nu skal jeg hjælpe dig <Kaichi>

tid: det er lidt før midnat
omgivelser: det er en mørk og en smulle skummel gyde, de få folk som er ude prøver at komme i læ
vejer: det er koldt og regner en smule
påklædning: Baroona er klædt som på billedet, men regnen har fået hans tøj til at klistre sig til hans krop og hans knive lagde i en taske som hænger ved hans side, så de er hurtige til at gribe

Baroona kom gående ned af gyden, han så folk som prøvede at komme i ind så de ikke behøvede at gå ude i regnen, personeligt havde Baroona indet mod regnen, den holdt en del af de folk han ikke ønskede at møde væk fra gaderne, men det var stadig irreterende.
Grunden til at han gik her ude i regnen, i stedet for at sede i en hykkelig og varm krostue, smilende til en køn pige, var at han havde var at han havde gået en omvej tilbage til kroen, for at undgå nogle dusørjægere, som spurgte efter ham (udelukkende af den grund at han håbede at han ikke behøvede at slå dem ihjel) og var faret vild i gyderne

Kairi kom ud af et af husene i gaden udenfor gyden. Hun så sig lidt forvirret rundt. Hun var gået alene ud for en gangs skyld, og kunne nu ikke finde rundt. Hun havde ikke rigtig været i denne del af byen før hun mødte Johan, og var langt fra vant til at gå rundt her. Det kunne man nok også se på hende, selvom hun prøvede at virke cool og afslappet. Hun gik ned af den brede vej, og stoppede pludselig op. Hun havde følelsen af at blive forfulgt. Hun så sig om, fik øje på gyden og gik roligt ned ad den, da der pludselig var en mand der hoppede frem fra skyggerne og greb fat i hende.

"Slip mig! Jeg har ikk gjort noget!" Hun vred sig og prøvede at komme fri, men manden var tydeligvis stærkere end hun regnede med. Hun fik dog til sidst den ene arm vredet fri, men nu var der en anden man der greb den. Hun stod stille og så på de to mænd. Nu kunne hun se at de var dusørjægere, de lignede de to der havde været på kroen den dag hun mødte Johan. "Okay, hvad vil i mig?" De to mænd så på hende og grinede ondskabsfuldt. "Det ved du vidst godt frøken." Hun så forvirret på dem. "Jeg har ingen anelse om hvad I mener..."
"Vi så dig komme ud af det hus dernede. Hvad har du at gøre med ham der bor der?"
Hun så endnu mere forvirret på dem. "Jeg aner ikke hvad i snakker om."

Baroona kom stille og roligt gående om et hjørne og fortsatte ned af gyden, da så han en ung kvinde som blev holdt af to mænd, først tænkte han at det ikke er hans problem, men på den anden side er det ualmindlig ynkeligt, når to personer angriber en forsvarsløs kvinde, det er ikke som når folk angriber ham, de fleste er ikke som ham.

''hey, nu skal jeg hjælpe dig'' sagde Baroona med et koldt smil, dette fil en af mændne til at vænde sig mod ham ''og hvem er du så?''
Baroona studerede mandens beklædning, han linede en dusørjæger ''hvem er jeg spørger du, for dig kunde jeg lige så godt være manden med leen, men mere vigtig hvis i ikke lader hende gå nu, vil i dø'' sagde han med det samme kolde smil

Hun så en mand komme nærmere, og hørte at han begyndte at tale med den ene af dusørjægerne. "Jeg kan godt klare det her selv!" Sagde hun, og mens den ene mand have sin opmærksomhed på ham der ville hjælpe, fik hun vredet sig fri af deres greb, sparket dem begge i skridtet og hoppede henover dem da de landede foran hende. Hun vendte sig om og så på dem, klar til at trække den dolk hun havde siddende på sig hvis det blev nødvendigt. Det virkede det dog ikke til at blive lige foreløbigt, så hun så på manden der havde kommet hende til hjælp. "Det var ikke for at virke utaknemlig eller noget, jeg plejer bare at klare tingene selv." Hun sendte ham et venligt smil. "Men gider du lige hjælpe mig nu? Jeg skal finde ud af hvorfor de var efter mig, så hvis du gider tage dig af den ene mens jeg snakker med ham her. Hun tog fat i den ene af mændene og så på ham.