Nye tider i havnebyen - Azir

Sted: Aquener
Tid: Marts 1167, middagstid
Vejr: Solrigt men til den kølige side, samt svag havsbrise.

Emnepartner: @Azir

Taliia stod lige udenfor handelshuset ”Red Arrow”, iført en hvid skjorte, brune bukser og støvler. Hun så ud over havnen der lå foran hende, samt nikkede venligt til de folk der hilste på hende når de kom og gik. En del af hende savnede havet, men det var så lille en del af hende nu, at hun nemt kunne overkomme det ved at lytte til havet her ved havnen. Næ, det som optog hendes tanker var alt hvad der var sket gennem de sidste fire år. Håret hang løst og legede let i den svage brise.
Det startede med hendes voksende følelser for Azir, som gav hende problemer.  Noget hendes tidligere First Mate og nu kaptajn Damion havde fået hende ud af med en hård hånd og tone.  Hun smilede ved mindet om hvordan den kære dæmon havde hunset rundt med hende for at få hende til at tage sig sammen.  Set i bagklogskabens lys, kunne hun godt se det komiske i det. Og heldigvis havde hun været klog nok til at ligge låg på sine følelser, så hun kunne forsøge at genvinde noget af det venskab hun havde med Azir, samt finde ud af hvad det ville sige at han var hendes beskytter.
Derefter var det hendes datters handlinger i Sunfury, som nær havde kostet klanen samarbejdet med familien Graceling og samtidig også havde fået Dust til at bryde deres forhold. Godt nok kendte hun ikke hele historien, men det hun kendte til fik hende til gentagende gange at ryste opgivende på hovedet. Kat kunne have sat sig selv at Dust ikke ville blive glad.

Et par skibbe kom ind i havnen og begyndte at ligge til kaj. Ét blik på det første og hun smilte stort. Det var et af klanens skibe. Og ikke bare hvilket som helst skib... Det havde været hendes. ”Seastormer Revence”. Navnet fik en enkelt tåre til at bryde frem. Hun havde givet skibet navnet til sin afdøde mands ære.  Det andet var en del mindre og sendte også et smil på hendes læber. ”Malaga Merchant”, en schooner med ti kanoner som forsvar.
Folk ombord vinkede ind til hende og hun vinkede tilbage. Aftenen tegnede til at blive hyggelig. Men først var der et handelsmøde med en pelshandler som skulle overståes. Manden var ved at pakke sine pelse ud i et af mødelokalerne og Tal ønskede inderderligt at hun havde spurgt Azir tilråds inden mødet. Hun sukkede igen og overvejede hvor længe hun kunne trække tiden ud, inden pelshandleren ville blive utålmodig.