please safe me - Savas

Sted: Valley of a Thousand Winters
omgivelser: massere af sne, og kulde.
vejr: let vind, og sne vejre.
beklædning: kjole Familie smykke øreringe
partner: @Savas


Det havde været en lang rejse. Eller… ikke meget længere end turen normalt ville tage! Men denne gang, havde hendes tur til Doomsville ikke bare været en hyggelig shopping tur. Derimod havde det været en tur, hvor hun skulle tale med nye handelspartnere. Nogle der kunne være intrasseret i, at indgå et samarbejde med Dragons peak. I virkeligheden var det nok hendes bror der burde klare de her opgaver, men han havde så meget at se til.
Med Raf, børnene og alle de andre opgaver der hørte med til at være både far, ægtemand og hersker over en hel by. Men for at aflaste ham lidt, var Sasha begyndt at påtage sig nogle af de lidt mindre opgaver.

Sasha skuttede sig lidt, og trak kappen med den pelsede kant, mere ned, så hætten dækkede mere af hendes kinder. Heldigvis holde skindhandskerne hendes hænder varme. Det lå ikke ret meget til Sasha at have så meget tøj på. Selvom der ikke var det varmeste vejr i Dragonspeak, så var det dog noget andet end denne dal. Hvorfor havde hendes bror, dog også lige valgt det koldeste sted at slå sig ned, når hans race var koldblodigt? Måske hun burde have taget de underbenklæder på, som hendes hofdame havde forslået inden de tog afsted. Men hendes forfængelighed, havde desværre taget over, og hun havde forsikret sig selv, og de andre om, at hun sagtens kunne holde varmen. Heldigvis, var kjolen af uld og ikke som sædvanligt af silke, så den holde en smule på varmen.
Som hun sad der, mærkede hun pludselig hvordan vognen stoppede brat. Og hvordan der blev råbt og skreget uden for karaten. Sasha så bekymret ud og skulle til at rejse sig. Men hendes hofdame stoppede hende.
”bliv her my lady” sagde hun inden hun salv steg ud for at se hvad der foregik. Men da Sasha hørte hendes skrig efter at hun var kommet ude af syne, rejste Sasha sig op, og skynde sig ud af karaten.

Til hendes rædsel, fandt hun sine mænd dræbt i sneen, samt hendes hofdame der lå i sneen, men Sasha så intet blod, og var i tvivl om hvorvidt hun var i live eller ej.
Et gisp undslap hende, og hun begyndte at bakke i sneen. Dog ende hun med at bumpe ind i en af de i alt 4 mænd der lige nu var i gang med at gennemrode alle hendes ting, samt de døde mænds lommer.
Manden som hun bombede ind i, greb fat i hende.
”hvad har vi her!?” kom det fra ham, og gjorde på den måde, de andre mænd opmærksomme på Sasha’ tilstedeværelse.
”det må du nok sige! Det kan man kalde et trofæ!” kom det fra den ene af de andre mænd. Manden der havde fat i hende, strammede grebbet om hendes arm, da hun prøvede at vriste sig fri.
”mmh.. jah.. hvad tror du man ville kunne få for sådan en skønhed?” manden ville røre ved hendes ansigt, men Sasha trak sig væk, hvilket blot fik manden til at gribe fat i hendes hår, og trække hendes hoved bag over. Sasha prøvede på at vride sig fri ”Slip mig!”
Manden grinte blot lidt.
”uh! Hun er en vild en!.. det lover godt” grinte han blot. En af de andre mænd begynde at nærme sig, med noget reb.
Sasha vidste, at hvis først de fik bundet hende, var sandsynligheden for at hun slap fri, ikke ret stor, derfor begynde hun at vride sig ekstra meget, men grebet om hende var stramt.
Til sidst fik hun dog vristet sig så meget fri, at hun kunne placere et velplaceret spark med mod mandens skinneben, der fik ham til at løsnegrebet, og Sasha kunne vriste sig fri, og i et set satte hun af, og begynde at løbe alt hvad hun kunne.
Der gik desværre ikke længe inden flere af mændene var efter hende. Det var ikke let at løbe i sneen, og slet ikke med hendes høje hæle. Men hun havde ikke muligheden for at stoppe op, og tage dem af. Hun så febrilsk rundt for at finde et sted hvor hun kunne gemme sig, men det var svært at se noget i det hvide landskab, men hun var nød til at finde et sted, og hurtigt.

Det gjrode ondt at trække vejret, eller nærmere hive efter vejret, mens den iskolde luft fyldte hendes lunger.