Et møde i gyderne

Hun så undrende på ham da han stoppede op midt i hans tale, hun ville inderligt gerne vide hvad han skulle til at sige det måtte hun indrømme.. Gennem hendes skrig, selvfølgelig var der et eller andet lusket ved det. Hun smilede i et kort øjeblik lusket til ham, inden hun endelig fik et spørgsmål på læberne.
''Ma..? Du gjorde vist ikke helt den sætning færdig min ven. Start aldrig en sætning uden at gøre den færdig!''
Hun så spændt på ham, hun ville have at han skulle tale færdigt, helt færdigt. Hun skulle nok få ham presset op i en krog så han fortalte alt hvad han havde på tankerne, om så han ville eller ej så skulle hun nok finde ud af det på en eller anden måde.
''Du ved vel at du kan stole på mig, fortælle mig alt hvor dine tanker bære dig hen?''
Hun havde ført sin mund op til hans øre og snakkede i en forførrende stemme.
Hun drejede og vendte hovedet i et kort øjeblik før hun havde forstået hvad det var der skete. Skygge hænderne var tilbage, hun havde da ellers sagt til ham at de skulle holde sig fra ham. Hun ville ikke have de hænder i nærheden af sig, det skulle bare væk og blive væk for altid!
Hun åbnede ubevist munden lidt da skygge hænderne stoppede og han stivnede igen. Hun havde altså en effekt på ham, eller det havde hendes berøringer ihvertfald. Det var jo altid noget... Hun havde en effekt på ham, ligesom han også havde en effekt på hende hun ville dig aldrig nogensinde indrømme det.
Et lavmælt suk slap forbi hans læber og hun greb chancen!
Hun tog hurtigt og hårdt fat i hans skulder og vendte ham om så han var nederst, hun sad med et ben på hver sin side af ham, lidt ligesom hvis du havde været intime. Hun prøvede på at holde hans skulder nede mod jorden med begge hendes hænder. Hun havde taget styringen tilbage, lidt ligesom hun havde foruset.
Hun lænnede sig langsomt ned imod hans øre og et lille lusket smil kom frem på hendes læber. Hun hviskede langsomt og svagt ind i hans øre i en forførrende tone.
''Jeg sagde jo du skulle passe på...''
Et skarpt smil havde bredt sig ud på hendes læber, og efter kort tid ramte hendes bløder læber ham blidt på øret.
Hun grinede lidt ind i hans øre, og satte sig bagefter op igen. Hun følte sig overlegen, hun følte at han intet kunen gøre denne gang, at nu var han hendes! Men selvfølgelig var han ikke det, for det første holdt hun ikke særlig hårdt fat i ham, og hvis hun så endelig besluttede sig for at holde rigtigt godt fat i ham ville han højst sandsynligt godt kunne komme fri, det ville bare blive en lidt hård kamp for ham.
Hun lænnede sig ned igen så hendes næse lige akkurat rørte hans.
''Er du færdig, og kalr til at give op min kære?''
Hun smilede lumsk til ham og lod hendes læber ramme hans endnu engang ganske kort.
''Jeg kan se på dig at mine berøringer har en effekt på dig, spørgsmålet er bare.. Hvofor?''

Valgûl nærmest drillende til hende.
"Jamen lille mus de sætninger er jo de bedste sætninger, desuden var det slip af vores tunge, intet dit kønne lille hoved bør give tanke til."
han smilte ondt til hende ved enden af sætningen, han havde skam ingen interesse i at delle den sætning, det var et øjebliks svaghed, der kunne havde kostet ham.
"Så vi kan stole på dig på står du, jamen så fint noget få noget du svare os på et spørgsmål og vi svare dig på dit, lige handel.. vi kan jo stole på hinanden ikke sandt."
Han hviskede det sidste i en lumsk tone til hende, i et håb på at få hende væk fra spørgsmålet, og han var rimelig sikker på at det ville holde hende væk fra at gå videre i det.
han følte pludseligt at han blev slynget rundt, og fandt sig hurtigt i speciel position, som han skam intet havde imod, men dog alligevel gjorde det ham en smule utilpas, han så vredt på hende, det overlegende ansigt udtryk hun havde, hvor han dog havde lyst til at rive det af hende, men han besluttede sig for at give hende illusionen om at være i de bestemmende position, han var egentligt nysgerrig om at se hvad hun ville gøre. Han hørte dårlig nok hendes comeback quete i hans tanker, men opfangede dem svagt, han smilte hendes med dem kindbrede smil som altid, før han svarede.
"Når, når der nogen der ivrige var?"
Han følte sig næsten fornærmet, give op, hvorfor i alverden ville han dog gøre det, denne leg var alt for sjov til at slutte, selvom han godt vidste inde i at det måtte ende på et tidspunkt, han følte sig næsten trist ved tanken, men skudt den hurtigt ud, og fokuserede på hende.
"Hvorfor skulle vi dog give op barn, faktummet har det at vi gøre hvad vi vil, i natten er der her vores leg, ikke din, du er blot en marionetdukke i vor spil." han smilte ondt til hende enden han forsatte.
"Det behøver vi vidst ikke fortælle dig kære, du skal blot tro at det gør noget, desuden en kvinde har vil visse goder."
han sendte hende et flabet smil ved enden af sætningen
Han ville aldrig indrømme at hvorfor at hendes berøring havde sådan en effekt, ikke at han helt ville kunne svare, det forblev egentligt en mysterium for ham selv endda, det var vil hendes kampgejst, hendes vilje for ikke at nævne den åhh så udsøgte sjæl.
"Du er godt klar over de stadig er der ikke kære, eller har du bare ikke noget imod dem." Han smilte forførerne til hende og greb fast i hendes hofter for at holde hende nede, og hænderne forsatte deres vandring af hendes inderlår og dem ved hendes skudler prøvede langsomt at trække hendes top ned fra skuldrene. Han kunne mærke at visse områder af hans beklædning begyndte af føle en smule trang særligt begyndte af den stilling hun havde valgt at sætte ham i, inde i bad han til Lucifer om at hun ikke kunne mærke det.

Hun ville gerne gå videre i spørgsmålet, men hvorfor ikke bare lade det ligge og lade ham tro at han vandt den. Hvis hun ikke fandt ud af det ved at han sagde det direkte til hende, så skulle hun nok finde en anden måde at finde ud af det på.
''Og der tager du så fejl igen, nej ser du min kære ven i natten er det her min leg, du har bare ikke indset det endnu.''
Hun lænnede sig forsigtigt ned mod hans øre og hviskede i en forførrende tone.
''Men Det vil du snart få at se''
Han skulle ikke tro at natten var hans herredømme, for ifølge hende så var det hendes! Og hvis han ikke kunne se det endnu, så skulle hun skam nok vise ham det på det ene eller det andet måde.
''Jamen hør nu her.. Jeg ved jo så til gengæld at du føler noget når jeg rør dig.. Jeg kan se det på dig, og du kan ikke skjule det for mig!''
Hun gengældte blot det flabede smil som han havde sendt hende.
Hun havde ikke lagt mærke til hænderne som stadig var der, havde han ikke forstået at han skulle fjerne dem! Men hvis han ville prøve at knække hende, så var han ganske vist på rette kurs..
Hun ville havde rykket sig og fjernet sig fra ham, hvis altså ikke han havde taget et godt greb rundt om hendes hofter og holdte hende nede.
Hun lagde mærke til skygge hændernes forsøg på at fjerne hendes top fra hendes skuldre, hun ville dog stoppe hænderne hvis det gik lidt for langt og der blev vist for meget af hendes vel formede krop.
Steder som hun ikke engang selv havde ville kigget, da dt jo stadig ikke var sådan noget hun gjorde.
Hun begyndte så småt med at kunne mærke noget ændre sig nogenlunde det samme sted som hun sad, hun kunne ret hurtigt gætte sig til hvad der var sket, og kunne ikke lade vær med at komme med endnu et overlegent og lusket smil.
''Nåå... Har du det helt godt?''
Hun lod forsigtigt to fingre glide ned over hans mave i en lille forførrende dans, som stoppede nær bæltestedet.
''Jeg synes jeg kan mærke noget ændre sig..?''
Et lumsk smil bredte sig hurtigt ud på hendes læber..
I ordet ændre pressede hun sig hurtigt og hårdt ned imod ham, hun kunne simpelthen ikke lade vær, nu havde hun noget på ham og det ville hun ikke give slip på.

Valgûl smillede håndeligt til hende, før han åbent brudt i ud i grin, som var den bedste joke han længe havde hørt.
"Kære lille Aliyah, er du virkelig så naive, ved du virkeligt intet om skyggedæmoner."
Valgûl så vredt på hende ved hendes kommentar, hun havde jo ret, men han forstod ikke helt selv hvorfor, hvilket blot frustrerede ham endnu mere.
"Hver nu forsigtig med hvad du ønsker, at få afvide skat.. det kan være svarne ikke er hvad du søger."
sagde han før han sendte hende et lumsk smil, han lod langsomt at massere hendes hofter, i en stille bevægelse, skygger hænderne ved hendes inderlår, stoppede ikke så langt væk fra køns organ, hvor de sank betydelig meget i fart, men nærmede sig stadig deres mål. Han frøs næsten da han så hendes overlegne smil, *Lucifer da også!* har du det helt godt, hvordan de ord dog gentog sig i hans hoved, han hørte ikke engang hendes næste kommentar før han kunne mærke hende presse ned mod ham, han kunne ikke holde et tilfreds suk tilbage, før han sendte hende det samme lumsk smil.
"Nogen der er ivrige var." Som på kommando ved ordet tog skygger hænderne ved hendes skuldre fik skarpe klør som skar over stroppen der holdte toppen oppe.
Han smilte veltilfreds til sig selv ved den lille shuk lyd det gav.
"Jeg tror vidst der er nogen der trænger til, at blive vidst deres plads."

Sandt nok, hun vidste ikke rigtig noget om skyggedæmoner og han var sådan set den første hun sådan rigtigt havde mødt.. Hun blev tavs i et lille øjeblik, hvad hvis det svar hun fik ikke var det hun ville have, noget hun ikke havde forstillet sig. Så ville hun slet ikke være parat på hvad hun skulle give igen, så ville hun bare sidde der og ikke vide hvad hun ville sige.
En lille trækning i hendes mundvig kom, da hun mærkede at hans hånd langsomt begyndte at massere hendes hofter, hun havde sådan set glemt alle hænderne omkring hende i et kort øjeblik og blev lidt overrasket da hun mærkede hans hænder.
Hun kunne tydligt mærke at skygge hænderne ved hendes inderlår sank i fart, hun ville dog ikke stoppe dem endnu, hvis han troede at de nogensinde ville nå deres mål så kunne han godt tro om. Hun var sikker på at ingen nogensinde ville ende der, ihvertfald ikke af hendes egen fri vilje.
Hun kunne ikke lade vær med at smile endnu mere da et tilfreds suk slap forbi hans læber, hun var sikker på at hun nu kunne vinde over ham! Få ham til at bøje sig i støvet for hende, men disse tanker om at vinde forsvandt hurtigt da han endnu engang snakkede til hende..
Hun kiggede vredt, og en smule forvirret på ham. Ivrige? Forstod han ikke at hun blot legede med ham! Hun kunne slet ikke nå at opsevere hvad det var der skete inden hun hørte den lille hukke lyd der kom når noget bliver hukket over. Hun kunne hurtigt se for sig selv hvad det var der ville ske hvis hun ikke gjorde noget, der ville blive vist dele af sig selv hun ikke ville vise.
Hun tog hurtigt hænderne op til sig selv og holdt toppen op.
Hun kiggede vredt og irreteret på ham, hvordan kunne han finde på at gøre det! Et spørgsmål som hun ikke rigtig gad og tænke over, selvfølgelig ville han gøre det.. Hvorfor ikke? Han nærmede sig i stor fart på at knække hende helt over, men hun kæmpede dog videre..
''Jeg er enig. Kend din plads Valgûl!!!''
Hun ville havde rejst sig op og gået lidt væk fra ham, hvis han altså ikke holdt hende nede med hans hænder.. Hun følte sig rent faktis forsvars løs, hun kunne ikke rigtig bruge sine hænder uden at vise sig selv for ham, hun var nærmest lænket til jorden af hans hænder, og skyggehænderne forsatte bare!
Det eneste hun havde tilbage var hendes ord, og hun var simpelthen måløs og kunne ikke rigtigt finde på noget at sige til ham..
Hun overvejede i et kort øjeblik at give op, be som at kunne få lov at gå.. Men hun vidste at nu var der ingen vej uden om, hun blev nød til at kæmpe videre.

Valgûl grinede som en lille dreng, der lige havde hørt den sjoveste joke i lang tid, da hun så vredt på ham, før han smilede hånligt til hende. før han sendte hende et skuffet smil som svar til hendes sætning.
"Er det virkelig det, dit store come back, jeg må sige Aliyah jeg havde troet bedre, men du kan stadig lære."
Sagde han før atter smite til hende "
"kend min plads? jamen kæreste Aliyah jeg kender min plads."
Han tog en dyp indånding før han smilte så meget at troet med at flække hans ansigt i to dele. han langsomt begyndte at prøve at læne sin krop, for at at stå hende hoved til hoved.
"Jeg giver dig to valg nu Aliyah, enten rejser jeg mig eller også røger toppen af, det vil krave mere end en hånd at holde mig nede."
Da han havde lænt sig længere op, så hans overkrop var bøget, mens hans underkrop lå som før, men han havde noget sit mål, at se i hende i øjne igen.
*Bare et lille stykke mere, jeg er sikker på at hun bare skal skubbes lidt mere, ja det kan ikke gå galt.* lød debatten i hans indre, indtil alle havde noget en enighed, så han hende bare i øjne med et fjernt udtryk. før han begyndte at åbne munden til sådan en grad, at det var menneskeligt umuligt, og egentligt lignede den ville gå a led hvert øjeblik, før han lod helle sin tunge komme ud, som egentligt brød alt form for logik da den var kommet helt ud, den var omtrent næsten på længde med et baseball bat, den begyndte langsomt at vikle sig omkring hendes hals, som e slange der ville kvæle en mus. han så hende i dyrisk i øjne og afventede spændt hendes reaktion.

Hun så lidt på hans overkrop med store øjne da han begyndte med at læne sig op imod hende, tankerne fór rundt i hovedet på hende, men den tanke som mest var fremtræddende var *Hvad skal jeg gøre!*. Han hvde jo helt sikkert ret i det han sagde, en hånd ville ikke kunne holde ham nede det var hun godt klar over, men var hun villig til at give slip på toppen og holde ham nede?
Nej selvfølgelig var hun ikke det, hun ville lade ham komme så langt op som han ville. Et nervøst blik strejfede hans øjne da hans overkrop var bøget, men hans underkrop lå som før. Hun kiggede hurtigt væk for at fjerne det nervøse skær i hendes øjne, og kort tid efter lod hun langsomt blikket hvile i hans. Hendes ansigt havde ændret sig fra nervøs, til afslappet og ligeglad. Noget som hun bestemt ikke var! Hvis det skulle være rigtigt, så var hun så tæt på at knække sammen.. I hendes indre skreg hun bare om hjælp, men intet af dette kunne man se på hendes ydre.
Et lille smil kunne hun lige overskue at komme frem med, men inden ret længe forsvandt det igen da hun så hans lnge tunge komme ud af munden.. *Umuligt...* Hun mumlede lidt inde i sit hovede, hvordan kunne en tunge... Nej hvordan kunne noget på et menneske krop være så langt? Hun var sikker på at det var en normal ting for nogen, men ikke lige for hende.. Det havde hun godt nok aldrig set før.
Hun var virkelig ikke sikker på hvad hun skulle gøre da hans tunge havde snoet sig rundt om hendes hals. Ville han kvæle hende? I stedet for at fjerne tungen, lagde hun benene rundt om ham istedet. Hun lod langsomt deres kroppe mødes så hun ikke selv behøvede at holde toppen oppe, hvis hun blot holdte deres position ville den ikke falde ned.. Det ville give hende lidt mere frihed med armene.
Hun lagde den ene arm om bag ved hans ryg og presse ham forsigtigt op mod hende, hvis han ville fjerne sig ville hun kunne mærke det, og derfor kunne nå at holde fast i toppen igen.
''Min gode mand... Hør nu her, og hør godt efter. Alt det her er ingenting i forhold til hvad jeg har prøvet. Du tror vel at du kan knække mig? Ha! Der må jeg Desværre skuffe dig.. Hvis jeg ikke vil være her mere, så går jeg bare...''
Hun holdt en kort pause og smilte lidt.
''Heldigt for dig, så nyder jeg dit.... specielle selskab...''
Hun havde ikke ret mere at sige til ham, hun ville gøre alt for at skjule hendes nervøsitet, skjule at hun var ret så skræmt af alt det der skete, Men mest af alt ville hun skjule at hun ikke kunne kende sig selv mere. Normalt ville hun ikke engang kunne tænke sig til alt det der var sket, og den måde hun sad på.. Hun følte simpelthen afsky!

Valgûl nedkæmpede en ekstrem lyst til bare, at tage en hende lige på stedet, da han så et glimtet af nervøsitet i hendes øjne, ved Lucifer hvor han elskede det blik, ikke lige så godt som direkte frygt, men i dette tilfælde ville han ikke være kræsen.
Men det hun bagefter bare så på med det ligeglade blik, lyd lysten nærmere bare at brække nakken på hende, det var den største fornærmelse han længe havde modtaget, i følge hans fornuft. *Man må give pige barnet at hun er god, Ja til en vis grad må man vil." lyd hans indre debat, som kun fostrede ham endnu dyppere.
Men hans indre debat blive brutalt afbrudt, da han mærkede hende læne sig op mod ham, da han måtte nedkæmpe et tilfreds suk, han ville nu egentligt godt havde kommet med en spydende citat, men fandt de umuligt med hans tunge viklet rundt om hende, så han måtte nøjes med at så håne på hende.
Gennem hendes lille tale, så han blot på hende med et fjernt udtryk, som han ikke havde nogen større interesse i hvad hun sagde, hvilket var fjernt fra sandheden, hans tunge klemte kort om hendes hals, før den hurtigt tog tilbage til dybet af hans mund, før han grinte sindssygt, i en næsten kulde gysene latter, før latteren tog en dyp dæmonisk tone, som gav genlyd inde i gyden, og skyggerne i gyden, blev nærmest endnu mørkere dannede nærmest en boble omkring dem, som boblen formede, døde hans latter hen, mens han lavmælt mumlede om bare at gå.
"Kære Aliyah du går skam ingen steder, selvom vi må indrømme at det smigene at du nyder vores selvskab, er jeg bange for at jeg blot kan lade dig gå lige foreløbigt, men jeg må da sige vi nyder skam også dig."
Ved enden af sætningen tog han sine hænder om hende, for at holde hende fast, før han lænede sig helt op til hendes øre, hvor hans tunge glid en kørt omgang omkring hendes øre før han hviskede til hende.
"Hvor høre du egentligt til Lille Aliyah, til høre du en familie, eller strejfer du blot, det ikke ofte man finder en dæmon med familie i sådan steder som her."
Han smilte håndligt til hende ved enden af sætningen, han vidste egentligt ikke noget om hende, men tandhjulene i baghovedet var begyndt at komme op med en plan, han havde ingen interessere i bare at miste en potentiel mage.

''Selvfølgelig nyder i mit selvskab, det er der mange andre der har gjort før jer! En lille ond latter havde lagt sig over hendes læber, og den blev bare ved og ved og tonede stille ud i intetheden. Hun gav et lille gisp i hende da han tog sine hænder rundt om hende for at holde hende fast. Havde det ikke været for hendes viljestyrke havde hun lænet sig tilbage, da han nærmede sig hendes øre. Hun kneb kort øjnene sammen da han lod sin tunge komme ud, og glide en kort omgang rundt om hendes øre. *Forbandede tunge!* Ingen ord kunne beskrive den måde han brugte sin tunge på.. Måske irreterende, uhyggeligt og imponerende... Hun måtte indrømme at hun ikke havde fået så meget modstand i langtid! Hun så stift ud i luften, hun så ikke på en bestemt ting, men ordet familie fik det til at boble med had inden i hende. Han vidste ikke noget om hende, men det betød ingenting.. Nu havde han rørt hende, rørt hende dybt. I følge hende skulle ingen spørge ind til hendes famillie, om så de vidste det eller ej så skulle de ikke gøre det.
Hurtigt tog hun den ene hånd frem i luften for at lange ham en, i en hård og brutal bevægelse langede hun ud efter ham, i håb om at hun ville ramme ham.
'' Intet om min familie kommer dig ved!'' Hun havde ikke tænkt sig at svare på hans spørgsmål, eller hvert faldt ikke med egen fri vilje. Men alligevel havde hun lidt på tungen hun kunne få sagt. Hun vidste ikke helt hvorfor hun fortalte det til ham, men lige pludselig fik hun en sær træng til at fortælle det til ham.
''Min bror ødelagde mit liv, Okay!'' Hun ville ikke fremstå svag, selvom hun havde fået sådan en lyst til at slippe nogle tåre, men i stedet gav hun ham bare et pokerface.
Hun tog hurtigt sin hånd til sig og lagde den om bag ham, dog lidt tøvende..
Pludselig og bestemt helt uventet fik hun en følelse i maven som hun aldrig i sit liv havde fået før, hun var ikke helt sikker på hvad det var og det forvirrede hende lidt. Der var et eller andet over ham som hun ikke kunne give slip for, og derfor ikke ville smutte. Han var speciel, på en sær men for første gang... Tiltrækkende måde.
I det sekund hvor hun kom til at tænke på ordet tiltrækkende slog det klik inde i hendes hovede.. Hun kiggede på ham med store øjne. *Hvordan kan det passe! Det umuligt!! Jeg kan da ikke...* Hun ville slå det ud af hovedet, hun havde aldrig prøvet det før og det irreterede hende grænseløst!

Valgûl hævede et øjenbryn mod hende, og så tvivlene på hende, men man kunne godt se drillende glimt i øjet.
"Virkelig, har andre nydt dit selvskab, hvorfor finder jeg det svært at tro på?"
Han grinede hånligt af hende, ved enden af hans sætning, før han smilte veltilfreds ved hendes gisp.
*Hun er nok det sjoveste legetøj, vi haft i lang tid!*
Han så nysgerrigt på hende, og fokuserede et øjeblik kun på hendes ansigt, og så det skifte mellem forskellige følelser, end til det satte sig på vrede, det dog ikke denne reaktion han havde forventet, af hans lille citat om hendes familie, og som han så hendes næve kom flyene mod hans ansigt smilede han blot, det samme gamle kind brækende smil, han havde ingen intention om stoppe den, han lod den ramme lige ind i sin næse, hvor det gav et kvalme knæk, smilet falmede aldrig for hans læber, selv da hans eget blod løb ned af hans ansigt, han slikkede blot lidt af det væk.
Han så lidt skuffet på hende da hun sagde sit svar, men holdt kiggede bare afventende på hende, end til hun forsatte, og et smil atter spredte sig på hans læber.
"Ødelagt simpelthen, det tager jeg som du gik." han så hånende på hende før han fik et forstående ansigt, var skam selv van til familie problemer.. eller var, men de havde vidst løst problemet på forskellige måder, kunne han forstille sig.
"Så du høre altså ikke til nogle steder, kan jeg forstille mig?"
Han så dybt seriøst på hende og afventede i et stykke tid, før at han fik det samme kind brede smil og så hende direkte i øjne, og sagde i pirrende stemme.
"Vil du havde noget, det smager simpelthen så godt"
han tog en lille droppe af sit eget blod på sin pege finger og holdt den ud ventende til hende, begge spørgsmålet var skam dybt seriøse kunne man se i hans øjne.

Hun grinede lidt på en sarkastisk måde. ''Selvfølgelig da! Alle nyder mit selskab...'' Hun hviskede stille og roligt i hendes øre, og smilede lidt for sig selv. Hun kneb øjnene kort i da hendes hånd ramte hans næse i en uhyggelig knække lyd. Hun så på ham med nogle forvirret øjne. *Hvorfor smiler han stadig!* Hun fulgte stille hans tunge med øjnene, da den tog lidt af blodet væk.
''Jeg gik.. Ja, men hvis jeg var blevet tør jeg slet ikke tænke på hvad der ville været sket!'' Hun sukkede kort og så irreterret på ham da hun så hans hånene ansigtsudtryk, men efter kort tid ændrede det sig til at være mere forstående. ''Jeg kan forstille mig at du kender til det? Sorg, ulykkelighed...'' Hun tog forsigtigt hånden op til hans kind og aede den forsigtigt, et lille lumsk smil foldede sig stille ud på hendes læber.
''Jeg høre ikke til nogen steder, det er rigtigt...'' Det betød ikke rigtigt noget for hende, at hun ikke hørte til nogen steder, hun kunne sagtens klare sig selv, og hun var jo selv smuttet fra ham. Men hun kunne ikke lade vær med at få den tanke.. *Hvad ville der været sket med mig hvis jeg blev hos ham..* Hun var ret så sikker på at hun var blevet til hans slave.. Død eller noget i den stil.
Hun løftede det ene øjenbryn da han holdt fingeren frem med en lille droppe blod på, hun var ikke typen der tog blod.. Kun sjæle, så dette var bestemt nyt for hende.
''Jeg..'' Hun stoppede sig selv midt i sætningen og så lidt tøvende på hans finger.
Langsomt og forsigtigt førte hun munden hen til hans finger, hun stoppede da hun var næsten helt henne ved blodet.. Hun bed sig forsigtigt i læben og så tøvende hen på ham.. Ville hun virkelig gøre det?
Selvfølgelig ville hun det... Men det var bare så nyt for hende.
Forsigtigt lod hun hendes læber sprede sid rundt om hans finger, blodet havde en underlig smag.. Hun var ikke vild med det, men det var heller ikke det værste.. Det måtte hun indrømme.

Valgûl så drillende på hende før han svared.
"Virkelig alle nyder dit selvskab? Så kan vi vil gå ud for, at du har haft mange til tilnærmelser, ellers kan vi ikke forstille mig det.. eller gik det videre end blot tilnærmelser?"
Utroligt nok fik han en mærkelig følelse inden i ved tanken, han sad og fumlede lidt med tanken før det slog ham, det var jalousi, nej det kunne ikke være det, eller var det virkelig. han blev noget irriteret ved tanken, samt hjælp det heller ikke at stemmerne begyndte råbe noget besiddende ord om den rød håret kvinde foran ham. han kunne dårligt nok høre hvad hun sagde, eller fokusere på hende, da de skændtes der inde, end til han følte hendes hånd på hans kind, det blev en øjeblikkelig stilhed inden i ham, han så på hende med udspilede øjne, og kunne lade hver med at læne lidt ind i hendes berøring, han sukkede lavmælt før han svared.
"Jo vi har skam oplevet disse element for lang tid siden, men vi tog disse elementer ud af vores liv for lang tid siden." Som han talte begyndte det gamle smil langsomt at sprede sig igen.
Valgûl fik et diabolsk blik i øjne, da hun førte hendes mund hen imod hans blod, da hendes læber rørte hans finger sukkede han veltilfreds, han kunne tydeligt se på hende at hun ikke van til at smage blod, eller i værdfald ikke andres. Han smilte veltilfreds til hende før han sagde.
"Dygtigt lille aliyah, du skal nok nå langt, du skal nok vænne dig til smagen, det lidt ligesom vin, det mere man får det bedre bliver det.. for ikke at sige vanedannende." Det sidste hviskede han lumsk til hende, før han lænede sig ned hendes strube, og nærmest begravede sit hoved der, han tog en dyp indånding og lod sin tunge glide op og ned af hendes strube et par gange. "Nu når du har fået noget af vores, hvad siger du til at give os lidt a dit?" han fjernede ikke sit blik fra hendes strube som han talte, men fik nærmest et dyrisk blik i øjne.

Hun smilede lidt, et gengældt drillende smil.
''Tilnærmelser måske Men så er det vist heller aldrig gået videre'' Hun havde ikke tænkt sig at hun ikke kunne lide den slags, det ville han sikkert bare kunne bruge mod hende, så det lod hun blive inden i sig selv. Hun smilede lidt for sig selv da han lænede sig lidt ind i hendes berøringer. Hans lille suk fik hende bare til at komme med et hånene smil.
Hun nikkede blot kort, og så lidt på ham uden at lave en eneste trækning i ansigtet, da hans normale smile langsomt begyndte med at sprede sig ud igen.
Hun hørte godt hans ord om blodet, men det var ikke noget hun tænkte over da blodet havde overtaget alle hendes tanker for et stykke tid. Det havde en underlig smag, hun var ikke sikker på om det bare var fordi at hun aldrig havde smagt det før, eller om hver slags blod bare var speciel på en god måde i sig selv.
Hun fjernede forsigtigt hendes læber fra hans finger da blodet var fuldstændig væk, hun sad bare lidt og stirrede tomt ud i luften for lige t få styr på hendes tanker, som bare skreg op efter blod. Hun lod ham komme ned til hendes strube af hendes egen fri vilje, men da hans tunge kom frem lavede hun nogle små trækninger i ansigtet. *Den tunge!* Han brugte den godt, men det var ikke ligefrem noget hun nød, hun hadet den...
Hun lod langsomt hendes hånd glide op til hans hår, og kærtegnede ham blidt hen over hovedbunden , mens et lille smil kom frem på hendes læber.
''Siden du spørg så pænt.... Så må du vel godt - denne ene gang'' Grunden til at hun gav ham lov var at hun ikke havde særlig meget imod at give sit blod ud, nogle gange kunne det godt betyde lidt for hende, men andre gange ligesom der havde hun ikke noget i mod det.

Af en grund som Valgûl ikke var helt sikker på, fik en følelse af veltilfredshed ved hendes svar, og sendte hende helt automatisk et besiddende blik. før han hviskede til hende.
"Det godt, vi har skam ikke lyst til, at dele vores yndlings legetøj, med andre.. og vis nogen andre rør dig lille Aliyah, så kommer de til at mangle en arm."
det sidste hvæsede han i dyp dæmonisk stemme, som nærmest kom ud af det blå.
Hvor han dog hade hendes hånde smil, han havde sådan lys til bare at flå det af, men havde svært ved overhovedet at rykke sit hoved fra hendes hånd. selvom det svært at sige hvad der var værst, at blive hånet eller ignoreret, han hade virkelig når hun ikke reageret, det var ligesom at nægte hans eksistens, og at få sin eksistens benægtet var noget han ikke kunne holde til.
Men det tanken forsvandt hurtig, da han så det fjerne blik hun havde, så det var virkelig første gang hun fik blod fra en anden? han kunne ikke lade hver med, at føle sig stolt at hans blod var bland hendes første.
Et diabolsk smil spredte da hun gav ham lov, "Jamen tak som byder kære." Han tog en dyp indånding ved hendes strube før han langsomt sank de spidse tænder i hende, ikke noget der ville give permanente mærke, men de ville bestemt ikke være væk for en måned tid, han var jo ingen vampyr, så blot hul i hende og drak blodet som flyd ud, uden at fjerne hovedet det mindste siden han sank tænderne i hende. hans øjne før op i hans baghoved, som var det rent ecstasy, han holdte ikke et dybt støn tilbage der kom ved smage, den drev ham sindssyg, hver en celle i hans krop skreg for mere, men han kunne heller ikke havde, at hans legetøj holdt op med at virke. han fjernede først sit hoved, da blodet efter hånd holdt op med at flyde for frit, han så hende direkte i øjne med et sultent blik, han var stadig lidt 'høj' på blodet så hans øjne virkede næsten glasset, der hang en tynd tråd blod mellem hans tunge og hendes hals, han førte sin tunge ud som næsten var dækket i den røde væske, før han hviskede i en forførende stemme.
"Lyst til dele med os?" han holdt sin tunge ud mod hende som tilbudet og så dyrisk på hende.

''Yndlings legetøj? Hvis der er nogen som er legetøj her... Så det dig!'' på en måde følte hun sig lidt speciel at blive kaldt 'yndlings' men så alligevel var der noget som plagede hende grænseløst... Et spørgsmål sad på tungen, men hun var ikke sikke rpå om det var klogt at komme af med den. Hun åbnede langsomt munden lidt, men ikke en lyd kom ud. Til sidst fik hun dog kommet af mid sit spørgsmål. ''Yndlings? Er der da andre end mig.'' efter hun havde set på ham i lidt tid, opdagede hun hvilken måde hun havde sagt det på. En ynkelig, og forslået stemme havde talt til ham - en stemme hun ellers aldrig havde brugt før. Hun prøvede hurtigt på at finde ud af hvordan hun kunne få det til at lyde... lidt mere som hende selv.. Et svagt come back var det eneste hun havde... ''Ikke at det vedkommer mig - men jeg skal jo lige vide hvad mit legetøj går rundt og laver, når jeg ikke er til stede...'' En svag ond latter havde lagt sig over hende, mens et smil langsomt bredte sig ud på hendes læber.
Hun lukkede sine øjne lidt i da hans tænder borede sig igennem hendes nøgne hud, det var ikke noget hun kunne lide, men hun kunne ikke finde nogen god grund til at stoppe ham.
Hun var ikke helt sikker på om hun havde forstået ham rigtigt.. *Lyst til at dele med os?!* Hun var bange for at hun havde misforstået noget, men sprang i stedet bare ud i det og håbede på at hun havde forstået rigtigt. Og hvis ikke, så skulle hun nok finde på en god grund til at havde gjort det. Hun førte usikkert sit hoved tættere på hans, og efter kort tid rørte hendes mund igen hans. Hun prøvede at få så meget af sit eget blod til sig fra hans tunge. Blodet havde en lille virking på hende, helt uden at tænke over det blev hun mere rolig når hun fik det. Det fik hende til at slappe af.

Valgûl smilte drilsk til hende, med et blik der tydeligt skar igennem med ond humør, han syntes bestemt at hendes små kommentarer var underholdne.
"Selvfølgelig lille mus, det skal du jo sige, for bare at bevare lidt værdighed."
Han lo ondt af hende, ikke at han just syntes hun var ynkelig,tværtimod, men han kunne ikke holde sin mest basiske natur væk i længere tid adgangen. Med det kunne han heller ikke lade hver med at smile hånligt til hende, da hun snakkede, han havde aldrig hørt hende tale sådan, og det gav ham sådan nydelse af høre den, så besejret hun dog lyd, men hvorfor var det så at han alligevel ikke følte sig helt tilfreds.. helt.
"Der har skam været mange lille Aliyah, vi får en ny hver dag, de dog ikke ligeså sjove som dig, de holder aldrig rigtig længe nok.. du der imod holder skam godt, du den sjoveste af dem." Valgûl fik diabolsk blik, ved hendes kommentar men så ellers ud til at ignorer det.
Valgûl smilte gennem hvad der nu kunne kaldes et 'kys', da han mærkede hende slappe af imod ham, men det havde han en ide om at lave om på, skygger hænderne ved hendes skuldre, bevægede sig hurtigt ned til hendes barm, og gav hver af dem et hårdt klem, mens han brugte lagde sin ene hånd om ved hendes liv, for at holde dem samlet, lagde han den anden op i hendes hår, hvor den blev viklet ind i hendes tykke hår, for at holde deres hoveder sammen. Hans lange tunge begyndte at udforske hver et hjørne i hende, han vidste godt at hun kom for at få sit blod igen, men kunne ikke lade hver med, at drage op på muligheden.
Han fandt det egentligt svært, at sige hvad deres var bedst, hendes blod, eller hendes bløde hud.

Hun gad slet ikke svare ham.. Når man siger den slags til en, så mister man let hele sin værdighed. Som hun ellers lige troede hun havde fået igen. Men nej nej, han skulle jo lige tage den fra hende. Men var det ikke derfor hun blev? På grund af den modstand hun fik? Hvis ikke det var det, vidste hun det ikke.
''Jamen så kan jeg da sige... Jeg holder forevigt!'' Hun ville havde sagt mere, men stoppede sig selv inden hun fik sagt mere som hun ville fortryde. På en måde havde hun allerede indrømmet at hun var hans legetøj, men så længe han troede det... Ja så kunne hun bruge det til hendes fordel.
Hendes tunge kunne ikke holde sig fra sig selv, og begyndte kærligt med at kærtegne hans.. Men da hun først mærkede skygge hænderne skulle hun væk, den nydelse han kunne få at se hende lade ham gøre alt det som han gerne ville med hende. Sådan lagde landet ikke! Hun vred sig fri fra ham og skygge hænderne, mens hun holdt den ene hånd ved toppen så den ikke ville falde ned. Hun ville havde rejst sig op, men da hun mærkede at han havde fat i hendes hår faldt hun til jorden ved siden af ham. Hun havde så stor fart på at hun nærmest blev slynget tilbage i jorden. Hun lagde lidt på ryggen inden hun vendte sig med ryggen mod ham og fik sat sig op på siden. Hun sad lidt og ømmede sig, hun måtte ærligt indrømme at hun slog hendes ryg lidt..
''Er du så svag at skygge hænderne skal gøre alt for dig?'' Hun fik et lille grin blandet sammen med et host, mens et lille smil voksede på hendes læber. Hun lagde dog stadig med ryggen til ham, hun ville ikke se hans kindbrækkende smil igen..
''Men bare rolig... Den nydelse at røre mig vil du ikke få igen!''

Han smilte blot overlegent til Aliyah ved hendes kommentar, han elskede følelsen, af kontrol måtte han indrømme, men det blev for kedeligt vis ikke de gjorde noget, det var nok derfor, at hun var så sjov, var det ikke, jo det måtte være det, besluttede Valgûl med sig selv. han kunne ikke helt sætte fingeren på hvad han følte, da hendes tunge begyndte ,at give sig i kast med hans. Da hun brød væk fra ham tog det alt hans kontrol ikke, at rive hende tilbage, men han valgte af ukendte grunde, at lade hende bryde fri, Men kunne ikke holde det hånlige grin væk da hun faldt, han så blot på hende, mens hun jamrede sig, med et ansigt der tydeligt sagde, at frydede sig ved hendes fald.
Valgûl smilte blot ved hendes kommentar, *stakkels udvidne barn* lyd en yderst stemme i hans indre, men dog hentydede tonen, at han ikke havde den mindste medlidenhed.
"Lille Aliyah, du er godt klar over at de er en del af os, jeg føler ALT hvad de rør ved, men vis du virkelig er så desperat efter at vi selv rør dig, så skal vi da nok gøre det."
Valgûl lagde sig i en hurtigt bevægelse bag hende, og lagde hans hænder om liver på hende, så de lå i ske, han lagde sit hoved oppe på hendes og hviskede lumsk.
"Jo vi kommer skam til, at røre dig mange gange, vi skal jo vurdere om du virkelig kunne blive en værdig mage."
Valgûls øjne spillede op, da han opdaget hvilke ord der havde fløjet ud af ham, hvor han dog nogle gange hade, at dele sind med dem nogle gange. Han prøvede hurtigt at finde på noget han kunne sige, men opdagede til sin store foragt, at han ikke kunne. I steder så han blot afventende, vis han var heldig ville hun blot gøre en spydig kommentar ud af det.

Mens han lagde ned på jorden og jamrede sig hørte hun hans stemme i baggrunden. Det kunne hun egentlig godt havde sagt sig selv, at alt hvad de følte, følte hans os.. Hun havde bare ikke tænkt sig ordentlig om.. Da han kaldte hende desperat kunne hun virkelig se hvad hun selv havde sagt til ham, alt det hun sagde kunne han omformulere så det blev til hans fordel... Typisk.. Hun gispede lidt da han pludselig lagde sig over bag hende så de lagde i ske, det var ellers hende der aldrig nogensinde havde haft tanker om at ligge i ske med nogen... Hvis hun blev fundet sådan af en af de mænd hun havde afvist, så ville der falde brænder ned.. Men af en eller anden grund kunne hun bare ikke få sig selv til at afvise, at ligge tæt på ham. Kom han for tæt skulle hun nok sætte ham på plads, det troede hun godt han vidste.. Et bredt smil voksede langsomt på hendes læber da han hviske ind i hendes øre.. Det var ikke kun ham som kunne omformulere tingene til noget andet, eller ligefrem bedre for hende selv.. Hun vendte sig langsomt om så deres hoveder lige akkurat snittede hinanden.
''Mage siger du..?'' Et grin slap forbi hendes læber. ''Kan du uddybe det lidt mere for mig, min kære.. kære Valgul...'' Han skulle ikke tro at han kunne slippe så lidt, nu ville hun have ham til at forklare præcis hvad han mente med det.. Det ville blive meget bedre end hvis hun gjorde det for ham..

Valgûl smilede skævt til Aliyah, man kunne tydeligt se det var noget han ville undgå, flere senarie begyndte at køre igennem hans sind, han måtte kunne undgå det på en eller måde, *Vi kunne bare dræbe hende?* lyd ivrige stemmer, han rystede kort på hovedet nej det ville ikke sjovt.. Han lænede sig tættere til hende, og placeret sine hænder ved hendes hofter. "Det kunne du vil lige lide at få at vide hva'? Vi bange for at vi ikke behøver uddybe kære.. du vores nu."
Han blev enig med sig selv, om bare at aflede væk fra spørgsmålet, selvom han havde på fornemmelsen at det ikke ville gå så let. Han lod langsomt sin tunge køre langs hendes kindben, før den gled forbi, hendes underlæbe, hvor den efterlod et tynde lag salvia. "Men hvad er det sjove også i sådan spørgsmål Aliyah, det er så mange andre ting man kunne gøre." han tog knap så mildt fat i hendes numse, før et onds smil spredte sig over hans ansigt, det burde havde gjort trekket, sandt hun ville nok være sur tænkte han, men det værd, der jo alligevel ikke to til denne tango.. Han så på hende med et advarende blik, selvom han var ret sikker på, at hun var lige glad, men det ville ikke være når han var færdig, det tillod de ikke.

Hun ventede i spænding på at der ville slippe nogle flere, sikkert uønskede ord ud af munden på ham. Sagde han det ikke selv, så ville der nok være nogle andre som ville fortælle hende det.. Hun havde skam godt lagt mærke til at han omtalte sig selv som flere, hendes første tanke var at det var bevidst, for at forvirre hende, men efter et stykke tid lød det lidt mere som om han havde personlighedsspaltning. En ting hun vidste en del om. Havde han det, kunne personerne i ham tage over, og fortælle hende alt det hun ville vide.. hvis de altså selv var villige til det.
Hans hænder ved hendes hofter betød ingenting mere, hun havde overraskende nok ikke særlig meget imod hans nærvær mere. ''Nej, det er sandt. Du behøver ikke, men mon ikke der er nogle andre i dig, som vil være villig til at fortælle mig lidt om dig, hvis de får noget ud af det?'' Hun var ikke sikker på hvad hun ville kunne give dem til gengæld, men mon ikke der var noget som hun ville kunne give dem til gengæld, hvis det altså var personlighedsspaltning som han havde.
Da hans tunge kom på et kort visit i hendes ansigt, lod hun blot hendes øjenlåg falde i, i få sekunder. Ikke for at vise afsky, hun ville blot vise at de ting han gjorde ikke havde den mindste virkning mere, han havde leget nok med hende. Nu var det hendes tur til at styre showet! Hun lod kort hendes tunge kærtegne hans, inden han lod nogle ord slippe forbi hans læber igen. Hun trak den til sig igen, og åbnede nogle øjne som lyste af begær. Det krænkede hende lidt da han tog fat i hendes lille numse, men i det sekund hun mærkede grebet, tog hun fat i hans skuldre og presse dem så tæt sammen som det nu var muligt. Hans advarende blik betød intet, det gjorde hende blot mere tilfreds.
Hun lod sit hoved falde hen på hans skulder og hviskede ham i øret med en overlegen, men dog stadig blid stemme. ''Så... Nu har jeg dig'' Hun holdt en kort pause, lod hendes tænder tage blidt fat i hans øre og gav et lille nip fra sig. ''Hvad siger du så til at fortælle mig lidt om det med mage? Eller er der mon andre som har lyst til at byde ind med noget?'' Et lille grin slap forbi hendes læber igen, mens hun igen tog fat i hans øre flap.