The Unholy Gospel - Sasuke

De store tunge egetræs kirkedøre, som havde set flere årtusinde, set alle de store begivenheder gennem tiden, og set nye generationer blive født i sine uskyldige barnespæd, og set dem alle rådne væk og dø, tænk på de endeløse historier disse mure kunne fortælle hvis de havde stemmen til at lave ord med. Men denne aften skule vise sig til være fyldt med intriger, magtbegær, lidelse, frygt, og måske nydelse. Det startede som en aften, ligesom en hver anden, regnen faldt hårdt og tit nedover den mørke landsby, da en sort skikkelse vandret gennem det våde vejr i de mest skygge fyldte afkroge, den store dæmon med sine bredskuldre som var bedækket af den store tygge læderjakke, var endelig nået frem til kirken, efter at have fået med så kraftfulde skridt at det kunne lyde som torden, når et lyn slog mod jorden. Dæmonen fiskede en nøgle frem til kirkens døre ud af sine militær bukser, og åbnede med en maskuline hånd om den spinkle nøgle de meter tygge træ døre op, og gik indenfor med samme selvtillidsfulde skridt. Indenfor bundet på hænder og fødder, stod der på en stol en kvinde med kort sort hår, og nogen gennemborende gule øjne, med et katte formet aflang pupil. hun en fin dyr kjole på af silke. hun så i afmagt på den store mand der kom gående hen imod hende. Kvinden stod med en lykke om halsen, som var spændt fast i loftet af kirken, så hvis stolen under hendes fødder forsvandt ville hun blive hængt. Rafael stod afventende og studeret hende, han havde ikke travlt, og var ikke urolig for at lade døren stod åben, han havde tid over overskud til hvem end der skulle forstyre ham, og brække deres nakke, og pisse ned i deres hals, hvis de var provokerende nok.

Rafael lagde blidt som en elsker hans hånd på hendes maveregion og lod sine maskuline fingre presse sig mildt mod hendes spinkle og skønne krop, som en rose i sin fuldepragt der bliver rystet af den blide og rolige vind. Rafael lader det rovdyr skarpe blik stirre tomt på hendes ansigt, som en tiger der hviler øjnene på sit bytte, så dødt og nådesløst som et islandsskab. Pigen fik en lille skånsom tåre trillende ned af den nøgne kind og kiggede hjælpelæst ned på den store dæmon med overarme som halvetræstammer, og overkrop hård som en klippevæk, i et forsøg på at vinde hans sympati, men Rafael lod ikke de sukkersøde toner ødelægge hans sadistiske melodi, og tilføjet en ny tekst til sangen i form af at skifte den blide romantiske berøringer ud med at tage den stål faste hånd i gang og lagde en finger på hendes store tå, og lagde pres på den stille og roligt som at ligge en banan i en skruetvinge og langsomt knuste banenen til mos. Man kunne se hvordan hendes nuttet lille negl og kød gav efter for den enorme kraft der tvang sig ned over hendes fod, og efter en klokkeklar lyd gik gennem kirken fra den tynde knogle i store tåen bliv kvast som en hammer ødelagde en chokolade fyldt med karamel, kunne man høre hendes svage stemme der i et hulkene skrig fuldte efter lyden af den ødelagte knogle gennem lokalet. Pigen prøvede desperat at bide smerten i sig selvom den var alt opslugende for hende, men hvis hun faldt af stolen ville hun finde en grufuld ende på sit eget liv, så hun pøvede at stå på foden uden at vælte.

Rafael lagde en hånd på stolens kant og studeret den som en slange der kiggede på halen den bugte til at kvæle livet ud af musen med. Rafael kiggede endnu engang op på hende også lod han en stemme så dyb og dæmoniske at Lucifer ville gemme sig under dynen i skræk og rædsel ved lyden af de sadistiske toner der forlad hans læber "Valgte dem frøken, ikke for deres unikke skønhed eller ynde, men det brændene begær af viljen til at leve, og jeg selv kan ikke andet end at stille spøgsmålet, hvad kan få den flamme til at forsvinde" Rafael gik ombagved stolen, og tog en kniv frem fra indersiden af sin læderjakke, og dybede den i noget væske i en pot der stod på kirke alteret, hvorefter han tog en zippo ligther frem og tændte enden af kniven og hurtigere end øjet fra et normalt menneske ville kunne se, stod kniven i flammer pågrund af væsken der dækkede den til. Rafael lagde spidsen af kniv bladet tæt på indersiden af hendes lår, og hvilet lidt i stilheden, og overvejet hvilken del af hende han ville lave om til bacon

Rafael så skyggerne bevæge sig lydløst hen af gulvet og en skikkelse vandret henimod ham og den smukke pige, så Rafael lagde kniven i den modsatte håndflade, og med et slag som flere kilo der ramte stolen, boret han knivens spids ned i stolen så den stod af sig selv, også tømte han hurtigt potten på alterets indhold udover stolen og pigens fødder, så man kunne se hvordan de biddende flammer fra ilden greb uden nåde fast i væsken og brændte på livet løs, til lyden af pigens skrig mens hendes fødder bliv stegt og boblet af varmen og sprang som luft bobler når huden havde fået nok af den enorme varme. Rafael havde ikke planlagt sådan en hurtig ende, men på den anden side havde han også andet at lave iaften, så måske skulle han komme til at sætte sine ben igang så han kunne komme til mødet med Isobel. Pigen hoppede af stolen i en blanding af smerte og fordi man ikke kunne tvinge sig selv til at stå i de åbne flammer særlig længe det kunne kroppen bare ikke få sig selv til, så pigen sprællet mens hun bliv kvalt.
Rafael sagde igen, med en mindre dæmonisk stemme, men stadig dyb "Hvis de er kommet for at ende min eksistens min kære herre, så spar jeg selv for mystikken og kom igang, Så jeg kan komme til mit møde til tiden" Rafael havde ikke prøvet få lejemord mod ham, og overraskende nok ikke fordi han var dæmon leder, men fordi han havde lagt sig ud med Isabelle der ikke kunne forstå at når han skar pikken af hendes første par lejemordere med et køkken rivejern, at det var en henvisning til han ikke gad havde hendes lejetøjsoldater angribe ham, men tydeligvis forstod hun det ikke. af og til var der også nogen mod ham pågrund af personlige hævntogter eller hans politik, men siden han bliv leder og havde en hær af sadister og dæmoner under sin kommandp va antallet ligesom faldet betydeligt, udover lige Isabella som der som sagt var en total retard.

Finde hans bror, hvis han hentydet til Rafael skulle hjælpe ham, kunne det hurtigt svares på med et nej, for Rafael så ikke lige med den korte information hvorfor han skulle hjælpe, hvis der var noget i det for ham, så jo kunne det da sagtens være han ville hjælpe, men lignet han en velgørenheds mand der gik op i andres velfærd? nej vel, så uden grund kom der ikke meget hjælp fra Rafaels side. "Ligner jeg en pil der peger mod din brors dumme smilende ansigt? Jeg har vigtigere ting at ordne, dæmon racen holder ikke sig selv som den mest dominerende gruppe der går på jordens overfalde, og selvom jeg måske for dig ligner et kompas er jeg det ikke, hvis du så længselfuldt ønsker din brors pik i munden kan du opsøge Camille.. den lille skønheds droning er uden tvivl blondine dum nok til at hjælpe en fremmede uden grund, men jeg har en værdighed at bære rundt på, og et arbejde at tage mig af"

Rafael syntes ikke mandens flabethed var motiverende, men nuvel, mon ikke man kunne finde på en måde at hjælp ham som ville være underholende for Rafael, så Rafael trak på skuldrene og vendte sig om, efter han havde sagt "Din slange tunge bringer ikke din bror til din hoveddør. derimod..." Rafael vendte sig som tidligere nævnt om, og lagde sit greb om rebet om pigens hals, og med sin enorme styrke rev den afdøde pige ned sammen med et stykke af rebet, mens resten af rebet stadig hang knækket på midten. Rafael lagde pigen med et bumb nede på det hårde sten gulv, og sagde så "Jeg har en evne der indebære jeg kan lugte folks sjæle og deres sindstilstande, en egenskab jeg har fået fra naturens side for at vælge min mad med omhu. Jeg kan lugte en citon nuance med gram af retfærdighed, du må have to personligheder skjult i den lille krop. Her er mit forslag, lag den menneskelige side overtage, og lag mig se den menneskelige side voldtage den afdøde piges lig uden hjælp fra dæmonen i dig.. Du vælger selv, anal eller kussen er helt dit valg. Gør du det, vil jeg hjælpe dig i søgen efter din bror. Deal?"

Rafael nikkeder anderkende "Jeg forstår din tøven. At kontrollere en menneskelig side og kæmpe mod dens moral, tvinge den til underkastelse af handlingen af at gøre det grusomme og sadistiske, er en yderst svær bedrift, ligesom han må bøje sig for din vilje til at overtage kroppen i mange tilfælde, kan det være enormt svært at få ham af egen fri vilje til at gøre de onde ting de håber aldrig at påføre andre." Rafael holdte en pause og forsatte "Jeg har gjort min del. Kneppe de nyligt døde, og vanære deres krav på respekt, og opgive en menneskelig følelse af værdighed for at kneppe dem til sæd spængte i deres kroppe, har været en del af mine .. eventyr"

rafael løftede et øjebryn ved den menneskelige side der ville komme med et nyt forslag. Rafael ville da intet have mod et alternativ, så længe Rafael kunne anderkende det "tal frit"

*og 2 plus 2 giver 4, tak for det åbenlyse* Rafael ventede på Zac ville droppe sin dramatik og komme til sagen, hvis han ville komme med et alternativt forslag, eller ville true Rafael, var det helt fint med ham, bare han kom igang og ikke stod der og savlet,