The Murder of One ~Brick~

Det var midt på natten, og skoven lå i yderste stilhed. Caroline var på jagt, hun kiggede rundt for at finde sig et lækkert bytte. Skoven så mørkt ud, barken på træerne så grå ud i nattens mørke. Caroline kunne tydeligt se alt der forgik i skoven, fordi hun havde natte syn. Hun kiggede rundt, da en lugt af brændt træ og røg kom flyvende under hendes næse. Hun kneb øjne sammen, og kunne pludselig se alle de dyr kom kom lige imod hende. Caroline sprang op i nærmeste træ, og lod dyrene flygte i panik. Hun spejlede sig ud imod skoven, og så der var blevet påsat en skovbrænd. Hun fik fært af nogle shapeshifters og hoppede ned af træet. Hun løb i overnaturlig fart hen imod dem, der var en såret kvinde. Leah som havde fået forbrændt hendes ben, i en af de voldsomme flammer. Hun var shapeshifter, men havde intaget alt for meget røg. Hun havde en flænge i den ene pote. Og Carolines tænder stod næsten allerede i vand. Jomfrue blod, det havde Caroline kun hørt om. Det skulle være det bedste af det bedste nogensinde. Caroline så på hunulven og den hanulv som stod tæt ved dem. Caroline kiggede på den ene som næsten gik i et med flammerne. Den anden ulv var hvidsølv som månen, Caroline gik et skridt imod dem. Og kiggede imod flammerne. Hun løb hen imod dem da et stort træ næsten var ved at vælte over dem. Hun nåede at skubbe dem og sig selv væk inden træet faldt til jorden.
"Den her vej." Sagde hun alvorligt og gik lidt foran dem, men kiggede sig tilbage for at være sikker på at de kunne følge med. Caroline så på dem begge to, og lavede både håntegn og ryg med hovedet for at de skulle komme med hende. De skulle skynde sig.

Brick løb rundt i skoven som et forvirred dyr i et bur. For første gang i sit liv, følte han sig ikke velkommen i skoven, som prøvede det han var at jage ham ud af den, og efterlade ham og hans kobbel, eller endnu værre at brænde dem til døde. Birck nægtede at se sit kobbel dø, så i flammernes hede viste han dem vej igennem skoven, velvidende om at flammerne blev kraftigere og snart vil have ædt hele skoven op. Snart ville der ikke være andet end aske tilbage, den smukke skov ville blive lave om til en ødemark, hvor der ikke ville være i stand til at leve noget. Han lukkede sine øjne i, for at se om han kunne kontrollere ilden i sin ulveform. Det var meget svært og han måtte fokusere helt. Han fokuserede så meget, at han slet ikke lod mærke til en fra koblet brændte sin pote, hvor hun hyldte kraftfulgt, selvom lyden af brusende flammer næsten overdøvede hylet.. Brick luntede hen til hende, puffede kort til hende med sin snude, som et spørgsmål om hun var okay.. Han løftede på sine øre, så snart han kunne lugte en vampyr i den flammende skov. Et kort knurren undslap ham, men så snart han bemærkede at hun ville hjælpe, nikkede han til hende og hjalp Leah op at stå, ved at støtte sin ulvekrop imod hendes.. De fulgte med hende, alt imens de prøvede at undgå de varme flammer..

Caroline hørte den korte knurren, og hvis den havde været meget længere havde hun sikkert knurret igen. Men ligenu ville hun bare have dem ud af skoven, hun ville jo også helst hjælpes hvis det var hende som havde stået i den situration. Men hun vidste at hunulven måske skulle skifte form, så kunne Caroline muligvis løbe med hende eller noget. Caroline kunne mærke varmen for flammerne, men det var ikke noget hun kunne dø af. Det kunne vampyrer ikke ligesom kunne de ikke dø af kulde. Meget smart nogle gange.
Leah haltede afsted følte enlig bare at hun var på slæb, hun kiggede på Brick med hovedet lidt på skrå.
*Bare fortsæt uden mig.* Sagde hun og klyngede lidt, hun slæbte sin bagpote efter sig. Hun kunne ikke skynde sig med den, og hun ville bare sænke de andre.
Caroline så tilbage, og hævede så et bryn. Hun tog en dyb indåndig.
"Skift til menneskeform." Sagde Caroline halv beordende til Leah, men man skulle heller ikke være i tvivl om at hun mente hvert af sine ord.
Leah skiftede form, hun havde det smukke brune bølgede hår. Halv solbrun og store blå øjne som var spærret op af frygt. Caroline løftede Leah op i sine arme og løb afsted. Og håbede på hanulven selv løb med.

//Leah: http://www.trendnista.com/images/2010/nov/adriana-lima-victoria-s-secret-0.jpg //

Brick knurrede kort af det Leah sagde.
*Aldrig!* vrissede han og fortsatte med at støtte hende. *Jeg går ingen steder uden dig!* Han nægtede at efterlade hende, hun var en del af hans kobbel, en del af hans familie og venner, en gruppe som han aldrig ville forlade.. Selvfølgelig var det svært at løbe når hun var såret, men han ville ikke gå nogen steder uden hende, koste hvad det vil. En lille ordre om menneskeform, fik ham straks til at løfte hovedet og kigge op på vampyren, med et undrende blik i sine gyldne øjne. Menneske skikkelsen, bare tanken fik ham til at få kuldegysninger, men det forsvandt så snart det gik op for ham at det var for at hjælpe hende. En tanke om at skifte skikkelse strejfede ham, men han lod være, da han vidste at han var meget hurtigere i sin ulveform.
*Du klarer den Leah,* sendte han hende en tanke, alt imens han løb bag dem og forsøgte at holde trit med dem. En knirken over deres hoveder, fik ham hurtigt til at skifte skikkelse, for at holde den gren oppe der lige skulle til at ramle ned i hovedet på pigerne.. Han udstødte et jamren, inden han smed grenen væk og forvandlede sig om igen.. Han nikkede til pigerne og fortsatte med at løbe videre igennem den brændende skov, hvor flammerne var ved at æde det hele..

Caroline løb men ikke så hurtigt hun kunne, han skulle kunne følge med hendes overnaturlige fart. Carolines mål var fast lagt, hun ville have dem ud fra den brændende skov og det skulle gå stærkt. Hun bemærkede knapt at en gren var på vej imod dem. Før han ulven havde skiftet form og 'grebet' grenen. Caroline satte hurtigere fart på, men træernes placereinger gjorde hun måtte sænke farten bare en bette smule. Caroline snublede over en sten, og væltede til jorden med LEah. Et træ væltede ned over dem, selvom Caroline holdte det oppe med den ene hånd så godt hun kunne. Så lagde det stadigvæk og næsten maste Leah, samt Carolines ene arm og ene side. Carolines ansigt strakte sig i smerte, men hun prøvede at fjerne træet. Men hun var vampyr ikke verdens stærkeste kvinde.

Det var som et mareridt man ikke kunne vågne op af, der var farer alle vejne og man skulle virkelig kæmpe for at slippe ud af dette mareridt.. Her slap man ikke bare ved at vågne op i sengen og derefter gå hen til en man var meget tryg ved. Her skulle man koncentrere sig om at overleve, for dette mareridt vågnede man ikke af, man skulle flygte fra det.. Han lukkede kort sine øjne i, for igen at fokusere på flammerne, for at se om han kunne sænke dem lidt. Desværre var det ikke det nemmeste i ulveformen.. Smerten og udmattelsen bredte sig i hans krop, samt lugten af sod og smagen af aske. Da Leah skreg, forvandlede han sig straks om for at hjælpe dem med at løfte grenen væk.
"Hold ud!" råbte han til dem og satte hælene i, inden han tog et godt greb i grenen og løftede den op, så godt han nu kunne.. Med hjælp fra Caroline, fik de grenen væk og de ville kunne bevæge sig igen.. Brick åndede lettet ud, men stoppede så snart han kiggede rundt i den brændende skov.. Alt var ved at gå tabt.. Han sukkede kort, inden han kiggede hen på Caroline med et skævt smil. "Lad os komme videre," Han forvandlede sig om igen..

Caroline bemærkede den unge mand hjælp, og kom derfor hurtigere op og stå. Hun fik Leah op i sine arme som vred sig af smerte. Caroline kunne forvandle hende, men hun var ikke sikker på om hun kunne finde ud af det. Caroline satte iløb igen, hendes smertetæskel var støre nu end nogen siden før, hun kunne holde til meget mere. Hun kunne se udkanten af skoven, Firewood village var tæt på. Hun ville tage dem med sig hjem, det ville måske være en god ide, så de kunne hvile sig. Caroline kom til udkanten af skoven.
"Jeg har et sted hvor hun kan komme sig, men du nød til at følge med i den menneske form." Sagde hun og løb så afsted igen, hun håbede at han kunne følge med hende. Caroline kom til trapperne til hendes hus, og var hurtigt indenfor og lagde Leah på sofaen, og udfra hendes puls havde hun ikke langt igen.. Måske en time.. Hvis hun var heldig.. Caroline satte sig på hug ved Leah.

Brick var meget bekymret for Leah.. Han nægtede at lade hende dø under sit element, så skulle han forvandle sig om til menneske for hendes skyld, ville han gøre det. Også selvom det betød at de skulle ind i menneskenes redde, hvilket fik ham til at knurre, men han bevarede roen og fulgte med dem ind i byen, velvidende om at en masse blikke var rettet på ham og den ildrøde pels. Han skiftede hurtigt om og fokuserede ikke på andet end Leah i Carolines arme. Forhåbenlig havde vampyren tænkt sig at hjælpe dem og ikke drikke deres blod.. Han fulgte med hende op ad trappen så hurtigt han kunne, inden han luntede ind i hendes lejlighed og lukkede døren bag dem, efterfulgt af et lettet suk. Bekymring for Leah voksede, så han gjorde som Caroline og satte sig ved hendes side..
"Du klarer den Leah," hviskede han og strøg hende over panden.

Dette var Carolines hus, hendes families hus. Eliza var ikke hjemme ligenu, kunne hun hører. Men hun var heller ikke flyttet ind endnu. Huset var ret stort, møblerne dyre og bløde. Huset var meget enkelt indtrettet med to etager.
Caroline kiggede på BRick, med et alvorligt glimt.
"Hun har måske kun to timer tilbage, jeg kan hører hendes hjerte rytme falde. Jeg kan måske forvandle hende..?" Forslog Caroline, hun var i sit venlige sind. Heldigt for Brick og Leah. Leah havde lukket øjne, og vred sig lidt af smerte. Hendes hud begyndte at blive blegere, af ilt mangel. Caroline gad ikke vente på Brick sagde noget, og tog Leahs håndled op til hendes mund. Og drak Leahs blod til sidste dråbe, så bed Caroline hul på sig sin egen arm og gav derved Leah sit eget blod. Hun havde aldrig smagt så godt noget blod før, derfor havde kroppen været tømt hurtigt. Caroline vidste ikke at dette ikke ville blive en vampyr.. Det var det hun troede, men det skulle snart vise sig at hun tog fejl.

Forvandle? Ville hun forvandle hende om til en af disse blodsuger? Det fik Brick til at knurre, eftersom hvis det skete, så ville hun ikke kunne blive sin ulveform igen og Leah elskede at være i sin ulveform, ligeså meget som de andre gjorde. Det ville være som at miste sin sjæl, hvis en shapeshifter mistede sin dyreskikkelse, man ville miste en stor del af sig selv og føle at der mangelde noget.. Men.. Hvis det var det eneste som kunne redde hende, så ville Brick godt gå med til det. Så han nikkede tøvende og så med, da hun tog hendes håndled op til munden, hvor hun derefter begyndte at tappe Leah for blod, hvilket fik ham til at få kuldegysninger. Han kiggede håbefuldt på Leah, for at se om hun overlevede.. Han kiggede kun på hende og ikke på Caroline, han ventede blot på at hun skulle bevæge sig, eller i det mindste trække vejret og åbne sin øjne..

Leah vågnede op og kiggede på dem, hun rejste sig op. Som om hun aldrig havde følt smerte eller noget, men hun var ikke den samme. Hun var en evig slave af Caroline nu, hun havde lyst til kød. Og ville gå på kødjagt, hun kiggede på Brick og smilte lumsk på en ondskabsfuld måde som sammen tid var ret uhyggelig. Leah skulle lige til at springe på BRick, med det drabligeste blik længe set. Caroline rynkede lidt på bryne.
"Stop lad ham være." Sagde hun med en alvorlig tone, det kunne jo også være Leah ville have blod. Men Caroline havde aldrig forvandlet en før, så at stå med en nyklækket vampyr i ens hænder var ikke så nemt. Men Leah stoppede med det samme Caroline sagde det, og smilte så normalt igen. Hun kiggede rundt, som om hun altid havde været sådan. Caroline forstod ikke helt hvad der forgik.

Det lettede ham at hun pludselig åbnede sine øjne og afslørede at hun havde det fantastisk ved at rejse sig op og kigge hen på ham. Til at starte med, sendte han hende et stort smil og villle kramme hende, men bakkede tilbage, så snart han så det ondskabsfulde smil hun sendte ham, som stod hun og havde tanker om at dræbe ham. Brick fik kuldegysninger ved tanken, men sendte hende bare et skævt smil, som skulle forstås som et smil der var forvirret og en anelse skræmt.. Da hun skulle til at springe på ham, spændte han hver en muskel i sin krop, men faldt til ro, så snart hun smilte normalt igen.. Hvad var der med hende?.. Hvad havde vampyren gjort imod hende?
"Hvad har du gjort?" sagde han alvorligt og kiggede hen på Caroline. "Hvorfor smilte hun ondt til mig?"

Caroline vidste ikke hvad hun havde gjort for at være ærlig.
"Hvor skulle jeg vide det fra?!" Svarede Caroline hvilket afslørrede at hun ikke vidste en skid om det her. Men hun havde jo slet ikke selv været vampyr i over et år måske. Caroline så på Brick med et hævet bryn.
"Altså jeg ved ikke.. Sådan er da ikke noramlt.." Hun tænkte sig om, hun havde ikke hørt om dette før. Men tænkte sig til det måske stod i en bog et sted.
"Leah?" Spurgte Caroline med en blid stemme, Leah rettede sit blik mod Caroline med det samme stemmen overhovedet var rettet imod Caroline.
"Ja." Svarede hun ivrrigt og så ret glad ud.
"Du må ikke angribe nogle okay?" Caroline testede lige Leah lidt, uden enlig at bruge sin evne. Caroline så skarpt på Leah.
"Okay forstået." Svarede Leah og så på Brick med et stort smil. Caroline gik over til en bog regol, og kiggede efter en bog om vampyrer måske.

Hvor skulle hun vide det fra? jamen, hvad pokker, det var jo hende som havde forvandlet hende om og selvom Brick ikke var ekspert i disse vampyrer, så vidste han at de ikke plejer at ville overfalde andre.. Specielt ikke Leah..
Han sagde ikke noget til hende, men kiggede blot på Leah, hele hans ansigt afslørede at han var et stort spørgsmålstegn. Det lignte ikke Leah at ville angribe ham, de var venner og kobbelmedlemer.. Det var forkert..
"Leah?" spurgte han forvirret og gik hen til hende, imens han startede en øjenkontakt med hende. "Er du okay?" Han ville ikke have at Leah skulle være helt fra den, men i det mindste levede hun og det var det vigtigste..

Det undrede Caroline en smule at Leah havde overlevet så mange år, specilet med det blod som hun havde haft. Jomfueblod var det bedste af alt, og hun havde drukket noget. Det var så dejligt, der var ikke mange jomfruer tilbage i verden. Folk blev så hurtigt voksne at det var uhyggeligt. Caroline fandt en bog, og bgyndte at skimte den. En bog ejet af hendes far, fra den gang han levede.
Leah kiggede Brick i øjne, de så lidt tomme ud.
"Ja jeg har aldrig haft det bedre." Svarede Leah med et skævt smil.

Det var forvirrende.. Det var en af grundene til at Brick holdte sig til sin skov, sammen med sit kobbel, uden nogen former for afbrydelser fra menneskene og deres mærkelige verden.. Selvom, han måtte indrømme at det nok ikke var menneskene som var de værste, trods alt handlede det her om vampyrer, hvilket også var en race som fandt yderst forvirrende.. Han følte en trang til at tage Leah i hånden og bare skynde sig hjem til skoven, hvis ikke det havde været for ilden og tanken om at der var et eller andet galt med Leah.. Skoven.. Uden Brick forstod hvorfor, ledte hans tanker over på Claire.. Claire.. Han rystede på hovedet og kiggede stadig spørgende på hende.
"Virkelig?" spurgte han og lagde sit hoved på skrå. "Du virkede bare ikke som dig selv lige før.. Er du sikker på at alt er helt i orden?"

Caroline læste og læste, hun måtte blive ved til hun fandt noget som hun kunne bruge. Leah hævede et bryn af Brick.
"Ja jeg har det altså fint." Svarede hun og lagde armene overkors, hun mente hvad hun sagde hun havde det helt fint. Caroline fik øje på noget og måtte tjekke om det passede det hun læste.
*Leah hent mig en flaske vin med to glas.* Sagde Caroline igennem tankerne til Leah, og Leah opfangede dem og fik direkte ud i køkkenet for at hente det. Caroline gav Brick bogen og pegede på det hun selv havde læst. DEr stod hvad Leah var blevet til.

Så.. Hun havde det altså fint nok? Jamen, det var da okay, så kunne de snart tage tilbage igen og mødes med koblet, for at finde et andet sted de kunne bo. Han var ret så sikker på at de andre også havde overlevet skovbranden.. En shapeshifter var ikke så nem at slippe af med og Brick vidste at de var stærke, samt modige og kloge.. De skulle nok klarer den.. Han smilte skævt til hende og kiggede forvirret efter hende, så snart hun gik sin vej, som havde hun kommet i tanke om et eller andet hun bare måtte gøre. Pludselig kunne han fornemme en bog foran sig, så han kiggede ned og regnede med at han skulle læse det hun pegede på.. En knurren voksede inde i ham, så han nær havde slået bogen ud af hånden på hende, men knyttede i stedet sine hænder og kiggede vredt væk..
"Så.. Hun er din slave nu?" han kiggede spørgende på hende.

Caroline kunne mærke hans vrede hvilket gjorde hendes instinkter skarpe. Hun var klar til at springe på ham hvis han så meget som gjorde noget. Hun tog bogen op på regolen igen, og lagde armene over kors.
"Det må hun være." Svarede Caroline, men det var jo ikke hendes mening. Faktisk havde Caroline aldrig overvejet slaver før, men denne Leah var hendes. Caroline var hendes master.
Leah kom ind med en flaske hvidvin og to glas som var halv funde. Caroline rakte Brick det ene glas med et venligt smil.
"Tag en tår det smager godt."

Han sukkede kort for sig selv, hvor han derefter lagde sine arme på kors og kiggede rundt i lejligheden/huset. En slave.. Leah var nu en slave, hvilket betød at hun ikke kunne komme med tilbage igen. Medmindre Brick gjorde noget, hvilket han havde tænkt sig at gøre. Leah skulle ikke være nogens slave, det fortjente hun ikke. Vampyr eller ej, han tog hende med tilbage. Da hun rakte ham et glas, løftede han blot spørgende på et øjenbryn og rystede på sit hoved.
"Ellers tak," sagde han og kiggede endnu engang rundt, med et tøvende og forvirret glimt i sine blå øjne. Han ønskede bare at komme hjem.. At alt skulle være som før..

Caroline trak blot på skuldrene, da han ikke ville have noget vin. Hun drak begge glas selv. Og satte dem på bakken igen.
*Bare sæt dem ud igen.* Sendte hun en tanke til Leah, med et smil efterfuldt. Leah tog bakken og gik ud i køkkenet og satte nogle ting på plads. Caroline kiggede mistorisk på BRick, og hævede et bryn.
"Det altså ikke min skyld." Sagde hun hurtigt og kiggede alvorligt på Brick. "Men du kan ikke tage hende med dig."