Findes der tøj for mig? (Mikhail)

S: Doomsville, Terrorville, Mikhails skrædder-butik
T: Midt på dagen
O: Handlende, fine og flotte butikker, en hestevogn eller to
V: Solen skinner, men en let kølig vind

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

August kom fra en kunde. Et hjemmebesøg, af de sjældne slags. Hans reputation var voksende, på godt og ondt. Nu havde en adelig bedt om hans hjælp i dag, og bedt ham komme hjem til dem - selvfølgelig. De ville ikke besøge en lille slidt klinik i Angerforge. Til gengæld var betalingen bedre, omend kunderne mere krævende. Dette var tydeligvis en adelig, der balancerede på grænsen til ikke at have råd til at være adelig og bo i terrorville - men hvem var August at dømme nogen ud fra det? Det var sikkert også derfor han, og ikke en af terrorvilles egne læger, var blevet tilkaldt. Han var langt billigere.
De nye penge og det voksende nye klientel betød også at han havde brug for nyt tøj. Det stod lysende klart for ham, og ret tilfældigt bevægede han sig ned af gågaden i Terrorville, og bemærkede nysgerrigheden omkring en ny butik der var åbnet. Nogle rige damer stod foran butikken og snakkede lavmælt. Nok til at August forstod noget med nyeste mode, men også mode-sættende. Nytænkning. Åh, det lød virkelig alt for dyrt til ham! Så meget tjente han heller ikke. Og at gå ind i en ny og dyr butik, iklædt sine egne hullede sko, slidte bukser og en skjorte der kun lige hængte sammen i syningen...Foruden hans slidte kappe over skuldrene. Solen skinnede, sommeren var på vej, men vinden kunne endnu bære minderne om frost med sig.
En taske hang over hans ene skulder, med hans redskaber og medicin i. Den så bedre vedligeholdt ud end hans tøj, men det var nok også der August havde prioriteret sine evner og penge. Hans ting skulle være i orden, for ellers kunne han ikke hjælpe folk.

Han kørte en hånd igennem de mørke, tunge krøller. Hånden gled ned over hans ene kind og hage, der bar præg af skægstubber. Ah...
Butikken havde åbent, og flere kunder virkede til allerede at gå rundt derinde og kigge på udstillede sæt tøj eller stoffer til et eller andet. Han kunne vel godt lige liste sig ind og kigge. For nysgerrigheden, måske mere end fordi han havde råd til det. Han ville være ude igen før nogen opdagede han ikke hørte til.
Ja, med et nervøst greb om taskens strop, skubbede han døren op og trådte indenfor. Håbende i sit nu hurtigt banke hjerte, at klokken over døren ikke tiltrak sig for meget opmærksomhed. Virkelig, han var her ikke for at spilde nogens tid...
Hans opmærksomhed blev hurtigt taget af alle farverne. Der duftede af...Af stof og nyt tøj. En behagelig duft, syntes August. Alle disse farver. Alle de planter, ler og knuste biller der gik til at lave det. August vidste en anelse om det, da flere planter og knuste insekter både kunne bruges som medicin og til farvning. Hvor ofte fik han ikke røde fingerspidser? Blå? Grønne? Gule?
Han frastod lysten til at mærke på tingene og nøjedes med at kigge. Han kendte ikke meget til mode, men...Ja, det så flot ud. Måske en eller anden dag ville han have råd til det. Men lige nu var hans fokus nok mere på helt almindelig tøj til hverdagen. Men alle havde vel lov til at drømme?

Mikhail smilede som han gik rundt i sin butik, og hjalp enhver, der så ud til ikke helt at vide hvad de ville have, eller overvejede mellem to stykker tøj. Især de rige fruer smilede og småfniste en smule som han hjalp dem. Han lagde godt mærke til den type blikke de gav ham, et længslens blik der talte om hvor lidt tilfredse de måtte være med herren i deres eget hus, når de sådan kunne overbeglo ham så åbenlyst. Men han betjente dem som enhver anden, med et venligt smil på læben som han tog imod deres ordrer, både det færdiglavede såvel som det der ville betyde fremtidigt arbejde for special bestillinger.

Han havde netop skrevet et par af sådanne special bestillinger ned, da han, trænet som han sådan set var i at opdage lyden af sin dørklokke på trods af mange menneskers snak, hørte hvordan døren var gået op og klokken rang. Han kastede et kort blik mod den nytilkomne mand - der ikke videre så ud til at passe herinde, han så i al fald ikke ud til at gå helt lige så meget op i mode som alle fruerne og de yngre herskabs mænd der på nuværende tidspunkt fyldte i butikken.

Han skrev et par ting mere ned som han diskret kastede nogle observerende blikke i mandens retning. Hmm. Et praktisk erhverv af en art? Tasken så mere velholdt ud end noget andet, og det var typisk hvis man havde hvadend værktøj man brugte til sit erhverv, med sig, at man passede umådeligt godt på dem... Nojagtig ligesom Mikhail's even sy taske ligeledes var af top kvalitet. Stille og roligt fik han smøget sig gennem mængden med sin elegante gang, førend han da stod ved siden af den nytilkomne, et bredt smil på hans fyldige læber. "Ser De noget der behager Dem?"

// [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Blot med sorte bukser der følger moden også. //

August var ret optaget af de færdige sæt tøj. Netop fordi de viste ham hvad rige mennesker havde råd til - og de lod ham drømme. Noget af det var slet ikke hans smag. For mange farver, for meget puf, for mange perler. Han var meget mere praktisk anlagt. Men et flot jakkesæt af en eller anden slags, eller en flot jakke...Åh ja, det ville virkelig gøre en forskel, hvis han ønskede sig flere rige kunder. Og flere rige kunder betød en stigende popularitet, flere penge...Og mindre tid til hans studier. Så hvad ville han helst? Det var som om tøjet foran pludselig var et symbol på hvad han egentlig ville med sit liv. Det blev pludselig til mere end bare tøj, og til et spørgsmål om hvad han gerne ville, og hvem han gerne ville være.
I et øjeblik gled så mange tanker og følelser igennem ham, at han stod som frosset foran af de flotte - og sikkert moderigtige, hvad vidste han? - jakker. Han tænkte ikke på folk omkring ham, der virkede til at have travlt på deres egne måder. Lille og usynlig - eller det troede han.

Da en stemme talte til ham, var det ikke uden at han fik et chok. Mirakuløst undgik han at vælte noget, som han i stedet greb hårdt fat i remmen på sin taske og vendte sig om mod stemmen. Tid til at blive smidt ud. Men han havde intet imod det. For han vidste godt han ikke hørte til her, og han havde blot taget chancen. Havde alle ikke ret til at drømme?
"Ah, undskyld..."
Det første der faldt August ind, var at undskylde. For at være her, i det hele taget, og for at nu at optage mandens tid.
"...Jeg er klar over at jeg nok ikke hører til Deres fornemme klientel. Men jeg kunne ikke dy mig - nysgerrigheden vandt. Der er meget flot tøj herinde!" forsikrede han, med et stort smil.
"Men jeg ville virkelig ikke optage Deres tid. De må have travlt, især med alle disse fornemme damers behov!"
August nikkede let over mod tre damer der stod ikke mere end få meter fra dem, ivrigt snakkende om en eller anden hat de havde fat på. August kunne svagt ane der sad nogle duskede fjer, der vejrede i alle retningerne, som hatten gik fra hånd til hånd.
"Måske i fremtiden, når jeg forhåbentlig har fået min egen forretning mere veletableret i området?"
Det ville måske virke som mindre spild af tid, hvis August lod som om han ville have råd og tid til at kigge ind i fremtiden. Og måske, hvis han fik flere kunder her i området, burde han spare op til en jakke. Bare en jakke. Åhhh....Han var kun menneske! Selv han faldt for de små glæder, som glæden ved nyt tøj!
Det føltes så...Ja, som om det faktisk var en mulighed i fremtiden. Efter han havde mistet alt og solgt som slave fra Dragons Peak, havde hans liv virkelig vendte sig det sidste års tid. Og som det så ud nu, gik det kun fremad. Forhåbentlig med den nye herskerindes løfter om en mere fredelig tid.

Mikhail løftede blot et øjenbryn som han så chokket manden fik - han havde åbenlyst ikke hørt hvordan englen var gået over til ham, men med sådan som de fine madammer nu også altid kunne larme, så var det måske ikke så stort et mysterium endda. Et høfligt smil var at forefinde på Mikhail's læber, førend han lo en smule. "Min gode herre, det er så absolut intet at undskylde over. Alle har ret til at drømme, alle er velkomne i min butik. Det ser måske ikke sådan ud, men jeg har ting til næsten enhver pris det skulle være. De billigere ting er blot ikke udstillet, men at forefinde i baglokalet, skulle De være interesseret?" forklarede han ham, med hovedet let på skrå som han afventede mandens svar.

"I al fald vil jeg da gerne vise Dem det, jeg har på lager for tiden. Jeg kan også altid bestilles til at lave noget af lidt billigere stof end ellers, så det måske passer bedre ind i de penge De har tilbage, efter opgradering af Deres udstyr?" sagde han med et smil, og en hentydning til læge tasken.

August fingrede lidt ved remmen på sin taske. Selv om manden havde et venligt smil og virkede venlig nok, var der noget foruroligende omkring ham. Måske var manden ikke menneske, men tilhørte en race med en åbenlys ubehagelig aura. Det kunne være lidt af hvert, alt fra dæmoner og vampyrer, til skyggevæsner og faldne engle. Manden virkede ikke bleg nok til at være vampyr. Men alt det andet? Manden kunne være hvad som helst. Så var det klogt at blive alene med manden?
August havde snart fulgt efter alverdens væsner, selv om det ikke var klogt. Og han var da endnu i live! En sølle trøst for de traumer han bar med sig hver dag, og som stadig kunne få ham til at vågne med et sæt, dækket af sved.

August trak vejret dybt og kiggede på tøjet ved siden af sig. Billigere tøj af billigere stof, og måske lidt mindre pynt. Det var måske også langt mere i August smag, når det kom til stykket. Han havde aldrig været meget for det prangende.
"Det er venligt af Dem. Hvis det ikke er til besvær, vil jeg da gerne tage et kig" bekræftede han, og skubbede den hviskende stemme væk, der advarede ham om at følge et potentielt mørkt væsen væk fra trygheden, og om i et baglokale. Måske der også var andre folk eller ansatte der, trods alt. Og hvem var August, hvis ikke villig til at give alle en chance? Alle mørke væsner var ikke partout onde og forfærdelige.

En hånd gled over tasken ved hans side, som han også blev opmærksom på ikke at knuge så hårdt om den. Åh ja, tasken var væsentlig nyere. Et smil gled over ham.
"På en måde fremviser tasken min lægelige stolthed i mit virke" bekræftede han.
"På trods af mit måske tvivlsomme ydre, kan vedligeholdt og nyt udstyr give lidt tryghed til de fleste"
Det sagde måske sig selv, at man stolte mere på en ny taske og skinnende redskaber, end på en slidt taske og sløve knive. Og det gjorde noget hans kvalitet i arbejdet. Han kunne bedre være præcis og arbejde godt, hvis tingene var i orden. Så han var meget ordentlig med sine ting.
Han så op på manden med et stolt blik, som han snakkede om sin taske og sine ting. Mon ikke manden kunne relatere lidt til det? En sløv saks og nål var ikke meget værd i denne verden heller.
Men nu virkede alt nyt her. Så måske det ikke var noget manden havde tænkt over før.
"Jeg er sikker på den faglige stolthed også fylder her?" spurgte han nysgerrigt. Selvfølgelig var butikken flot, fuld af flotte sæt tøj og stoffer. Og de ansatte, såsom manden selv - August vidste ikke det ligefrem var ejeren - virkede til at gå i service og detaljer. Men at spørge direkte ind til butikkens værdier kunne fortælle meget om hvad de gik op i. Og ikke gik op i.

"Jeg ville ikke foreslå det hvis det var til besvær." sagde han med et smil, som han ledte August med sig om bag disken, ned af den lille gang han havde der, som der førte bagom til det lille lager han havde der, som var forbundet til skrædderstuen. Der var umiddelbart ingen andre ansatte til stede - det var ikke altid han havde andre her, da han kun havde to ansatte udover sig selv, og de var ikke på arbejde hver evig eneste dag. Det var dog en sjældenhed at Mikhail selv bemandede fronten, han var som regel bagved for at sy.

"Jeg forstår udmærket. For ja, selvfølgelig fylder faglig stolthed også her," han smilede som han hentydede til skrædderstuen, der kunne ses gennem den åbne dør - hvor der var projekter i gang på giner, tonsvis af forskelligt stof, mange forskellige typer sakse, tråd, nåle, og så fremdeles. "Jeg har ikke alle dage haft denne kvalitet af materialer og udstyr at bruge, så jeg går da så sandelig også op i at have det bedste af det bedste nu, hvor pengene er der til det." sagde han i et blidt og roligt tonefald, før han begyndte at hive et par ting ned fra hylderne som han viste frem til Trott, for at se om der var noget der faldt i hans smag.

August fulgte troligt med. Hans blik nysgerrigt over hvor de gik, og da der blev hentydet til en systue, kunne han ikke lade være med at kigge ind - så godt han kunne igennem den åbne dør. Alt var fascinerende på sin egen måde. August mødte alt med den samme nysgerrighed og interesse. Blikket gled over alle redskaberne, nålene, saksene, folk der syede og hele sæt af tøj og kjoler der blev sat op. Det var fascinerende - han kunne sagtens bruge en hel dag på bare at kigge.
"Har du - øh, De - altid vidst De ville arbejde med at sy og lave tøj?" spurgte han nysgerrigt, nu hvor han lidt uofficielt fik en rundtur i butikken. Der var oprigtig nysgerrighed i han stemme. Det gik op for ham at manden gik videre, så August skyndte sig efter ham.
I et øjeblik fremstod August en smule forvirret over de stykker stof manden trak ned og viste ham. Hvad skulle han med det? Ja, der var flotte materialer i flere farver, selv om det efter sigende skulle være af det mere billige stof. Kunne man få billigt stof i disse farver? Eller i det mønster...August var absolut helt uvidende om dette emne, det vidste han nu. Han købte ofte bare den billigste hørtrøje, eller lavet af sammensatte stykker læder til skoene, da det var dyrere med et stort stykke fra det samme dyr.
Men...Skulle han kigge? Mærke? Han havde svært ved at læse situationen og vide hvad der var rigtigt her. Men han ville heller ikke indrømme sin uduelighed og uvidenhed i denne situation, da det virkede som om de fleste vidste hvad denne situation krævede.
"Oh..."
August faldt over en mørkegrøn farve, på et af de stykker stof der blev hentet ned. Åh ja, grøn var flot. Faktisk var alle farver flotte, men han havde et eller andet med grøn. Gad vide hvilken ingrediens der var brugt til at skabe en så mørkegrøn farve? Måske var der også magi involveret? Nej, umuligt. Så ville det være langt dyrere.
"...Det er flot. Jeg kan ikke lade være med at tænke på de ingredienser der bruges til farverne. Jeg kender til nogle af dem, igennem mit arbejde. Den gule farve af karryplanten og mælkebøtten, den okkerrøde fra okker i jorden, den blå farve fra knuste biller eller krystaller...Men mørkegrøn..." Han trak let på sine skuldre, og det var slet ikke sikkert han forventede nogle svar fra manden som sådan. I stedet virkede det til at August var fanget i sine egne tanker.