Nyt møde (Edward)

Starling stod lænet op ad muren ved kroen og så på alle de væsner og mennesker der kom gående forvirret forbi. Nogle gik ind i kroen, andre længere ned ad gaden. Kroen var tæt på havnen, og hun kunne høre vandets brusen. Hun kiggede ned på sine arme og hev lidt fraværende i ærmet på venstre arm. Hun elskede følelsen af stoffet mellem sine fingre, da det ik var lige så groft som andet tøj en gang i mellem var. Nogen råbte og hun kiggede op, og så en fuld mand komme slingende forbi, tydeligvis fuld så hatten passede. Hun vendte øjnene væk fra ham, så han ik fik nogle forkerte ideer, da hans øjne faldt på hende. Hun kunne høre han gik igen og hun smilte for sig selv. Hun mere mærkede, end hørte hende mave rumle og hun sukkede svagt. Hun skubbede sig væk fra muren og gik ind mod kroen. Kroer havde ik luksuiøst mad, men det var heller ik det hun gik efter. pga tigeren inde i hende så var hun mere ude efter kød. Hun var egentlig glad for at komme af med vanen at selv ville jage sit bytte, for hendes menneskelige del mente det var underligt.
Inde i kroen var der en del mennesker, og hun kunne hurtigt genkende en del af dem, da de jo havde gået forbi hende udenfor døren. Hun fandt et bord midt i det hele der var forladt og satte sig der. Hun kunne mærke de andres blikke på hende, og hun ignorerede dem det bedste hun havde lært. En ung pige på ca 23, kom hen til Starling og spurgte: "Kan jeg hjælpe dem med noget?"
Starling smilte og bestilte hurtigt noget at spise, mest kød, og da pigen var gået lagde hun sine arme op på bordet, mens hun ventede. Folk var begyndt at snakke sammen igen, men hun kunne stadig mærke at der var folk der holdte øje med hende.

Vinden kæretegnet hans ansigt i det han gik op på dæk. Det havde været 4 år siden han havde været på land han sukkede og stræket så imens en af mande kom op til ham "kaptajn har sagt du skal op og kigge ind på land så vi ved hvor langt vi er der fra ikke" sagde manden og smilet til Edward. som denne mand hed han begynde med det samme og klartre op i masten mens han smilet han fik sig selv op og mærkede den kølig vind mod hans ansigt. Han kom i tænke om hans livs kærlighed som havde forladt ham. Han sukket og kigget stadig med kikkerten mens mænde gik rundt og snakke med hviskende stemme om ham. "hvor fik han de ar fra" hvisket en af dem de andre begynde og sigde hvordan de tror det sket. Edward smilet bare og hoppet ned på jorden eller dækket mens alle folk begynde og tale om hvor de skulle kaste anker. Han smilet bare og smidt sig selv og rælingen han måtte selv vælge om han gik med dem igen. Når de lette anker eller om han selv bare ville blive i land han smilet og gik ind mod kroen han smilet lidt for sig selv og sende folk et skævt smil. han lette lidt på hans pistoler og hans sværd som hang i siden på ham han gik ind på kroen og lede efter et bord. Han spiste ikke sjæl som andre dæmon selv om det var fristen han gik hen til hende der sad alene efter og ha spurgte om noget mad fra kvinde "må jeg sidde her " spurgte han og smilet charmern til hende kvinden mens han tog sig til sit hår.

//p https://s658.photobucket.com/user/nycgirl1011/media/Random%20Pictures/Will-Turner-pirates-of-the-caribbean-35046_1280_1024.jpg.html

Starling sad og så over i et meget mørkt hjørne, hvor det lignede der sad en skikkelse på en stol. Skikkelsen havde fronten mod hende, men pga mørket kunne hun ik se hvem eller hvad det er. Hun blev dog fjernet fra sine grublerier, da hun hørte en stemme på hendes højre side. Hun drejede hurtigt hovedet, at der gav et lille knæk i hendes nakke. Hendes hår svang med i bevægelsen og Halvdelen af hendes ansigt henlå i skygger da hun så op på en flot mand med mørkt hår og mørke øjne.
Det tog lidt tid inden det gik op for Starling at han havde spurgte hende om noget. Hun så over på den modsatte stol og så tilbage på ham og sendte ham et smil.
"Jo selvfølgelig må de det," sagde hun med en sød og venlig tone. Hun vendte hurtigt øjnene tilbage til hjørnet, men skikkelsen var væk nu. Hun rynkede svagt brynene og så så over på fyren i det han satte sig ned. Det var noget over ham og han duftede af salt vand og så så hun mere indgående på ham. Hun kunne dog ik finde et svar i hans ansigt. Hun satte sig tilbage i sin stol og så tænksomt på ham.
"Du lugter af salt og frisk luft. Kommer du fra stranden af?" hun lagde hovedet på skrå mens hun så nysgerrigt på ham. "Ohh foresten, Jeg er Kate. Hvad hedder de?"
Starling ville ik sige sit rigtige navn, for hun kendte ik denne mand, hvem ved, måske var der en af guild lederne der havde sendt ham i et forsøg på at finde hende. Hun blev lidt sur på sig selv over, at hun ik havde ændret udseende mens hun var på kroen. *tænk hvis der var nogen der genkendte mig* tænkte hun lidt forfærdet.
I det samme kom Kropigen over og stillede Starlings tallerken på bordet og vendte sig så mod manden på den anden side.
"Vil de gerne bestille noget?" spurgte hun sødt mens hun blafrede med øjenvipperne, tydeligvis hendes forsøg på at flirte. Starling kunne ik lade være med at rulle med øjnene.