You are what?? //Moka//

O: Masser af mennesker
P: Skole uniform med karpe
V: Over skyet
T:17:00

Maria gik ned af gaden og kiggede på alle de mennesker der kom fordi hende, de skubbede lidt.
Mærkelig mennesker tænkte Maria.

''Hvor har folk travlt og ikke nyder livet i stedet for'' Sagde Maria for sig selv og forsatte fremad hen af gaden.

Man kunne ikke se hendes ansigt pga hen hætte på karpe, hun gik ind og fik sig noget vand ikke for hun skulle bruge det for hun kunne ikke drikke sit blod midt ude på gaden.
Det blev mere mørkt og folk gik tilbage til deres hus, det eneste Maria kunne gå tilbage til den skole hun kom til og være sammen med de mennesker der, ikke vampyr men normale mennesker.
Hun følte snart en selv om hun ikke var det, hun satte sig på en bænk.


[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

moka kom løbende i sin skoleuniform. hun havde fået fri fra sin skole, og skulle skynde sig hjem. hun stoppede forpustet op, da hun havde løbet langt. hun rettede sin uniform og gik hen til et sted hvor hun kunne få en dåse blod. hun bed i dåsens låg og drak af dåsen. hun var ikke just for at skulle bide folk, selvom hun var, hvad hun var

Maria rejste sig op og gik videre, hun kiggede ned og var helt i sin egen verden.
Pudselig ramte hun noget da hun kiggede på var det en pige i skoleuniform.

" ej undskyld" sagde Maria og gik i panik.

Maria rejste dig op og børstede sit tøj, rettede det lige til og tog hætten af.
" ej det er jeg virkelig ked af min ven" sagde Maira og tog sig til nakken.
Hun kunne mærke hendes 2 mærker på nakken, det var det kende tegn hun havde for man kunne se hun var vampyr ud over hendes tænder.
Maria grinede på en nervøs måde og var spændt på hvad hun ville sige eller gøre.

moka havde fået sin blod dåse på sin uniform. "Ej" sagde hun og tog sit lommetørklæde, og forsøgte at få blodet af sin uniform. men det kunne hun ikke. blodet havde sat sig for godt i hendes uniform. hun sukkede. "Du kan ikke gøre for det, jeg burde have set mig for, da jeg kom løbende" sagde hun

" er virkelig ked af det, kender du ikke det du bare går i dine egen tænker?" Spurgte Maria og kiggede på hende.
Maria tog noget vand " tillad mig" sagde Maria, bukkede sig ned og et stykke papir der lå i lommen.
Hun tørret blodet være, Maria kunne lugte det var det så hun fik helt røde øjne af det men hurtig da blodet var væk, tog hun hurtig en slurk af sit.
" vand er rigtig god til at tage blod væk" sagde Maria og kiggede på hende.
Her tag lidt af mit " menneskeblod" hviskede Maria til hende.
Hun rakte flasken ud til pigen og ville se om hun ville have noget det var nok den eneste måde hun kunne finde på hvad hun skulle gøre for at gøre det godt igen.

Det kender jeg skam godt, det gør jeg tit" sagde hun venligt og lagde sit lange smukke pinke hår om bag øret. "Jeg hedder Akashiya Moka, men folk kalder mig moka" sagde hun venligt og samlede sin tomme dåse op og smed den ud

Maria tog sin blod flaske til sig.
" jeg hedder Maria Aido, du kan bare kalde mig Maria eller Aido, pænt navn du har " sagde Maria og smilede.
Maria var virkelig vild med navnet.
" jeg kan se du os går i skole" sagde Maria og kiggede på hendes flote uniform.

ja det gør jeg, på high school, men vores uniformer er ret så korte, nu da vi piger har udviklet os ret så meget. min skjorte er lidt for lille, så man kan se ret så meget af min kavaler gang, men det er sådan skolens rektor har bestemt det" sagde moka og opdagede at hun havde sagt ret meget. "Chuu" grinede hun og så at hun havde fået sig en hudafskrabning på sit knæ. hun tog sit lommetørklæde og duppede sit knæ

''Hey'' sagde Maria da hun så hudafskrabning ''ikke noget'' Sagde Maria stille igen
Det ville nok være lidt slem start hvis hun skulle heale hende for så skulle hun drikke hendes blod for det og det ville nok ikke være den bedste måde lige møde hinanden på.
''Jeg er virkelig ked af det og er der noget jeg kan gøre godt igen?'' Spurgte Maria og kiggede trist på hende.
Maria tog fat i hende lange brune hår, hun var virkelig bange for at hun havde gjort noget slemt og hun kiggede bare på hende og ventede på svar.

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

man kan ikke rigtigt gøre noget ved det maria" sagde moka og smilede, da hendes hudafskrabning var væk igen. "Det var vist ikke så slemt igen" smilede hun og foldede sit lommetørklæde sammen og lagde det i sin nederdelslomme. "Maria hvor gammel er du enlig" spurgte Moka blidt. "Jeg er selv 16år" sagde moka

Maria var lettet over hun var ok og hun smilede.
''Jeg er 17 år, men jeg er fuldblod vampyr så jeg har været 17 i mange år '' Sagde Maria og smilede med et rigtig stort smil på læben.
Det var nok lidt hårdt at sige men det var rigtig nok ''Undskyld hvis det var lidt hårdt at sige'' Sagde Maria og så på hende.
''Hvor bor du så Moka? med familie eller noget?'' Spurgte Maria og kiggede på hende.
Hun var meget spændt på at høre hvor hun kom fra osv.

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

jeg bor hos en familie, min far kender jeg desværre ikke, min mor døde ved fødslen af mig, folk siger min far bed hende for at forvandle hende, da hun ventede mig, men hans gift ramte mig istedet" sagde hun. "Så jeg er vampyr, men også menneske af en art, jeg drikker blod godt nok, men jeg kan få familie hvis jeg en dag skulle det" sagde hun

Maria kiggede på hende.
''Jeg bor for mig selv men skal snart flytte ind i bygning hvor min mentor bor'' Sagde Maria '' Jeg kendte min mor og far for de er begge en vampyr, men hørte fra min mor at min far havde været gift før'' Sagde Maria og smilede.
''Nogen gange ønsker jeg var bare normale, kender du det? for den skole jeg gik på var der kun dødlige og hun hvor er udødelig var det lidt svært men hun hvor jeg flytter ud til min mentor hvor der er kun udødelige gør det lidt nemmere'' Sagde Maria og smilet til hende.

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

prøv at skulle bære et kors, fordi man har en side, man ikke skal vise folk, bare fordi man er som man er, jeg har båret det kors siden jeg var lille" sagde moka.. hun lagde sin hånd på sit kors og sukkede. hun hadet når folk ville hive det af hende, for moka huskede aldrig hvad der skete, når korset var af hende

''Jeg forstå dig 10000 procent, man kan ikke rigtig stole på andre mennesker og deres lyster når de får at vide om sådan nogen ting'' Sagde Maria og smilede.
''Jeg har det bedst hvad folk fortæller mig hvad de kan istedet for man skal selv finde ud af det og gå over andres grænser'' Smilede Maria.

Maria gik med et pistol og hun kan huske os selv hvordan folk prøvede tage den men det kunne de ikke pga den sad i en kæde i hendes jakke.
Men folk kan bare ikke styre sig nogen gange, derfor sagde Maria som hun gjorde for hun synes det var bedste folk fortalte hende det i stedet for det er latterligt nogen går over grænsen for at finde ud af hvad for en evne en person har.


[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

moka fik det dårligt og begyndte at hoste ned i sin hånd. hun tog sig til maven. "Jeg må sidde lidt, jeg har det ikke just godt" sagde moka og tog sit lommetørklæde og holdt det mod sin mund. hun havde et bånd om håndledet, et bånd som læger brugte til patienter på hospitaler. "Er det mig eller er her faktisk meget koldt" sagde moka og så på maria. moka vidste hun fejlede noget, men hun havde ikke fået svar fra en læge endnu om hvad hun fejlede

" næ synes jeg ikk" sagde Maria og smilede.
Maria hjalp Moka kom over at sidde på en bænk.
" er du ok?" Spurte Maria
Hun var bekymret for hende, hun så ikke for godt ud
Maria sad og holdet øje med hende, hvorfor skulle folk altid have det dårligt når hun var i nærheden af folk.
Hun undrede sig over om hun gjorde noget ved folk eller om det var vejret.

undskyld jeg skræmmer dig maria, jeg har været syg det meste af mit liv, det er bare her de sidste par år, at det er blevet værre, jeg frygter at dø ung som min mor gjorde, jeg tror hun døde af sin sygdom og så af at føde mig, hun var ikke rask da hun ventede mig, så alt gik bare ned for hende. hun nåede kun lige at se mig før hun udåndede, og jeg kommer sikkert ikke til at opleve det hun gjorde, at bære et barn, jeg er allerede syg, og hvem vil dog nogensinde elske en pige som mig, som der er syg" sagde hun

Maria tog sin hånd på hendes ryg.
" ved du hvad Moka? Syge eller ej kan jeg godt lide dig ! " sagde Maria og smilet.
Maria fik det dårligt over hvordan hun havde det og med hendes mor men Maria vidste når de to kom til at lærer hinanden at kende ville Maria holde af hende uanset hvad hun fejlede men self ville det være hårdt for Maria hvis hun en dag nu tog afsked med verden.
Maria blev videre med at holde hende på ryggen og kig ud på menneskerne der gik forbi hende og Moka.

moka gik hen til et træ og kastede blod op. moka sank på knæ. sved løb ned af hende og hendes røde hår klaskede i hendes ansigt. hun hev efter vejret og havdedet meget dårligt, og så på maria og rystede. "Hjælp mig" sagde hun lydløst og forsøgte at komme op at stå,men havde ikke styrken

Maria hånd slap hendes ryg da hun løb sin vej,hun fulgte hende bevægelse mod træet.
Hun løb hen til hende og holdet hende oppe da hun kunne se var ved at falde ned.
''Hjælp!'' Råbte Maria og en person kom hen.
''kan du tage hende for hun skal hjem?'' Spurgte Maria og personen tog fat i hende.
''Nej hun skal på hospitalet'' Sagde personen og gik med hende.
Maria gik med og de kom til sygehuset.

moka så de læger der havde undersøgt hende såmange gange. hun sukkede og så på maria. "Hvad skal jeg dog her" sagde hun. kold sved løb ned af hendes pande og hun var ved at miste bevistheden

Da lægerne var gået og havde undersøget Moka.
" Moka du har det ikke godt, der er jo et eller andet derfor er vi her, der må nogen være nogen grund til du har det sådan, jeg er bekymret for dig!" Sagde Maria.
Hun ville have hun skulle have det godt for det ville Maria ønske for alle.
" du må gerne gå hvis det, jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre hvis du gør det igen Moka" sagde Maria og satte sig ned.