Dødssynder

Bemærk:
Dødssynderne er en spilbar specialrace. Da der findes 7 dødsynder, er der også kun 7 brugere der kan spille dem. Pt. er alle stillingerne optaget.

Historie:
Dødssyndernes historie begynder i 1138, da Necromanceren først begynder at få idéer om at starte en krig og sprede frygt. Han vil skabe en hær af undeads men har dog en tanke om, at han mangler ledelse til at styre mængden, da han ikke forestiller sig, at den skal være lille. Med den tanke i mente finder han syv sjæle, som er fordærvet til en yderst voldsom grad. Alle syv sjæle har forladt deres fysiske kroppe grundet fatale brister; hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. Med disse sjæle forplanter og forhekser han en ung kvindes krop til at kunne bære syvlinger. Kvinden gennemgår en pinefuld graviditet, der ikke består af andet end konstante smerter i form af langsom fortæring i muskelvævet, fordrejning af diverse knogler og til slut en flænset og flået mave, hvorfra de syv nyfødte gravede sig ud af deres moder d. 27 juni 1138. Hermed blev de syv dødssynder personificeret i disse børn. De blev født i samme rækkefølge som før nævnt med symboler bag højre øre og en rune på deres krop. Den ældste, Superbia, skulle servicere ham som højre hånd og general. Hendes seks søskende skulle henholdsvis passe hver deres del af hæren som brigadegeneraler.
Da børnene fyldte cirka 7 år gamle gik det op for Necromanceren, at muligheden for, at disse børn ville gro stærkere end ham og ende med at dræbe ham var sandsynlig, da han selv havde gjort det mod sine forældre. Trods han ikke selv havde været med til at befrugte disse børn, så havde han om ikke andet skabt dem. De var ikke necromancere som ham. De var noget helt tredje. Noget for sig. Noget der hen ad vejen kunne blive ustyrligt. Så han forkastede dem.
Han kunne ikke nænne at dræbe børnene, da han stadig følte sig faderlig over dem. I stedet fraskilte han dem fra hinanden og spredte dem henover landet i håb om, at naturen ville fratage dem livet. Imens fortsatte han sin planlægning om den krig, som han viste sig at skabe 8 år efter.
Hvad der blev af disse børn er uvist. Verden nåede aldrig at kende til Necromancerens børn. Men de kendte til verden. Og de glemte aldrig deres skabers forræderi.

Hver dødssynd har derudover mulighed for at personificere resten af deres historie.

Kultur:
Alle dødssynder har lært at kunne skrive, læse og forstå latinsk. Da de levede med necromanceren, levede de afsides i et palæ, med træningsfaciliteter. Slaver og tjenere har hjulpet med at passe børnene. Som børn trænede dødssynderne hver dag med hinanden.
Kan dødssynder få børn? Potentielt, men meget sjældent. Oftest vil den gravide få spontan abort og opleve smerter. Skulle barnet endelig blive født, er det næsten altid dødsfødt. Overlever både mor og barn, kan barnet være deformt eller sygt.
Kort sagt: De kan stort set ikke få børn.

Udseende:
De ligner blot helt almindelige væsner, dog har de hver især en rune på kroppen, og et geometrisk symbol bag højre øre, der indikerer, hvilken synd de er.

Generelle styrker:

• De er udødelige
  
• De kan styre undeads til en hvis grad, grundet deres skabelses formål. Dog kan dette ikke ske, medmindre Necromanceren har givet vedkommende retten. Altså, når først han har givet en Dødssynd lov til at kommandere med undeads, kan de gøre dette, dog kræver det større koncentration
  
• De heler hurtigere end mennesker, men ikke hurtigere end vampyrer og andre væsner
  

Generelle svagheder:

• De er ekstra sårbare over for hellige genstande
  
• De er nødt til at bringe folk i fordærv, ellers bliver de svækket
  
• Hvis de prøver at bruge deres evner på folk, som de holder af, så bliver de svækket, og det kan pine dem fysisk
  
• Det er ukendt, om de er sterile eller ej
  
• Hvis de er i nærheden af engle (rene sjæle i det hele taget)  får de en ubehagelig fornemmelse i form af enten en mild hovedpine eller brækfornemmelse. Denne effekt kan vare ved i op til en time efter englen er væk fra deres nærvær
  

Evner:
De kan manipulere andre til at begå en af de syv dødssynder. Dette kunne eksempelvis være at æde sig selv ihjel, blive for doven til at indtage føde, få for meget hovmod og sætte sig selv i farlige situationer.
Det er vigtigt for dem at bruge deres evner, da de eksistere for at bringe folk i fordærv. Det er sådan de får energi, det er deres form for føde. Hvis de ikke gør, bliver de umådeligt svækket. Dog kan de ikke bruge evnen på folk, som de nære empati, sympati og generelle følelser for.
Det er sværere for dem at påvirke folk med rene sjæle. Jo renere en sjæl, jo sværere bliver det.
Hvis de bruger deres egen personlige dødssynd, får de mere energi.
Overbrug af denne evne (kontinuerlig brug selvom de er “fuldt opladt” energimæssigt) kan dog forårsage blodnæse og bivirkninger i form af lyst til samme impuls, som de har påført deres offer. Altså, de får selv en mindre trang til at spise sig selv ihjel, komme i farlige situationer osv.

De har hver især en individuel evne inden for deres respektive dødssynd.
Evnerne kræver godkendelse af en emnepartner, før den kan tages i brug.

De 7 dødssynder:
Bemærk:
"Helvede" er et jordisk begreb, og bruges ikke på samme måde i Underworld. Her er det medtaget for at give nogle detaljer. I Underworld ville det passe mere med Del'sharkas verden og opførsel. Del'sharka er Underworlds version af "djævlen" og "helvede".
"Dyd" er ment som en slags modsætning til synden.
"Om dødssynden" giver nogle pointers til hvordan de kan påvirke deres omgivelser, eller forstås som dødssynd.

Pride/Vanity - Superbia, First Deadly Sin:

Greed - Avaritia, Second Deadly Sin:

Lust - Luxuria, Third Deadly Sin:

Envy - Invidia, Fourth Deadly Sin:

Gluttony - Gula, Fifth Deadly Sin:

Wrath/Anger - Ira, Sixth Deadly Sin:

Sloth - Acedia, Seventh Deadly Sin:

Racen er opfundet af: @Celeste