Please just help me.. (Åben)

S: en stor park
O: Børn som leger i den nylagte sne.
V: Snevejr
T: Middag
P: En vinterjakke, og jeans+ en sød hat over hendes hår

Rosey sad på en bænk og kiggede ud i parken, efterfuldt af et dybt suk. Hun var forvirret, og andede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.. Hun kiggede blot ud på de legende børn, som grinte og havde det sjovt. Hvorfor kunne hun ikke have det ligeså sjovt? Hvorfor skulle hendes humør være så lang nede i kulkældren, når hun burde være glad?
Rosey rejse sig op og sparkede lidt til sneen, hun sukkede igen. Og gik lidt rundt, hvad var der dog ibejen med hende?! Hvorfor kunne hun ikke bare slappe af, og gøre som de andre.. Være glad og fjolle rundt! Rosey åndede ud, og lukkede øjne for bare at prøve at slappe af.. Men til hvad nytte, var hun måske stresset? Det kunne være..

Sne og børne latter.. Noget Jacob elskede, som sød musik i sine øre.. Nogen gange ønskede han, at han stadig var et barn, så han kunne tillade sig at tumle rundt i sneen som en legesyg bjørneunge. Men, nu var han 17, så det ville være lidt for mærkeligt.. Eller, rettere sagt var han 100 år, men.. Det kunne man ikke se og hvad folk ikke vidste havde de ikke ondt af..
Han sad oppe i et træ, som han næsten altid gjorde. Betragtede de legesyge børn, hvordan deres latter suste med vinden og hvordan deres kinder langsomt blev røde, samt næsen.. Han grinte kærligt, da en af børnene faldt på rumpen, men ikke gav sig til at græde, men grinte bare af sig selv sammen med de andre børn..
Tilfældigt, kiggede han hen på park bænken hvor en pige sad, med sin hue godt trukket over ørene, der ellers var dækket bag det lange mørke hår.. Han satte hovedet på skrå.. Denne pige.. Hun virkede bekendt..
Han sprang ned fra træet, helt lydløst og gik forsigtigt hen mod hende, med hætten trukket over det ellers så venlige ansigt.

Bonnie havde set en hun genkendte færten på. Og den lidt forvoksede kat, løb imod Jacob.
Bonnie var langbenet med slank krop og kort hale, bagbenene var længere end forbenene. Hun havde store ører med en pelsdusk i spidsen. Pelsen var kort og rødbrun med hvidt på hals og bug, øreduskene var sorte. REnt lsagt en fin mellemstor kat.
Bonnie sprang op på Jacob og slikkede han i ansigtet.
Rose vendte sig om at Bonnies tanker, og smilte da Bonnie nærmest råbte Jacob.

Jacob kunne også godt genkende den lystig kat, der kom løbende hen imod ham på sine fine pjuksede poter. Han satte sig på hug, for at tage imod hende, men havde ikke regnet med at hun ville overfalde ham og slikke ham i ansigtet.
"Bonnie, Bonnie!" grinte han og prøvede at skubbe hendes glade tunge væk. "Jeg er også glad for at se dig Bonnie," Han kiggede op på Rose, der så småt begyndte at komme hen mod ham.
"Længe siden Rose," sagde han og nikkede høfligt til hende.

Bonnie kiggede på Jacob og sprang ned fra ham. Hun kiggede på ham med smilende øjne.
Rose kom hen til ham.
"Ja hej" Svrede hun med et sødt og roligt smil. Hun gik over og svingede armene om ham.
Bonnie sprang glad rundt på jorden.

han havde ikke regnet med at hun ville svinge armene om ham, da det var længe siden de var skiltes.. Gået hver til sit..
Han gav dog efter og svingede armene om hende.. Ud af øjenkrogen bemærkede han den glade Bonnie stå og kigge på dem, med sine store glade øjne..
Han gav slip på krammet og kiggede venligt, men spørgende på Rose.
"Nårh," sagde han med en drilsk undertone. "Hvad har du så brugt tiden på?"

Rose foldede armene over brystet, og smilte.
"Ja kigger lidt rundt omkring, sammen med Bonnie. Prøver at opleve verden." Svarede hun med et smil og store glimtrende øjne.
"Og jeg fandt min evne for nogle år siden," Sagde hun meget stolt. "se bare her, det helt vildt!" Hun trådte et skridt væk fra ham, og med et blink og totalt kontrol stod hun som en kopi af ham selv foran ham.

Han hoppede næsten en meter tilbage, da hun tryllede sig om til ham? Hans skikkelse, som stod han og så ind i et spejl.. Hun lignede ham på en prik! Var det virkleig hendes evne? At skifte til levende organismer hun har set og rørt ved?
"Wow!" sagde han imponeret, hans mund var et stort O. "Det kalder jeg en sej evne!" Han gik tættere på hende igen, satte hovedet på skrå. "Er jeg virkelig så bleg?"

Rose grinte over hans reagtion, og smilte charmerende som han tit gjorde.
Hun skiftede tilbage til sin normale form igen, med et 'hvad syntes du' smil.
Hun smillte med sit egen blomstrende smil, som gjorde hende udimodståelig. Rose kiggede på ham, og lukkede hans mund som lignede et o.
"Ja søde det er du," Hun blinkede til ham, med det venstre øje og smilte kærligt.

Han satte hovedet på skrå, betragtede lidt hvordan han egentlig så ud.. Var han virkelig så bleg? Han kunne jo lide et spøgelse med den hudfarve.. Og det hvide hår.. Det var ikke til at tro at det engang havde været brunt..
Da hun skiftede om, stoppede han med at betragte, men bemærkede godt Roses blomstrende smil, der ville gøre en hver mand blød i knæene..
"Hold da op," sagde han og smilte charmerende af hendes blinken. "Sikke en evne du har fået dig, den er jo virkelig noget for sig selv,"

Hun kiggede på ham,
"Ja det er den, kort efter.. nej ligemeget.." Det var hendes oplevelse lidt efter de slog op. Men det var jo ikke noget han behøvede at bryde sit hoved med, Bonnie puffede sit hoved ind på hendes ben og kiggede bedende op på Rose.
*Vi klare os.* Sagde hun igennem sine tanker og smilte til Bonnie.

Han kiggede ned på den kælende Bonnie, strøg hendes hoved med en blid hånd.. Han måtte indrømme at han havde savnet dem.. Bonnie havde altid puttet sig sådan op ad de kolde ben og ville have ham til at nusse hendes hoved.. Den skøre kat, men den var nu sød på sin egen måde..
"Jeg er også glad for at se jer Bonnie," sagde han og kiggede op på Rose igen. "Jeg er glad for at se at i har det godt," Hans smil var beroligende og venligt nu..

Rose kunne pludselig se hende bag ham, det var hende. Kvinden.. Hendes ildrøde hår blafrede i vinden, og de store chokolade brune øjne lyste op af uskyld. De løg...
Kvinden kom nærmere og nærmere, Rose gik automatisk tilbage og kiggede med et tomt blik på kvinden. Hendes navn havde hun aldrig fået afvide.. Det eneste hun vidste om denne kvinde, var at hun ville have Rose som sin slave. Intet mere vidste hun. Bonnie rejste sine nakke hår, og en knurret kom til live ud i området. Bonnie snerrede af denne kvinde. Rose kiggede kort på Jacob, med en mundbevægelse som sagde: 'Bag dig.'

En skikkelse sad stille i parkens trækroner og kiggede på alle børnene der legede alle de glade væsner der befandt sig i denne park og havde det sjovt grinede legede og hyggede sig sammen med hinanden! Dette syn ville man aldrig opleve i den tid han kom fra så derfor fandt han det mere som et spøjst fænomen end en hverdags ting selvom han egentlig burde være vant til det efter alt den tid han havde været i denne verden! Hans blik blev specielt fanget af 3 væsner der stod og snakkede og han var ikke lang tid om at blive mere interesseret i flokken idet det katte lignende væsen virkede til at føle sig truet af en kvinde der nærmede sig flokken han ville ikke bryde ind uden videre da det i bund og grund ikke vedkom ham men han kunne ikke lade være med alligevel at følge med i dette interessante lille drama der havde fanget hans opmærksomhed!

Jacob kunne mærke på Rose at der pludselig var noget galt.. Hendes før så glade øjne, lyste nu af frygt..
Bonnie knurrede og rejste sine nakkehår..
Jacob vendte sig om, for at kigge på denne fjende.. Det var en kvinde.. Hun så meget uskyldig ud, men man skulle ikke lade sig narre.. Det havde han lært eftersom Victoria kunne se noget så uskyldig og nydelig ud, men inderst inde viste sig at være ond og selvvisk..
"Hvem er du?" vrissede han og spændte alle muskler i sin krop, da han kunne fornemme på Rose at hun ikke kom med noget godt..
Ud af øjenkrogen fangede han en skikkelse af en der sad oppe i træet.. Han kiggede ned på dem.. Det generede dog ikke Jacob.. Han var vel bare en som nød en dag i parken, eller noget i den stil..

//Out//

//Så det jo ikke interessant mere ^^

//JAmen har ændret min karakter så.. XD

// Nåå ^^

Vil du så emne et andet sted? XD