What did you say? I dont believe you. //Arason.//

S: Udenfor Nilles hus.
T: Eftermiddag.
V: Dejlig solskin.
P: En hvid tanktop, sorte jeans, og sorte converse sko.

Dejlig dag... Solen skinnede, og ikke en vind var tilstede. Dyrene hos Nille var ude i skoven så hun var alene, men BlackStar stod lidt væk fra hende, og gumlede græs i sig. Nille lå ned i græsset, men lå på siden. Hun havde lukket øjne, og ved første øjekast skulle man tro hun sov... Men hun hvilede bare. Det sorte hår var løst, og en brun fjer var i håret. Det dejlige grønne græs var behageligt at ligge på... Endelig følte hun fred. Alt det der havde sket... Jacob, og Jade... Ja, det hele... Jade havde kysset Jacob, men Jacob havde trukket sig væk... Jade havde ikke vidst at Nille, og Jacob var sammen. Men alligevel... Jade elskede stadigvæk Jacob, og havde kysset ham to gange, men Nille havde flere gange. Men det var ikke en konkurrence. Nille var ikke specielt glad for Jade mere, men hvis Jade blev ved med at kysse Jacob som hun ville, så ville Nille personligt putte vand i hendes mund. Nille havde overreageret... Men Jacob havde forsvaret Jade, og råbt af Nille, men hun havde tilgivet ham... Og hun var også tilgivet. Så mellem Nille, og Jacob gik det fint. Selvom... De pludselig havde snakket om at få et barn? De var dog begge usikre omkring det, og vidste ikke helt... Om de kunne tage det ansvar. Men så havde Nille også i noget tid overvejet om hun skulle lede efter en måde at blive dæmon... Bare for at leve evigt med Jacob selvom de ikke vidste hvad fremtiden ville bringe, og om hun ville forandre sig. Nille lavede en lille klynke lyd, og fik tankerne hen på noget bedre.

Arason gik sig en tur i the forest efter han havde haft maridt den
på gælnde aften han havde brug for fred og det havde han også sagt til
hans kærste hun havde så givet ham lov så nu gik han i skoven han elskede
skoven han var ikke et by menske mere han elskede og være et sted hvor han kunne være fri han begynde og kravle op af et træ imens han smilte for sig selv hans hår
blafret da han kravlte op i et træ da han næsten var der oppe knækket der
en greren i det han nåde og gribe fati en anden og svinge sig han lukket øjne og nydt udsigten
P kig på profilbilldet

Nille hørte en gren knække, men gjorde intet. Hvorfor skulle hun? Det var sikkert bare nogle dyr... BlackStar derimod løftede hovedet fra det grønne græs, og så rundt. Han vrinskede, og gik hen til Nille. Han puffede til hende med sin mule, men hun mumlede bare noget utydeligt, og vinkede ham væk. BlackStar vrinskede igen, og galopperede ind i skoven. Han så op, og fik øje på Arason. Lidt efter var Nille pludselig oppe i et andet træ, men dog som panter. Hun kiggede på Arason... Men gjorde intet.

Arason sukkede han havde det med og komme i problmer meget
let han smilte for sig selv og tog sin bie frem da han så en hjort lagde han
pilen an og skudt den ned mod den det var langtid siden han havde fåede ordenliget mad bageefter hoppet han ned og tjekket om den var dø ellers ville han være nøde til
og gøre noget andet men da han mærkde denss puls var den død han begynde og arbejde med kødet nu så hjerte og alt det ikke var der

Nille rystede sin pels da han skød en hjort, og hoppede derned. Hun hoppede lydløst ned, og skiftede form. Hun stod bag ham, og så på det han gjorde.
"Hvad har du gang i?"

han vente sig om mod hende med et og peget på hende med hans knive
"hva kommer det dig ved" svarde han og kiget på hende det
var ikke uloveliget og dræbe et dyr så hun havde ikke noget på
ham han havde stadig hans kniv rette mod hende og var klar til og forsvare
sig selv hvis der skete noget

Hvad fanden var der galt med ham? Hun hævede det ene øjnebryn. "Rolig?" Hun lagde armene over kors. "Sig mig, hvad i alverden er er galt med dig?"

han fnøs af det hun sagde imens han vendte hans blik mod dyret
han havde skudt "jeg er helt rolige men man lister sig ikke
om bage en person" mumlte han hvis man så efter ville man kunne se at han
havde et mærke på hans hals der lignde et sår han lod som om at han ikke kunne
mærke at han var øm der

//Undskyld meget korte svar... :/ //

Nille grinede kort.
"Nej, men man går ikke så tæt på mit hus uden jeg opdager det." Kommenterede hun, og lagde armene over kors.
Hun så spørgende på hans sår på halsen.
"Hvad er det?"

" hvad taler du om" svarde han helt uskyldig som om
han ikke viste hvad hun talte om han håbte hun ikke kunne
gemmenskue ham det gjorde han virklige hun måtte ikke
finde ud af det det ville han for alt i verden undgå fordi så ville hun sikkert
spørge mere ind til det og det ville han for alt i verden
undgå så det håbte han at hun mistede intresende for

Lysten til at slå en eller anden kom lige pludselig. Hun pegede på såret.
"Det dér." Hende kunne man ikke narre.
Hun foldede hænderne bag ryggen.
"Hvor har du fået det fra?" Spurgte hun venligt.

"jeg faldt ned af et træ" svarde han helt uskyldiget og håbede
hun trode på hans løgne imens han fik pakkede alt kødet væk
i en sæk han havde med sig han kiget på den og rejste sig op
hvorfor ville hun så gerne vide det omkring ham de var jo ikke perle
venner eller venner var de det var lang tid siden han sisdte havde
mødt hende

Nille lagde armene over kors... Hun kunne ikke tro på ham af en eller anden grund... Man fik ikke et sår i halsen bare fordi man faldt ned fra et træ!
"Arason, sig nu bare sandheden."Hun sukkede irriteret.
Hun havde selv fået et nyt ar ved maven... Hun skar ansigt ved tanken om det.

"hvorfor vildu vide det kan du ikke være ligeglad" svarde Arason
og rynkede brynde hvorfor var hun så intresert i hvad der var
sket ved ham han forstod det ikke det gjorde han ikke "det var en ulv" løge
han hun måtte ikke vide det der rigtige var sket det var jo
hans kærste og hun var varulv

Nille sukkede, og rystede på hovedet.
"Nej, det kan jeg ikke. Hvis du gad at høre lidt mere på mig så ville du opdage at jeg er en meget nysgerrig pige." Hun lagde armene over kors, og hævede det ene øjnebryn. "Og ulven kunne nå dig op til halsen, og give dig et fint, og velrettet slag i halsen? Kom nu Arason, frem med sandheden."

han havde jo sagt noget af det rigtige "det var en ulv" han kiget på hende
og smilte så "må jeg se hvor god du er blivet til og kæmpe med sværd eller hva"
sagde han og smilte til hende imens han tænkte på uvlve og
om hvordan de var

En ulv? ULV?! En ulv... Kunne da ikke nå til hans hals? Jo, medmindre han altså havde ligget ned...
"Arason, lyv ikke for mig. Du ved hvilke konsekvenser det har." Hun så alvorlig ud, og lagde armene over kors.
Nå, nu ville han skifte emne? NiksenBiksen!
"Kun hvis du siger hvem der gav dig det sår." Svarede hun, og smilede drillende.

"det var da en ulve som sådan" mumlte Han han håbet Nille forstod
ham imens han kiget op på himlen og lagde sig i græset eller rette sagt sætte
sig han havde mødt dæmon jacob og kiget over på nille men tog så sig selv i det og kiget væk han hadet at nille var som hun var alt for god troende trode alle kunne reddes det mente han selv ikke så det var bare en lille ting

Nille hævede det ene øjnebryn. Varulv? Seriøst?
"En varulv? Og hvorfor fanden var du i nærheden af en varulv ved fuldmåne?" Nille holdte selv øje med hvornår der var fuldmåne... Hun boede jo trods alt i skoven. Hun satte sig ned ved siden af ham.. Og mærkede tankerne omkring Jacob... Hun sukkede, og rødmede en anelse.

"ja man kan sigde vi har et tæt forbindlse" han kiget over på
Nille og så hende rødme han smilte og sagde så som om han kunne læse hendes tanker "du er kærster med jacob ikke" han ansigt viste et smil da han sagde det
"har jeg ikke ret" det var bare et gæt fra Arasons side noget sagde ham at han havde ret i det han viste ikke hvad det var men sådan var det han håbet ikke at nille havde opdaget at han var flytte herude ind i the forest dybt inde i den

Tæt forbindelse? Hun smilede drillende.
"Nå, så man er blevet lun på en varulv?" Spurgte hun drillende, og grinede uskyldigt. Hun gav et spjæt af hans spørgsmål.
"NEJ!" Hun kom til at råbe, men det var løgn... Af en eller anden grund kunne hun lettere lyve når det kom til Jacob. "Nej! Jeg er ikke kærester med ham! Jeg kan ikke foredrage ham!" Det gjorde ondt i hendes hjerte at sige det... Hun rejste sig op.

Han smilte måske skulle han sigde at han havde set dem sammen hvilket han også havde eller det var hans mænd der havde set dem "drop det Nille jeg sigde det ikke til de andre men jeg ved det jeg har bedt mine mænd om og holde øje med dig" sagde han og smilte til hende "nej det er jeg slet ikke" løj han til om hun
sagde at han var lun på en varulv "det ville da være det dummeste jeg kunne gøre" svarde han og kiget på hende

Nu var Nille ved at blive sur.
"HOLDE ØJE MED MIG?!" Råbte hun, og vendte sig om mod ham. "Og hvorfor nu det?" Snerrede hun, og mærkede en lyst til at skifte form. Hun rullede øjne. "Yeeeeah, right. Lyv ikke for mig, Arason. Jeg er ikke en du ønsker at lyve overfor, det burde du vide."

han sprang op da hun råbte af ham og træk hans sværd op hvor han bagefter høret
hende sigde det med at han lyve ikke for mig og alt det han skulle til og råbe igen men sagde så lidt gnavent "jeg holder øje med dig og det kommer ikke dig ved hvorfor" svarde han vredt og kiget på hende "du har ingen beviser ved at jeg kommer sammen med en varulv" svarde han og tog sig selv til hovedet efter han var færdig med det nu viste Nille at han kom sammen med en varulv og det ville nok ikke vare længre før hun opdaget han også boede i skoven sammen med hende

Nej, nu var det nok! Han gav hende snart ikke andet valg! Hun så vantro på hans sværd, og grinede.
"Et sværd kan ej hjælpe dig mod mig." Hun sagde det ikke flabet, eller selvisk. Hun konstaterede det bare. "Jo! Du har lige indrømmet det! Og du har ingen beviser om jeg er kærester med Jacob." Hun snerrede lavt.