Demon Lair \\Meriko

De store tunge egetræs kirkedøre, som havde set flere årtusinde, set alle de store begivenheder gennem tiden, og set nye generationer blive født i sine uskyldige barnespæd, og set dem alle rådne væk og dø, tænk på de endeløse historier disse mure kunne fortælle hvis de havde stemmen til at lave ord med. Men denne aften skule vise sig til være fyldt med intriger, magtbegær, lidelse, frygt, og måske nydelse. Det startede som en aften, ligesom en hver anden, regnen faldt hårdt og tit nedover den mørke landsby, da en sort skikkelse vandret gennem det våde vejr i de mest skygge fyldte afkroge, den store dæmon med sine bredskuldre som var bedækket af den store tygge læderjakke, var endelig nået frem til kirken, efter at have fået med så kraftfulde skridt at det kunne lyde som torden, når et lyn slog mod jorden. Dæmonen fiskede en nøgle frem til kirkens døre ud af sine militær bukser, og åbnede med en maskuline hånd om den spinkle nøgle de meter tygge træ døre op, og gik indenfor med samme selvtillidsfulde skridt. Indenfor bundet på hænder og fødder, stod der på en stol en kvinde med kort sort hår, og nogen gennemborende gule øjne, med et katte formet aflang pupil. hun en fin dyr kjole på af silke. hun så i afmagt på den store mand der kom gående hen imod hende. Kvinden stod med en lykke om halsen, som var spændt fast i loftet af kirken, så hvis stolen under hendes fødder forsvandt ville hun blive hængt. Rafael stod afventende og studeret hende, han havde ikke travlt, og var ikke urolig for at lade døren stod åben, han havde tid over overskud til hvem end der skulle forstyre ham, og brække deres nakke, og pisse ned i deres hals, hvis de var provokerende nok.

Kvinden gik gennem regnen med sine sorte læder bukser og en stram hvid top som der var rart nedringet og nu også meget våd da det jo havde regnet en del på hende. Hun gik gennem kirkegården og kiggede stille efter kirken så hun kunne komme i tørvejr for hun var ikke vildt glad for regn vejr. Hun fik øje på kirken og gik over mod den men lagde hurtigt mærke til en fyr der gik der ind og hun vidste ikke helt hvad han skulle der inde men det fandt hun vel ud af på et tidspunkt for hun vilje jo gerne ind i kirken for at blive mere tør end hun var lige nu. Hun stod stille i døråbningen og kiggede stille på kvinden som der var der inde og vidste ikke helt hvad der skete. Hun snussede let ind og kunne lugte dæmon og menneske og det var svar nok på hendes spørgsmål. Hun stille ind og man kunne hører hendes høje hæle mod gulvet så man var ikke i tvivl om at hun kom overhoved. Hun kiggede med store øjne på kvinden og smilede lumsk af det hele for hun vidste at hun var her for at blive pint til døden.

Rafael kunne sagtens høre de slagkraftige lyde fra de høje hæle, et fantastisk musik i hans øre, kvinder med sådan en hensynsløshed om deres gang var ikke selvtillidløse tabere, de var mere.. som ham, end det sutsko og svanse pis. Et tilfreds smil, gled over hans læber i et kort sekund, inden de tifredse undertoner bliv til en voldsom grad af sadisme. Rafaels lumske blik bliv kastet over rummet, mens han vendte hele det store bjerg kaldet hans krop om, og nogen mystiske tanker kun kendt af Rafael lurret i hans baghoved, mens hans øjne studeret den attraktive lækre kvinde som var ankommet i kirken, endelig brød han sin egen travshed, og sagde til hende med den dybe dæmoniske stemme "En ære frøken" Rafael var en lidt kaotisk gentlemand, grænsen var meget lille mellem uendelig respekt, og ende med ens tænder bidende fast til en kantsten, og få sit kranium knust af ham.
Rafael gik med rolige skridt mod Meriko, hun virket ikke en som livredder, eller helte type, hun virket mere som ham.

Meriko kiggede stille på det store brød af en dæmon og smilede bare lumsk over tanken med hvad han ville gøre med den kvinde der var spændt fast. Hun nejede stille for ham "Æren er helt på min side" Sagde hun stille og gik stile over mod ham og lagde sin ene hånd for hans overkrop og gik stille rundt om ham for at se hvem han var. Hun stoppede stille foran ham og gik to skridt tilbage og kiggede lidt op og ned af ham og smilede bare tilfreds til ham "Hvad er det dog for noget du er i gang med her?" Spurgte hun lumsk om mens hun gik over mod kvinden og tog hårdt om hendes kæbe og drejede hendes hovede lidt frem side til side og smilede bare lumsk til hende. Hun gav slip og gik over til dæmonen og kiggede ned af sig selv og kunne se hvor våd hendes top var blevet. Hun sukkede hårdt af det og lagde let en varme i begge hænder og kørte dem stille op og ned af hendes overkrop og man kunne se dampen fra hendes top af og se hvor hurtigt den blev tør. Det var godt at kunne bruge ilden til alt.

Rafael så tålmodigt og skåneløst til mens den smukke tiltrækkende kvinde studeret hans offer, og kunne lide den intense fornemmelse hun gav hans offer ved at køre hendes hoved fra side til side. Rafael gik med selvsikker skridt mod dem, da hun havde gjort sin top tør, og en rytmefast rolig stemme kom fra ham, mens han uden tøven lagde sine arme om hendes liv, men presset sig ikke tættere på endnu, og svaret på hendes spørgsmål "Hun er meget religiøs, og skal vi ikke bare sige .. selvmord ligger højt på listen over synder.. en spænende prøvelse, hvor meget af en krøbling kan jeg gøre hende til, før hun frivilligt træder ned fra stolen" Rafael fjernet sine hænder, og gik fordi den lækre kvinde, for at lade en maskulin hånd gøre over offerets kind, og tørre en tåre væk derfra. han vendte sig mod Meriko igen

Meriko fik let lille chok da han lagde sine hænder på hendes liv men hun smilede bare lumsk og lyttede stille til hvad han sagde og fik lige stille mørkere øjne af det da hun selv elskede at pine folk men hun gjorde det bare ikke så tit så hun var ikke lige frem mester til det. Hun vendte sig stille mod kvinden igen og lagde en lille flamme i sin hånd og formede den stille som kvinden selv og gik over mod hende "Nu skal du se hvor nemt det kan være at dø... Hvis du var denne flamme" Sagde hun ondt og pustede ilden ud som var den ingenting men hun tændte hurtigt en nu og lød den flyve let omkring kvinden for at skræmme hende lidt over hvad dæmoner endeligt kan. Hun kiggede stille på Abaddon og smilede lumsk til ham "Jeg fik jo aldrig fortalt mit navn" sagde hun stille og vendte sig mod ham og nejede stille for ham "Mit navn er Meriko Fledrel Mazmek Jebudel" Sagde hun stille og lød stadig sin ild flyve rundt om kvinden.

Han smilede "En fornøjelse frøken Jebudel. må jeg være den første til at ønske dem velkommen til denne ydmyge kirke, og som deres vært" han tog mildt hendes hånd, og med fast hånd kyssede hendes nøgne håndryg, og forsatte mens hånden var få centimeter fra hans læber efter mødet mellem læberne, og den bløde hud "Vil jeg give dem æren af at starte ud med aftens eksotiske underholdning." han lod en stor skarp kniv komme frem fra hans læderjakkes inderlomme, og lagde den i hendes hånd "Hold dem ikke tilbage" Rafael gik ud af vejen, så Meriko nemt kunne komme til den bundet kvinde. Rafael fandt denne rødhåret skønhed for et mesterværk, at dæmon med stil, elegance, og brutalitet, sådan en dejlig cocktail.

Meriko kiggede lige så stille på ham da han blidt tog hendes hånd og kyssede den lige så stille. Hun rødmede let af det men det forsvandt hurtigt da han trak kniven frem og hun tog stille fat om den og lød sin ildkugle flyve over til sig igen og lød den varme knive op. Hun gik stille over til kvinden og kiggede lumsk på hende og tænkte lidt på de steder en kvinde var mest følsom og hun kiggede stille ned af sig selv og det første hun fik øje på hendes bryster. Hun kiggede hurtigt op på kvinden og lagde kniven først stille på hendes brystede men pressede den hurtigt ind i hendes hud så man kunne lugte brædt kød og man kunne se at dampede fra hende. Hun grinede ondt og flyttede kniven efter lidt og lød den kører ned hendes krop og skar hendes tøj af så hun var helt nøgen. Hun kiggede med store øjne på hende og lagde hurtigt mærke til at denne kvinde var meget mindre end hende selv og det var over alt at hun var mindre men okay nu var Meriko jo også rart stor for oven og bag til.

Rafael nød synet af Meriko pine hende, og han gik langsomt rundt om dem, og slikket sig selv om munden da kniven steget hendes kød og væv som en grill steget bacon. Rafael kunne mærke hvordan lysten til at deltage kom til ham, og han trådte frem mod dem, og sagde "jeg skylder dem vist mit navn. Rafael Dominatrix" Rafael kunne huske en anden pige der hed Meriko, fra den gamle verden, han havde haft et næsten søskende forhold til hende, et lære forhold, hvad der var sket med hende vidste han ikke, hun var aldrig kommet langt nok ind under huden på ham til han havde skænket hende en tanke siden. men de havde en god relation.

Meriko kiggede stille på ham og nejede stille "Jamen hyggeligt at møde dig Rafael" Sagde hun lige stille og kiggede på kvinden igen og lød stille kniven kører mellem hendes ben og hele vejen op til hendes underliv og stille brændte hende der oppe. Hun kiggede stille på Rafael igen og flyttede kniven og rakte den stille over til ham "Vil du deltage?" Spurgte hun lige stille om og smilede lumsk til ham. Hun lagde sin hånd på kvindens mave og begyndte stille at varme sin hånd lige så stille og roligt så hun ville kunne mærke smerte ekstra meget for der var ikke noget bedre end mennesker der skreg op og bedte dem om at stoppe og alt det pis de kunne sige mens de blev pint.

Rafael lagde kniven i sin store håndflade da den bliv rakt henimod ham, hans øjne havde en glød af lyst, en drift så dyrisk og barbarisk at selv ikke de eksotiske kropslige drifter kunne måle sig med det, det brænndende begær efter at føle lidelse mellem sine finger, og se en andens lys forsvinde på ens egen kommando, en ret, et privelegium som efter hans mening hørte til en race, dæmonerne, rolle modellerne for alt dødt, trist, og smertefuldt, han havde ingen loyalitet mod nogen bestemt individ, men hans loyalitet mod hans race var stor, og selvfølgelig dem hans ære havde svorret at beskytte.
Rafael bliv tiltrukket af denne spinkle, feminine, men stadig farlige og grusomme dæmon, menfør dessert kommer forret,og kvindens lidelse var formåltidet, men Rafael ville ikke lege hele natten med denne menneske kvinde, hans ønsker var mere korte, så der stadig ville være noget aften luft at nyde efter torturen. Rafael lagde kniven på stolen ved kvindens fødder, han havde lyst til mere intime ting, end stål som redskab, så Rafael flettet sine finger ind i menneskets finger som en elsker ville gøre, så skånsomt, og kærligt som en moder ville med sin lille baby, men i samme hastighed, og samme kaotiske overraskende stil, som en vind kan vælte en omkuld, rev han hendes finger tværs over hendes egen håndryg, altså presset alle fingerne op af, til efter de ikke kunne komme længere, og da alle de smukke knække ltde var over, gav han slip, kiggede han på Merikoes handiwork, og bliv lidt imponeret, kvinden havde stil.

Meriko kiggede med store øjne på Rafael og så hvad han gjorde og hvor hurtigt og nemt han bare gjorde det. Hun havde jo en at se op til men hun måtte nok indrømme at det ikke ville gøre hende noget at se op til ham for han så jo ikke helt værst ud af at være dæmon. Hun kiggede op på kvinden og kiggede se tårende i hele øjne. Hun blev ved med at varme hendes mave op og hendes blod og det ville nok ikke gå lang tid før hun ikke kunne holde ud det længere for hendes blod kom jo op og koge lige så stille og til sidst ville det var være hele hendes blod der var ville brand varmt da det jo bevægede sig inde i et menneske. Hendes mørke øjne mødte stille Rafael's og hun smilede lumsk til ham og gav stille slip på kvinden men hendes blod blev stadig varmet op.

Rafael kunne se blodet kravle ud af kvindens mund i et despert forsøg at stikke af fra den brandvarme krop, og blodet kom langsomt ned af hendes hage, da Rafael så det, kiggede han på menesket, og sagde med samme dæmoniske lumske tonefald til hende, som Mierko gjorde til ham, bare i den ekstremt mandlige afdeling af tonelege. "Du behøver ikke skamme sig, Meriko bringer også mit blod i kog" han snakkede dog om en mere seksuel form for blod opvarming. Rafael lagde en hånd på kvindens højre fod, og lod en fingerspids tage fast om hendes lange negle, og som et tog med 150 kilometer i timen, rev han hendes store tås negl af, og brugte den til at tørre den blods dråbe som var på vej ned mod gulvet af hendes krop, af, og da han havde tørret den op på neglen, og lagde den i hendes mund, og tvang lukket hendes hage, han gad ikke have det svineri, han havde jo ikke tjenere til at gøre rent, så han gad ikke have blod udover det hele, da han havde lukket hendes mund, kunne man se hvordan se små søde menneske øjne kørte om bagved i baghoved, fordi hun var ved at blive kvalt i blodet der konstant samlet sig i hendes mund, og på et tidspunkt løb det tør for plads. på det tidstpunkt gik hun selv ned af stolen, og hang nu og svævet fra side til side, mens hun bliv kvalt. Rafael skiftede sin mening om blodet, og fjernet sin hånd fra hendes mund, mens hun døde ud. og lod blødet komme pp gulvet.

Meriko kiggede bare på kvinden og ventede virkelig bare på at hun skulle springer ned fra stolen af så hun kunne dø for der ville alligevel ikke går lang tid før hele hendes krop ville gå i brand. Hun hørte hvad Rafael sagde og kiggede med nuttede øjne på ham men man kunne godt se det frække blik som der var der. Hun lagde mærke til at han ikke gad at have blod på gulvet så hun lagde ligesom et vind gulv rundt om hende så det ikke faldt ned på gulvet men man kunne ikke se det. Hun så at hun ikke kunne mere og blodet lød ud af hendes mund og man kunne se at det lagde foran hende i luften. Hun stoppede stille sin ild evne da hendes blod var varmt nok til at kunne holde sig selv i gang med at koge. Hun kiggede stille på Rafael og lidt på blodet som der hang der i luften "Ja jeg kan nogle små smarte ting med mine evner så du skal ikke rydde op her til aften" Sagde hun stille med et lumsk grin og kiggede stille på ham og bed sig lidt frækt i underlæben for at drille ham lidt.

Rafael sagde intet som svar, han nikkede anderkende til hende, og vendte sig så mystik om, og begyndte at gå mod en kirke bænk, og begyndte at tage den store læder long coat på som lå på bænken. Rafael havde snart opbrugt alt sin nærste kærlighed for i aften, og han havde ikke mere tålmodighed til drillende smil uden at slå tænderne ud på ejer manden af det smil, men faktisk det som holdt Rafael på Merikos gode side var at hun så så latterligt godt ud, og det ville være synd at tilintetgøre det smukkeste ansigt i hele byen.. for ikke at tale om den røv. Rafael lukkede sin long coat, inden han vendte sig om mod hende, og med et brutalt blik, og et køligt smil sagde han "Frøken Meriko, vil de ære mig selv med fortællinger om deres liv. det kønne ansigt må have en spænende histoie"

\\Bliv kort, men retter op på det i mit næste indlæg

Meriko kiggede stille på ham og gik stille hen mod døren men blodet og lagde det mellem nogle buske så man ikke lige kunne se det med det samme. Hun vendte sig stille mod Rafael og gik over mod ham og kiggede stille på ham og lyttede stille til hvad han sagde tilhende og hun stod og overvejede det længe før hun nikkede stille til ham og hun havde lidt røde kinder af at han fortalte hende at hun var smuk. Hun sukkede efter lidt og kiggede over på kvinden og på alt blodet der var ned af hendes mund og ned af kroppen. Hun vendte blikket mod Rafael og hun havde helt lyseblå øjne igen. Hun sukkede igen "Der er ikke så at meget fortælle andet end som den kvinde bloder sådan fandt jeg min mor da jeg var 4 år men hun lå bare på gulvet" Sagde hun stille og knyttede sine hænder sammen og tvang sig selv til at forsætte "Jeg har ledt efter min families morder hele mit liv man har ikke fundet dem endnu og tror aldrig det vil lykkes mig så derfor kan jeg godt lide at pine mennesker for det er den måde jg kommer af med min vrede". Hun kiggede stille på ham og sat sig på bænken og sukkede højt igen og fandt en smøg frem og tændte den hurtigt og tog nogle dybe sug og pustede stille røgen ud efter lidt.