bod tyveri (meriko)

S: doomsville root disrict, Bazarena
T: kl 20:00
V: det var lunt, men mørkt
O: butikkerne var igang men der var mindre end der plagede at være
P: sorte bukser, en hvid hættetrøje med lynlås lynet næsten helt op og så nogle converse sko

Nakzil var ivrigt igang med at kigge på alle det gode vare der var rundt omkring, han kiggede efter værdigfulde vare han let vilde stjæle og sælge videre. han kiggede sig omkring fandt nogle interesante genstande. pludseligt begyndte han at blive sulten han begyndte derfor at spejde efter frugt boder, han fandt en med gode frugter, og den var også let at stjæle fra. han gik hen til boden og imens ejeren kiggde væk kom han 3-4 æbler ned i hans taske. ejeren kiggede hen på ham og han troede han var bustet. han satte hurtigt i løb rundt om hjørnet. i hans løb kom han til at skubbe til noget, og vist nok også en helt omkuld lige inden han kom rundt om hjørnet hvor han nu stod forpustet og gispede efter vejret

//håber det var godt nok

Meriko var taget ned til bazaerna for at købe lidt ind til der hjemme så folk skulle tro at hun var et menneske men også fordi hun nogle gange gerne ville spise menneske mad. Hun købte lidt frugt og grønt og gik stille videre rundt bland folk men hun lagde hurtigt mærke til en fyr som der gik og kiggede lidt mærkeligt på boderne og hun lagde hurtigt mærke til at han stjal fra boderne og sådan nogle typer hadet hun virkelig men ja der skulle vel være plads til alle i denne verden. Hun gik stille videre men der gik ikke lang tid før fyren kom løbende mod hende og væltede hende omkuld "Se dig lige for idiot!" Råbte hun af ham og kom hurtigt op på benene igen og bøstede jorden af sine ben, shorts og sin hvide top som hun havde på her til aften da det jo var lunt i vejret. Hun samlede sine ting op og gik med hårde stridt mod ham og hendes høje hæle røg næsten ned i jorden da hun trampede så hårdt i jorden. Hun fandt ham og bøjede sig hen mod ham "Hvad fanden laver du man?! Man vælter da ikke en kvinden omkuld!" Råbte hun af ham og kiggede vredt på ham.

// Hendes tøj [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Naksil han tog sit hår væk fra øjnene, og satte sig stille ned på jorden køligt, han kiggede op på hende, han førte hånden igennem hans hår igen, imens han så på hende råbe ad ham. han sagde stille "undskyld, men jeg havde travlt" han fniste lidt selvom han vidste det ikke var det rigtige tidspunkt. han rejste sig igen gik tæt på hende og kiggede hende i øjnene og sagde så "ellers andet, eller var det bare det" han stod måske lige lovligt tæt på men han magtede bare ikke sådan noget lige nu. han tog dog et skridt tilbage og kiggede på hende mens han ventede på hendes reaktion

Meriko grinede bare af ham og kunne ikke stoppe med det igen fordi han troede at han var så stor og at hun bare var en forsvarløs kvinde. Hun kiggede ned og op af ham et par gange "Hør her din lille tyv jeg er ikke bange for dig" Sagde hun surt og bare vredt på ham. Hun fandt nogle frugter frem "Og du skal købe noget nyt frugt til mig da du har totalt smadret det meste af det jeg har købt!" Sagde hun vredt og kastede det hen til ham uden at ramme ham for hun ville ham ikke noget ondt med mindre han begyndte på noget.

han kiggede på hende og smilte svagt og sagde så "er det alt!" han havde ingen problemer med at købe noget, selvom han dog hellere ville stjæle det da han ikke gad bruge penge på noget han bare kunne få. han ledte i sin taske og tog til at starte med et æble frem som han begyndte at spise af, og så spurte han"er det nok du får pengene eller vil du virkelig havde mig til at købe det" sagde han afslappet, og begyndte at betragte hende.

Meriko kiggede modset på ham og sat sin ene hånd på sin hofte og begyndte at blive lidt iriiteret på ham for han var da bare en røv irriterende knægt som der bare ikke kunne opføre sig ordenligt! Hun kiggede på ham og tænkte lidt over hans spørgsmål "Jeg kan da godt nås med at få pengene af dig" Sagde hun surt og kiggede stadig ned og op af ham og syntes bare at han virkede som ingenting forholdet til hende men det kunne være at hun tog fejl for det kunne jo ske for der var jo mange der troede at hun selv var en uskyldig kvinde som der intet kunne og ikke kunne forsvar sig selv.

Nakzil så på hende, han spiste æblet færdigt og kastede skroget hen i en skrallespand der stod et stykke væk. han begyndter derefter at kigge ned i sin taske efter sin pung som nok mere var en pose med penge i og han fandt den og kastede den hen til kvinden vis tone ikke var råbende mere bare sådan lidt sur i det, " er der nok der" spurte han og så på hende. han var lidt usikker på om der var nok. hans egen tone havde ændret sig til en mere rar en han magtede ikke at spille hård. han var nemlig både træt, sulten og han havde arbejdet hele dagen da han var bagud med huslejen.

Meriko tog imod pengene og talte dem og tog kun nogle af dem og kastede resten over til ham "Der var for mange og jeg vil ikke snyde folk som du gør" Sagde hun surt og puttede pengene ned i sin lomme og tog en smøg op og tændte den med en tandstik da hun bedst kunne lide at bruge det til at tænde sine smøger med når der menneske rundt om hende for ellers bruger hun altid sin ild evne til det for det var meget nemmere for hende. Hun kiggede stadig vredt på ham og snusede stille ind og kunne lugte at han ikke var et menneske men hun kendte ikke lugten "Hvad er du for en?" Spurgte hun surt om nys om da hun ville endelig gerne vide det og hun ville ikke være sur mere for hun havde hun jo fået penge af ham til nyt frugt.

nakzil så på hende og betragtede hendes former, men kun så kort man ikke kunne nå at se at han gjorde det da han ikke ville pisse hende mere af, han så hende så i øjnende og sagde så jeg er sådan en her, han forvandlede sig til en mus løb igennen benene på hende og på den anden side forvandlede han sig til en ulv. han hold formen og gik rundt om hende og snuste, da han var foran forvandlede han sig tilbage og så på hende, og spurte så "hvad er du så for en?"

Meriko kiggede på den lille mus som der løb mellem hendes ben og kiggede stille bagud og så at han blev til en ulv som der gik rundt om hende og snuste stille til hende. Hun kiggede stille på ham da han blev til et menneske igen og smilede stille til ham og lagde en lille ild kugle og løftede ham op i luften men sin vind evne og kiggede stille op på ham "Jeg er bare en lille dæmon" Sagde hun stille og sat ham stille ned igen på jorden og pustede sin ild kugle ud og tog et sug af sin smøg og pustede stille ud.

nakzil så forbløffet ud han havde aldrig prøvet noget lignende og han havde aldrig mødt en demon for, han havde stort set kun mødt elvere og mennesker. "en demon.." sagde han stille for sig selv. "så hvor gammel er du så" sagde han forunderligt da han havde hørt historier om at demoner ikke kunne dø af alderdom og han havde ikke tænkt over at det kunne pisse hende af.

Meriko kiggede med store øjne på ham og kiggede lidt surt på ham igen og rystede let på hovedet "Du ved bare ikke at det er sådan noget man ikke spørger en kvinde om" Sagde hun stille og rukkede højt over det men åbnede stille munden igen "Men hvis du så gerne vil vide det så er jeg 440 år gammel" Sagde hun stille og tog et sug til af sin smøg og pustede røgen ud i små ringe foran sig mens hun stadig kiggede på ham.

han smilte skævt, og kløede sig i nakken, og overvejede om han skulle sige undskyld men det ville alligevel ikke hjælpe på noget. han kunne godt lide hendes attityde den var underholdene for ham for hun virkede sådan lidt hård i det, og i hans øjne en smule tøsesur på en hård måde. han på de røgcirkler hun pustede ud, han tænkte et sekund men vidste ikke hvad han skulle sige.

Meriko kiggede stille på ham og sukkede stille over ham da hun syntes at han var rart barnlig men okay hun vidste jo ikke hvor gammel han selv var jo. Hun tog et rug til af sin smøg "Hvor gammel er du så selv? Nu ved du jo at jeg er en gammel kælling" Sagde hun med et lille grin og røgen fløj stille ud af hendes mund mens hun snakkede til ham. Hun sat stille sine ting mellem sine ben og kiggede lige så stille på ham og tænkte stille over om han kunne forvandle sig til alt eller? Hun vidste det ikke og hun ville ikke spørge dumt om det så lod det bare være en tanke inde i hendes hoved som der ikke skulle ud.