Two strongs shapeshifters. What could hapen?//Vanessa//

S: Ashen wood forest.
O: En flok ulve kommer løbende i blandt træerne. De hyler mod månen.
P: Ildrød ulv.
T: Natten.

Brick kom løbende i blandt en ulve kobbel, imens de hylede mod månen. Deres sang fyldte natteluften med mystik.
Brick var den eneste ulv der ikke havde en naturlig farve. Han var ildrød. Hvis nogen så ulvekobblet ville de helt sikkert blive forbløffet. Det havde han tit oplevet. Jægerne stod i kø for at få fat på hans ildrøde ulve pels.
En af ulvene lod mærke til Bricks fraværen og nappede ham i nakkeskinnet. Brick blev forskrækket og løb videre med fuld fokus.

Vanessa sad under en busk, der gemte hun sig. Eller havde i ly for natten.
Et ulvekobbel fik hendes opmærksomhed, da de hylede i måneskinnet. Det var et vidunderligt syn, et syn som hun aldrig havde set. Ulvene som løb i flok.
Vanessa havde ingen familie, hun havde sig selv.
Hendes mor var død, for blot nogle uger siden. Og alt var blevet forandret, hun var nød til at overtage en masse som hendes mor stod for. Men Vanessa havde ikke tænkt sig at gøre det.
Hun gabte, og løftede hendes spinkle gepard krop op og stå. Hun var lydløs, de kom imod hende. Men hun forblev skjuldt. De gyldne øjne lyste op som to ildfluer, hendes blod blussede op som ilden.
Hun fik øje på den ildrøde ulv, den lignede ilden selv. Og det fasinerede Vanessa.

Brick bemærkede en lyd inde fra en mørk busk. Det lød som et dyr der rejste sig. I mørkets skær kunne han lige skimte to gyldne øjne. De funklede som ild, med en gylden flammme.
Ulvekoblet løb videre, da Brick stoppede op. Han var i virkeligheden ikke en del af deres kobbel. Han havde bare slutet sig til dem, for at have noget selvskab.
Brick luntede forsigtigt hen mod busken, hvor han havde set de gyldne øjne. Adrenalinen boblede i hans krop. Han vidste ikke om det var et farligt dyr der kunne angribe ham når som helst.

Vinden var stille, til Vanessas fordel. Den lange hale pegede stift imod bunden, imens hendes gyldne øjne betragtede den smukke ulv ikke langt væk fra hende selv. Hendes krop var dækket af mørket, hjalp til med at holde hendes tilstedeværelse ukendt overfor drengen, der stod tættere på vandbredden.
Vanessas mørkerød tunge gled lystigt hen over de glubske tænder, imens hun lagde an til at forsvarere sig selv.
Hun sprang med elegante skridt, ud af busken og om bagved ulven. En knurren kom fra hendes bryst. Adrenalinen blussede op, han ville sikkert kæmpe!
*Hvem er du og hvad laver du her?!"
Knurrede hun vild og et brøl kom til lyde.

Vinden afslørede ikke om det var et farligt væsen inde i den mørke busk. Det var som at stå i mørkt rum, uden at vide hvad der er i nærheden af dig.
En knurren bagfra fuldte med vinden. Han vendte sig om, med en stilling der viste at han ikke var bange.
*Mit navn er Brick! og jeg er bare ude at gå!* Han knurrede af hende, da hun knurrede af ham. Hun lignede en der ville slås, så han måtte være på vagt.
Han var faktisk ikke bare ude at gå. Han ledte efter hans elskede. En sortelver, der havde charmeret sig ind på hans hjerte og blevet derinde.

Det var ikke Vanessas mening at slås, hun var blot på vangt. Og meget opmærksom, men hun tog hans stilling som en der snart ville angribe. Så derfor holdte hun sin forsvars stilling, og knurrede igen.
*Så Brick,*
Hun havde ikke hørt om ham før, eller jo det havde hun. Hendes mor havde jo kendt alle i firewood village. Alle som havde besøgt den, og hendes mor havde kendt Natalies mor. Men Brick var Natalies fætter.
*Så du Natalies fætter?*
Hun stoppede med at knurre, og lagde sine nakke børster ned. Vanessa var veninde af Natalie.

Den smukke gepard lagde sine nakkehår ned og stoppede med at knurre.
*Ja, jeg er Natalies fætter,* han satte sig ned med et bump og kiggede på hende med hovedet på skrå.
*Kender du min kusine?*
Han betragtede den smukke gepard. Sådan en havde han aldrig set i virkeligheden. Det var et meget smukt kattedyr. Dets gyldne øjne gennemborede hans sjæl med sin visdom.

Vanessa satte sig ned. Hendes hale kørte langsomt frem og tilbage hen ad jorden.
*Ja jeg har kendt hende i nogle år, inden hendes mor døde. Min mor var meget sammen med hendes mor. Nu de begge døde, så jeg har ikke set hende i flere år nu.*
Hendes mor var død for to uger siden, og det var stadig kommet bag på Vanessa selv. Derfor var Vanessa opsat, på at starte en klan.

*Det gør mig ondt*
Han sendte hende et trist blik, der afslørede hans medfølelse.
*Jeg har også mistet min mor til en vampyr* Han kiggede op på månen. Den skinnede som den smukkeste diamant.
*Jeg leder efter min kusine, der forsvandt da min onkel døde*
Han rejste sin stolte ulvekrop og kiggede på hende med sine gyldne øjne.

*Det jeg ked af.*
Hun rejste sig også op og kiggede på ham. Hun var begyndt at komme sig, nu havde hun fået bygget et hus til hendes nye klan. The Shapesclan.
*Jeg søger medlemmer til min shapeshifter clan, kunne det friste dig?*
Hendes blik blev charmernde, men venlig.

*Ja, det kan du tro!*
Brick logrede med halen. Han havde altid ønsket at være en del af en klan.

*det er jeg glad for!*
Vanessa sprang på ham, ikke med vold.
Men for sjovt, hun nappede ham kærligt i øret.

Han grinte kærligt, da hun sprang på ham og nappede i hans øre. Sådan havde shifty og natalie også gjort før. Det kildede altid. Han tumlede rundt med hende på jorden, som var de to legesyge ulve unger. *hvad laver man så i sådan en klan?* spurgte han, imens han logrede med sin ildrøde hale. Hans gyldne øjne lyste af begejstring. Det var skønt at han var en del af noget.

Hun slikkede hans kind.
*sammenhold, tillid, og styrke. Jeg har skaffet det perfekte sted!*
Hun nappede kærligt i hans øre igen, og væltede ham nederst.

*det lyder sejt!* han lod hende rulle ham rundt. *er du så den unge leder?* han var meget nysgerrig. Det havde han altid været. Det rumlede lidt i hans mave, da han stadig kunne mærke det sted hun havde slikket. Det mindede ham om claire. Han savnede hende, den smukke sortelver.

*Jeps.*
Hun var stolt over at hun havde startet en klan. MEget stolt.
HEndes pels lignede ildens flammer.

*Skønt for dig,*
han væltede hende af og rejste sig op. Han bemærkede godt hendes smukke pels. Den fascinerede ham. Det lignede ilden. Han elskede ild. Det havde han gjort lige siden han havde fået ild medaljonen af sin far. Dog var han ikke en pyroman.
*Hvad med andre medlemmer? Har du samlet dem?* spurgte han og satte sig ned. Den ildrøde pels skinnede i månens lys.

*Ja. Sådan da.*
Hun ville selvfølgelig gerne have flere medlemmer, men hun kunne jo kun få dem som der ville være med. Så det kom jo helt af sig selv.
Vanessa elskede ilden, blot at styrre dens smukke flamme.
*Ja jeg elsker det.*

Han satte hovedet på skrå.
*Hvad elsker du?* spurgte han.
Det lød godt at der var andre medlemmer, så kunne man lære nye mennesker at kende.
Andre shapeshiftere.. Det lød meget interressant!
De eneste shapeshifter han havde mødt på sin rejse, udover Vanessa, var sine to kusiner Natalie og Shifty. Begge to ulve.
Shifty en sort ulv, Natalie en hvid og Brick en ildrød. Det var tydeligt at de var i familie. Alle tre stolte ulve, der kunne bide fra sig.

"Har du ikke hørt efter? Ilden for syv svesker."
Hun puffede kærligt til hans skulder, Vanessa slikkede sin ene pote.
Hendes dyriske side tog over-

*Nårh Ja,* sagde han og logrede med halen. *Skulle bare være sikker,* Han grinte lidt af sig selv og kiggede rundt. Efter hvad vidste han ikke, men noget måtte der da være at se.
Han kiggede igen hen på hende og gjorde sig angrebsposition, mens hun havde travæt med at slikke sin pote. Med en drilsk bevægelse, hoppede han på hende, så de tumlede ned af en skråning.

Vanessa gik et chok, og trillrede med ham.
Hun landede ovenpå ham, og hendes øjne lyste af stolt ned.
*HAHA! Jeg vandt!*
Hun sprang tilbage, og halen kørte frem og tilbage.

De trillede og trillede ned ad skråningen, da de til sidst kom til enden af den. Desværre for Brick endte Vanessa øverst, og det skjulte hun så sandelig ikke. Hun smilte stolt og fjernede sig fra ham. Hun udviste stolthed, men Brick kunne godt gennemskue at hun var på vagt, hvis han nu skulle springe på hende igen.
*Du var heldig,* sagde han og satte sig op. *Nå, det er vel snart på tide at vise sin menneske skikkelse eller hvad?*
Han var meget nysgerrig for at se hvordan hans leder så ud.

*Fint hvis du så desparat for at se mig.*
Vanessa nød at drille ham, og ventede lidt i nu.
Hun nød at han var nysgerrig, men hun elskede at drille ham.
Hun havde det som man kaldte fokus osv. bland andet også leder enskabet.

Han grinte lidt, da hun brugte ordet desperat.
*Ikke desperat,* sagde han og rejste sig. *Nysgerrig for hvordan min leder ser ud,* Han kiggede på hende med sine gyldne øjne. *Hvem forvandler sig først?* Han kiggede drilsk på hende.
Hun var lederen, så hvorfor ikke lade hende afsløre sin menneske skikkelse først.