Travl dag //Arason//

Vejr: Solen skinder og der er lunkent
Sted: Doomsvilles gader
Tid: 15:00
Omgivelser: Der er mange mennesker og børn og lejligheder og butikker

Luce løbede rundt imellem byens butikker og købte ind til resten af ugen. Alle folkende i byen løb rundt i mellem hinanden for at nå alt det de skulle. Hun havde et par sorte cowboy shorts på og en lilla top på. Hendes sorte hår var sat op i en hestehale med fletninger. Hun havde ikke tid til at stoppe og sludre med forskellige folk der var i byen, fordi der var stadig så meget hun skulle nå inden dagen stod på at slappe af og tage sig en pause. Hun gik hen til en tøjbutik og kiggede på tøget der hang på nogle bøjler lige udenfor indgangen til butikken.

Arason gik afsted ignemen gaden han kiget sig omkring imens han håbet at
han kunne blive væk for dem der var efter ham han smilte lidt men det blive mindre da han så en kvinde eller han så hende først da han var gåede ind i hende"bang" lød det og han lå på jorden og havde slåede hans hovede meget han kiget op på den kvinde han var gåede ind i

Luce mærkede noget der gik ind i hende og var ved, at miste balacen, men nåede lige at få balancen igen inden hun væltede. Hun vendte sig om og så ned på manden der gik ind i hende. Hun stilte sine varer og satte sig på hug "Er du kommet noget til?" spurgte hun bekymret og så undersøgende på ham. Hun kørte en hånd hen over hans hår for, at bedre kunne se om han havde slået hovedet eller noget andet var sket med ham.

Han mærket hans hovede. Som om han havde fåede en sten i sit hovede.
Han kiget op på hende og smilte sødt til hende "jeg har det fint" løj han og kiget
op på hende imens han håbet at hun trorde ham han viste ikke hvad han ellers skulle svare til hende Han mærkede en dunkrne smerte i hans hovede og kiget på hende imens han kiget på hende han var lige så stille ved og besvime af det blod han havde som der kom ud af ham

Hum lagde sit hoved på skrå og så alvorligt på ham. "Er du nu sikker på at du har det fint?" Hun kørte stille en hånd hen over hans hoved, hun kiggede så på sin hånd og opdagede at der var blod på den. "Du skal på hospitalet" Hun rejste sig op og rettede en hånd ned mod ham. "Kom så skal jeg hjælpe dig" Hun så venligt ned på ham og ventede på at han tog fat i hendes hånd, så hun kunne hjælpe ham op.

"det er ikke noget" mumlte Arason men tog stadig imod hendes hånd og fik rejste
sig op ved hjælp af hende han mærkede han blod falde ud og
at han blive svimel af det han fik det helt dårligte og kastede op på gaden fordi
han havde det så dårligt slimte røg ud af hans mund med bræk og sådan
noget "jeg har ikke penge til hospitalet"

Hun hjalp ham op og lagde en arm om hans liv som støtte. Hun holdt godt øje med ham. Hun undrede sig over hvorfor han pludselig havde så travlt og kiggede så rundt på gaderne for, at se om der måske var noget der virkede anderledes ud end normalt. Hun så underligt på ham da han brækker sig, hun har stadig sin arm om hans liv og holder ham roligt. "Hm...hvad gør vi så?" Hun så undrende på ham og prøvede at finde en løsning på det hele.

"jeg ved det ikke jeg må vel bare dø" svarde han og kiget op på hende imens
han prøvede og holde sig oppe men måtte næsten opgive hvis hun ikke havde været der til og støtte ham han sukkede og kiget op på hende på tros han havde
denskade somhanhavde kunne man ikke se det på ham uheldigvise han prøvet og holde sig selv op men det var sværdt

Hun så alvorligt på ham "Jeg vil ikke lade dig dø!" hun var bestemt og havde besluttet sig allerede for inden at hun ville hjælpe ham så godt som hun nu kunne. Hun holdt ham og så godt som hun nu kunne "Kender dsv ingen som kan hjælpe dig" Hun kiggede beklageligt på ham og følte sig dum og magtesløs og at hun ikke var til nogen nytte. Hun satte sig stille og hjalp ham roligt ned og sidde. Hun holdt ham stadig så han kunne sidde ordentligt. "Har du nogen familie der kan hjælpe dig?" Hun viste virkelig ikke hvad hun skulle gøre og så ned i jorden.

Han kiget op på hende og rystede på hovedet da hun spurgte ham om han
havde nogen i hans famille der kunne hjælpe han rystede på hovedet hans
søster havde flere problemer ende ham så han ville ikke sigde det også var hun
også fattige lige som ham selv han smilte til hende et smil der var anstrenget han kunne stadig mærke At han var ved og besvime Af det han faldt ned og lå nu på jorden og anstrngte sig for ikke og besvimemen det var stadig ved og sket

Hun sukkede kort og viste ikke hvad hun skulle gøre. Hun så på ham og kunne ikke holde ud og se ham lide på den måde...det mindte hende for meget om hendes fortid. Hun kiggede væk og stirrede ud i luften. Hun måtte tage sig sammen det viste hun godt, men det stak i hendes hjerte som var der nogen der dolkede hende flere gange i hjertet med en økse. Hun bed sig lidt i læben og så, så på ham igen. "Måske healer det roligt af sig selv hvis vi får renset dit sår" man kunne nemt høre at hun var usikker og nervøs. Hun prøvede at smile overbevisende roligt. Hun lagde ham stille ned så hans hoved lå på hendes skød for at skåne såret for mere snavs end der allerede var i såret. "Vi må nok hellere få dig et sted der er lidt mere rent end her ude og få ordnet dit sår ikke?" hun smilte kort til ham.

han lod hende ligge hans hovede på hendes skøde han mærket smerten
igen men bid sig selv i læben for ikke og skrige op så hun bliv mere urolige for
ham han viste ikke hvad han ellers skulle gøre for at hun ikke bliv bekymret "det er ikke noget "mumlte han da hans hovede lå på hendes skød han følte sig alt for svage ved det her fordi hun ville prøve og rede mig

Hun så ned på ham. Hun kunne mærke at han ikke ønskede hendes hjælp...men hun ville ikke lade en til dø pga hende...det kunne hun ikke...hun så bekymret på ham og viste ikke hvad hun skulle gøre "Er du nu helt sikker på det?" man kunne sagtens høre på hendes stemme at hun ikke var glad for, at lade ham lide. Hun så væk fra ham og op i mod den klare blå himmel og solen bagede ned på dem *Hvad skal jeg gøre? Han virker til at være for svag til at kunne klare sig selv og samtidig viser han som om han ikke vil have min hjælp...* Tænkte hun

Han tænkte sig om da hun spurgte ham om det han kunne ikke klare sig selv det var
han sikker på men han havde jo også hans varulve kærste "jeg har en der måske kan hjælpe mig min kærste han kiget op på hende mimens han mærkde smerten men hun boede for langt væk "men hun bor for langt væk" mumlte han og vendte nu på om hun ville gøre noget eller sigde noget for at hjælpe ham han sukkede og vendt på hendes svar

Hun så tænktsomt på ham "Det var lidt træls at hun boede for langt væk" hun kiggede rundt imens hun tænkte på hvad hun kunne gøre...Han kunne selvfølgelig ligge på hendes sofa i hendes lille lejlighed indtil han fik det bedre, men hendes sofa var nu ikke så stor, men det kunne nok lade sig gøre...hun kunne også forvandle sig til sin drage...nej hvad fanden tænkte hun på! Hun havde svoret med sig selv, at hun aldrig i sit liv vil gå i sin drageform igen....men på den anden side så holdt hun ikke ligefrem af ham her fyren her. Hun så ned på ham "Du kan komme hjem til mig og ligge på min sofa så kan jeg rense dit sår og du kan ligge der til du får det bedre?"

Han kiget usikkert op på hende "er du sikker jeg ved ikke engang hvad du hedder"
svarde han. Han kiget op på hende igen og sende hende et lille smil der
var anstregende han kiget op på hende igen hvem var hun hvilken race og hvor gammel var hun det var de tænker der kørte ignem hans hovede mens han stadig følte at han havde det dårliget han kunne ikke klare sig uden hjælp hvorfor var han så svag hvorfor han sukkede og kiget op på hende igen

Hun så lidt på ham "Hedder Luce og ja jeg er sikker for du kan ikke ligge her og dø vel?" Hun smilte roligt til ham. Hvorfor ville hun egentlig hjælpe ham? Solen skinnede direkte ind i hendes drageøjne så det næsten blindede hende, hun krøb øjnene lidt sammen og så på ham. "Oh har glemt og fortalt hvilken race jeg er" hun grinte lidt "Er en Draconianer hvem er du egentlig?" Hvorfor gik hun ikke bare fra ham og lod andre tage sig af ham? Hun havde andet at lave end at bruge sin tid her hos en hun slet ikke kendte. Hendes samvittighed sagde hun burde hjælpe ham, men hendes tankegang var alle mulige andre steder. Hun så stille ned på ham igen.

han nikkede til hendes naven og race han spærede øjne op ikke en til
og dem han havde mødt en engang og da han ville fjernde hans hovede kunne han ikke af en eller anden grund det var nok smerten der gjorde det han kiget op på
Hende igen og svarde "Arason shadow wolfwind" han turde kun og
gi hende hans hele naven han var bange for den race //sorry krea svigt//

Hun så ned på ham "Noget galt?" det undrede hende meget hvorfor han kiggede sådan efter han havde hørt hvilken race hun var. Hun bukkede sig lidt ned og undersøgte roligt hans hoved ved såret. Hun rettede sig så op igen og smilte roligt til ham "Det er ellers rart at møde dig Arason, nok et underligt tidspunkt, men sådan er det jo" Hun kiggede lidt på ham og smilte så roligt. "Er du sikker på at du ikke vil hjem og ligge på min sofa og få renset det sår inden du får betændelse i det?"

han viste ikke hvad han skulle svare så det enste han kunne svare var
"det er op til dig" svarde han og begynde og prøvee og stille sig op blive nød til
og støtte sig op af en mur der er ved siden af dem imens han prøve og holdes sig får hovedet imen han kigge på hende "jeg har det ok" svare han inden han er ved og falde ned igen på jorden

Hun så på ham og blev mere eller mindre irriteret over, at han ikke bare kunne bestemme sig for det han ville. Hun rejste sig op og støttede ham stille "Så kom så får jeg ordnet dine skrammer" Hun smilte så venligt hun nu kunne for at skjule at hun var ved at blive irriteret på ham. Hun lagde sin ene arm om hans liv da han var ved at falde "Vi må nok hellere få dig ind og ligge lidt. Kom"
Hun gik hen mod sin lejlighed imens hun støttede Arason og hjalo ham stille og roligt hen imod sin lejlighed.

han nikkede til hvad hun havde sagt og hjælp så meget han kunne
med da hun jo bar ham med hendes ene skulder som jo støtede ham hvorfor var han også så svag det ville være lette og dø arason kunne nemlig snart ikke klare det længe at blive redet gang på gang af en kvinde en kvinde havde også gang på gang forsøgt og slå ham ihjel hvorfor lige ham han hadet næsten alt

Hun hjalp ham op i hendes lejlighed og hjalp ham hen og sidde i sofaen "Kan du sidde her til jeg kommer tilbage med nogetat rense dit sår med og noget til at lukke såret?" hun kiggede lidt på ham og gik ud i køkkenet og hældte noget vand i en skål og fandt et stykke stof som hun kunne binde rundt om noget af hans hoved indtil hans sår var healet. Hun gik ind i stuen igen og stilte tingene på det lille bord der stod foran sofaen og så på Arason.

han nikkede da han sad i sofaen og kiget sig omkring han var tak nemlige
får at hun hjælp ham men hendes race kunne han ikke forholde sig til han havde haft en eks kærste der var det han sukkede og kiget på gulvet imens han kløede sig bage hovedet han kiget på hende og sende hende og sende et smil "tak for at du hjælpe mig selv om jeg nok ikke har samme arbejde med dig så undskyld" svarde han

Hun smilte roligt til ham "Det er helt i orden. Sid nu stille så renser jeg det grinne sår du har fået på baghovedet" Hun tog kluden der var i skålen og satte sig på sofaen så hun kunne komme til hans baghoved. Hun begyndte lige så stille at rense hans sår for alt muligt skidt og snavs der havde lag sig i såret da han væltede. Efter hun havde renset det tog hun stoffet og bandt det rundt om hans hoved, så der ikke kunne komme mere snavs i hans sår så det kunne heale roligt.