Tell me.. (Faramir)

Solen skinnede gennem træerne og lavede nogle flotte skær på skovens jord. Himlen var skyfri og der var ingen vind der rørte sig eller to i træerne. Zyra gik med sit normale bind for øjne og en sort kjole som sad skråt over hende. Hun bevægede sig gennem den store lyse skov, mellem træerne og engene der var.. Det var en flot sommer dag og naturen var som altid perfekt og smuk. Hun elskede naturen, der var ikke noget der var bedre end den, hun vidste ikke bedre end naturen. Fyldt med smukke dyr det var lige hende.. lige en elver som hun var.

Seb gik bagved hende, lige bagved hende og passede på hende, sikrede sig hun ikke gik ind i noget... men det gjorde hun normalt heller ikke. Seb var en ulv som guide hende for en hun skulle hen, han var sort med noget hvidt hist og pist i pelsen. Han var stor og flot og vis nogen kom for nær Zyra ville han beskytte hende med hver pris.. Zyra var glad for at have Seb ved sin side så han kunne passe på hende vis hun skulle komme ud i problemer... det skete ret tit for hende.

Faramir løber ignem skovene denne dag i hans ulveform det var det perfekt vejr der var efter hans mening han smilte og forsætte med og løbe i skoven han grinte for sig selv og gav små hyl fra sig han smilte for sig selv i det han kravlet ind i en skygge ikke så langt fra en kvinde der gik rundt med et dyr ved sin side han fulgte nysgriget efter hende imens han helle tiden søgret for ikke og blive set eller prøvet på det hvis de kunne se ham ville de nu kunne se en ulv der var så hvid og ren som snene selv

Zyra gik lidt fumlende frem af da hendes sanser var svækket efter dagen før, hun havde været i byen og drukket lidt for meget. Seb holde sig stadig baggrunden men han kunne sense noget.. Der var noget nær dem, noget der fulgte efter dem. Den snusede luften ind og fik færten af en ulv.. En han ulv.. Seb knurrede højlydt og Zyra reagerede.
Hun vende hovedet mod Seb selvom hun ikke kunne se ham og i det hun gjorde det havde hun ikke set træstuppen lige foran hende som hun selvfølgelig snublede over. Hun faldt lige så lang hun var på jorden. Hendes ben havde snittet træstuppen og havde lavet en flænge fra hendes knæ ned til hendes fod. Blodet løb langsomt ned af hendes ben mens hun lå og ømmede sig og klynkede. Seb kom pibende hen til hende og kiggede på hende. Han begyndte at slikke såret men ide han gjorde det skreg hun af smerte og Seb gik hurtigt tilbage med et pib. "Seb.. Løb hjem" Zyras stemme var lidt halv klynkende. Seb rystede først på sit hoved men løb så væk. Zyra var nu alene og ventede på at Seb skulle komme tilbage med noget hjælp.

Faramir så det hele der skete han gav et piv fra sig og forvandlet sig til menske igen i det han kom løbende hen mod hende det var jo hans skyld det her han løbe alt han kunne hen til hende og kiget så på hendes sår "skal jeg hjælpe" lød en stemme imens han kiget på hende de var alene nu han så på hendes sår og fandt noget vand frem og begynde lige så roligte og nærme sig hendes sår han håbet ikke hun ville skubbe ham væk da han begynde og rense hendes sår

Zyra kiggede forvirret rundt da hun kunne høre sko som ramte jorden hen mod hende, hun fik et chok da hun hørte en mandelig stemme ved sig, vis han kunne se hendes øjne kunne han tydeligt se at hun var blind, men hun havde et sort bind for øjne som skyggede. Hun var bange, hun var usikker på ham her, men han tilbød hende hans hjælp og det kunne hun ikke takke nej til. "Ja tak.." hun lod ham nærme hendes sår for hun kunne ikke rigtig gøre noget ved det

han begyndte forsigtiget og rense hendes sår "undskyldd men det kommer nok til og svi du kan klemme i min hånd hvis du syndes det svir for meget"sagde han roligte og smilte beroligende til hende i det han begynde og rense såret meget omhygliget da han var færdig kigget han efter noget og forbinde med hendes sår med og tog så fat i hans kappe og rev det stykke af i det han forbindet hendes sår han smilte og sagde så glad "sådan færdig kan du støtte på den"sagde han med et smil