XX - So.. My dear Sean, what would the night entertainment be? ~ Sean

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Background Music:

Fenris{Vánagandr} trådte ind i kroen, hans bjørneskinds kappe var dækket af regnvandet udenfor. Han mødte duften af sved, tåre, blod og særdeles den større duft af mjød og Ale, som fyldte rummet. Et lettere smil faldt på hans ansigt og som han begav sig igennem folke mængden, til næsten at modtage en stol til ansigtet, hvis det ikke havde været for at han havde bukkede sig for at samle en blej mønt der lå på gulvet. Splinterne ramte en større mand til venstre for Fenris.

Manden rejste sig op og skulle til at få fat i kvinden, hvor fenris formåede at ligget et par hurtige skridt forbi dem. Kvinden modtog to flade hænder på hver sin kinder, som næsten ossede op til at blive røde og en halv stort 'møs' blev lagt på kvindens ansigt. I ren og skær arrighed sigtede kvinden efter at få fat i noget i nærheden, så hun fik fat i et trækrus og bankede det ind i mandens skal, som faldt ned til jorden med et brag. Folks latter fyldte kroen over denne lille sceene, alt imens Fenris formåede sig over til baren og stille satte sig. Han hev sin sorte bjørne skinds hætte, som dækkede hans ansigt væk, hvor efter han lagde mønten på bordet og bedte om et krus mjød.

Han stille lagde sin kappe ned over sin siderejse taske. Hans blik faldt rundt i kroen. Hans skaft til katanaen var sat fast til hans mørke læder belte. Hans påklædning bestod ellers af et par rejse støvler, et par mørke brune posebukser og en hvid skjorte. Hans tanker faldt omkring hvordan folk stille var igang med deres festligheder. Deres metode at prøve glemme ulykken, samt også deres måder at more sig? på trods af faren, som lure udeforan dørene. Han tappede lidt med sine føder, mens han lyttede til musikken. Kruset med mjøden blev sat foran ham og han takkede høfligt. Mjøden rillede ned langs halsen, som slukkede hans tørst.

Hans øjne faldt dog på en ung kvinde der dansede i rytmen til musikken. Hun bar noget meget let påklædning. En meget tynd og halv gennemsigtig kjole, mens hendes krop bevægede sig nærmest som vinden. Dette facinerede lidt Fenris, mens hans blik observerede hendes krop. Dansende på bordet hvor det blev afbrudt af en mand der stille råbte op af hende. ''Kom her min skat?!'' skrålede han op og skulle til at gribe fat omkring hendes ankler og hive hende ned til sig, men mødte hendes anden fod, da hun næsten lavede en pioette og smækkede manden en håndflad.. eller nærmere en fod imod hans kæbe og manden faldt til gulvet og flere latter dukkede op og nogle få fulderikker stille forlod kroen, mens folk dansede og talte højt. Stemningen virkede halv hyggeligt, hvis man altså kunne lide sådan nogle folk og sådan et miljø. Fenris følte sig godt hjemme. Hans nød selskabet og de folk der var her. Altid prøvende på at vise deres værd, som var de konger der sloges om deres sidde magt.

Det nederste af Doomsville var som forsvundet efter jordskælvet. Der kom normalt sjældent jordskælv her, så ingen havde tænkt på at bygge huse, der kunne holde til det. Ingen havde råd til det, hellere og alle de rige, der var sluppet fra skælvet, priste sig lykkelig for de ikke skulle bruge alle deres penge på at bygge et nyt hus. Og hvem begræd de dræbte? De var fattige. Ligegyldige. Ingen.
Alligevel mærkede Sean et lille stik af vemodighed. De fattige var nyttige og nu var der næsten ingen tilbage. Godt for dem, halv-godt for byen. Skidt for klanen. Klanen, der i sig selv også havde lidt skade, fordi flere tunneller i kloakkerne havde taget skade. Han havde måtte træde til og støtte Xander, hans unge søn, der havde overtaget klanen. Han havde givet ordrene. Tilse de sårede, begrav de døde, sørg for at stabiliserer de ustabile tunneller og rum. Først og fremmest måtte de jo tænke på dem selv.
Han havde skrevet et brev til familien Chase og fortalt dem han havde det godt og han havde ligeså modtaget et svar for dem, at de også havde overlevet uden større problemer. Så det eneste problem var han endnu havde smerter.

Han havde været på herregården, da jordskælvet kom og været en af de første til at se disse mørke væsner, der nu jagtede alt levende, kun for at splitte det ad. Det var ikke så længe siden igen og han havde endnu ondt i siden, hvor han havde modtaget et slag fra et af væsnerne. Skulderen, som han var landet på, da han havde skubbet Alitheia væk fra et faldende stykke loft, var ikke så øm længere.
Uanset hvad kunne han ikke bare ligge derhjemme og dovne. Barnepigen tog sig af Connor og Elyas kunne passe sig selv. Nej, han ville i byen og se hvordan den klarede sig oven på alt dette. Efter alt havde det vist sig at byens konge, Sakref, ikke rigtig ønskede at gøre noget for dem.

Det regnede udenfor, men Sean sad inde i varmen. Kroen var fuld af kaotiske tilstande, Sean ville sværge der var flere folk end normalt, men måske havde de fleste heller intet hjem og måtte sove på kroen om natten. Selv havde han skaffet sig et stille hjørne af baren, længst væk fra døren og kaosset midt på gulvet. Folk der sloges, folk der spiste, folk der råbte, folk der grinte, folk der...Ja, bare folk. Som gjorde en masse tossede ting. Hans kolde, stikkende blik gled over en af kvinderne. Burde han spise? Han havde ikke lysten. Han var ikke sulten lige nu. Og for sjov? Ingen kvinde her så ud til at være hans type for kun sjov.
Han vendte opmærksomheden mod resten af sin the. Et krus med en varm væske, sødet med lidt honning. I kontrast til alle andre i kroen, bar han præg af at være rig. En ting han var begyndt på, efter at have boet hos familien Chase.
Støvlerne, de sorte bukser af dyrt stof og endelig den hvide skjorte, som var åben i kraven. Det var tydeligt han var en muskuløs mand. Hans kappe hang over den stol, som han sad på.
Hans mørkebrune hår strittede til alle sider, som altid. Som incubus fandt mange ham ganske tiltrækkende. Og hvis ikke? Så kunne han få dem til det, blot ved at blinke med øjnene.
Dovent tog han den lille ske og rørte rundt i den lunkne the. Hans blik gled over baren, der var fyldt op med...Flere folk. Rygterne fløj over baren og Sean lyttede med, men uden at deltage.
"...Den var så stor som et hus! Jeg siger dig..."
"...Ned i kloakkerne! Jeg sagde han ikke skulle gå derned, fordi det kunne kollapse..."
"...Vagterne ved ikke hvad de skal gøre. Jeg mener, der gik endda hul på muren! Hvem skal nu beskytte os?..."
Det svage smil gled over Sean, blot en trækning i den ene mundvige. Ja, hvem? Hvem skulle melde sig som en helt og udrydde væsnerne? Ingen kunne slå dem alle alene og lige nu var man ikke engang helt sikker på hvordan de skulle dø.
Hans blik gled kortvarigt over en mand, der netop var trådt ind i kroen, før det gled over til musikken. Musikken var lidt rolig, men det havde folk nok også brug for.
Han bankede let skeen mod kanten af krusset og lagde den på bordet. Han tog om krusset og tog en tår af theen. Den sødlige smag, før væsken blev sunket.
Det var ved at være tid. Tid til at gøre indtryk. Der var intet han nød mere end et krobesøg. En frisk slåskamp eller en håndfuld kvinder. Hvilken skulle han vælge i dag?

Fenris stille skuede rundt, hans blik faldt dog på en ung mand, som ikke drak mjød eller Ale? Hvor underligt.. De måske mælk? naah.. de fleste ville blot kalde ham en 'milk drinker' eller et barn.. Hvorfor var han her? Han virkede da halv noble? måske en forretnings handler?

Fenris lagde hovedet på skrå og observerede Sean lidt. Han så til højre for sig, som så ud til at havde et tomt sæde, hvor efter han viftede hånden i seans retning, for at byde ham på en drink. Måske var denne person værdi til en jagt? Fenris elskede en smugle udfordring og ham her så bestemt ud til en.

Hans læber blev dog lagt an til et møde med kruset, for at tage en slurk af sin mjød. Måske kunne han få lokket noget ud af denne fyr, som han havde prøvet at vifter over til sig. Han så jo ikke just slem ud. Godt bygget, udemærket veltrænnet. Jo, ham her ville bestem ligge an til noget sjovt. Fenris morede sig over at observere denne fremmede. Måske kunne han jage flere, når han var færdig med ham, eller måske ville der være mere til det end hvad fenris, med det blotte øje kunne se.

//beklager for det halv korte svar//

Selv hvis folk havde en mening om hans drikkevarer, havde han ikke hørt dem. Når det kom til stykket, var folk ligeglade. Desuden lignede Sean normalt ikke en man skulle komme i kamp med, de fleste trak sig automatisk tilbage, hvis blot han gav dem et hårdt blik og rettede ryggen lidt mere. Som om folk kunne mærke den stærke archdemon i ham. Eller måske havde han bare et autoritært udtryk, der fik folk til at bakke ud fra en udfordring. Hvad vidste han? Han vidste bare det virkede!
Han var stort set færdig med sin the. Krusset blev skubbet til side og hans blik gled over lokalet...Men han overså ikke manden, der viftede mod ham.
Meddelelsen var tydelig. Kom her. Hans blik hvilede på manden et øjeblik. Og hvad kunne denne fremmede mand så ønske af ham? Selskab? Slåskamp? Få genkendte ham fra hans job som tyv, som lejemorder. Han havde rendt rundt i byen, uden at gemme sig, selv om han havde været en berygtet mand. Ja, vagterne havde endda kendt ham, men ladet ham være. Det var utroligt så meget fred man fik, hvis man truede de rigtige personer og det havde vist sig at vagtchefen havde elsket sin datter nok, til at lade Sean være i fred.
Hans ene hånd gled igennem håret, som blot strittede endnu mere. Pandehåret gled lidt ned over hans pande, men ikke nok til at ramme hans grå, kolde øjne.
Nej, Sean var en privat type og kun meget få havde krybet under huden på ham. Ja, de kunne tælles på en hånd! Luce. Nepthys. Alane. Alle kvinder. Så var der hans sønner, men det var helt anderledes, slet ikke på samme måde.
Når det kom til stykket var han kun en mand og selv han måtte bukke under for visse kvinders selskab.

Han rejste sig op og tog sin kappe. Den blev lagt hen over den ene arm, som han begav sig udenom baren. Han havde ingen planer om at komme, bare fordi nogen viftede af ham, som en hund der kommer, når en herre kalder. Nej, hvis denne fremmede mand virkelig ville ham noget, måtte han bevise han var tiden værd.
Uden synderlig tøven smed han sin kappe over den ledige stol, ved siden af den fremmede mand, men han satte sig ikke. I stedet greb hans ene hånd fat i mandens arm...Og hev ham ud på gulvet, forhåbentlig med succes.
Og så ikke mere. Han lagde ikke op til slåskamp, ikke op til samtale. En uudtalt udfordring lå i luften. Sean rankede ryggen og holdte øje med manden, mens et svagt, skævt smil hvilede på hans læber. Hans blik blev mere drillende. Folk ville hive i ham, fik de lov, men det var ham der bestemte hvem der fik hans opmærksomhed.
Til sidst slog han let ud med armene, mens han sørgede for der var en smule afstand imellem dem.
"De færreste er frække nok til blot at vifte af mig. Så hvad vil du?" spurgte han ligeud, men ikke uden der lå en smule udfordring i luften. Han trådte elegant udenom, da et andet kæmpende par mænd faldt ind mellem dem. Ind...Og så af Seans synsfelt igen, som de ramte gulvet og rullede væk i fægtende ben og arme. Han var ligeglad med dem. Men måske var denne mand alligevel interessant? Det måtte tiden vise.

Fenris stille nød sin drink. Han morede sig lidt over folk der dansede og hoppede rundt i kroen. Nogle var godt igang med en slåskamp, mens manden Fenris havde prøvede at føre over til sig dukkede op. Han dog lidt overrasket over han faktisk ville? Måske var denne mand virkelig jagten værd?

Dog da han nærmede sig, skulle Fenris til at sige noget, da han greb fat i hans arm, havde han allerede fået fat i skaftet på sit våben. Denne mand var stærkere end Fenris havde forventet. Hans blik faldt på mande, da han havde formået at få hevet Fenris ud på gulvet og han nærmest dannede en mindre pioet og let smilede 'let' var måske en underdrivelse. Hans smil faldt, som det hvide maling på et canvas. Han så med overraskende øjne på manden, da hans sætning med ud efter Fenris. ''haha! Sikke et trofæ værdi! Woaw?!'' Fenris's stemme lød bestermt overrasket. Han havde forventet at manden var stærk, men ikke SÅ særk og muskeløs. Disse var de eneste ord han nåede at sige, før et par faldt foran dem, hans blik faldt kort ned på dem og der efter op på den fremmede mand der hev Fenris ud af stolen. ''Byde dem på en drink selvfølgelig! hvad ellers! ingen bør da drikke alene?'' Fenris lagde hovedet på skrå og så undrende på ham. Det var tydeligt at manden så noget alvorlig ud, men måske kunne Fenris lette hans humør? I hvert fald var han underholdende.

Hans blik faldt kort ned på de to unge herre, der fægtede med benene og armene. Fenris halv elegant hoppede op på deres ene ribbin og der efter halv 'elegant' nåede over ved siden af Sean og lagde høfligt en hånd på hans skuldre. ''En jager. Hah.. Bør ALDRIG drikke alene. '' Fenris ansigt var bestemt fyldt med et smil, men under dette var et mindre spekulerende udtryk i hans øjne.

Han undret sig bestemt om hvem denne herre kunne være, siden han så halv 'elegant' valgte at løfte fenris op fra stolen. Måske var han underholdende? eller også måtte han være ensom? ''Trods alt er vi begge to livsnyder i sådan nogle dårlige tider.'' sagde fenris kort efter og blinkede til Sean med det ene øje, næsten halv flirtende. Hans blik faldt kort over på kroværten og stille smilede. Hans hånd fjernede sig hurtigt fra hans skuldre og stille lagde på sin hofte, mens den anden hånd halv inviterende diagerede imod barstolene, som stod i nærheden af dem.

Hans ene øjenbryn gled en smule op i panden ved mandens udbrud. Trofæ...Værdi? Han kneb øjnene lidt sammen. Han vidste ikke helt om det var en kompliment eller en fornærmelse og derfor kunne han ikke beslutte sig for om det var respektløst eller ej. Han lod tvivlen komme den fremmede til gode. Men måske var han ved at blive alt for venlig? Måske var det ikke helt løgn, når folk mente han var ved at falde lidt af på den. Men så igen, det var jo folks problem og ikke hans eget.
Hans arme gled over kors, da det var tydeligt manden ikke agtede at angribe, men i stedet gav i kast med en invitation til en drink. Hans hoved gled en anelse til siden. Drikke alene? Og hvorfor ikke? Han drak ofte alene. Ofte, selv om der lige så ofte var folk der satte sig ved hans bord eller krævede hans opmærksomhed på den eller anden måde. Dette var simpelthen ikke en verden, hvor man blev ladt alene særlig ofte, specielt ikke hvis man var en som Sean.

Hans blik gled ned til det kæmpende par, samtidig som den fremmede mand valgte at springe over dem. Han så først over på fremmede igen, da denne lagde en hånd på hans skulder. Hans blik gled ned på hånden, som vidste han ikke hvorvidt han burde børste den af sig. Igen lod han tvivlen komme den fremmede til gode. Uanset hvad, var han en archdemon og det var de færreste der kunne hamle op med ham helt alene. Den viden gjorde ofte han tog chancer, hvor andre ville stikke af.
Som nu. Hvem vidste om manden blot ønskede at forgifte ham eller gøre ham fortræd? Og måske ville han bare snakke og tilbyde nogle drikkevarer. Men flere års erfaringer fortalte ham at fremmede sjældent bød på noget uden at have en plan med det. Så han valgte at blive og finde ud af hvad manden mon ønskede. Måske var det noget spændende?

Han gik over, hev stolen ud og placerede sig i den. Nu hvor han tænkte over det, ville han gætte på fyren her var en dæmon. Der var noget ved hans aura, hans væsen, der emmede af det. Som de fleste racer gjorde, skønt han kun kunne få af dem. Engle kunne mærkes på lang afstand. Vampyrer kunne altid genkendes. Dæmoner havde noget specielt over sig. Mennesker røbede sig selv med deres kæmpe dumhed, deres trang til at vide alt, men samtidig aldrig at vide noget som helst.
"En jæger? Og hvad jæger vi?" spurgte han så.
"Et latterligt menneske, ingen alligevel savne eller en sengepartner? Eller er du ligefrem en almindelig, kedelig jæger, der kunne skyder hjorte?" foreslog han, før hans arm gled i vejret og tilkaldte sig opmærksomheden fra manden bag baren. Ikke fordi han havde planer om selv at betale. Ikke når manden nu havde inviteret.
Hans kølige, grå blik gled over til manden. Hans øjne kneb sig en smule sammen, da det næsten virkede som om manden prøvede at flirte med ham.
"Jeg er nysgerrig. Hvad får dig til at tro jeg nyder livet?" spurgte han så. Han kunne ikke gøre for det. Spørgsmålet var oplagt, filosofisk og ganske interessant. Han var meget nysgerrig i mandens svar.

Fenris satte sig kort efter hans 'gæst' havde sat sig. Blikket faldt halv undrende på ham, da han slyngede sit spørgsmål ud. Han kunne dufte der var noget andet over manden. Hans måde at tale, metoden han brugte ordne, samt også hvor direkte han var. Hvis Fenris ikke just vidste bedre, ville han næten mene at det var en blod dæmon han sad overfor. Han vidste at fyren var stærk, men hvad han precis var havde han ingen større andelse. Han havde aldrig i sit liv mødte en Arch Demon.

Hans smil faldt stadig på hans læber, hvor efter han så over på bartjeneren, som havde travlt. Da manden spurgte ind til hvad Fenris mente grinte han halvt. ''Hvis man altså er til dyr og den slags er du da velkommen. Men vi begge har da fornøjelsen af at nyde et godt kød. Ikke kun menneske, deres.... smag er for simple.. For let. Alt for let af et bytte.'' Fenris så tilbage på ham, mens blikket halv faldt på hans bryst. Det så ud til denne her havde trænnet? måske end da en større sværd kæmper? eller direkte en hand to hand mand?

Fenris smil forsvandt og hans ansigt ændret sig bestemt. Hans bedste våben var ofte at lege med sit bytte, med enten med charme eller at prøve at mørve sig tæt på dem. Disse var en af de dele han elskede lidt at være Incubus. Altid halv større flirtende med byttet, før han spiste dem. Men der var noget over ham her, han var anderleds. Hvilket facinerede Fenris endnu mere.

Da han slog spørgsmålet ud angående hvad der fik fenris til at tro han nød livet, brød Fenris ud i latter. 'heh.. Undskyld. Ehm.. Din påklædning og at du kan sidde roligt og nyde..'' Fenris stille snussede ind og smilede kort. ''Tea? Blandt disse omstændigheder.'' sagde han halv undrende, overrasket og så forvirrende på ham. Han havde ikke ligefrem forvented en svag duft af Tea fra ham, men måske var det anderledes. Hans blik faldt stadig på Sean, mens han smilede lidt over hans spørgsmål. ''Forresten, undskyld min uhøflighed. Mit navn er Vánagandr, men folk kalder mig Fenris. Og du er?'' Han smilede varmt, mens blikket forblev på ham. Han tænkte at hans efternavn i øjeblikket ikke var relevant, da han ofte endte i problemer. Specielt når folk hørte navnet 'Lawless' fordi de refferede det til hans fader.

Manden bag baren stille vendte sig rundt og spottede hvem der bedte om opmærksomhed. Han høfligt og halv hurtigt skyndte sig over til dem. Han så på de to og stillede spurgte kort og konkret. ''Hvad skulle det være for disse to herre?'' Han stod lidt og afventede deres svar, mens folk prøvede at kalde ud efter ham, men hans blik forblev stadig på Sean og Fenris.

Dæmonerne havde deres karakteristika, men man kunne aldrig sige de ville være fuldstændig som sin race. Hvad angik Sean, havde han blot vænnet sig til at spørge direkte. Hvis folk var ude på noget, blev de til tider usikre, hvis man selv virkede sikker og spurgte direkte ind til ting. Desuden var det den bedste måde at få svar på sine spørgsmål, ved netop at stille dem. Sean blik gled rundt en enkelt gang, før han så tilbage på den endnu fremmede mand.
Hvis han skulle være ærlig, så manden jo ikke dårligt ud. Men det faldt ham normalt ikke naturligt at se mænd som føde eller partnere, som sådan, og derfor faldt det ham heller ikke ind at tænke yderligere over det.
Dog kunne han ikke lade være med at smile lidt, som manden tydeligvis ikke helt forstod hvad han havde spurgt ind til. Et svagt smil gled over ham. Humoristisk.
"Dyr og mennesker er mad. Alligevel er det som om det ikke kun er mad du hentyder til" svarede han, mere retorisk, end fordi han forventede et svar på det. Når det kom til stykket, var det jo ligegyldigt.
Alligevel noterede han sig ordet bytte. Så den fremmede mand så ham som et bytte, måske? Det kunne tolkes sådan. Åh, det ville blive spændende! For hvor ville han dog tage fejl!

Han lænede sig lidt tilbage i stolen. Jah, han var faktisk ganske afslappet. Det var sjældent ting fik hans pis i kog, specielt hvis han stadig slikkede sine sår. Hans ene hånd gled automatisk over hans ene side, som han tænkte på han endnu var øm og havde blå mærker.
"Intet står i vejen for en god kop the. Ganske afslappende" svarede han blot.
"Og kaos eller ej, kan jeg ikke se hvorfor jeg skal hoppe rundt, som tosserne bag os" han trak let på den ene skulder. Alligevel var han overrasket over fyren ligefrem havde kunne dufte det. Theen, altså.
Han drejede lidt i stolen, så han havde front mod manden, i stedet for at sidde med siden til ham. Hans ene arm hvilede på bordet.
"Sean" svarede han blot, som de vekslede navne. Hvis han fik brug for det, ville han nok holde sig til Fenris, da det navn var mindre og meget nemmere at huske.
Han så over på bartenderen, da denne endelig fik tid til dem.
"Dværgemjød" bad han om. En af de stærkeste mjød der var. Det var sjældent folk kom igennem flere krus af det, uden at falde ned af stolen først.
Ikke fordi han havde planer om at udfordre det. Han havde ingen planer om at blive fuld. Mere kunne han lide mjødens krydrede smag.

Fenris morede sig lidt over Sean's sætning om mad og dyr. Han nikkede blot anerkende. ''Tjo.. en charmerende og godt udseende som denne, er ganske fortræffeligt trofæ.'' Hans ene øje så over på Sean, mens det for en kort stund blinkede halv flirtende, hvor efter han så over på bartjenderen. Hans tanker faldt over Sean's måde at nævne teen på. Måske var det fordi han nød dette?

Hans blik fangede dog hånden og han undret sig lidt over hvorfor han mon lagde sig tilbage? Men gav ikke videre nogle tanker om det. Han ville sikkert blot nyde de rolige nætter. Hvis der altså fandtes sådan nogle. Da han vendt sig rundt for at se på Fenris, drejde fenris blot ansigtet imod ham. Navnet 'sean' sagde ham intet. Han syntes ikke at havde hørt om ham før, men måske fordi Abbadon ofte holdte Fenris inde døre. Hans blik faldt der efter på bartjeneren ud af hans øjenkrog. Da Sean nævnte han ville havde dværge mjød blev Fenris lidt overrasket. Sådan noget var stærke sager. Specielt for de fleste, men måske var det noget han elskede? Fenris smilede blot svagt på læberne og svarede kort. ''Blot admindelig mjød, med en snær af hyldeblomst til mig.'' hans blik lukkede sig kort, da han selv ville anerkende at han personligt ikke var til sådan noget stærke sager, som Sean lød til at være til.

Bartjeneren nikkede blot anerkende og gik om bag baren for at finde et par krus og flaskerne med mjøden til de to herre. Han hældte dem op og stille efter noget tid dukkede op igen. Han placerede krusende på barens træbord og så på dem. ''Det bliver to skillinge'' Fenris så over på ham og nikkede kort, hvor efter han roddet i sin læder indbundet pung og fandt 2 skillinge frem og lagde det i bartjenerens hånd.

Hans blik faldt der efter tilbage på Sean, med et lettere smil og kruset løfted op. ''skål for en forhåbelig lykkedes jagt fra begge parter.'' Hans stemme var ganske rolig. Uvident om hvem denne Sean var, Fenris gav ikke de største tanker om det. I øjeblikket nød han faktisk denne fremmed mands selskab. Måske en smugle tør, men hyggelig måtte han anerkende manden var.

Sean var på alle punkter en mand, ingen var blevet klog på. Så vidt han vidste, fandtes der ingen der kendte alle mysterierne om ham. Det var ikke altid fordi han holdte det hele hemmeligt, men også fordi de personer, som han var sammen med, ofte kun var interesseret i nutiden og ikke fortiden eller nødvendigvis fremtiden. Som Caroline, der kun var interesseret i ballade, når de endelig var sammen. Som Alane, der havde været den kvinde, der havde været tættest på ham og havde vidst mest, men alligevel aldrig det hele. Som Neph, den der næstefter vidste mest...Nej. Sean snakkede ikke så meget om sig selv, han var mere interesseret i andre. Det havde været han job at vide så meget som muligt, hvis ikke alt. Og selv nu havde han ikke vænnet sig af med det, som han endnu gik på kro, kun for at høre dagens sladder.
Og om han var kedelig? Nogen ville nok mene han var. Og han var ligeglad. Men sandheden var han i den grad også elskede sjov og spænding. Hvor mange hæsblæsende eventyr havde han ikke snart været på? Utallige. Som den gang, der havde været en necromancer her og han havde rejst til mandens telt, for at slå sig sammen med ham. Desværre var necromanceren snart efter forsvundet og Sean trak sig tilbage til skyggerne. Ingen vidste noget, ingen kunne hade ham for det. Og det passede ham fint.
Og nu? Med en ny fjende? Nej, denne gang ville han nok ikke skifte side, mest fordi det virkede til væsnerne ville splitte alle ad, kom de tæt nok på.

Hans blik gled over til manden, bedømmende, som komplimenten gled ud i rummet. En kompliment, fra en mand, af denne grad var ganske uvant for Sean. Til alle tider havde han været en kvindernes mand. Han var en erfaren elsker, en dygtig manipulator og charmetrold, der kunne lokke de fleste kvinder i sengen, kun for at spise deres sjæle. De eneste han nægtede at spise, var andre dæmoner.
Ikke fordi han aldrig havde overvejet at udvide menukortet. Og måske skulle han gøre det netop i aften? Uanset hvad, virkede det jo næsten til at denne mand lagde an på ham. Han havde oplevet det før, altid takket nej. Men dette var tiden for fornyelse. Han var en ny mand. Så mange ting havde ændret sig.
Hans ene hånd gled op, så hans fingre i et øjeblik gled over kravekanten af hans skjorte, mens han så drillende på Fenris. Åh...Var det vel dette han snakkede om, som værende et godt udseende, et...Trofæ?

Hans hånd fandt kruset, da de fik deres drikkevarer. Han hævede kruset mod Fenris og skålede.
"Jeg kan ikke se hvad der skulle forpurre...Jagten" kommenterede han drillende, før kruset fandt hans læber og han kunne smage den krydrede og stærke mjød. Den skar sig ned igennem hans svælg, men han var forberedt på det. Stærkt. krydret. Delikat.
Kruset blev sat igen.
Igen gled hans blik over Fenris. Han kunne ikke lade være med at kigge, at bedømme og vurderer. Sine muligheder, for at vælge hvad han skulle gøre. Når nu manden virkede til at flirte med ham, var mulighederne mange og det var som om hans øjne nægtede at forlade manden. Til sidst gled en let latter over ham og han rystede let på hovedet.
"Jeg undskylder. Normalt er jeg van til et helt andet slags...Selskab. Så Fenris...Du må have en dyr smag. Har du overhoved nogen ide om hvilken fisk, du har i dit net?" drillede han manden. Dette var ganske interessant.
"Jeg er ikke hvem som helst. Hvis du har tænkt dig at behandle mig, som var jeg en simpel mand på gaden, må du tro om. Jeg forventer den fulde opmærksomhed og absolut intet andet" sagde han ligeud. Han holdte øje med manden. Hvordan ville han reagerer på Seans evige direkte måde at sige tingene? Direkte...Kun fordi det så ud til at virke ekstra godt på Fenris. Et lille smil spillede på hans læber. Man var altid to om en leg. Mindst.

Fenris så på sean med et interessant blik. Han virkede jo næsten helt forlegen? Eller var dette måske en farcade? Fenris nød ganske vist Sean's selskab. Han virkede.. Anderledes. Men det gjorde de fleste folk han var i nærheden af. Alle havde hver sin smag, kvalitet og ikke mindst. Sin udstråling. Fenris lod mærke til hans fingere gled omkring hans skjortes krave, mens Fenris inderst inde ville elske at se hvad der gemte sig. Han måtte indrømme at hans egen fantsier var på vej til at løbe rundt og lege med hans tanker, som en kat leger med et stykke garn.

Fenris' tanker stoppede, da manden lagde den ene sætning ud. Han smilede lidt og begyndte stille at synke sit eget krus med mjød ned. Smagen af ganske fortræffelig. Saften fra hyldeblomsten gjorde den lidt sødere og en smugle bitter, hvilket Fenris fortrak. Den var kølig, så den nemt kunen køle ham ned for alt varmen der havde lagt sig rundt i kroen. Eller også måtte det være Fenris' tanker havde havde opvarmet ham ved synet af den kære mand ved siden af ham.

Han lyttede der efter til de næste ord Sean slyngede ud i rummet og smilede lidt. Han nikkede anerkende og svarede kort. ''Jeg takker og bukker, men jeg fortrækker altid at lade det som jeg skulle havde fanget tale for sig. Trods alt er fisken ganske.. Interessant.'' svarede han drillende tilbage, mens hans kinder halv lukkede op til at blive en smugle røde. Fenris som rødmer virkede underligt, men måske var det fordi denne mand var anderledes? jo, han havde godt nok charme og søde ord, men om han mon var mere end det? Fenris måtte akende at han var en grad af facineret af ham. Jo, dette måtte muligvis blive en større fangst end forvented.

Da han nævnte at han krævede den fulde opmærksomhed og ikke ville blivet taget som en simple gade dreng, mens et mindre smil faldt på Fenris læber. ''Lyder som om at der er en større menu jeg skal leve op til. Så må jeg vel gøre mit bedste for den herre.''

Fenris smilede lidt og så halv drillende på ham. Fenris drejde kroppen, så hans albue støttede sig og han nu ville kunne havde hele hans front krop vist imod Sean. Hans blik studsede og halv vuderede Sean ordenligt nu og så der efter op på hans ansigt igen. ''Er det en mindre.. udfordring du ønsker at ligge an? Måske end da en smags prøve?'' Hans ene øje blinkede til Sean, mens han smilede varmt og lænede sig med siden over baren. Hans hovede faldt lidt på skrå og så på ham med et par... Intense øjne. Dette var tydeligt at Fenris lagde op til noget bestemt. Han havde ikke sagt det direkte, men et par hentydninger var ikke at blive benægted.

Det var næsten for nemt. Men hvorfor skulle man også yde modstand, hvis man var ret enig om hvad der skulle ske? En ting var sikkert. Hvis det skulle fuldbyrdes, kunne han i det mindste glæde sig ved han ikke ville møde op om 9 måneder med en baby på armen. Sidst det var sket, havde han ofret barnet. En eller anden måde skulle han jo være blevet til Archdemon og Neph havde leveret ham muligheden. Ikke fordi han på det tidspunkt havde elsket tanken...Men nu havde han vænnet sig til det. Og han fortrød ikke. Ikke længere.
Hvorfor skulle han det? To sønner var dukket op. Den ene den perfekte dæmon og den anden endnu med ting at bevise!
En lille gestus, der så ud til at virke tilfredsstillende. Han havde ellers ventet det ville være anderledes at lokke en mand, end en kvinde. Men tydeligvis var interesserne meget de samme. Men uanset hvordan man vendte og drejede det, handlede det vel på alle måder om lyster.
Han holdte øje med manden.
Varmen var tydelig. Kroen var ikke ligefrem kold, med alle de folk der hoppede rundt over det hele. Men om han endnu var lige så meget op og køre, som manden foran ham så ud til at være, tvivlede han på. Han var en privat person. Det var sjældent han begav sig til en masse i et rum fuld af folk. Han foretrak at have sit for sig selv. Helt for sig selv.

Den rødlige farve var jo direkte nuttet. Man fik jo lyst til at putte ham ind til sig og passe på ham. Hans øjne kneb sig en anelse sammen, ikke meget, men en anelse. Han måtte indrømme han var mere interesseret, end han havde forventet. Åh ja, det bedste. Fenris måtte gøre sit bedste og Sean ville forvente intet andet. Hvorfor lege en leg, hvor den ene ikke var fuld engageret? Det ville blive kedeligt. Hvis det endelig skulle være, ville han også være sikker på hans partner faktisk ville ham. På det punkt var han ganske krævende.

Han så afventende på Fenris, som manden så ud til at udforske Sean på en lidt anden måde. Det skæve smil voksede en anelse, som manden selv så ud til at blive mere direkte. Fint, så var der heller intet at være i tvivl om!
Hans blik gled automatisk ned over mandens ansigt. Lydene i kroen faldt lidt i baggrunden, blev ubetydelige, som hele hans opmærksomhed samlede sig om Fenris. Han var faktisk spændt på dette. Når det var en kvinde, vidste han hvad der skulle gøres og det var sjældent han følte sig direkte spændt på det. Men dette, dette var nyt og mere eller mindre uprøvet grund for ham. Hans hjerte hamrede lidt hurtigere, selv om han ville ønske det lod værre.
Han vædede sine læber lidt, uden rigtig at tænke over det. Hans ene hånd gled op til Fenris's ansigt, hans finger hvilede under hagen på ham, som han lænede sig ind mod ham...
Hans blik vedblev at hvile på Fenris' ansigt, som han kom tættere på. Holdte øje med ham, ville se om han fortrød eller drillede Sean og måske i virkeligheden ønskede at trække sig væk. Men hvis dette ikke var tilfældet, ville Sean til sidst lukke øjnene, som hans læber lod sig mødes med Fenris'.
Dette skulle nok blive lærerigt. For ham selv, ikke mindst. Faktisk var han så optaget af ideen, at han måske kunne finde på at tage manden, om manden ønskede det eller ej.

Fenris nød hans selskab. Hans tanker faldt omkring hvordan han mon kunne snige sig i at lokke ham ud til aktion, samt også at få lagt en støre 'til lokkelse' til situationen. Hans tanker faldt lidt hvordan han kunne bryde isen. Hans blik faldt omkring hvordan Sean så på Fenris. Måske anderledes?. Han mærkede hvordan den blide hånd lagde sig under hans hage. Hans tanker bankede løst omkring hvad Sean ville gøre, om han ren faktisk ønskede offenligt at ligge et kys på hans læber? Men... var det alkoholden der mon talte?

Han vidste også at han ikke kunne lade sådan en lækker chance forgå, så han sad blot stille og observerede og fugtede sine læber af ren refleks og instinkt. Hans læber stille mødte hans og Fenris egen hænder stille blidt lagde sig på hans brystkasse, mens den anden lagde sig under hans kæbe.

Følsen af læberne fra sean, som mødte hans virkede som om rosen blade imod hans læber. Et lettere suk undslap hans læber, mens han stille kunne mærke hvordan det stille åbnede til et område han ikke havde forvented ramme. Hans øjne faldt bestemt på Sean's ansigt. Hans ene hånd på hans bryst, følelsen af hans veltrænnede bryst fyldte en mindre gys ned langs hans ryg, mens han selv måtte indrømme dette var ganske fortræffeligt.

Fenris skulle til at ligge an til at lade deres tunge mødes, men dette ville være alt efter ans reaktion. Hvis han gav fenris tilladelse til det, ville han lade sin tunge stille og halv varsomt danse sig i retningen af Sean's tunge.

Det var nærmest som om at en mindre flammede havde tændt sig, hvis Fenris' hjerte kunne springe havde det hoppede op i halsen på ham. Det kunne da ikke være mulighed for folk at kunne kysse så sødt? Han måtte i sandheden indrømme at han ikke havde forvented at hans jagt efter sådan et 'bytte' var så fantastisk. Hans hånd fra hans bryst stille bevægede sig ned langs siden på ham, mens blikket forblev på ham. Han havde fuldt ud fokus på ham og ingen andre. Specielt efter det han udgav. Hvis han tillod det ville Fenris havde lagt den hånd der gled ned langs siden, ned om bag ryggen på ham under hans skjorte, mens han selv ville bevæge kroppen i retningen af hans og næsten læne sig fuldt ud over hans, så fenris havde kunne formået sig at sætte på hans skød.

De var mere bløde, end han måske havde forventet. Bløde, varme. Det svage suk, der forlod Fenris, gav ham blot mere lyst til at kysse manden. Uanset hvor fremmed territorium dette var for ham, virkede det til at gå meget godt. Og selv om det var Fenris, der startede med at inviterer Sean på en drink, irriterede det nu ikke Sean, at han selv virkede til at være den der tog mest initiativ. Han havde altid været ledertypen, typen der ville dominerer. Kun få kvinder havde oplevet chancen for at dominerer lidt.
Det gik op for ham at det var overraskende ens, om han lokkede en kvinde eller en mand til sig. Eller måske var det bare fordi det i aften gik overraskende godt?

Folk på kroen var optaget af så meget. Græde, grine, drikke, danse, slås. Selv hvis nogen så deres kys og havde en mening om det, vidste de fleste godt at stort set alt kunne ske på en kro. Desuden var der ingen der kunne sige om det bare var alkoholen de begge havde fået. Og selv hvis nogen sendte dem onde øjne, havde Sean for længe siden lært at ignorerer andres meninger og kun tage sig af sin egen.
Om det var alkoholen? Han havde fået en tår af dværgemjøden. Og så en kop the. Nej, han ville ikke selv mene at hans dømmekraft var svækket. Og hans nye partner virkede nu også ret vågen og tilstedeværende.
Hånden mod hans brystkasse, fingrene under hans hage. Hans egen hånd gled fra Fenris' hage, til Fenris' nakke, hvor fingrene flette sig ind i Fenris' nakkehår i en blid nussen, som han let pressede Fenris tættere ind til sig.

Han lod ham. Han lod Fenris komme så tæt på, at han faktisk sad på skødet af ham. Hans egne arme gled rundt om Fenris, som ville han forhindre manden i at falde ned eller stikke af fra ham. Den ene hånd gled op langs med Fenris' ryg, mens den anden hvilede mod Fenris hofte. Han kunne selv mærke mandens varme hånd under sin skjorte.
Munden blev åbnet lidt mere, som der pludselig skulle være plads til tungerne også. Varmt, fugtigt, blødt. Den søde smag af hyldeblomst, som han kendte den. Mindede ham om pandekager med hyldeblomster, han havde smagt ved Elyas' fødselsdag. Erfarent gled hans tunge rundt og sammen med Fenris', for han havde jo prøvet at kysse før. Mange gange før. Og Fenris selv gav heller ikke udtryk for at være uerfaren, hvilket kun passede ham fint.
Til sidst valgte han at følge Fenris's eksempel og lod sin ene hånd glide ind under mandens skjorte. Som deres kys blev dybere, som deres hænder langsomt gled på vandring, følte han en større og større lyst til at udforske, til at opleve og til at dele. Alt i alt, blot følelsen af lyst, der voksede sig større og større. Nok til at vække varmen i ham, vække nysgerrigheden og spændingen efter fortsættelsen.

Fenris stille mærkede manden's blide hænder ligge sig op i nakken og i håret. Fenris var allerede begyndt at blive klar til 'aktion' hvilket han uheldigvis nu ikke kunne skjule for Sean, mens han sad på hans skød. Følelsen af hans læber imod hans og deres tunger, som dansede med hinnanden. Hvis Fenris ikke vidste bedre, ville denne person være mere erffarend, end nogle anden partner han havde prøvet med.

Da Sean stille gled op under hans trøje, gav det et mindre sæt i Fenris. Ingen havde berørt ham på denne her måde. Det var jo altid ham der var direkte og berøring på folk. Aldrig at være nussende eller kærlig. Det.. Føltes godt på en måde? Var dette bytte anderledes? Han vidste bestemt at det virkede, men måske var det ikke første gang han havde prøvet det med mænd? Fenris halvt og lavmældt undslap et mindre støn fra hans læber, mens han stille trak sit hovede fra ham, med et par længselsfulde øjne faldt på Sean. ''M-måske ligge dette et andet sted end her? Er ikke meget for folk der står og skal til at klappe takten'' Hans smil faldt på hans læber, mens en mindre rødmen stadig ikke havde faldet over Fenris' kinder. Godt nok elskede fenris at more sig, men dette her var anderledes.

Han... Følte det var anderledes med lige netop denne her person. Hvilket facinerede og undret ham lidt. Ingen kunne formå at tænde et mindre lidenskab i ham. Ikke uden at Fenris selv skulle ligge mere i det og samtidig ved et uheld tænde sin evne med de partnere han havde. Dog.. Med Sean var det anderledes. Han var forskellig i forhold til resten. Måske noget der kunne vokse? Hans hånd stille nussede hans kind, mens den anden stille lagde sig på Seans buksekant. ''Samt også, så kan jeg bedre give dig min fulde opmærksomhed.'' sagde han, med et kækt og halv flabbet smil på læben.

Folk i kroen virkede til at selv være på vej til at fordufte. Dog var den halv fyldt, men ikke mere end omkring tyve til femogtyve folk. Nogle var spredt rundt, mens andre havde sat sig på nogle frie steder og kunne nu begynde deres druk spil om hvem der bliver først fuld og går under. Den der taber er den som er stadig ædru nok til at bære resten af sine venner hjem. Fenris stille lagde sit blik ned af Seans læber til hans bryst hvor efter hans blik faldt tilbage på ham.

Fenris kunne ikke lade vær med at fortsætte med at forstille sig Sean ude sin skjorte. Hvordan hans muskuløse forparti ville se ud. Hvordan hele hans muskler let ville kunne vise sig i måne lyset og hvordan hans andre muskler sammen spillede hans fuldkommen skønhed. Et mindre maleri blev dannet mentalt for Fenris, mens hans fingere på Seans bukser stille lagde sig om bag hans ryg igen og Fenris hviskede ham i øret. ''Hvis du kan bære mig, så er du da velkommen. Hvis ikke går jeg gerne. Men det betyder blot at du starter ud med første runde at være underkastende'' hviskede han lettere forførende, mens et mindre nappen blev lagt på Sean's øreflip, som stille lagde sig til et kys ned langs kæben og ned til halsen.

Kysset blev brudt. Hans øjne gled op, hans grå og kølige øjne, der lige nu skinnede i det dunkle skær af lys der var i rummet, mest fra alverdens stearinlys. Han bemærkede det, hvordan hans nye partner allerede virkede mere end klar, men han kommenterede der ikke yderligere, end med et svagt smil. Det var kun godt han havde den indvirkning på ham.
Hans blik gled op på ham. Hans ene hånd gled op til Fenris' kind og hans tommelfinger gled over mandens kind. Så han ville gerne have det bare var de to? Han havde det på samme måde. Det var ikke til at fortsætte her. En stol var langt fra det mest behageligste sted at udforske hinanden og kroen langt fra det mest private sted. Hans blik gled over baren, til han fik øje på bartenderen. Fordi folk var begyndt at gå, havde bartenderen mindre travlt og kom hurtigere over til dem, da Sean vinkede doven med den ene hånd.
Bartenderens blik gled over dem, bedømmende, men klogt nok sagde han intet. Sean var i godt humør, så hvis manden endelig havde sagt noget, ville han være død hurtigt. Der var trods alt andre ting at se til.
"Et værelse. Du har vel noget ledigt?" spurgte han sigende. Han ville ikke tage imod et nej. Bartenderen lod blikket glide over dem endnu en gang, før han trak lidt på den ene skulder.
"Vi har næsten fyldt op. Folk har intet hjem og vi donerer sengepladser til de mest trængende..." svarede han.
"Sandelig må i have bare et værelse? Hvad med jeres eget?" foreslog Sean så.
"Jeg kan betale!" slog han fast. Ved udsigten til betaling, gav bartenderen sig endelig. Et selvtilfreds smil gled over Sean. De fleste knækkede, når der bare blev snakket om penge. Alle havde en pris.
En nøgle blev udvekslet. Sean tog den i sin ene hånd, før Fenris igen fik opmærksomheden.

Hånden mod buksekanten. I et øjeblik var det som om hans tanker rejste i forvejen og alverdens ideer til hvad de kunne lave sammen dukkede op. Han måtte hellere holde sig selv lidt i snor, ellers ville det være alt for hurtigt overstået.
En let latter forlod ham.
Underkastende? Ham? Aldrig i livet! Det kunne aldrig falde ham ind. Han underkastede sig aldrig nogen som helst. End ikke sin egen leder. At han dog var enig i en del ting, som denne leder havde indført eller havde taget stilling til, var så en anden side af sagen. Men det viste sig også at lige meget hvad Sean gjorde, om det var i stil med dæmonernes leder eller ej, kom der aldrig nogen efter ham. Så deres leder måtte være lidt sløset eller nyde sin titel, mere end at sikre sig at beholde den.
Uanset hvad...Pointen var den samme.
"Det sidste jeg kunne finde på er at underkaste mig" svarede han drillende tilbage. Et svagt gys gled ned langs hans rygrad, da Fenris nappede ham i øret. Han tog godt fat i Fenris, med en arm rundt om hans ryg og en arm under hans ben.
"Hold fast" kommenterede han kort, men gav ikke Fenris yderligere mulighed for at efterkomme det, da han selv rejste sig.
Fenris var ikke så let som en kvinde. Kvinder vejede næsten intet, de fleste af dem, i det mindste. Men denne mand gemte jo også på flere muskler, det kunne han da mærke.
Han satte kursen væk fra krostuen og mod værelserne. En lille tur op af en trappe og ned af en gang.
Værelset. Han havde nøglen i hånden, men han kunne ikke åbne døren med en Fenris i armene.
Han satte Fenris ned, men beholdte armen rundt om ryggen på ham. Han låste døren op og åbnede den.

Indenfor var der alt man skulle bruge for at overnatte. En seng, et skab til lidt tøj, et lille bord med en skål, som man kunne hente vand i, skulle man ønske at vaske sig. Dertil også en kande. Der stod nogle stearinlys, men lige nu var de slukkede og rummet henlå i absolut mørke. Sean tøvede ikke, da han skubbede Fenris indenfor og selv gik efter. Døren blev lukket efter ham og selv om han måtte fumle lidt med låsen, fik han til sidst nøglen i og kunne låse døren igen. Bare de to. Ingen skulle forstyrre dem.
Derefter gik han i gang med at tænde nogle lys. Han ville have mulighed for at se Fenris krop og nyde den. Se det hele.

Fenris stille lyttede til Sean og bartjeneren som snakkede. Han morede sig lidt over deres samtale om at finde et værelse. Et lettere flabet smil faldt på hans læber, som han troede at Fenris ville vinde over hans lille forslag omkring underkastelsen og dominerende. Dog da han sagde at penge blev indvolveret, så fenris kort på ham med sine øjne, uden helt at dreje hovedet. Han var overrasket over denne 'Sean' ville frivilligt betale omkring overnattelsen og deres seng? Fenris smilede lidt over tanken. Normalt var det jo ham der skulle betale for stedet at overnatte og sove. Da han løftede Fenris op kunne han ikke lade vær med at spærre øjnene lidt op. Han måtte indrømme at han var lidt overrasket over at han kunne bære ham. Han nåede dårligt nok at reagere før han mærkede at han blev løftede og Sean var på vej i retningen imod deres sove sted. Fenris fantasier havde allerede fordufted hen til steder han ikke turde akender. Han vågnede dog op fra dem, da han så at Sean var ved at sætte ham ned, så han kunne åbne døren.

Fenris brugte denne chance til at stille give ham et kys på kinden. Som en slags 'tak' for at bære ham. Et lettere smil faldt på hans læber, men da han stille blev puffede ind havde han faldt på sengen og sad lidt og så rundt. Dette var ganske hyggeligt. Starinlys til at ligge en hyggelig stemning og en skål til at placere noget vand i? Han så over på Sean, mens mørket stille spredte sig i rummet. Han fornemmede hvordan Sean stille prøvede at låse døren, mens Fenris brugte det tidsrum til at finde noget til at tænde starin lysende med. Han fumlede lidt, men fandt endelig noget at tænde dem med. Han lagde der efter sin taske ved siden af bordet og så kort tilbage på Sean, som så ud til at havde låst døren. Nu var de blot alene, muligheden for ikke at blive forstyrret og bare nyde hinnandens selskab.

Fenris tog sine støvler af hvor efter han lagde sig på sengen. Iført hans skjorte og hans bukser og det værse inden under. Han løsnede stille sit belte og lagde sværet til siden for sig. Han ville dog sikre sig at han kunne få fat i det. Ikke ligefrem fordi han forvented nogle former for agressiv handling fra Sean, men i tilfælde af at 'andet' skulle forstyrre deres leg og 'fred' i dette værelse.

Han lå op af vægen, mens han afventede at Sean ville komme over og sætte eller ligge sig ved ham. Han smilede lidt, mens stemmen stille lød til. ''Så.. Hvad fortrækker du? Direkte eller ligge en lille leg op til?'' Fenris måtte erkende at han var lidt interesseret i hvad han mon havde lyst til. Han var selv spændt efter aktion, mens han toldmodigt afventede på Sean.

Han lod Fenris om at tænde lysene, da han alligevel gav sig til det.
Taget i betragtning de levede i et middelalderligt samfund, var der ikke tilsluttet toilet og bade. I stedet var der et baderum og et toilet udenfor. Til gengæld var der en kande, man kunne hente vand i og en skål, så man kunne vaske ansigt og hænder lidt. Ikke at Sean behøvede det lige nu. I stedet slængede han sin kappe over den ene stol og satte sig over på sengen, tæt på Fenris. Også han begyndte at tage skoene af, ganske enkelt fordi de kun ville være i vejen nu.
En hånd gled igennem hans hår, før han vendte sig om mod Fenris igen, med et skævt smil. Manden virkede alt i alt en smule overrasket over det hele. Han havde nok ikke forventet Sean ville være SÅ villig. Men manden havde interesseret ham, gjort ham nysgerrig. Ikke bare for Fenris, som person, men lige så meget for hele scenariet ved at være to mænd sammen. Han havde ellers ikke troet det, han havde altid været til kvinder og havde altid foretrukket kvinder. Men måske trængte selv han, efter 700 år, til noget nyt?
Hans blik gled kortvarigt over sværdet, før han blot valgte at ignorerer det.

En let latter forlod ham, ved Fenris' spørgsmål. At se på manden, som lå der på sengen, med det dunkle lys fra stearinlysene og hvordan skyggerne blafrede i takt med flammerne. Hvordan brystkassen hævede og sænkede sig. Formerne under skjorten. Alt i alt et prægtigt stykke mandfolk. Han håbede Fenris kunne leverer tilfredsstillende og at han ikke selv skiftede mening midt i det hele. Se, det ville være akavet!
"Normalt lader jeg min mad bestemme..." kommenterede han roligt, som hans blik gled fra Fenris' overkrop og til mandens ansigt. Han kravlede op på alle fire, kravlede over Fenris, så han havde et arm og ben på hver sin side af manden. Det var anderledes end at stå over en kvinde, blandt andet fordi manden her var større, altså fysisk.
Hans blik blev drillende, udfordrende. Fenris havde været den der i sin tid havde vist interesse og derfor ville han give manden en chance for at lege lidt med.
"...Så. Som et bytte, hvad har du lyst til? Vi kan lege. Vi kan gå direkte til handling. Men hvis du er interesseret i min mening..." han flyttede sin ene hånd, så to af hans fingre kunne gå sigende hen over Fenris' brystkasse.
"...Så syntes jeg vi bør lære hinanden lidt at kende. Lyder det ikke som en god ide?" foreslog han og sendte Fenris et drillende smil. Men måske turde manden slet ikke?

Fenris lå lidt og nød den halv bløde seng. Hans blik faldt ned på Sean, som stille så ud til at fjerne sine sko. Han nød lidt at være i nærheden af ham. Det virkede roligt og måske en smugle behageligt? Han lå ned og stille så på Sean's ansigt da han kravlede over ham. Duften af Sean stille fik fenris klar til 'aktion' hans blik faldt dog lidt undrende da han nævnte ordet 'mad'. Så han Fenris som sin aftensmad? Hmm.. interessant. Hans blik stille gled ned på Seans hånd og smilede lidt over hans ord da han ville havde Fenris til at beslutte omkring at fortælle lidt om sig selv.

''Tjo... Mit efternavn er Lawless. Og deres? Hvis du mener den måde kende hinnanden.'' Hans stemme var lettere drillensk, men en mindre smil faldt stadig på hans læber. Hans ene hånd stille lagde sig blidt på Seans kind for at se hans reaktion. Fenris ville spotte hvordan denne 'jager' ville reagere ved at spotte han nu lå blandt en Lawless. Specielt fordi Fenris var ikke særlig glad over at nævne sit navn, men han tænkte at Sean måske var anderledes. Et mindre håb omkring ham havde groet inde i Fenris.

Hans anden hånd havde placeret sig på Seans bryst og stille begyndte at knappe hans skjorte op. Fenris stille lagde sit hovede an til at ligge et blidt kys imod Seans læber. Han ville muligvis møde en smugle modstand fra Seans hånd, men prøvede alligevel at ligge sig i retningen af hans læber. Et mindre gys dukkede op ned langs hans rygsøjle, mens blikket forblev på ham.

//beklager det korte svar//

Straks ved lyden "Lawless" var det som om Seans krop stivnede en smule. Hans hånd lagde sig fladt mod Fenris' brystkasse, som han pressede sig selv helt op og sidde, så han sad overskævs på Fenris. Hans blik ændrede sig, blev en smule mere bedømmende. Lavede han sjov? Drillede han?
En pludselig latter forlod ham. Denne gang helt nede fra maven af, så den lød dybere og mere oprigtig. Han havde svært ved at stoppe igen. Han rystede lidt på hovedet og så skiftevis væk og på Fenris igen.
"Lawless?" kommenterede han, som ønskede han Fenris skulle bekræfte det.
"Det var...Overraskende. Så du er i familie med vores kære leder?" Igen lænede Sean sig ind over ham.
"Jeg kan kun forestille mig hans reaktion over dette...En mand der kalder sig vores leder, skønt jeg endnu ikke har så meget som set manden. Det er svært at opretholde fornemmelsen af autoritet, når man ikke kender manden, giver du mig ikke ret?" Han smilt voksede, blev om muligt en smule mere sadistisk. Hans hånd gled over Fenris' hals, men han gjorde intet mere end kærtegne manden hen over struben, før hans hånd fandt vej til mandens kind igen. Hans blik søgte hans og hans hoved gled en smule på sned. Nej, det ændrede intet. Jo, det ændrede lidt. Han havde om muligt endnu mere lyst til manden nu. Ja, der kunne absolut ikke blive tale om manden gik lov at gå, før han selv var færdig med ham! Ikke at han faktisk kunne spise manden...Men han kunne stadig hygge sig med ham. Om ikke andet, kunne han da prale af bekendtskabet bagefter. Han var lige ved at grine igen.

Med en hurtig bevægelse havde han selv flået de sidste knapper til sin skjorte op. Han vrængede skjorten af og smed den på gulvet. Hans muskuløse overkrop kom til syne, et fint mønster af muskler der gled ind og ud af hinanden under den stramme hud. Flere steder var der ar. Ar fra sværd, fra bid, fra rifter. Han havde oplevet sin del af kampe og han regnede ikke med han var færdig endnu.
"Mit er McGivens...Dumme dreng...Det var slet ikke det jeg mente. Men det ved du godt. Hvordan kan du andet?" drillede han Fenris. Og så bukkede han sig ned over Fenris, lod sine læber møde hans i et grådigt kys. Grådigt, krævende. Hans ene hånd gled ned over Fenris' overkrop, kun for at begynde og knappe den op også.

Fenris så dog halv undrende på Sean da hans reaktion pludselig så havde ændret sig til nærmest 'bekræftegende' Et lettere grin faldt over Fenris læber, mens han så på Sean med et større barne grin end noget andet. ''hahahahaa!! du skulle havde set dig i ansigtet kære Sean. Men. .heh.. Jeg er ikke kun Familie. Men.. Kro.. hihihihi.. Kronprins.'' Hans blik faldt på Sean og et lettere grin var stadig over Seans ansigts træk.

Han stille lod sin hånd glide ned om bag Seans ryg og let kærtegnede hans ryg. Det var tydeligt at Fenris nød Seans små reaktioner, hvilket blot fik det hele til at ændre sig til mere underholdende episoder. Han stille lagde sine hænder svagt krasse sig ned over hans ryg da han nævnte hans far og smilede halv flabbet. ''Jeg troede du ville havde jeg skulle give dig den fulde opmærksomhed, men alligevel nævner du min far'' Han smilede lettere flabet, mens et og forførende blik var i hans øjne.

Han stille stoppede sit grin og nærmest dansede lidt med sine hofter. Afventende på Sean. Hans blik faldt på hånden der lagede sig på hans kind og han stille vendte sig og kyssede hans hånd, hvor efter han med den frie hånd lod sig glide ned fra hans bare bryst ned langs maven og på starten af hans bukse kant. Han gled stille sin hånd ind over bukserne og over hans skridt, mens et lettere forførende stemme lød fra Fenris. Da Sean nævnte at Fenris burde vide hvad han mente. N.. naarj.. det.. tror jeg ikke'' Et lettere blink faldt på hans ene øje, mens hans hånd på Seans skridt stille lod sig forme omkring hans.. Blikket faldt bestemt på hans fremragende overkrop.

Fenris måtte selv indrømme at han var ganske tilfreds med hvad han så, men da Sean knappede Fenris skjorte op. Han gengav Sean's læbers kys, mens hånden på hans ryg stille og blidt krassede ham fra toppen af skuldrebladet ned langs hans højre side, som så ville for Fenris som lå under ham være Fenris's venstre hånd.

Set ham selv? havde han set så dum ud? Nok mere overrasket. Oprigtig overrasket. Det blev ikke bedre af Fenris samtidig kaldte sig selv for kronprins. I Seans øjne blev han kun mere værd, mere spændende. Hvem var ikke gerne sammen med dem af såkaldt højere rang, i håb om der faldt lidt godter af? Og man måtte sige der faldt godter af. En krop. En krop han måtte hygge sig med og ingen der ville forstyrre dem. Eller det skulle måske være farmand der sparkede døren ind...Men sandsynligheden derfor faldt ham minimal.
De kunne begge intet andet end grine af det. Oprigtig grine af det. I det mindste havde han ikke forlangt Sean kaldte ham prins eller at han skulle bukke for ham. Det var han glad for, for ellers var de nok blevet uvenner i stedet for sengepartnere.

"Shhh" mumlede han. Jo, han ønskede den fulde opmærksomhed, men hvem ville ikke kigge en ekstra gang, når man var sammen med så fin en herre? Sean skulle i hvert fald lige se på ham en ekstra gang. Huske alle detaljerne. Blot så han senere kunne nyde denne viden for sig selv. Om han ville sælge Fenris ud senere? Det var ikke længere det han brugte sin tid på. At sælge oplysninger. Nej, han arbejdede for familien Chase, en gammel og frygtet dæmonfamilie. Hans egen var lige så ren, skønt med mindre indavl, men til forskel kom hans familie oprindeligt fra jorden, selv om Sean ofte glemte disse andre dimensioner overhoved eksisterede.
Nej. Fenris skulle tie stille og så skulle de komme videre med det de var i gang med. Og Sean ville hele tiden nyde at han havde sin kronprins fulde opmærksomhed.

Da Fenris' hånd gled ned over hans skridt, forlod et lille støn hans læber. Selv Fenris' uvidenhed fandt han næsten charmerende. Åh jo, han skulle nok passe godt på kronprinsen. Heeele natten lang. Og flere nætter med, hvis de begge mente det var en succes der skulle gentages.
Som et dyr, der var blevet vækket, voksede hans lyst eksponentielt. Mere og mere voksede den, hele tiden gik den op ad. Han sørgede for Fenris ikke fik muligheden for at sige mere, for han kyssede ham. Lod sine læber mødes med hans, lod sin tunge danse med hans. Mens han fik knappet skjorten helt op, nappede han drillende Fenris i læben.
Da skjorten var åben, gav han sig til at kysse Fenris ned over halsen, ned over den blottede overkrop. Han skubbede skjorten til side og nød synet af en flot overkrop. Selv gled hans ene hånd ned til Fenris' buksekant, længere ned, til hans hånd nussede Fenris' inderlår. Op, så hans hånd gled kærtegnende over hans skridt. Han var ikke den eneste der kunne drille lidt og Sean havde så sandelig tænkt sig at drille lidt!
Hans tunge gled drillende ned over Fenris mave, før han kyssede sig hele vejen op igen. Op til det ene øre, der også fik et nap, før han vendte tilbage til et dybere tungekys. Han havde lyst til manden. Han følte sig varm og livlig, han kunne mærke den kendte, dunkende fornemmelse i sine lænder, da hans eget dyr efterhånden kom til live. En ting der kun blev mere og mere synlig, som den pressede mod bukserne.

Fenris lukkede øjnene i. Han mærkede Seans læber ramme hans og hans egen tunge som dansede med hans. Han nød dette. Flammen der stille stigede op og formede på hans kinder, som medførte han inderst inde følte varmen og blev mere og mere varm. Hans begyndte dog halvt at stønne da han mærkede Sean's kys ned af sig, med et større velbehag. Hans hænder stille fjernede sig og lagde sig om bag Fenris's nakke, mens han nød dette. Hans læber undslap større mængde sønnen af nydelse en han selv havde forvented. Sean, som var blid. At fenris skulle finde dette en større behagelighed end at være dominerene overraskede ham selv. Hans hofter stille og svagt dansede sig i rytmen af hans kys. Fenris stille åbnede sine øjne op og så op i det gamle træloft. Starin lyset, som dansede stille i rummet dannede en atmosfære for fenris om at han blot kunne nyde dette med denne Sean. Han følte noget han ikke havde følt i lang tid, som sikkert nok allerede nu gjorde ham sulten efter mere.

Fenris lagde sit blik ned på Sean, kun til at opdage at hans læber mødte et tunge kys, mens fenris halv stønnende lød af ren nydelse. Seans berøringer og hans blide kys imod Fenris's bare hud blot gjorde ham mere sulten efter Sean. Han ville havde mere af dette. Denne følelse er fremmed, behageligt, nyt og ikke mindst noget, som Fenris bestemt ville havde mere af. Hans eget var allerede pressed sig imod hans bukser. Afventende på at blive vist ud i rummet og klar til at lege. Fenris kunne mærke hvordan Seans læber mødte hans og Fenris kunne ikke lade vær med at lade sine hænder glide om bag Seans muskuløse ryg. Følelsen af hans bare ryg fyldte et mindre gys af gåsehud ned langs Fenris's egen ryg.

Hans blik fortsat faldt på Sean mens de kyssede. Hans tunge der igen dansede med Seans stille lod han sin tunge halvt 'trække' seans med ind i hans egen mund og halvt, samt forsigtigt markede blidt med tænderne. Et blik, som så mere intens og forførende havde bestemt lagt sig på Sean. Fenris gav ingen andre udtryk end at give Sean sin fulde opmærksomhed og ikke bestemt sin fulde nydelse til og med. Hans hænder havde begivet sig ned af ryggen på Sean, mens han stille tog fat omkring hans buksekant og stille med hænderne løftede lidt op i dem, som et signal på at tage sine bukser af. Fenris var spændt på at vide hvilket dyr der gemte sig. Hvordan han kunne nyde hver en muskel og hver en eneste gram hud på Sean. Dette var noget som blot fik ham mere i flammen.

Han kunne mærke Fenris hænder, der gled over hans ryg, som kærtegnede han den. En gang var han blevet ramt af en drage, der landede og brækket flere ribben, men arrene fra det var overraskende få. Faktisk, når han tænkte over det, havde han næsten ingen ar for de vigtigste kampe i hans liv. Da han ofrede Dean til at blive Archdemon var mere en kamp med sindet. At gøre en gammel veninde til dragonlycan havde efterladt ham forslået, såret, men ikke med mange ar. At få en ny evne, gennem et ritual, havde slet ikke givet ar, andet end i hans sjæl. Nej, alle arrene kom fra helt andre kampe. Selv ikke da han rejste med Alitheia ud på havet, for at hjælpe hende af med en forbandelse.
Lige nu havde han et blåt mærke i den ene side, et af de eneste tegn på han havde været ved herregården, da jordskælvet kom. Et blåt mærke der måtte være svært at se ordentligt i denne belysning. Han var lidt øm, men ikke mere end han kunne ignorerer, som han legede med Fenris. Det efterlod ikke mulighed for mange andre tanker.

Dette havde intet med følelser at gøre. Intet med forelskelser, med såkaldt kærlighed. Hvor meget elskede han ikke Alane, men de havde stadig besluttet at skilles? Han var en fri mand. Og derfor kunne han netop gøre dette, som han gjorde i aften. Alane ville altid havde et specielt rum i hans hjerte.
Men dette havde intet med det at gøre. Det var ren tiltrækning, ren lyst. I hvert fald fra hans side og han forventede intet andet hos Fenris heller. Denne Lawless. Tanken var absolut humoristisk. Helt igennem fantastisk!
Nej. Dette gik over alt forventning. Det var sjældent han blev så lysten, så kælen. Normalt spiste han bare, kunne tiltrække kvinder uden rigtig selv at komme i varmen. Dette var helt anderledes. Og han nød det!

Han løsnede snoren i sine bukser, som holdte dem oppe. De var nu løse og med et lille hiv, gled de næsten af, af sig selv. Det dyre, bløde stof, der roligt afslørede den ellers nøgne underkrop indenunder. De muskuløse ben, det strittende dyr. Han havde en tatovering på den ene læg, skriften alle udvalgte dæmoner blev født med, når de efter sigende kom fra en familie som selve Lucifer havde velsignet. Men teksten var skrevet i lys farve og mange så slet ikke hans tatovering, når han endelig gik med bare ben. Få huskede endnu hvad denne tekst betød og det var mest dæmonerne selv, der huskede det. For Sean var det nu også lidt ligegyldigt, også selv om denne tatovering og det at han var Archdemon, havde gjort ham berømt hos familien Chase, der havde taget ham til sig, da han havde haft mest brug for det.
Han tøvede ikke, da han selv gav sig til at løsne Fenris bukser og hive i dem, for at få dem af. For at få manden nøgen og nyde ham når han var mest naturlig. Hans ene hånd strøg igennem Fenris hår, om i nakken på manden, som deres tunger legede med hinanden. Han pressede sig ind mod Fenris, gned sit underliv mod Fenris i lokkende bevægelser. Små støn forlod ham af ren nydelse og hans hjerte hamrede hurtigere.
Med et snuptag gled hans ene arm rundt om Fenris. Han gled til siden og trak Fenris med sig, så de skiftede stilling og Fenris nu lå øverst. Ikke fordi han så meget ville lade Fenris bestemme, men ligeså meget for at Fenris bedre kunne få sine egne bukser af og for at indbyde Fenris til at gøre, hvad han end havde lyst til.

Fenris blik faldt stadig på ham, mens han selv nød dette til fulde. Da han mærkede dog stoffet fra Seans bukser stille glide ned og pasere hans egne bukser, kunne han ikke lade vær med at med øjnene halv glide ned fra hvor han kunne se.. det eneste han formået at se under det lange tungekys var Seans ansigt... Så.. der var ikke så meget kunne se fra hans egen front. Dog lod han hænderne glide om bag lennen på Sean, mens han nød hans dybe kys. Dog mærkede han at Sean løsnede Fenris's bukser, som stille fik hans kinder til at ligge en mindre rød facon over sig. Normalt var det jo ham selv der ofte klædte folk af. Men for engangs skyld var det en anden der gjorde det.

Det var ganske.. Behageligt? afslappende og han nød dette tilfulde. Han mærkede hans egen bukser glide af kroppen, mens hans 'eget' strittede og var klar til ballade. Et lettere støn undslap dog Fenris's læber da han mærkede noget ligge sig over på 'hans'. Fenris stille lagde sine hænder blidt på hans side og kunne mærke hånden bag hans ryg, som han hurtigt blev vendt. Fenris nåede blot i en mindre overraskende lyd at få lagt sin ene hånd på hver hans side og hans ben stille fik skubbed hans bukser af sig, samt med lidt hjælp fra hans anden hånd.

Han mærkede hvordan Seans dyr lå langs Fenris eget og et lettere smil faldt på hans læber. Da han nu kunne gå igang og lege med Sean. Måske var dette en indbydelse til at vise hvad han godt kunne li? tjo.. hvorfor ikke. Fenris gled blidt sin ene hånd fra Seans side op langs hans ribbin. Op langs hans bryst og videre under kæben hvor han nussede kinden. Hans ansigt stille trak sig væk fra kysset, mens han med den anden hånd lagde sine hænder på hans inderlår og stille gled tættere og tættere imod hans skridt.

Fenris læber stille begav sig med at kysse langs hans kind videre ned fra kæben til halsen. Han begyndte stille at nappe ham i halsen, mens han fortsatte ned til begyndelsen af skuldrende hvor han let startede ud med at fortsætte sine kys ned langs midten af brystet, som blot fortsatte til han nåede maveskind, mens blikket faldt på Sean's strittende ven. Hans hånd der tidligere lå og nussede Seans kind stille begav sig glidende ned langs brysted og videre på hans ned a hans ribbin og stoppede ved hans hofter. Fenris greb fat med den anden hånd og stille begyndte at nusse Sean under sit 'andet' hoved.

Fenris lagde et lettere smil på læben, mens han stille lagde sit hovede i nærheden af den. ''mhmm.. ser ud til du allerede er klar til aktion?'' Et lettere flabet smil lagde sig på hans læber og før han ville give Sean mulighed for at svare lod han sin tunge glid over spidsen af 'hans' og stille lod læberne lukke omkring den strittende 'ven'. Smagen af Sean's kød stille lagde sig på hans tunge, hvilket blot være fint, han havde intet imod levende kød. Han lod tungen stille cirkluere rundt omkring hovedet, mens han stille lod Seans 'ven' begive sig dybere ned i munden. Med fenris's hånd på hans hofte rykkede han stille under hans dyr's pung, som blidt nussede og halv masserede dem.