En varulv og et skyggevæsen (Randi Wolf)

Tid: nat
Sted: Doomsville
Omgivelser: Stille
Vejr: fuldmåne

Det var midt om natten i Doomsville, og Kimimaro kom ud fra en gyde og tørrede sin mundvige, efter lige at have spist. Han var iført sit sædvanlige tøj i form af en lyse lilla trøje, sorte bukser, hvide boots og et tykt lilla reb om livet, som var bundet i en sløjfe på ryggen.(Lige som på billedet) Hans hvide hår hang løst ned til hans skuldre, hvilket indrammede hans ansigt lidt så man ikke kunne undgå at se, det permanent triste der var over hans ansigt, og hans hud var utroligt bleg hvilket jo var meget logisk, siden han jo nu engang var en vampyr. Kimimaro havde ikke en skræmme på sig, da han var noget så effektiv når han var på jagt, og nu hvor han var mæt overvejede han at gå hjem, hvis han ikke stødte på noget interessant at lave på vejen. Han gad nu godt at der skete et eller andet interessant, for det var ved at blive lidt ensformigt bare at lunte rundt og lave ingen ting derhjemme, eller her ude helt alene så måske nogen selskab kunne være hyggelig? Eller bare nogen at snakke med, ville være dejligt.

Påklædning: en skorte med store arme. En lædervest til at holde den på plads. Læderbukser. Et læderbælte med en dolk i og læderstøvler der næsten når knæene
Randi løb gennem månens skær, med kappen flagrende vildt bag sig. *kan jeg nå det?!* tænkte hun, for hun havde for vane at låse sig inde på et værelse, for at undgå at skabe unødige problemer når hun gik igang med forvandlingen. Randi var så opslugt af at komme afsted så hurtigt som muligt, athun pludselig var ved at rende ind i en lys skikkelse. Hun stoppede op. "undskyld..." smerten begyndte at komme frem i hendes krop *ikke nu!* Randi bakkede bagud mod en mur, med usikkerhed og smerte i øjnene. Hun ville forvandle sig foran den fremmede, om hun ville det eller ej.. Lige som den første gang

Kimimaro tog sig ikke så meget af det, da en pige stødte ind i ham men det var nu mere hvad der skete bag efter, der interesserede ham mest han betragtede hende trække sig væk fra hende, og han gættede næsten med det samme at hun måtte være en varulv, at dømme ud fra hvad der skete med hende og at det var fuldmåne tid. Kimimaro gik roligt hen og betragtede hende, mens hendes forvandling gik i gang "Bare rolig jeg skal nok holde styr på dig mens du er varulv!" sagde han mildt og smilede lidt til hende, da han bare gættede sig frem til at hun nok havde haft fart på fordi hun ville i sikkerhed, under forvandlingen til varulve stadie.

Mandens ord gjorde Randi mere tryg, og hun smilte svagt tilbage og hviskede "tak". Øjeblikket efter for hun sammen da et jag af smerte gik igennem hendes krop. Ikke én lyd undslap hendes læber, men smerten viste sig via hele hendes krop. Randi kiggede op, og lavede en grimasse da hendes krop begyndte at ændre sig. En frygtelig lyd af tøj der blev revet over (ved ikke om læder giver nogen lyd når det bliver revet istykker) efterfulgte da tøjet hurtigt begyndte at gange i laser omkring den begyndende brunhårede varulv. Randi kunne ikke holde et smertesstøn tilbage, som lyd mere som en ulv der pev, end et menneske.
//ved gange mener jeg hænge. Mobilen er en bitch//

Kimimaro lavede en venlig gestus ved at nikke til hende, da hun takkede ham og betragtede hende mens hun forvandlede sig. Han tog det meget roligt, og et sted i hans hoved havde han allerede planlagt, hvordan han skulle holde styr på hende og var noget frem til den konklusion, at siden hendes tøj nu blev revet fra hinanden under forvandlingen, måtte han hellere få hende med sig hjem når hun snart skulle blive til menneske form igen, da hun sikkert så ikke ville være påklædt af andet end ødelagt tøj, der havde lykkedes at blive hængende på hende i løbet af natten.

Randi bøjede sig sammen pivende og knurrende, til hendes nuværende forben rørte jorden og støttede hende. Hun blev stille. Forvandlingen var ovre. Randi rettede sig langsomt op, til hun stolt viste sin fulde størrelse. Hendes vejrtrækning var endnu hurtig, og hendes gule øjne vandrede rundt omkring til de landede på den fremmede mand. Randi begyndte at knurre. Han burde være flygtet som de andre havde gjort den første gang hun ændrede sig. Hun havde været heldig med at ingen troede på den lille gruppe. Randi gik ned på sine forben og brølede af den fremmede, men angreb ikke. Hun vidste, at det var forkert og kæmpede sin hårde indre kamp.

Kimimaro gik roligt frem mod hende med en stor selvsikkerhed i sit blik, og greb hende i nakken med et fast greb "Fald til ro dyre instinkt og kom med mig, ellers ender du i problemer lille ven!" sagde han roligt, og virkede klart kun så bestemt overfor hende fordi han ville hjælpe hende med ikke at ende i problemer. Kimimaro prøvede at tage hende med sig ind i en gyde, ved at tage fat om hendes hoved og trække i hende.

Randi blev helt overrasket over hvor rolig manden egentlig var, og at han turde gribe fat i hendes nakke. Hun gik helt i stå i et øjeblik, til hans ord nåede hende. Selvom hun mest havde lyst til at bide og flænse manden, vidste hun, at det var sandt på den ene eller den anden måde. Randi knurrede let, da manden tog fat om hendes hoved, men lod ham trække afsted med hende, dog ikke uden en smule modvilje

Kimimaro var meget stærk så hendes modvillige var ikke til meget nytte, men hvis hendes varulve form gav den gas ville han nok få lidt problemer med hende. Kimimaro trak hende med sig hjem til ham selv, i en lejlighed der virkede pæn og hyggelig samt ikke at forglemme rummelig. Han trak hende med ind på et slags gæsteværelse, og lukkede døren efter sig så hun var fanget sammen med ham "Her kan vi være i fred, så kan jeg måske også bedre hjælpe dig med at holde styr på dig, hvis din varulve side skulle blive for aggressiv!" sagde han let, og smilede til det store stygge brune væsen der stod foran ham, som om hun stadig var i menneske form.

Med det samme som døren blev lukket, gik Randi hurtigt og snusende over i den anden ende af værelset. Da manden havde sagt hans ord, vendte Randi hovedet mod ham med en truende knurren. Hun gjorde sit bedste på at virke større, og brølede af manden, som hun havde gjort før. Et øjeblik efter gik hun til angreb. Randi sprang nærmest på ham med hendes højre hånd løftet, og kløerne fremme til at gøre sit med forsøget på at kradse manden op.
//man kan godt sige, at det næsten er som at sige "så kan det da ikke blive værre" x)//

Kimimaro var hurtig da hun gik til angreb, han greb om hendes håndled på den fremstrakte arm og bukkede hånden op mens han gik direkte frem mod hende, greb hende om struben med en stærk hånd og bremsede hendes fremgang på den måde. Han tvang den store varulv rundt i hendes håndled, spændte en arm rundt om hendes hals og tvang hende op mod væggen "Så så min lille ven nu ikke så aggressiv, hvis du tager det roligt får du noget at spise!" sagde han beroligende i hendes øre, og som de stod der var der ingen tvivl om at der var godt med muskler, i hans magre krop.

Randi knurrede af manden, da hun endte mod en væg. Hun virkede som en lettere svag varulv, da hun strittede imod, men opgav det. Randi begyndte at pive let da ordet >spise< var sagt, og virkede meget mere medgørelig. Hun hadede at være ude af stand til at bevæge sig, så et eller andet skulle jo gøres, og hun var også ved at blive sulten.
//undskyld at det er lidt kort :/ //

Kimimaro forstod hendes piven som et tegn på at hun var sulten da han sagde ordet spise, så han slap hendes hals med armen tog et fast greb i hendes nakke, og gav hende lidt mere frihed kun begrænset af hans greb i hendes nakke "Jeg tror hellere jeg må tage dig med mig, jeg vil ikke have du flygter mens jeg henter mad til dig, men du må opføre dig pænt okay unge dame?" spurgte han mildt, og tog hende med hen mod døren.

Randi nikkede forsigtigt, og fulgte lydigt med mod døren. Randi lavede en pludselig blanding af piven og knurren, som om hun forsøgte at kommunikere med ord. *jeg skal prøve at opføre mig pænt... Prøve at være en god pige...* hun vendte hovedet og stirrede ind i kimimaro's øjne og pev en sidste langtrukket gang

Kimimaro gengældte hendes blik, og forstod at hun prøvede at kommunikere, men han kunne ikke helt forstå hvad hun ville sige. Han åbnede døren og tog hende med ud i stuen "Jeg tror ikke helt jeg forstå, hvad du siger kære varulv!" Sagde han mildt mens han fik hende med ud i køkkenet, hvor han åbnede køleskabet og tog omkring 2 kg kød frem "Hvis du vil være så sød at knurre hvis du vil have kødet råt, eller pive hvis det skal være stegt! Åh ja og nik før du svare, så jeg sikker på det ikke udelukket er varulven i dig, der svare uden at tænke!"

En underlig form for knurren undslap Randi's hals, og lød allermest som om hun grinte. Hun nikkede og pev. Råt kød var godt, men stegt ville hjælpe med ånden, og smagte desuden himmelsk når det var gjort godt. Nu havde hun jo også valget. Randi begyndte stille og roligt med et forsøg på at vride sig løs. Hun var ikke en lydig lille vovse, eller var hun. *jeg er ikke nogen hund... Jeg er en varulv, og en fri en!*
//Undskyld at det er lidt kort. Vidste ikke hvad jeg mere skulle skrive :c//

Kimimaro nikkede let da hun pev, og lagde let hovedet på skrå. Han kunne mærke at hun gerne ville være fri fra hans greb, så han slap hende så hun kunne gå frit rundt "Du ved jeg nedlægger dig, hvis du begynder at lave ballade, så opfør dig pænt!" Sagde han mildt, og begyndte at lave kødet. Han krydrede det ordentligt, og stegte det dejligt mørt og velsmagende, og efterhånden som han lavede stykkerne lagde han dem på en tallerken, så hun kunne æde dem. Da han var færdig gjorde han rent efter sig, vendte han sig let mod hende og smilede let "Kan du lide kødet varulv?" Spurgte han mildt.

Randi logrede med halen som en normal men glad hund, da hun sætte tænderne i kødet. Hun havde aldrig selv været god til det med mad, og det hun fik på kroen var heller ikke noget at råbe hurra for. Randi kiggede på ham og nikkede. Maden var ren luksus. Hun gabte let, og begyndte at snuse rundt. Gad hun til at angribe? Nul og nix. Det var på tide at være den lydige vovse, hvor langt ned det så end kom på niveau. Trætheden begyndte roligt at melde sig. Hvor lang tid siden var det hun havde spist ordentligt, havde hun ingen anelse om, men hun var glad for at fremmede kunne hjælpe andre.

Kimimaro nikkede let da hun pev, og lagde let hovedet på skrå. Han kunne mærke at hun gerne ville være fri fra hans greb, så han slap hende så hun kunne gå frit rundt "Du ved jeg nedlægger dig, hvis du begynder at lave ballade, så opfør dig pænt!" Sagde han mildt, og begyndte at lave kødet. Han krydrede det ordentligt, og stegte det dejligt mørt og velsmagende, og efterhånden som han lavede stykkerne lagde han dem på en tallerken, så hun kunne æde dem. Da han var færdig gjorde han rent efter sig, vendte han sig let mod hende og smilede let "Kan du lide kødet varulv?" Spurgte han mildt.

//Siden du giver mig "chancen" så kan jeg vel lave om på hvad randi gør :l//
Så snart han gav slip, begyndte randi at knurre og gå lidt væk. Hendes øjne forlod ikke manden, og de glimtede næsten af forundring over at han stadig ikke bare slog hende ihjel med det samme, men istedet lavede mad til hende. Da kødet efterhånden lå på tallerkenen, gjorde hun en hurtig bevægelse, og var, på cirka et sekund, igang med at spise kødet. Selv havde randi aldrig fået noget der smagte bedre, og hun begyndte at logre med halen. Mandens spørgsmål om kødet undrede randi. *kødet er perfekt. Hvem ville ikke kunne lide det?" tænkte hun og nikkede, mens halen stadig viftede frem og tilbage. Randi havde hørt mange historier om aggressive og blodige varulve, men aldrig havde hun troet, at hun ville kunne styre sig nok til at blive en logrende varulv. Maden fyldte hende, og for en sjælden gangs skyld følte randi sig sikker. Hendes forsvar svækkedes og hun virkede lidt træt. Godt kødet var stegt, for randi vidste hvad blod gjorde ved hendes aggressive jeg. Randi bøjede hovedet for manden og kiggede ind i hans øjne, med taknemmelighed i hendes egne.

Kimimaro smilede let til hende, da hun stod og logrede med halen og så ham i øjnene. Der var ingen frygt i ham da han slet ikke frygtede hende det mindste, og da hun nikkede med hovedet til hans spørgsmål om maden, smilede han blot endnu mere "Godt du kan lide maden varulv, hvis du har lyst er du velkommen til at blive her, hver eneste gang du er varulv så skal jeg nok sørge for god mad, du kan sætte de store bisser i!" sagde han mildt, og nussede hende hen over hovedet med en blid hånd. Da hun bøjede hovedet for ham, og så med taknemlighed i øjnene ind i hans, klappede han hende let på ryggen "Årh lad vær du er en god gæst, du har ikke ødelagt noget eller angrebet mig!" sagde han let, og ryttede op efter madlavningen "Hvad siger du til at komme med ind foran pejsen, så gør jeg klar til du kan ligge blødt! Jeg mener da at huske at varulve har det med at falde i søvn, når natten er ved at gå på hel, og eftersom du er min gæst i nat får du ikke lov til at gå, før du er forvandlet og jeg har fundet noget tøj til dig!" han kunne huske at hendes tøj var gået i stykker under forvandlingen, så han gættede på at hun ville være nøgen næste gang hun var i menneske form igen, og han ville da ikke bare lade hende vågne op splitter nøgen, et eller ande random sted.