noget mod røverne. Det var jo ikke just fordi de aftale præcis HVAD der skulle gøres xD

//Det er helt fint. Og ja, der er ikke aftalt noget som helst. //