Okay, giv mig lige kammertonen - Abaddon

Jessica havde endelig en fået en aften med få gæster, ikke den store drikke penge, men med de sidste fem dages stress, havde hun brug for lidt fred, og ro på jobbet.
hun bliv overrasket over den venlige tone iaften også, det var som at vinde et lotteri, normalt var her alle former for mennesker, dem som råbte, dem som troet ens røv var deres eje, dem som talte veltalende, dem som var venlige og rare, også sidst men ikke mindst var der tosserne der ikke lod en pige gå, når hun først var kommet hen til dem. og når man skulle servere drinks, så var der ikke noget der hed at undgå dem man ikke syntes om. hun gav alle et smil, og syntes faktisk hun var rar mod alle, selvom man nogen gange fik sådan lyst til at tømme en øl i håret på nogen folk.
nu hvor vi snakker om øl. hun havde lige serveret en øl til en veltalende og charmerne forretnings mand, inden hun hørte en kollega, sige hendes navn. "Jessica. lidt hjælp herover tak"

Rafael havde fundet sig selv på et diskotek, og havde gjort denne aften i alkoholdens tegn, og havde da også åbende festlighederne med et glass mjød. eller var det syv glass med mjød? Rafael kunne ikke huske det. han kiggede rundt indtil den mest yndige lille kvinde med sort hår gav ham en drink ektra, hvorefter fulgt han havde taget en mønt frem, og betalt.. sådan startede aften, stille rolig, men da alkoholden gik over hans hoved, og den yndige sort håret kvinde kom igen, så tog han sin hånd rundt om hendes håndled, og hvad der skulle blive et kompliment, bliv ikke til andet end tilfældige ord, og et klem om hendes håndled. kvinden prøvede at komme fri, og sagde flere gange hun havde meget at lave, men at tale til Rafael efter den solide mængde alkohol var lige så nøtteløst som at diplomatisk fortælle en sten den skal flytte sig fra vejen. Rafael lagde bare en hånd på hendes kind som svar, og det var på dette tidspunkt hun sagde "Jessica. lidt hjælp herover tak"

Jessica slog en spinkel hånd på den store mands bryst, og sagde så lidt strengt, selvom han sikkert ville kunne knække hendes små arme som pasta. "Gå hen og leg med dig selv i et hjørne isetdetfor det pis. giv slip på hende"
Jessica gad ikke bruge flere minutter på det der, hvis den mand var så lystig kunne han tage sine bukser af og lege med sig selv ude i bag gården, eller noget, hvis hun skulle tælle alle de gange folk troet at dem som serveret drikke var intraseret i dem, så ville hun ikke stoppe med at tælle iaften.
Jessica lagde en hånd på sin kollega, for hvis hun skulle begynde at stritte mod, ville manden som de fleste andre fulde folk blive tosset. fulde mennesker skulle tages hånd om skridt for skridt.

Rafael hørte skam hvert ord, men fra til hans øre til forstålse var en lang vej, og når ordne kom til hans hjerne, så var det ikke længere det som hun havde sagt, som han forstod. Rafael gav slip på den sort håret kvinde, og lagde isetdetfor armen om den rød håret herligheds liv, og sagde noget ligende "Du.. skø..n" han forstod ikke den biske tone hun brugte, og så det som en invitation til at tage hende isetdetfor. Rafael tog en mønt op af lommen, og lagde den på bordet, sagde "vad koster du med flød..eskum?"

Jessica så opgivende på ham, der var ingen mulighed for at smugle sig selv ud af hans greb, hun kunne jo knapt løfte en liter mælk, og manden her var vist den mørke udgave af herkules.
Jessica så over på sin kollega, men der var ingen hjælp at hente, hun var sluppet væk i forvirringen, men heldigvis til jessica fordel, var hun nok løbet efter dør vagten, og han var ikke en pasta arm ligesom hende selv.
hun lagde sin hånd på mandens bryst, og sagde lidt mere diplomtisk "Hvis du giver slip på mig, får du en gratis øl?"
hun havde ikke lyst til at den klamme mand skulle røre hende mere, og da SLET ikke være hans med flødeskum, hun var ikke en gade luder, hvorfor bliv folk altid så nærgående når de bliv fulde, det her var ikke et bordel. "Kan du ikke bare skride dit sukkersyge fulde brød?"

endnu engang forstod han intet af ordne, han lavet ligesom sin egen mening ud af dem, og det var nok ikke lige sådan han handlet når han var ædru, men de gange han bliv fuld, slog de dæmonsike gener altså igennem. han lagde den fri hånd på hendes ufrivilige bagdel, og svaret på det, som han troet hun sagde "Hvis du hellee vil have øl end flødeskum, er det helt fint med mig" Rafael pressedet hende ind til sig, og nu var de så tæt at hun ville kunne mærke hans åndedræt i hendes nakke hår. han hørte det næste og svaret "Du har ret. lag os skride herfra"

\\Ved godt du sagde du ville have det bedst med vi begge skrev kort, men er det ikke lige lovligt kort vi skriver? ^^\\