Dont let them get you. ~~Becie~~

Sted: Diskoteket.
Omgivelser: Væsner der danser, samt en gruppe mænd der kun er ude på ballade..
Vejr: Køligt.
Tid: Nat.

Det var en dårlig ide.. Hun hadedet at gå på diskoteket, men mest pga. folk altid skulle opfører sig så ondsvagt.. Og det var ikke kun den gruppe mædn over i hjørnet hun snakkede om, nej, hun snakkede også om den gruppe af piger der fniste hver gang det modsatte køn gik forbi..
Hun rullede øjne af dem allesammen og tog en tår af sin drink, hvor hun derefter vuggede den lidt i sin hånd.. Noget skulle hun vel have tiden til at gå med, men at tage på et diskotek var ikke den bedste ide hun havde fået..
"Åh smukke, se ikke så trist ud," sagde en stemme pludselig.
Arian løftede hovedet og kiggede op på hvem der talte.. Det var en af mændene fra gruppen over i hjørnet.
"jeg er ikke trist," sagde hun og rullede øjne..
Manden tog hende pludselig i armen og trak hende ud på gulvet.
"Fint, så kom ud af dans?" sagde han og trak hende ind til sig.
Arian skubbede ham hurtigt væk og kiggede surt op på ham.
"Har du ingen manere?" hvæste hun og ville gå fra ham, da han greb om hendes håndled..
"ikke så hurtigt snuske," grinte han..
Arian hvæste og slog ham hårdt.. Hun gik tilbage imellem menneskevrimlen, for at finde sin drink..

//Vil du starte slåskampen? //

Lily stod lænet op ad en mur tæt ved baren og kiggede ud på de dansende væsener. Hun så en pige blive slæbt med ud på dansegulvet af en mand mod sin vilje. Hun genkendte manden fra den gruppe mænd der stod hende i et hjørne og troede at de så seje ud. Hun vidste bare bedre. Pigen rev sig løs og gik hen til sin drink igen. Lily gik hen til pigen og tog fat om hendes håndled, inden hun nåede at tage fat om sin drink.
"Hej søde. Jeg syntes da godt nok også, at det var dig, jeg kunne se," sagde hun og gav pigen et stort og langt kram, mens hun hviskede hende i øret: "Der sidder en mand fra gruppen på en stol ved siden af din drink, så jeg ville ikke drikke den hvis jeg var dig. Har du aldrig hørt, at man ikke må lade sin drink ude af syne? Jeg tror, det var en afledningsmanøvre for at få dig væk fra din drink, så ham den anden kunne putte noget i den. I øvrigt er mit navn Lily. Du behøver ikke takke mig." Lily trak sig væk fra pigen igen og sendte hene et smil.
"Undskyld mig frøken, men skal du ikke have din drink?" spurgte manden, der sad på en stol ved siden af pigens drink. Lily kiggede over på ham. "Hun er ikke tørstig," sagde hun.
"Men det er du måske?" spurgte manden irriteret. Lily smilte et drilsk smil. "Mig? Ja det kan du lige bande på, at jeg er!"
Manden rejste sig og kom hen til hende med et smil. "Må jeg så ikke byde dig på en drink?" Lily smilte og rystede på hovedet. "Jeg drikker ikke noget, som har været i nærheden af dig." Nu kunne hun se at mændene hende i hjørnet begyndte at rykke på sig og bevæge sig tættere på. Manden tog Lily ind til sig i et fast greb. Han smilte, så man kunne se hans klamme gule tænder. "Bare rolig skat, jeg gør dig ikke noget." Lily sendte ham bare et vrængende smil og gav ham et knæ i skridtet. Manden tog sig til skridtet og gik et par skridt tilbage. folkene på dansegulvet var holdt op med at danse og stod nu i en ring omkring dem. Mændene som før stod i hjørnet havde bevæget sig igennem ringen af folk og stod nu i en ring, inden i ringen. Lily og pigen stod i midten. De var mændenes mål.
"Er du klar til lidt sjov og ballade?" spurgte Lily og blinkede til pigen.

Arian ville lige til at tage en tår af sin drink, da en hånd på hendes arm gav hende et chok, så hun straks fjernede drinken fra sine læber og stillede den på bordet igen.. Først kunne hun ikke forstå hvem denne pige var, hvilket var underligt siden hun kendte hende.. Hun rystede dog hurtigt den tanke væk, efter pige havde hvisket til hende om hvad manden ved siden af havde i tankerne..
"Arian," hviskede hun tilbage. "Mit navn er Arian og tak Lilly," Hun smilte taknemligt og lod den forgiftede drink stå..
Hun måtte indrømme at hun aldrig havde hørt om det med drinken, men nu var det jo heller ikke så tit at hun gik på diskoteket..

Arian kunne mærke den spændte stemning, imens mændene langsomt kom nærmere med truende bevægelser.. Denne aften skulle slutte med et brag, det kunne hun allerede mærke..
"Det kan du tro," svarede hun og blinkede tilbage..
Hun rettede blikket mod mændene igen, imens hun spændte sine muskler for at gøre klar til en lille slåskamp..
"bare kom an," sagde hun med et lumsk smil og før en af mændene kunne se sig om, var hun sprunget på ham..

Lily var ikke vant til at slås og hun var heller ikke god til det, så hun syntes, at syv mod to var lidt unfair, men hvad vidste hun? Til at starte med var det ikke alle mændene der gik til angreb, så hvis hun bare gik efter øjnene og nosserne, skulle det nok gå. Den taktik virkede også fint nok, et knæ i nosserne, et slag i maven, prikken i øjnene og en knytnæve i ansigtet, indtil der kom to mænd og holdt hende i arme og ben. De kastede hende hen over et bord så hun landede på den anden side, men hun landede på benene med den ene hånd i jorden. Hun havde allerede slået én bevidstløs og gjort en anden steril, så hvorfor skulle hun ikke kunne klare de andre? Hun forvandlede sig straks til en sneleopard og hvæsede af mændene. Hun kiggede hurtigt hen på Arian, for at se hvordan det gik og løb derefter hurtigt hen og bed sig fast i en af mændenes ben. Han fik rystet hende fri, men slap med et blodigt ben. "Nuurh lille misser, skulle jeg være bange for dig?" spurgte han nedladende. Hun hoppede op og bed sig fat i hans arm hvorefter han begyndte at bande af smerte. Nu begyndte alle mændene at rykke sig tættere på. Hun havde kun slået én i gulvet. De andre var bare sluppet med et par skrammer. Hun ville gerne se, hvor mange Arian havde slået ud, men hun kunne ikke se efter lige nu. Mændene kunne gå til angreb når som helst, og det gjorde de. Alle så én gang. Hun sprang op på ryggen af en og bed ham i nakken. Det kunne godt være, at hun ikke var vampyr, men denne metode kunne måske lære han at passe bedre så næste gang.

Manden Arian var sprunget på, te sig mere vildt end en kat med en garnnøgle.. Han var bange og rasende på samme tid.. Arian kunne ikke undgå at finde det en smule sjovt, så hun bed ham hårdt i halsen, så han skreg radselslagen, inden hun sprang væk fra ham igen og landte perfekt på sine ben.. Et par af de andre mænd trak hende i tøjet og kylede hende ind i væggen. Et kort øjeblik var Arian slået ud, men hun skubbede det hurtigt væk og rejste sig op med ret ryg og et lusket smil på de røde læber.. Hun kiggede rundt efter Becie, men kunne ikke nå at se om hun var okay, før en tredje mand kom løbende som en tyr hen imod hende..
Arian sprang hurtigt op, så hun landte på hans ryg og tvang ham til at kigge op af ved at rykke ham i hovedet.. Manden bukkede under for hendes styrke, og som håbet fik Arian ham væltet omkuld på gulvet med ryggen mod gulvet.. Hun var selv sprunget af i faldet og stod nu og kiggede med et lumsk smil på ham. Det stoppede dog hurtigt, da han rejste sig op og kiggede vredt på hende.
"Din tøs," sagde han surt og gik hen imod hende..
Arian gav sig til at bakke og kom til at gå ind i Becie, så de stod ryg mod ryg.
"Åh, halløj igen Becie," sagde hun lystigt, men tog ikke øjnene fra de mænd som havde omringet dem..

Lily begyndte at gå baglæns efter at have slået endnu en af mændene i jorden. Noget stødte på hendes ryg, så hun skyndte sig at se bagud, og blev mere rolig, da hun opdagede at det bare var Arian.
"Ja det var da dejligt at se, du ikke lå på gulvet et sted," sagde Lily med et smil på læben og en latter i stemmen. Hun dukkede sig, da en af mændene slog ud efter hende. Hun gav ham et spark i maven så han lænede sig forover og derefter låste hun sin arm om hans nakke og gav ham sit knæ lige op i smasken, så hans næse forhåbenligt brækkede.
Det var som om der bare kom flere og flere mænd, men det gjorde der ikke. Af de to Lily allerede havde slået ud, var den ene begyndt at rejse sig igen. Det var årsagen til følelsen af at der kom flere. Hun kunne ikke slå dem alle ud, det vidste hun godt, men hun håbede bare på at Arian kunne.
Musikken blev lavet om til noget hurtigt og violinerne fyldte den ud med spænding. De fleste fra diskoteket stod nu og heppede på dem de syntes skulle vinde og nogle satsede også et par mønter.
"Hvor kan folk da bare være uforskammede" mumlede Lily og hoppede op på et bord.


//skal de flygte, blive fanget eller vinde?//

//Flygte ^^//

Arian grinte med af Lillys komentar. Selvom det var en alvorlig situtation, så var hun glad for at Lilly i det mindste kunne få lidt sjov ud af det, i stedet for bare at være en bange lille kylling, hvilket hun slet ikke var eller virkede til. Hun tæskede jo mændende som var de ikke andet end fluer, hvilket fik hende til at smile respektfuld, inden hun kiggede rundt og fik øjenkontakt med en af mændene og gjorde ham svimmel, så han lagde sig end på gulvet og peb som et ynkeligt barn.
"I lige måde," hviskede hun og slog ud efter en anden mand som kom løbende hen imod dem. Det fik blot Arian til at smile lumsk og ryste kort på sin hånd, lige inden hun fulgte med Lilly op på bordet. "Vi må væk," Hun kiggede hen imod døren, hvor hun derefter tog et tilløb og sprang fra bord til bord, for at nå hen til døren. Hun håbede at Lilly fulgte efter hende.. Mændene kiggede vredt efter dem og løb efter dem, for at spærre døren. Arian sukkede irriteret, så hun satte farten op og sprang på den mand, som spærrede for døren.

Lily hoppede ikke fra bord til bord som Arian gjorde. I stedet forvandlede hun sig til sin sneleopard skikkelse og løb under bordene.
Som kat var det nemt for hende at sno sig omkring benene på folk, og samtidig var hun en del hurtigere.
Arian sprang på manden, som spærrede døren for dem, og for ikke at løbe ind i dem sprang Lily over dem og havnede ud på gaden, hvor hun forvandlede sig tilbage til sin menneske skikkelse igen.
Hun tog sig tid til at vende sig om for at kigge efter Arian og se hvordan det gik med hende. Det så lidt ud som om, mændene havde givet op, men hun var ikke sikker på, om det var meningen. Om de ville have at Lily og Arian troede at de havde givet op, og derefter ville bruge tid på at puste ud og samle sig selv igen, så mændene kunne få chancen for at slå ned på dem igen, eller om mændene rent faktisk havde givet op. Derfor var hun også lidt på vagt overfor deres bevægelser.
Hun begyndte at gå lidt længere væk fra diskoteket, uden at tage blikket fra mændene, og regnede bare med, at Arian ville følge efter hende.

Manden viftede med armene, imens han råbte et par skældsord, for at få Arian af ham. Men Arian var ligeglad, faktisk, så fandt hun det meget morsomt at hører denne store mand brøle om at hun skulle fjerne sig. Kunne han ikke håndtere en pige der var dobbelt så lav som ham selv? Så snart han var væk fra døren, skyndte hun sig at hoppe af og løbe ud af døren, hurtigere end mændenes blik kunne opfange det. Hun kiggede rundt udenfor diskoteket og fandt hurtig Lilly. Arians blik havde været alt for opmærksom på manden hun sad på, at hun slet ikke havde bemærket at Lilly havde haft forvandlet sig om til en smuk sneleopard.. Hun smilte triumferende til Lilly og kiggede sig kort over skulderen. Et par af mændene kom løbende ud imod dem, så hun skyndte sig at løbe videre igennem de mørke gader, i håb om at Lilly fulgte med hende..

Lily så Arian komme ud og ventede til hun begyndte at løbe i en retning, før Lily begyndte at følge efter. Hun kom hurtigt op på siden af Arian og kiggede rundt. Hun forvandlede sig tilbage til sin menneskelige skikkelse igen, og var lige ved at snuble, fordi de var i løb. "Det var godt nok tæt på," sagde hun og begyndte at grine.
"Hvor skal vi så flygte hen nu?" spurgte hun med et lille smil. Hun var en smule forpustet, men det kunne ikke høres i hendes stemme.
Lily tog fat om Arians håndled og hev hende med om et hjørne og ind i en gyde, hvor hun havde fået øje på en container, som hun trak Arian med om bag ved.
Lily grinte svagt og så på Arian. "Nu finder de os aldrig," hviskede hun med et smil.

Da de flygtede om bag containeren, kunne Arian mærke et sus i sin mave og hun elskede det! Den måde adrenalinen pumpede inde i hende på! Det var fantastisk, hvorfor havde hun aldrig gjort dette noget før! Hun var ikke den store ballademager, men hun måtte indrømme at det føltes på en måde fantastisk at mærke en anden side af sig selv dukke op, så snart hun bankede disse mænd sammen med Lily. Var det en følelse af magt eller følte man sig bare selvfed? Hvad det end var, så var det overstået nu og de kunne nu sidde og grine af mændene, der løb fordi dem uden den fjerneste andelse om at de gemte sig bag en container. Hun grinte sammen med lily, for derefter at kører en hånd igennem det lange hår.
"Nej, hold da op!" hviskede hun og gjorde sine øjne store. "Det var jo helt vildt!"

"Ja, det var det i dén grad," grinede Lily. Hun var ikke selv så meget for slåskampe, men hun måtte indrømme, at dette en dag skulle prøves igen. Det var helt sikkert.
Lily var blevet helt glad, af sådan en oplevelse. At prøve noget nyt en gang i mellem var måske ikke helt ringe endda.
"Nå, har du lyst til at banke nogle flere, eller skal vi lave noget andet?" Det første sagde Lily dog i ironi. Det kunne godt være, at hun ville prøve det igen, men ikke lige med det samme. Man skulle jo lige komme sig over kampen og nu at få pustet ud.
"Eller har du mere lyst til, at vi går hver til sidst nu?" Hun hævede det ene øjenbryn og så nysgerrigt på Arian. Lily ville rent faktisk gerne lære denne pige en smule bedre at kende. Det virkede som om, hun var en flinker en. Lily smilede for sig selv. Sikke et gammelt sprog hendes tanker kørte rundt i.
"Uha, det var da noget, man bliver helt sulten af," udbrød Lily, da hun mærkede sin mave snurre sig sammen, for derefter at give en sur knurrende lyd efter sig so nærmest sagde 'hvorfor sulter du mig? kan du forklare mig det hva'?' Det kunne Lily rent faktisk godt. Hun have slet ikke tænkt over, at en slåskamp kunne tage på kræfterne før nu, men det gad hun ikke lige sidde og sige til sin mave. Det ville bare få hende til at ligne en komplet idiot.

// undskyld at jeg aldrig svarede!!!!! D:
Kan vi tage et nyt emne, jeg kan se du har lavet karakteren om så :3

//Det kan vi sagtens //