Et møde i gyderne

Efter at havde set nogen i bazaaren, valgte Valgûl at følge efter hende, han vidste ikke hvad det var, men det var noget ved hende der fangede hans opmærksomhed bland alle de dødelige. efter at havde fulgt hende fra bazaaren i godt en halv time, drejede hun pludseligt ind i en gyde, han smilte til sig *nemt bytte* og fulgte efter hende ind i gyden.

//Ved godt at man ikke må kontrollere en andres bruger men denne gang er det aftalt med personen.//

Aliyah havde gået i bazaaren i et godt stykke tid. Hun vidste slet ikke hvad hun lavede der, hun havde vel bare ikke andet at tage sig til. Hun valgte så til sidst at finde en sjæl som hun kunne tage. Hun drejede ind i en gyde og kiggede sig roligt omkring. Der var ikke en sjæl i nærheden, hun kunne ihvertfald ikke se nogen.
Et bredt smil bredte sig ud på de bløde læber, da hun fik øje på et nemt offer.
En lille dreng på godt og vel 10 år sad helt alene og forladt.
Hun gik med rolige skridt hen mod drengen og satte sig på hug foran ham.
Det lignede muligvis at hun sad og snakkede med ham, men det var nok det sidste hun ville gøre hvis hun var på jagt..
Drengen havde det ikke for godt, heldigt for Aliyah, så behøvede hun ikke at gøre drengen ondt for at få fat i hans lille friske sjæl.
Hun kyssede blidt drengen på munden og sugede den friske sjæl til sig.
Hun lagde forsigtigt drengen ned på jorden og rejste sig. Hun begyndte langsomt med at gå længere ind i gyden for at se om der var flere..

Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Valgûl var gået rundt om hjørnet da han så den lille dreng lægge der, han prikkede til den med sin stok, han kunne mærke at drengen var tom, for mangel på bedre ord, han smilte for sig selv, * så hun er muligvis dæmon, men jeg må tættere på for at se hendes aura, og vis ikke hun er.. så for vi det sjovt.* han bakkede bag ud in i skyggerene og gemte sig i dem, han fulgte efter hende dybere ind i gyden.

Et stort vind pust fik hendes krøllede røde hår til at flavre i vinden. Hun smilte da hun nød den kolde luft mod hendes bløde hud.
En lyd kom bag hende, ikke noget hun som sådan lagde mærke til men det var da en lyd. Hun tænkte ikke mere over og gik derfor bare videre.
Det var begyndt at blive mørkt, de eneste der lyste gyden op var den store klare måne.
Månens skær fik hendes hud til at skinne en smule.
Hun drejede rundt om et hjørne, og et par meter fremme stoppede gyden.. Det havde hun dog aldrig prøvet før, men det var jo heller ikke særlig tit hun gik i en gyde..
Hun gik helt hen for enden for at se om der var noget, men der var intet.
Hun sukkede og drejede så om på hælen for at gå i den anden retning.

Valgûl smite bredt for sig *Det alt forlænge siden vi forlod huset ,[u] du forlader huset for sjælent! Tag hende når kommer forbi!.* hans mundvig gik nærmest i vand da han så hende vende om, det havde været måneder siden Valgûl sidst havde næret sig af en mørk sjæl. Nu skulle han bare sikre sig at hun ikke følte hans aura, men han kunne dårlig koncentrere sig da sulten begyndte at tage over.

//sorry har været optaget så kunne ikke komme på //

Aliyah gik forsigtigt vejen tilbage, men standsede brat op da hun følte at hun ikke var alene..
Hun vendte sig hurtigt om og lod blikket glide lidt rundt i gyden, men hun kunne ikke få øje på noget..
Det løb koldt ned af ryggen..
Hun følte sig forsvarsløs, men alligevel gik hun tilbage til enden af gyden.
Hun kunne ikke stå imod hendes dumme nysgerrighed, den fik hende for det meste til at komme ud i mange problemer, og dette var vel ikke en undtagelse, eller var det..
Da hun nåde hen til enden, for anden gang rørte hun lidt ved muren, hun var ikke sikker på hvorfor, men det gjorde hun bare..
Hun drejede hurtigt rundt på hølen og kiggede siig lidt rundt igen..

Valgûls ånde drat stoppe brat, da hun rørte hans skygge form ved muren, han kunne føle hendes delikate bløde hud, det sendte en kolde gysning, op igennem ryggen på ham, da hun rørte ved ham.
det kunne godt være hun ikke vidste, at han stod der, men han kunne ikke lade hver med, at lade tankerne lege et øjeblik.
Da han følte hendes hånd forlade ham, var det som at få en spand koldt vand hældt ned af ryggen, og sulten vendte straks tilbage.
Da hun atter vendte ryggen til ham, kunne han ikke holde tilbage mere, han måtte ernære sig, og det skulle være nu! *Nu gør det nu!, mens hun ikke kigger!*
I hans ivrighed, mistede han koncentrationen, og hans menneskelige illusion forsvandt, og hans egen form kom frem.
han vidste at vis hun gik ud i byen, ville han ikke kunne følge efter hende, længe nok til at ernære sig, han måtte holde hende i gyden, eller bare nær sig selv. han stod næsten lige bag hende, og hans skygge form slap ham, han havde gået for langt væk fra skyggen til at gemme sig, han stod bare der, og kiggede på hende med sin blod røde øjne, et stort smil kom frem på hans slidte læber der vidste en række sylespidse tænder.

Aliyah kunne føle at der stod nogen bag hende.. Det føltes som om mange tusinde nåle blev stukket ind i hendes nakke, den følelese fik hun for det meste, når hun troede der var nogen bag hende, selv hvis der slet ikke var nogen..
Hendes åndedrat stoppede helt.
Hun holdt vejret..
Hun overvejede lidt om hun skulle vende sig om, og måske møde et frygtelig syn eller løber så hurtigt hun kunne ud til byen igen..
Selvfølgelig tog hendes dumme nysgerrighed over og hun valgte ikke at løbe..
Hun pustede forsigtigt ud, og drejede hurtigt om på hælen..
Hun lod kort blikket glide hen over hans læber, og hans sylespidse tænder..
Hun førte derefter blikket op til hans øjne og stod lidt der og så på ham..
Han øjne var blod røde, det mindede hende straks om en blod dæmon selvom hun dog aldrig rigtigt havde mødt en..
Men hun var nu ret så sikker på at det var en skygge dæmon..
Hun var ikke bange, hun var ikke typen som blev skræmt af særlig meget, men hun kunne alligevel ikke lade vær med at træde et skridt tilbage så hun endte med at stå med ryggen op af muren..
Hun tog en dyb indånding og pustede forsigtigt ud..
''Hej..''
Hun sagde det sagt, og stod bare lidt og så på ham..
Hun var ikke sikker på om han havde hørt det hun sagde..

Valgûl kiggede på hende på kvinden foran sig, da hun hurtig vendte sig om og så ham, blev han godt til freds med sig selv, *Frygt er bare den bedste medicin.* end til at hun sagde hej, det tog ham ved overraskelse, normalt ville folk løbe, eller skrige, selv hans egen slags havde det med at undgå ham.
*Der er måske alligevel mere til den her, det skal nok blive sjovt.*
hans smil bredte sig endnu mere ved tanken. Valgûls øjne fikseret sig på hende, og han begyndte at lukke afstanden imellem dem, med bevidste langsomme skridt.
"Jeg kan se at du kom af samme grunde som os."
sagde han og kiggede kort hen på det døde barn.
"jeg må sige at jeg kan lide dine ofre.. små børn.. det jo altid sjovest når de ikke kan gøre så meget modstand, personligt syntes jeg måske det gik forhurtigt."
han stod nu foran hende, hans smil forsvandt pludseligt og blev afstatet af et dypt seriøst udtryk. " men hver kunstner har jo sin egen stil.. ikke sandt?"

Hun førte blikket hen på det døde barn som lagde ude i siden.
Hun fortrak ikke ligefrem små børn, hun var mere vild efter modstand men der var jo ikke andet, hvad skulle hun ellers tage.
Hun lagde mærke til at han omtalte sig selv som 'os'
Hun så undrende på ham, med nogle mørke og kolde øjne.
''Os?''
Hun bemærkede at han var gået tættere på hende, og hun måtte indrømme at det var en smule skræmmende..
Men der skulle mere til før hun viste det.
Hun havde ikke lyst til at svare ham, hun vidste ikke hvad hun skulle svare.
Hun mærkede at hendes hånd ramte muren, hun følte sig klemt, mast..
Men alligevel ville hun ikke væk, han var spændene, anderledels og en værdig modstander i hvad der nu end ville komme til at ske.
''Hvis jeg må have lov at spørge min ven.. Hvad er din stil så?''
En lille trækning i mundvigen var det tætteste hun kom på et smil lige der.

Valgûls øjne opspilede ved ordet.. men bragte det hurtigt under kontrol, og spilde bredt så man kunne se alle de spidse tænder.
*Mange ting er vi blevet kaldt, de sidste år hundred, men ven er ikke på listen*
Han kiggede hende i øjnene, nærmest søgne, men til både hans frustration og intrige, vidste hun ikke megen frygt. *Hun er sjov at at lege med.*
"Min stil.. Jeg syntes nu personligt at det længere det.. det bedre er det" Han slikkede sig kort om munden med en alt for lang tunge, og kiggede hende direkte i øjne.
"Det sjovest når man trækket det ud, de forsvarsløse, de skriger bare på en måde som ingen andre gør, det er som sød musik, og frygten i deres øjne, det er skam sandligt et af verdens syv vidundere, og nogle kan det også være sjovt at tage deres værdighed." han smilte lumsk til hende, og kørte et kort elevator blik over hende.
"Men nok om os køre ven, vi er jo slet ikke blevet introduceret."
han bukkede overdrevet til hende. "Mit navn er Valgûl."
Han lagde sin ene arm op ad muren som støtte, og lænede sig for over mod hende.
"Og hvad må jeg spørge kalder du dig selv."

''Længere er fint, men hvis det er børn.. Så skal man bare have det overstået, de kan alligevel ikke gøre meget modstand, så hvorfor så 'lege' med dem?''
Hun smilte lidt lumsk, og trædte et lille skridt frem imod ham, så hun stod så tæt på ham som over hovedet muligt, dog uden at ramme ham eller noget i den stil.
''Ser du, mænd det er noget helt andet! De er nemme... Lidt ligesom dig.''
Et halvt smil kom frem på hendes læber.
Hun vidste at de prøvede hinanden af, hvem kunne holde ud længst og hvem gav op, og lod den anden vinde?
Hun havde dog allerede sat sig et mål på at vinde.
Hun trådte lidt tilbage, og stod endnu engang med ryggen mod muren.
Den mur som hun ellers lige var flygtet fra, men nu var det som om hun blev trukket tilbage i den.
Fanget.. Det kunne man vel godt kalde hende, som hun stod der. Hans ene arm der rørte muren som støte..
Simpelhen fanget..
Hun sukkede lidt og så irreteret på ham.
''Mit navn?''
I et kort øjeblik overvejede hun at svare noget flabet og uventet, men lod så den tanke passere..
''Aliyah..''
Hun negede forsigtigt og så på ham med nogle funklende og levende øjne.
''Du ser så træt ud, du har vel brug for noget livsenergi?''
Et lille lumsk smil foldede sig ud på hendes små læber, imens hun forsigtigt lagde en hånd på hans skulder.
Det gav hende muligheden for at hvis hun ville, eller fik chancen var det lettere at bare lige hurtigt smutte under hans arm, også afsted.

Valgûl så forsigtigt på hånden ved hans skulder, men vendte hurtigt øjne mod hende igen, han grinte lumsk mens hans smil blev støre og støre.
*Aliyah her er sjov, der er modstand i hende, vi skulle havde gjort det her noget før*
han havde ikke haft det så sjovt i lang tid, han burde virkelig takke hende, men det kunne vente. Lige nu skulle han lege færdig.
Han lukkede langsomt afstanden imellem dem, "Aliyah.." sagde han mens han langsomt slikkede sig om munden, som nærmest at smage navnet.
"Vi går ikke ud fra, at du har haft megen erfaring med skygge dæmoner .. din blotte tilstedeværelse ernære os." som han sagde ordet kom hans lange tunge ud, og slikkede langsomt hendes kind, med med kun spidsen af tungen, han træk hurtigt tungen tilbage. "Og har nogen fortalt dig, hvor godt din sjæl smager"
han smilte lumsk til hende, mens han lukkede afstanden imellem dem, så hans brystkasse lige akkurat rørte hendes, han lænede hoved frem, og hviskede ind i hendes øre.
"Vis du tror at vi er nemme lille Aliyah.. kan vi godt fortælle dig, at du tager grueligt fejl" han lænede lidt tilbage så der var få censimeters afstand mellem deres ansigter. og smilede atter lumsk til hende. han foldede sine vinger ud bag ham, som at danne en mur om dem.
*Vis hun tror at vi vil bakke ud af denne leg.. så tager hun fejl, denne leg vil vi vinde* tænkte han fornøjet til sig selv

Hun fik kuldegysninger da han sagde hendes navn..
Men der var kamp i ham, det kunne hun godt lidt.
*Vi... Der kom det igen!*
Hun så undrende på ham, og havde næsten glemt hans møde at sige hendes navn på. Hun blev lidt forvirret, hvorfor omtalte han igen sig selv om vi..
''Vi?''
Hun lukkede kort øjnene da han slikkede hende på kinden, hun måtte indrømme at han ikke gav så lidt op, men dette var ikke slut endnu, han kunne ikke knække hende så let!
''Om nogen har fortalt mig det ud over dig? Alle dem som prøvede at tage min sjæl, men selvfølgelig ikke kunne..''
Hendes læber nærmede sig forsigtigt hans øre, imens hun hviskede kært til ham..
''Ligesom dig..''
Ingen ville få lov til at tage hendes sjæl fra sig, hendes mørke og kolde sjæl.. Det var kun hende som skulle nyde den..
Hun havde ikke lagt mærke til at han nærmede sig hende før hans brystkasse rørte hendes.
Hun prøvede at presse sig længere tilbage mod muren så han ikke rørte hende, men det hjalp ikke noget, da hun ikke ret kunne komme længere tilbage..
Hun så irreteret på ham, da hans hovede nærmede sig hende.
''Valgûl''
Hun grinede lidt og så lumsk på ham da hans hovede havde rykket sig lidt fra hende..
''Jeg tror aldrig... jeg ved..''
Det sidste hviskede hun frækt ind i hans øre..
Hun var sikker på at hendes tonefald ville irretere ham, det ville irretere hende..
Men det var nu kun fordi at hun ikke var så vild med at have meget nærkontakt med folk..
Hun havde ikke noget imod at røre ved folk, men at stå tæt og være intime..
Det kunne hun ikke klare.
Selv ham, han stod så tæt på hende at hun begyndte med at føle sig utilpas, men hun ville ikke give op!
Ikke endnu.
Hun så forsigtigt på de vinger som foldede sig ud, og nærmest dannede en mur rundt om dem..
''Well well well... Er du bange for jeg flygter?''
Et lille lumsk smil foldede sig ud på hendes læber, imens hun kiggede en smule skræmt på hans vinger..

valgûl kunne mærke en kuldegysen der fløj gennem hans rygrad da hun hviskede til det til ham, så hun troede at hun kunne få ham til at give op med sådan midler, men han ville visse hende hvad der skete når man legede med ild, hun var ikke den eneste der kunne lege sådan. han smilte til hende så alle tænderne kunne ses.
*Hvor våger hun at tro at hun kan tale sådan til os! vi skal vise hende, uanset hvad hun gør har hun tabt!*
men der var aligevel noget ved hende, sådan modstand havde han ikke set i lang tid.. ikke siden Gaia's nu afdøde mor. Det begyndte lidt at irriterede ham sådan hun holdte sin grund, men endnu mere vækkede det interesse i hende, hvem var den kvinde foran ham. han slikkede sig bevidst langsomt om munden ved tanken. og så hende direkte i øjne for han begyndte at tale.
"Lille Aliyah, ligesom os siger du.. du må stadig være ung kan jeg høre." som han sagde det sidste ord lukkede han hurtigt afstanden imellem dem, hans ene hånd sneg sig om bag hendes liv og pressede hende hen til sig, så han kunne føle hver en hjørne og form af hendes krop, han gav et veltilfreds suk, så hun ville kunne føle hans kolde ånde, han lænede sit hoved ned til hendes hals, og slikkede sin vej op til øret, med sin alt for lange tunge, hvor han hviskede lavmælt til hende.
"Du leger med ild her lille Aliyah, du ved ingen ting, du er blot vores lege tøj.. vores mad"
Det sidste sagde han i forførerne stemme. før han lænede sig tilbage tog han et dybt åndedræt, han besluttede sig for ikke at læne sig forlangt tilbage, han holdt sit hoved så deres næser kun var omkring en censimeter fra hinanden.
"Blot at vi er i nærheden af din delikate sjæl kan vi smage den.. hvorfor skulle jeg dog stjæle den.. når jeg kan nyde den lige her." ved det sidste ord pressede han hendes krop tættere på.
"Og vi kan jo ikke havde at maden løber midt i det helle, din sjæl er alt for.. interessant til blot at lade dig gå lille Aliyah." han sendte hende et frækt smil.
*[i]Vi to skal nok havde det rigtigt sjovt sammen[/*i], hun er en værdigt modstander.. eller offer..*
Han måtte virkelig indrømme at hendes modstand var til at klappe af, men desværre for hende, vækkede det blot endnu mere lyst til at lege med hende i ham

Ung.. Det var ikke lige ordet fra Aliyah, eller jo.. Men hun var ikke så ung igen, i forhold til andre væsner var hun vel gammel.
''Ung er ikke ordet min kære ven...''
Et lumsk smil foldede sig langsomt ud på hendes læber..
Hun fik lidt af et chok da han pressede hende ind til ham, hun mærkede den kolde hånd over bag hendes liv.. Hun gav en lille lyd fra sig da hun blev presset helt op imod ham.
Ikke ligefrem den bedste stilling i hendes sted, da den slags nærkontakt var helt forfærdelig i hendes øjne..
Hun overvejede i et split sekund af give op, men den tanke forsvandt hurtigt da hun ikke havde nogen grund til at give op, hun var sikke rpå at hun kunne klare denne mand..
Desuden.. Var hn spændende, anderledels og hvorfor dog ødelægge en god aften ved at flygte!
Hun vendte hovedet i den anden retning da han slikkede hende langs halsen og op til øret, hans lange tunge gav hende myrekryp..
Hun måtte indrømme at han var god til denne leg, han havde nok også prøvede det lidt flere gange end hende..
Hun havde kun haft modstand få gange før, og dette var en af gangene, hun endte dog altid med at vinde, og hun Vílle, også vinde denne.. Det var hun sikker på.
Hun åbnede munden lidt da han hviskede hende i øret..
Legetøj gav genlyd inde i hendes hovede..
Hun havde aldrig rgtigt brudt sig om det ord, det kunne misforståes på så mange måder..
Mad.. De tvar noget hun aldrig ville blive for ham, hun mente selv det var omvendt, dog var det ham der legede lidt rundt med hende nu..
Førte hende rundt i en ring, ligesom en kat der var efter en mus..
Musen giver kun lidt igen, mens katten har taget det hele over og kunne æde musen når som helst..
Men i dette tilfælde ville der blive kamp til stregen, han måtte finde en anden sjæl den nat.
Hun så på ham igen, da hans hovede havde rykket sig lidt væk fra hende, meget lidt..
Et lille grin slap forbi hendes læber imens hun brugte den samme forførene toneleje som han selv lige havde brugt.
''Legetøj ligefrem? Valgûl my dear... Det er da vist omvendt er det ikke?''
Hun grinede lidt ondskabsfuldt og flabet, men hendes ansigt blev hurtigt ændret til noget alvorligt igen, dog stadig med et meget lille lumsk smil på læben, der viste at hun stadig ikke var helt bange for ham.
Hun hev lidt luft ind, efter at han havde sagt det sidste ord, og ahvde presset hende helt tæt ind til sig igen.
''Hvordan kan du dog tro at jeg vil gå? Fra dig..?''
En lille forførene, uskyldig stemme havde lagt sig over Aliyah da hun sagde det sidste..
Imens et lille lumsk smil bredte sig ud på hende små læber.
Hun bevægede forsigtigt den hånd som havde lagt på hans skulder i et stykke tid, hun ville bare gøre ham opmærksom på at hvis hun ville, så skulle hun nok finde en anden vej at slippe væk..
Hans vinger stod dog lidt i vejen, mender måtte vel være en eller anden løsning..
Dog ville hun ikke væk endnu.
Hun lagde langsomt hendes anden hånd på siden af hans mave, da hun jo stadig blev presset mod ham.. Hun lod den pirrende glide op til den arm som støttede mod muren.
Hvis hun til sidst havde besluttet sig at flygte ville hun prøve at presse ham væk på den måde, men som sagt ville hun ikke væk endnu.

Valgûl undertrykte trængen til åbent at puste ud, som hendes hænder trak et spor af gåsehud hvor de gik hænd, og hendes stemme gav et genlyd i hans hoved.. og det forbandede smil der vovede at trosse ham, vis hun tror blot at grine og smile vil visse at hun er i kontrol, så skal vi nok visse hende!
*Lucifer den stemme driver mig til vanvid, tag hende nu! nej leg med hende, bare lidt endnu, jeg har det lige så sjovt* han måtte gøre sit bedste for ikke bare at slutte legen der og gøre det færdigt, ingen kvinde skulle kunne dominere ham, og det havde ingen gjordt før, og sådan havde han i sinde at det skulle forsætte med at være, men det hjælp ikke just at han kunne føle hendes krop så tæt på.. det gav, visse lyster.. Hendes modstand var alligevel hvad der gjorde det sjovt, han ikke følt sig så i live i lang tid.
han skulle vise hende hvordan en rigtig dæmon legede så!
han smilte djævelsk til hende, og sagde "Jamen Aliyah.. du er jo stadig våd bag ørne sammenlignet med mig." for at lægge pres på hende, og for vise sit argument kom hans tungen atter ud korte en rundt om hendes øre. "Selv min datter er ældre end dig lille mus, for husk når man leger med ild.. så brænder man sig"det sidste hviskede han til hende i den samme forfølgerne stemme, en stemme der både lovede smerte og nydelse. han lænede sig tilbage så hans hoved stod som før.
hvad han dog ikke kunne finde på at gøre med kviden.. dæmonen foran sig, det skulle nydes godt, det var sjovest at lege med maden, det kunne godt være at musen gjorde modstand, men en mus.. var blot en mus, og lige nu var det ham der var katten. Han smilte lumsk til hende før han hviskede i den samme forførerne stemme som før.
"Du har ret Aliyah, du kan ikke løbe fra os.. du er vores nu.. vores lille legetøj" hans smil brudt sammen ved det sidste ord, og blev i stedet til et næsten sindssygt smil. mens han langsomt lænede sit hoved tætter på hende, og pressede hende endnu tættere, vis man over hovedet kunne det efterhånden.
"Enden du går her fra kære lille Aliyah skal vi nok få dig til at skrige.. På den ene eller den anden måde." Det sidste blev hvisket i et lumsk tonefald. tungen kom ud igen, og bevidst langsomt kom den lange tunge hen mod hendes mund, og slikkede langsomt lige præcist yderkanten af hendes under læbe for den bevægede sig tilbage. armen han før havde brugt som støtte blev flyttet til hendes ryg, hvor den langsomt kørte op og ned af hende.
Som på kommando kom 2 skygge hænder op fra jorden, og begyndte langsomt at glide sig op af hendes ben, som var de lavet af vand. "Aliyah.." hviskede han kort i sensuel tone "Du vores nu."
Vis ikke hun ville bukke under på den ene måde, så måtte han prøve på en anden måde, uanset hvad ville han vinde, spørgsmålet var bare hvor langt man var villig til at gå, og hvilke midler man var villig til at bruge, sagde hans erfaring ham, og den havde han rigeligt af. hendes hånd som var kørte på ham som en agt af modstand, han havde skam mærket intentionen i den, at visse at hun stadig havde kontrol over situationen, det forvirret ham, for samtidig var han rasende over det, men alligevel, var der noget tilfreds stilne ved det.

Hvis man leger med ilden, så bænder man sig.
Hun kunne simpelthen ikke lade vær med at smile lidt af det..
Man kunne sige at hun levede livet farligt, det vil sige at hun sådan set legede med ilden ret så tit.. Havde hun brændt sig endnu? Nej!
Hun lod forsigtigt og endnu engang pirrende køre den ene hånd op bag hans øre og nussede ham forsigtigt og pirrende bag øret..
Hun skulle nok få ham til at bugge under, hvis ikke med trusler og modstand i stemmen, så skulle hun nok finde en anden måde, måske en smule nærkontakt det havde altid virket på andre mænd, men så igen han var ikke som andre han var meget bedre!
Men lige meget hvad, ville Hun ikke give op.
''Måsker brænder man sig i dit tilfælde, men i mig? Lad os bare sige at vi ikke er ens..''
Et lille lumsk smil foldede sig ud på hendes små, bløde læber som en sommerfugl..
Denne gang ville hun ikke vise foragt da han pressede dem tættere sammen, nej i stedet tog hun et lille skridt længere frem mod ham, eller så tæt hun nu kunne komme..
Hun smilede bare lumsk og bed sig lidt i underlæben..
Hun var sikker på at hendes skuespil nok skulle virke over for ham!
Hvorfor ikke? Alle mænd var jo lette.. Eller alle dem hun havde mødt var nemme.
Hun lænnede forsigtigt sit hovede længere frem mod ham, så det lige akurat ramte hns pande..
Det hele så nu meget kærligt ud, men hvis man kom tæt nok på ville man tydligt kunne høre at det var det ikke..
Nej dette handlede nu blot om hvem der kunne holde ud længst tid, og hvem der fik hvems sjæl til sidst..
''Jeg kan kun sige det samme til dig.. skat ''
Han skulle ikke tro at hun bukkede under, han skulle tro at hun var blevet vild efter ham..
Og kun efter ham.
Hun ville ryste af skræk, skrige alt hvad hun kunne da hans tunge ramte hende..
Da den blev ført langsomt hen imod hendes mund ville hun prøve at flytte sig, skrige og bare løbe sin vej..
*Nærkontakt, nærkontakt, nærkontakt!*
Hun kunne ikke tænke på andet..
Hun stod som en stiv kludedukke.. Hun kunne ikke bevæge sig, selvom hun gerne ville..
En ny tanke kom frem..
Hun ville ikke skrige, det kunne hun ikke få sig selv til, nej istedet ville hun lege med så han ikke ville opfatte mistanke..
Det hun nu ville gøre gik imod alt det hun stod for..
Hun bukkede forsigtigt sit hovede lidt ned så hendes læber var lige uden foran hans..
Der var knap en centimeter imellem deres læber..
Hun ville ikke gøre det.. Kunne hun! Hun var sådan set rigtig bange for det, men ville stadig ikke vise det..
Hendes øjne mødte i et kort øjeblik hans, inden hun endnu engang kiggede ned igen..
Hun førte langsomt hendes læber mod hans, og da hun endelig ramte dem var det som hun der gik et stød igennem hende.
Hun måtte indrømme at dette var første gang, hun nogensinde havde kysset en person af egen fri vilje, uden at suge deres sjæl ud.
Det var dog ikke helt rigtigt, hun havde prøvet det før en gang.. Men det var ikke ligefrem noget hun var stolt af.
Hun havde ikke lagt mærke til hans stemme, hun havde ikke lagt mærke til skyggerne som blev ført op af hendes ben.
Hun holdt sådan set bare kysset..
Hårdt tog hun fat i hans skulder, og prøvede at presse ham over mod den anden mur, dog holdt hun stadig kysset.
Han skulle ikke tro han var noget.
Han skulle ikke tro at det var ham der styrede det hele, hun skulle nok vinde sin magt tilbage..
Hun var selv villig til at gøre meget for at nå sit mål om at vinde.
Hun ville sætte de fleste midler i brug og vinde!

Lucifer denne kvinde, det tog Valgûl meget af sin selv kontrol for ikke, at læne ind til hendes berøring, det var næsten et år tusind siden nogen havde rørt ham frivilligt, som ikke havde hans blod i årene. Han tog sig hurtigt sammen, hun skulle tro hun kunne føre ham rundt som hun ville, og under ingen omstændigheder skulle denne hvalp tale ned til ham!
"Nej du har ret vi er ikke ens.. du er blot en hvalp sammenlignet med os."
Et selv tilfreds smil spredte sig ved hendes reaktion, da han kunne føle hende stivne mod ham, han var i det øjeblik sikker på at sejer var nær.. lige end til at hun lænede sig frem i mod ham, han troet et øjeblik hans øjne ville falde ud så meget som de udspillede, dette var bestemt ikke noget han havde forudset eller forberedt sig på, så da hendes bløde læber rørte hans halv slidte læber, gik det i sort får ham, genlyden af hendes sidste ord.. skat gentog sig selv i hans hoved, han var så langt væk, at han ikke lagde mærke til at hun skubbede ham hen mod muren. Det var som at få koldt vand ned af ryggen, da muren rørte ham, Hvor vovede dette barn! at tro at hun kunne skubbe rundt med ham! han havde dræbt, slagtet, massakreret og voldtaget flere mennesker end hun havde måneder i hendes i liv! *Vis det sådan hun vil lege så lad gå da..* lod en lumsk stemme i hans hoved. han smilte gennem kysset og førte hånden der før var på hendes ryg, op mod hendes hoved, da han hånden langsomt havde noget sit mål, pressede han deres hoved tættere sammen for at gøre kysset dybere, hans lange tunge kryb frem i kysset og begyndte at udforske hver en krog i hendes mund, i bevidst langsomme træk. han hviskede lumsk til hende mellem kysset.
"Giv nu op skat.. du har jo tabt, kend din plads, når den bliver vidst til dig.
Samtidig bevægede de 2 skygge hænder sig nu under hendes kjole/nederdel, den ene forbliv omkring hendes hofter, mens den anden bevægede sig vider op af hendes mave.

Hun havde forventet aat han gik med til kysset, hun var sikker på at hun havde vundet nu!
Nu kunne hun vinde, hvis hun blot burgte sine kort rigtige så ville hun vinde, få ham til at give op.. Blive så overbevist om at han ikke selv kunne vinde, og det kun var hende..
Gjorde hun de rigtige træk troede hun at han ville blive forblændet af skønheden, og alle vende tilbage til den rigtige verden igen.
'' Jeg kender skam min plads.. Og jeg ved at dette vil blive den værst aften i dit liv..
Hun snakkede lidt imellem kyssende, og smilte en smule lumsk til ham. Han skulle ikke tro at det var ham der var noget, nej for hun vidste at det var hende... Og kun hende.
Hun stoppede kysset, da hun mærkede skygge hænderne langsomt glide op af hendes ben.. En af dem stoppede omkring hendes hofte, men den anden bare gled længere op imod hendes mave.. Hun fik det rent faktis dårlig, det var ikke direkte ham der rørte ved hende, men hun blev rørt..
Der ville hun flygte, det kunne hun ikke klare..
Hun så på ham med et skræmt blik.. Nej skræmt kunne man ikke kalde det, det var mere en blanding af skræmt, irreteret og at være bange.
Hun lagde mærke til en lille sol stråle ikke langt fra hende, en sol stråle der lyste lidt op i gyden. Man kunne se den tykke luft af røg som de åndede i..
*Perfekt.. tilflugtsted..*
De skygge hænder skulle bare væk fra hende, og det skulle være nu!
Hun borrede neglene hårdt ind i hans skulder, inden hun gav slip på ham og trådte ud i den lille lystråle..
Den lille lystråle fik hendes lyse hud til at skinne som tusinde diamanter samlet samme sted, samt at røgen gjorde det hele lidt mere mystisk..
''Den eneste der har tabt her er dig..''
Hun så på ham med et koldt og stift blik.
''Og hvis de skyggehænder nogensinde rør mig igen, ja hvis de overhovedet nærmer mig sig! Så kan du vil godt regne ud hvem det bliver værst for?''
For første gang viste hun virkelig sin irritation for ham, de hænder skulle aldrig mere røre ved hende igen!
Efter lidt tid forsvandt lyset over hende, det var aften.. Solen gled forsigtigt ned under tagene og væk.....
Hvad skulle hun nu gøre?!
Hun gik forsigtigt hen til ham, lagde sin ene hånd blidt på hans ene skulder..
Langsomt begyndte hun at presse den tilbage mod muren, hun ville mase den så langt ind imod muren som den kunne komme, og når den ikke kunne komme længere.. Ja så ville hun bare blive ved..
Smerte var en god ting, så længe den ikke blev påført en selv, beundrede hun smerten.. Og når hun kunne give ham den! Ja så var det bare endnu bedere!

Denne kvinde! hvor vovede hun at prøve at sætte ham på plads!
"Den værste aften i vores liv, var for godt 1000 år siden lille Aliyah, og den slår du næppe." hans smil var forsvundet og det dybt seriøst ansigt, der var et sted mellem rasende og irriteret havde erstattet det. hjælp heller just da hun gik ud i sol lyset, sådan en kujon, han hvæsede næsten af hende da hun lyste, hvor vovede denne kvinde, hun var blot et barn og her lavede hun kræv! et øjeblik så han et flashback af den kvinde der havde spæret ham inde i krypten, og han tog automatisk et skridt tilbage, hans øjne udspilede sig ved synet, lige end til solen gik ned, og et morderisk smil spredte sig på hans ansigt. da hun lagde hånden på hans skulder blev anbragt mod muren. han kunne mærke den blive knust mod muren, ja det skulle nok blive sjovt, smerte havde altid en effekt af nydelse på ham, både hans og andres.
*NU KAN DET VÆRE NOK!* råbte en rasende stemme i hans hoved.
Han smilte ondt til hende. "Så det du siger er at skygge hænderne ikke må rører ved dig.. men jeg må godt eller hvad." sagde han i en hentydende stemme.
Han lænede sig ned til hendes strube, og nippede hårdt til den, så det dragede de mindste dråber blod, hvor efter hans lange tunge hurtigt kom ud og slikkede blodet væk.
han så hende i øjne, hans ene hånd greb hårdt fat i hendes hage, og tvang hende til at se ham i øjnene, og smilte til hende så man kunne se hendes blod hans tænder, og bragte deres hoveder tættere så deres pander rørte hinanden.
"du glemmer noget skat.. i mørket skal man lede langt, efter noget der er stærkere end en skygge dæmon.. du min nu, og vi vil gøre ved det hvad vi vil!" det sidste hviskede han til hende i den samme hentydende stemme.
hvor efter i en hurtig bevægelse bragt hende ned på jorden, og lagde sig selv over hende, for at sikre hun ikke skulle komme op, hans øjne nærmest lysende i mørket. han kunne føle hendes krop tæt igen, han lænede sit hovede tættere på hendes igen og hviskede.
"Aliyah.. du vil blive vores.." han så sulten på hende, læggende der, nærmest dyrisk.

Hans hentydende stemme var irreterene.. Selvfølgelig måtte han ikke røre hende, når skygge hænderne jo heller ikke måtte!
''Det var ikke det jeg mente, og det ved du os godt!''
Hun så skarpt på ham, men der kom dog en lille trækning i mundvigen, men det var så også det tætteste hun kom på at smile.
Ingen skulle røre hende, hendes krop var dyrebar og ingen skulle nogensinde se den, eller have nydelser af den. Ikke engang hende selv.
Hun havde aldrig fået nydelser på den måde, hun havde bestemt heller aldrig givet sig selv nydelser som så mange andre piger gjorde..
Hun blev simpelthen fratødt af det!
Hun holdt vejret da han hurtigt slikkede blodet af hendes hals..
Endnu engang havde han styringen, og det irreterede hende grænseløst!
En lille lyd forlod hendes læber, da han hurtigt greb fat i hendes hage og tvang hende til at se på ham.. Se ind i hans kolde og hjerteløse øjne, det var sjovt...
Det var sikkert det samme blik som Aliyah gav menneskerne lige inden de døde, og fik taget deres sjæl fra dem.
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare ham, hun var løbet helt tør for ord.
Hun gjorde ikke modstand der han lagde hende ned, hun stod stadig og tænkte over hvad hun skulle svare på alt det andet han sagde.
Hendes koncentration om t finde noget at svare sprang, da hun kunne høre hans stemme i baggrunden af sine egne tanker.
Hun grinede lidt og lagde begge hænder om bag baghovedet så det var lidt mere behageligt for hende, også selvfølge også forbi at hun ville se mindre bange ud..
''Nå så det er det du tror skat..?''
Et frækt smil foldede sig forsigtigt ud på hendes små læber..
''Du tror at jeg vil søge trøst i dine arme? Ligesom et barn der søger mod sit moders..?''
Hun grinede endnu engang, og kom med et flabet smil.
''Jeg kan til din skuffelse sige, at sådan vil det ikke blive.. Det vil blive helt anderledels!''
Hans krop oven på hende fik hende blot til at smile.. Troede han, at han kunne få hende til at ville have ham!
Under ingen omstændigheder ville hun indrømme at hans vilje til at blive ved i en kamp han allerede havde tapt, og hans måde at være på tiltrak hende lidt.
Det ville hun aldrig nogensinde indrømme, men det var sådan det var.
Hun tog forsigtigt den ene hånd op til hans ansigt, og førte noget hvidt hår over bag øret på ham..
*Det skal nok have en effekt!*
Et lille grin undslap hendes læber, hvorefter hun blidt lagde sin egen hånd på jorden igen.

Han smilede ondt til hende, enden et ondt lavmælt grin forlod ham.
"Er du nu sikker på det kære, lad hver med at sig noget du vil fortryde."
han tog hendes stilhed, som et tegn på underkastelse, og blev nærmest skuffet et øjeblik, men det blev hurtigt erstattet af en velkendt irritation, her lå hun som var det afslappende øjeblik, med hænderne bag hovedet og det helle!
"vi vil nu blive skuffet vis du søgte os for trøst vor kære, men jo du ret det vil blive helt anderledes, men vi tror ikke du forstør din situation helt lille Aliyah."
Han lænede sig langsomt ned til hendes øre og hviskede næsten hvæsende til hende.
"Den eneste grund til at det her stadig forsætter, er fordi at vi tillader det barn, du interessere os kan man vil sige. men tro ikke at vi har brug for din tilladelse for gøre med dig som vi vil, vi tager hvad vi vil havde, når vi vil havde det."
I virkelighed gik det nu langt videre end blot interesse, hun var en værdig modstander, og dermed også en værdig mage, og vis ikke det så værdfald en sjov lege ting.
han stivnede næsten da hendes hånd rørte ham, og fandt det igen svært ikke at give ind til hendes berøring, nærmest i trance da hendes bløde hud rørte has hår.
*Hvorfor har hendes berøring så tror effekt* råbte og hvæsede op til flere stemmer i ham.
end til at hånden forlod ham, han vidste nærmest ikke hvordan han skulle reagere, men velkendt vrede og intrige gjorde sig kendt, sandt det var ikke nogen stor erklæring eller noget, men stadig et nederlag, uanset hvad han gjorde og sagde virkede hun nærmest urørt, og det frustrerede ham grænseløst.
"uanset hvor meget modstand du gøre vil det intet hjælpe, det gør det blot så meget mere interessant." hviskede hen forføre til hende, enden han langsomt lod sin tunge køre over hendes barm, for den kørte op ad hendes strube, til hendes underlæbe, som den knap snitede for den begyndte at blive ført tilbage.
*det skal nok give os en reaktion*

Hun forstod skam udmærket den situation hun havde sat sig selv i, hun styrede den måske bare ikke helt mere. Det var nu mere ham som havde taget over og styrede det hele, det lagde trods alt på jorden og det var jo hans skyld. Han måtte godt styre det, men han skulle bare være parat...
''Min kære Valgûl... Min kære lille Valgûl...''
Hun grinede kort og gav ham et lille modstands smil..
''Vær parat! For på et tidspunkt vil styringen af denne 'leg' ændre sig, og du vil ende nederst i fødekæden.''
Der ville ikke gå langtid før hun fik nok af ham og ville styre det hele. Hun ville dog prøve at holde det lidt i sig endnu.
Hans hviskende stemem gav hende en lille omgang kuldegysninger, men fik hurtigt fandt på noget at sige til ham. Han skulle ikke tro at han var sådan en der kunne styre hende, og han kunne tro at han skulle have hendes tilladelse!
''Og der tager du så fejl Valgûl. Hvis du ikke behøver min tilladelse, så havde du taget hvad du mente der tilhøre dig for længe siden!''
et halvt smil bredte sig langsomt ud på hendes læber, imens hun tænkte lidt over hvad hun havde sagt. Der gik dog ikke langtid før hun havde mere at tilføje til den sætning.
''interessant siger du? Fordi jeg giver igen? Jeg kan sige så meget, at jeg ikke er ligesom de andre piger du har mødt! Du kan ikke bare bruge mig, du kan ikke bare føre mig rundt i en kort snor.''
Et stort smil kom frem på hendes læber da hun rørte ved ham, på den måde han stivnede fik hende bare til at smile endnu mere!
*Perfekt... Nu har jeg fundet det svage...*
Hun fandt det, eller det troede hun ihvertfald. Hun var sikke rpå at hun havde fundet det som hun havde ledt efter i lidt tid. Det som han måske ikke var så van til, at blive rørt på en blid og følsom måde.. En ting som han nok ikke var så vild med, også alligevel lidt, da det jo måske var anderledels for ham. Hun var ikke sikker, men hun troede det.
''Noget der piner dig min kære?''
Hun kiggede kært på ham og smilte. Alt det han gjorde havde skam en effekt, vrede inde i hende selv hun viste det bare ikke. At vise hendes følelser var ikke lige hende, ikke altid. Man kunne sige at hun så inderligt prøveede på at holde følelserne væk og hun klarede det faktis ret så godt.
''interessant? Hvad mener du helt præcist med det..?''
Hun bed sig lidt i underlæben og så undrende på ham. Hun var ikke helt sikker på hvad han egentlig mente med interessant.. Men hold fast hvor ville hun gerne vide det...
Da hans tunge ramte hendes hud ved hendes barm stivnede hun. Hendes hovede blev lagt tilbage på hendes hænder af skræk. Hun lagde på den kolde jord lidt ligesom en slatten kludedukke, hun ville slå ham, skrige og løbe sin vej. Men hvis hun gjorde det, så gjorde hun det jo bare endnu sjovere for ham og det ville hun bestemt ikke. Det ville være komplet tumpet og lade ham vinde den kamp!
Den eneste bevægelse i hele kroppen var et lille vrid af nervøsitet, det var det tætteste hun kom på at flytte sig. Hun kunne ikke få sig selv til at flytte sig, da hun ikke ville kunne forstille sig hvad der så ville ske. Ville han løbe efter hende? Lade hende gå og få hende til at indse at han havde vudnet!
Han kunne tro nej! Hun ville vinde og sådan var det..
Hun kneb øjnene hårdt sammen da hans tunge nærmede sig hendes underlæbe også blev ført tilbage igen..
Hun åbnede langsomt øjnene og så lidt op i luften.
''Så du tror du kan vinde over mig med så lidt..?'' Hendes stemme var en lille hvisken og man kunne høre lidt af den nervøsitet som havde lagt sig over hende, selvom hun dog prøvede at skjule den.
''Jeg er ked af at sige det, men der skal meget mere til!''
Hun tænkte lidt over hvad der var sket tidligere, da han stivnede ved hendes berøring, hun var ikke sikker på ham det ville have nogen effekt på ham igen men hvorfor ikke prøve..
Hun lod forsigtigt hendes hånd glide pirrende op af hans arm og op til hans øre, hun nussede ham forsigtigt bag hans øre og ventede lidt på en reaktion..
Hvis han lagde mærke til det kunne man tydligt mærke at hun var nervøs for hvad der ville komme til at ske.

Noget der pinder min kære, han hørte konstant de blive gentaget i hans hovedet, som ekko gennem en lang tunnel, det mærkelige var bare at han ikke vidste det, han kunne ikke forklare hvad det var, men hendes berør føltes så fremmet, ingen havde rørt sådan ved ham siden hans indespærring det føltes så mærkelig.. så lidenskabeligt. selvom han godt vidste at de var langt fra sandheden. han blev revet ud af sin tanke strøm da han mærkede hende stivne under ham, da hans tunge kørte over hende, han så lumsk på hende før han kiggede hende seriøst i øjne, det var egentligt et godt spørgsmål, et han egentligt også selv stilte sig.
"Det svært at sige min kære, men du har ret et sted, du er ikke som de andre pige børn jeg har mødt, og jeg tror det er det, du giver en sjov leg.. Det gør dig til værdig ma-" han stoppede hurtigt sig selv før smilte trist et øjeblik før han hurtigt erstattede det af kindbredt smil der fremhævede hans tænder.
"Du interessere mig, din sjæl, der noget unikt ved dig der fremdriver lysten, jeg vil kende dig, kende dig rigtigt godt gennem dine skrig." han hviskede det sidste i hentydne stemme."
Et sted var de vil sandheden men det gik, videre end det, han ville egentligt gerne vide hvem personen foran ham var, men samtidig havde han også lyst til forsætte lege, og det gjorde ham vanvittig med debatten der kørte skjult i hans hoved, men det ville han nok aldrig indrømme.
Han smilte lumsk til hende før hans øjne kort lyste rødt, og et bar skygge hænder dannede sig igen ved omkring hendes knæ før de begyndte at køre op ad hendes inderlår, og et andet par dannede sig ved hendes skulde fra jorden af og legede med hendes top før de begyndte at bevæge sig langsomt ned af hendes skulder mod hendes barm.
Han havde været så optaget af sin lille monolog at han ikke havde mærket hende, køre op ad hans arm, før han mærkede hendes hånd ved hans øre, han stivnede brat da hendes hånd begyndte at nusse ham, denne egentligt uskyldige bevægelse stivnede ham til kernen, der var helt stille i hans hoved, og skygge hænderne stoppede deres fremgang, han lå bare der helt stille, før han udgav et lavmælt sug.