Dværge

OBS! Kan ikke bruges af shapeshifters og santuines!
Evolved: Kun som bodyguards.

Dværge



Dværgenes historie
Som så mange racer opstod, så kom dværgene også til verden. I følge dem selv, så genopstod af verdens skaber ud fra bjergsten, og var formet efter verdensskaberens syn. Men som de fleste af de andre racer, så de sig selv som de rigtige og de perfekte. Og som mange andre racer, så har dværgenes historie også haft sine storhedstider, nedgange og krige. Man siger, at dværgene opstod lige efter elverne. De havde ikke interessen i at dyrke jord eller leve i skovene, nej de fandt tryghed gemt nede i grotterne. Der hvor man både var beskyttet imod den stikkende sol, storme, vilde rovdyr m.m. Selvom de var små i forehold til så mange andre racer, har de altid haft deres egen råstyrke og udholdenhed og i særdeleshed deres fingerfærdigheder. De tjente godt blandt de andre racer med at bygge og udvikle. Men engang for lang tid siden, var der ikke så mange ting man lavede. Men de blev til et stærkt folkefærd, der stod højt i samfundet. De hjalp selv lyselverne med at bygge deres by ud af de store krystaller og rosenkvarts og hvide sten.
Men de havde ikke et sted, som bare var deres eget. Derfor besluttede de sig at finde et sted, et sted langt væk fra de andre, så de kunne være i sikkerhed. Da irdaerne var begyndt at blive for magtfulde, og det var bare et spørgsmål om tid, før de enten begyndte at udrydde andre eller gøre andet, blev der sendt mange grupper af dværge til alle verdenshjørner, men ingen steder var gode nok. Bjergene var enten for små, eller så var de lavet af for dårligt klippejord.
Dværgenes byggefader Rarox, som han nu blev kaldt. Han var den mest fingerdygtige blandt dem alle, han ville gerne ofre sine egne hænder til sit eget folk, hvis guderne eller et eller andet gad at vise dem et sted at bo.
Han stod på et tidspunkt, lang ude i den vilde natur, med sin loyale kammerat og sin økse i hånden. Og her kaldte Rarox på guderne en sidste gang. Og han kastede sin økse, men inden den ramte jorden dukkede der en drage op og frøs tiden. Alt var stoppet og kun dragen og Rarox kune bevæge sig.
Sagt med Rarox egne ord, skrevet i en æld gammel bog som kun den ældste dværg ved hvor er:
Dragen var langt højere end jeg nogensinde havde set, dens gyldne hvide skæl glimtede i sollyset, og den stod der næsten som en engel. Dens blå øjne var rettet direkte imod mig, og det var som om, den var et sendebud. Dens dybe rolige stemme rungede i min sjæl, aldrig havde nogen talt til mig sådan her før.
"Lad vær med at spilde dine talenter på dette. Dine bønner er blevet hørt, jeg Sapientia vil vise dig vejen til det sted som er perfekt som jeres bosted"
Dragens enorme hoved, som var så langt større end mig selv, kom ned til mig. Jeg tror, at dens hoved var i sig selv 10 meter højt! Dens varme ånde ramte mig, men ikke kun mig fysisk. Ånden gik direkte ind i min krop, og jeg mærkede denne brændende ild, og med et så jeg, hvor jeg skulle bringe mit folk hen.
Rarox fulgte så sit folk langt mod nordvest og til sidst endte de et sted, de aldrig havde hørt om eller set før. Det var som om disse bjerge var placeret der for deres skyld, fordi aldrig havde de hørt om denne kæmpe bjergkæde med de over 10 km høje bjerge, som ragede op til skyerne. Det er blandt andet en af grundene til, hvorfor de mener, at de er gudernes race. Da ingen havde hørt om disse bjerge eller set dem før, måske dragerne. Men dem har man i hvert fald ikke fået noget svar fra. Men de byggede og byggede og inde midt i denne bjergkæde der ligger deres by og står der stadigvæk, Thorban. Der er blevet lavet et stort kalkmaleri, som hylder den store drage Sapientia, som er bedre kendt som tvillingedragen.
[/i]

Dværgenes splittelse
Men mange tusinde år gik der med masser af fred i denne by, Thorban. Krig og store forandringer skete rundt omkring i verden, mens Thorban havde lukket sig inde og var total isoleret for omverden. Kun få kom i nærheden og endnu få kom ind i byen. Byen gik tit i glemmebogen, og folk troede kun det var legender. Men så skete den store splittelse, dværgenes borgerkrig. Mange havde gået rundt utilfredse især de unge og underklassen, Thorban havde i lang tid været i hungersnød, da bjergmarkerne ikke havde givet dem så meget mad som de skulle. Så de unge som faktisk aldrig havde set verden før, og som kun lige havde været udenfor i bjergkæden ville meget gerne ud og få hjælp af verden. De havde nemlig hørt historierne om, hvor mange gange dværgene havde hjulpet andre. Så de håbede på gengældelse. De gamle og især middelklassen og overklassen var meget konservative, og ville slet ikke høre tale om at tage ud i verden. De vidste, at de havde lukket og låst portene af gode grunde. For da byen havde stået færdig, skete den store forandring i verden. Irdaerne var blevet total forandret, og var blevet til de hæslige orker, som de stadigvæk er i dag. Det stod på i mange år, hvor folk i starten bare var utilfredse, men så begyndte der at være direkte had. I 80 år stod det på, og en dag brød dværgene ud af byen. Den daværende konge sagde så, at alle måtte forlade stedet, men dem som forlod det, ville aldrig nogensinde kunne komme tilbage. De ville være forvist, da de havde svigtet deres folk. Derfor er dværgene nu delt imellem bjerg og bakkedværgene. Dværgene som rejste ud levede hist og her og slog sig ned i bakke områder og andre steder. Mens bjergdværgene holdte portene lukket, men da de havde mistet 1/3 af befolkningen, så indså de, at de måtte åbne portene for ellers ville de dø ud. Så de lod portene åben for handel, men ikke for tilflyttere. Stille og roligt er byen blevet mere og mere åben, og i nogle af bydelene kan andre væsner også bo. Men dværgene vil aldrig anse en som indbygger af Thorban, de vil altid se en som tilflytter. I tide og utide har bjergdværgene været i krig imod bakkedværgene. Men det har kun været små ting. De har allermest været i krig imod orkerne, som hærgerede alle racer. Men til tider har de også været i krig imod Elverne, da dværge og elver er så forskellige selvom de engang i deres fortid havde boet sammen som to racer.


De forskellige dværgracer:
Bjergdværgene:
disse dværge behøver ikke sollys, da deres krop selv kan producere de vitaminer, som man ellers ville få fra sollyset. Dette har de fremavlet begrund af de lever i bjergene.
Deres kvinder kan virke ret maskuline og nogle af dem har ligefrem skæg.
Bakkedværge:
Disse behøver sollys. Deres kvinder er mere feminine. Disse er også en anelse højere og slankere end bjergdværge.

Deres kropsbygning:
Dværgene er ca 80-130 cm høje, men selvom de er lave så er de meget robuste, og de er født med tykke knogler, som kan tåle en del. Især bjergdværgene da de lever dybt nede i bjergene, hvor der er et højere tryk. dette er med til at give dem stærkere knogler og større muskler. Selvom de er meget runde, så har de gode smidige hænder, så de kan lave fint arbejde. De fleste af mændene har langt flettet skæg, og hvis man klipper sit skæg af, så er det en skam. Dværgene måler deres stolthed og ære gennem skægget.

Svagheder.
- Deres lave højde kan give dem besvær.
- Deres korte ben gør dem ikke så hurtige.
- De har ikke ligefrem de smidigste kroppe.
- De har en tildens til at være hidsige, og meget konservative i deres syn. Så de er ikke ligefrem de mest nysgerrigste væsner i verden undtagen hvis det er kostbarheder, som guld, fremmede sten og metaller.
-De kan være ret stædige og en smule indelukkede.

Styrker.
- Deres lave højde kan give dem en fordel til tider.
- De er meget udholdende blandt andet pga stærkere muskler.
- Deres finger er utrolige gode til at arbejde med småting.
- De har et mørkesyn, så de kan se i mørke. Men tilgengæld bliver deres øjne helt kulsorte, da deres pupiller udvider sig fuldstændigt.
- De er gode krigere især med økser og armbrøster.

Evner.
Man kan selv vælge en evne eller man kan vælge en af disse magibøger. Jordbogen, ildbogen, krigerens vej, necromancerens håndbog, bloody mamba og sortmagibogen. De sidste bøger er for de ondsindet dværge, og det er kun ultra få af dem, som bruger disse bøger, men de kan godt bruge dem.

Naturlige venner.
Bakkedværgene er som regel meget åbne for alle undtagen onde væsner. Men der er de bare for det meste neutrale overfor dem.
Mens bjergdværgene er lidt mere reserverede:
- gatekeepers (undtagen de onde dværge) Vi kan godt lide dem, da de sætter højt i ære og traditioner. De er en ærefuld gruppe dværge for os, som viser hvor betydningsfulde vi er.
- Draconianer. I er nok de væsner vi tåler allermest, i er rolige og fredelige, og i har også en forkærlighed til bjerge, sten og jord.
- Mennesker: Der er nogle mennesker vi kan lide, og det er dem som handler med os, og ikke snyder os!

Naturlige fjender.
Bakkedværgene er mest imod de onde, eller som gøre skade. Men ellers bare neutrale.
Mens bjergdværgene:
-Orker: Fortid kommer aldrig til at blive fortid.
-Elver: I kan ikke lide os, vi kan heller ikke lide jer!
-Minotauer: Alt for mange gange har vi været i krig med jer til at vi vil nogensinde bliver venner med jer.
-Vampyrer, skyggevæsner, dæmoner: I er alle onde væsner.