A sneaky human, and a metal vampire

Heldigvis kyssede Renata igen og lod Celenia røre hvad hun havde lyst til. Hvilket hun nød og bare gjorde Celenia mere opstemt og sikker i sin sag om, at det var det helt rigtige, at hun havde takket ja til Renata tilbud.
Celenia var ellers vandt til mest, at være den dominerede type selv, men et eller andet sted gjorde det hende ikke så meget, at Renata måske var  en smule mere dominerende lige i dette.
Da Celenia også elskede, den kemi der allerede var imellem dem og var enig i Renata ord om, at de nok skulle få det sjovt i hinandens selvskab og Celenia forstod også hentydningen med mere sjov.
“Kunne ikke være mere enig!” sagde Celenia i en bestemt og forførende tone tilbage inden, hun sendte et smil til Renata efter det sidste kys på munden og gik straks i gang med, at pakke de få ting hun ville tage med sig til Renatas hjem, hvor end det nu var.

Med et kærligt smil på læben, ved lyden af Nias svar, så Ren på mens Nia bevægede sig væk fra hende, så hun kunne samle de ting, hun nu engang ville have med sig, til hendes nye hjem. I mens Nia pakkede sine ting, kunne hun lige så godt gøre sig klar til afgang, så hun vendte sig mod sin rustning, der sprang til live, ved hendes blotte øjekast, og svævede hen til Ren, så delene igen kunne blive til en helhed, rundt om hendes feminine former. Nogle klikkende lyde under rustningen, indikerede at den havde nogle låse mekanismer, der blev låst fast, når delene var samlet omkring hende, og kort efter hun havde vendt sig om, var hun endnu engang, ordentligt påklædt.
Med lidt tid til overs, begyndte Ren at gå lidt rundt, i det lokale hun befandt sig. Hun kunne mærke metalerne der var til stede i Nias hjem, såsom knive og lignende, men hun syntes ikke at finde noget spændene, hvad den del angik, så hun lod dem være. Det kunne have vlret sjovt, hvis hun havde fundet noget spændene, såsom et metal hun ikke havde set før, men hun kunne ikke brokke sig. Trossalt, ville hun snart have en lækker lille sag boende, som hun kunne sætte tænderne i på mere end en måde, så denne tur havde været mere end nok værd at tage.

Med lette skridt, fandt Ren vej hen til døren, hvor hun lænede sig op af væggen, ved siden af denne, så hun kunne vente på Nia. Når ellers hun var færdig med at pakke sine ting, og var kommet tilbage til Ren, ville hun kærligt stryge en hånd gennem Nias hår, .mens hun smilede til hende.
"Jeg håber ikke du har glemt noget min kære, for når først vi er kommet til min verden, kan vi nok ikke komme tilbage her til!"
Sagde hun mildt, og rettede sig op så de kunne komme afsted.