The way we have chosen.//Shay//

S: The path of the Gods.
O: Ingen mennesker.
V: Solskin.
P: Hættetrøje og cowboybukser.

Shetan luntede på den mægtige vej, der skulle være skabt af guder. De sorte ulve pote klintede på de fine sten, så man kunne høre lang væk at der var en hund eller ulv på vej.
Ved hans side gik Toshiba og betragtede omgivelserne. Han havde aldrig været der før, så det fascinerede ham meget.
Shetan kiggede op på himlen. Solen skinnede kraftigt, så hans sorte pels lignede små sorte krystaller. Der var en ting på himlen der fangede hans opmærksomhed. Et flyvende menneske.
*Toshiba, se op på himlen* sendte han en tankegang til Toshiba.
Toshiba kiggede op på himlen og fik straks øje på væsnet. Det var en engel. Det måtte det være.

Shay ledte efter hans søster, hun måtte da være et sted? Han landede ned mellem de tykke træstammer, og slog en knyttet næve ind i den ene stamme.
"Hvor kan du være?!"
Mumlede han vredt, det var hans skyld.
*Kom nu søs.. Hvor er du?..*
Hun var muligvis på den anden side af jorden, det var unfair. Hvorfor skulle det også gå ud over hende?..

"Det må være en engel," sagde Toshiba og studerede ham nysggerigt.
Han var meget fascineret af de to store vinger, der spredte sig så elegant ud til begge sider.
Shetan var nysgerrig og listede hen mod den unge engel. Han stillede sig ikke så langt fra ham, mens han studerede ham. Han havde aldrig set en engel før.

Shay trak sine vinger ind, Han vas vred og forvirret. Men også ked af det, hans elskede søster. Mon hun var vred på ham?
"FOrbandede vampyr!.."
RÅbte Han men han mente det iik. Isobel.. vampyren Han reddede..

Shetan lyttede interessant med, og listede lidt tættere på ham.
*Han er ked af* sendte Shetan en tankegang til Toshiba.
Toshiba nikkede forsigtigt. Han kunne mærke at han savnede nogen. Hvem vidste han ikke. Han vidste bare at han manglede nogen eller noget.
Shetan ville lidt tættere på, men kom ved et uheld til at få en sten trille hen foran Shay.

Shay reagerede og trak et sværd ham havde på sig. Han holdte det udfor Toshibas hals, hun kiggede hurtigt ham. Bare for at se om han var bevæbnet, da han ikke kunne se nogle våben trak han sit sværd tilbage. Hans foruft var hans skyrke, og puttede sine hænder i lommen og kiggede på drengen.

Han blev forskrækket, da drengen rakte et sværd mod hans hals.
"Rolig," sagde han og placerede hænderne foran sig. "Jeg gør intet."
Han smilte venligt til den unge engel.
"Mit navn er Toshiba," sagde han høfligt. "Dit?"

Shay kiggede på drengen, han havde trukket sit sværd tilbage.
"Det kan jeg se."
Han smilte stille, men det var svært at blive i smiltet.
"Jeg hedder Shay."
Svarede han høfligt.

Shetan kiggede nysgerrigt på drengen, da han aldrig havde set en engel før.
Toshiba smilte forsigtigt, da han fortalte sit navn.
"Du er en engel ikke sandt?" spurgte han nysggerigt og placerede hænderne i sin lomme.

Shay knyttede sin næve sammen.
"Falden engel."
Han var ikke stolt over at være falden, det var som at være udstødt. Men han havde blot reddet Isobel? Blot reddet en vampyr, Isobel..

Toshiba bemærkede de knyttede næver og fortryd straks sit spørgsmål.
"Det... Det må du undskylde hvis jeg sagde noget forkert," sagde han flovt og kiggede ned i jorden. Han følte sig en smule flov over at havde været så direkte.
Shetan bemærkede hans flovhed og kiggede op på Shay.
En falden engel?
Hvis han var en falden engel, måtte det betyde at han havde gjort noget forkert. Men hvad vidste han ikke.
Han lignede ikke en der kunne finde på noget slemt?