Complicated //Benji

Tidspunkt: klokken 12
Vejr: død stille

Soul River samlingen, et sted der var dødt som døden selv, men det var stadigvæk som om man kunne næsten høre sjæle fra floden af, ingen dyr ture at nærme sig, men det var så også god mulighed for at være alene, helt alene hvis det var. Solen var dog fremme så meget den kunne, men ingen vind rørte sig, og der var ingen dyrelyde eller insekt lyde i nærheden over hovedet.
Tunge fodtrin knækkede dog græsstråene der stod stift op af den golde jord, og stille knækkede benene på den ellers kæmpe mand i rustning som falde hårdt mod jorden, smadrede kroppen mod den tørre jord under ham.

Åndedrættet var tungt, gispende næsten efter luft, han havde ikke selv kræfter til at røre sig mere. Græsset som ellers var tørt grønt begyndte stille at skifte farve omkring ham, i stedet for den grønne tørre farve kom en let blodrød farve der ikke blot gjorde det mindre tørt men også mere farverigt.
Øjnene var tunge og næsten gået i, han kunne stadigvæk mærke hugget i hans bryst, hvordan den rustne kniv havde boret sig ind i hans rustning, og lige fundet en vej igennem, og stukket ham dybt i brystet. Han kunne mærke blodet flød fra hans krop, forlod ham, foretrak jorden i stedet for.

Øjnenes blik flakkede, han så rundt, men kunne ikke se meget af hvad der foregik, men himlen var ekstra blå i dag syntes han, og græsset ekstra grønt, skønt at det var virkelig tørt, han sukkede stille og lod til sidst øjne glide stille i og give et dybt suk fra sig.

Påklædning.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]


Der var helt stille, ikke en vind rørte på sig, bum stille... død stille. Der var alt for stille, men hvorfor var der så stille, var der sket noget eller var lydene gået på ferie... Benji gik og undrede sig over hvorfor der var så stille denne morgen, der plejede altid at være pippen eller en vind som rørte sig, men der var intet, ingen lyd, som om man var bange for at give lyd fra sig. Benji var i hvert fald bange for at give lyd fra sig lige nu, det havde han det ikke alt for godt med, så stille der var... Man vidste aldrig hvem der hørte en, og tænk nu vis det var et meget farligt væsen... Benji fik kuldegysninger og rystede over hele kroppen, men han gik stadig videre, for den vej han skulle var den eneste vej til hans hus i udkanten af doomsville city og der ville han godt hen i en fart og komme væk der fra.

Det var heller ikke fordi Benji lige havde det rigtige tøj på til sådan en da, der var ret så koldt... selvom han ikke kunne mærke kulden ville han gerne kunne... han ville gerne opføre sig som et menneske, han ville gerne være menneske, være normal i stedet for dæmon... han hadet at være dæmon, det var sådan en stærk race og han kunne i den grad ikke leve op til dens standart som andre dæmoner kunne... Han var lille op piget og alt for skrøbelig... Han sukkede og trak sin skjorte godt om sig selvom den allerede var lukket om ham. Det var en sort og hvid ternet skjorte og inden under havde han en sort t-shirt med et blåt mønster af en art. Han havde sine sorte tight jeans på som sad så perfekt på ham at hver en pige havde styrtet direkte hen til ham... og det var der også mange piger der gjorde... de blev bare rigtig skuffet da han fortalte dem at han var bøsse... det var nu af og til ret så sjovt at se deres ansigter når han fortalte det og de havde lagt totalt an på ham.

Benji gik i sine helt egen tanker, tænkte på dagen, på drenge, og på hvordan hans liv stod til, lige indtil at han var ved at snuble over en mand som lå på jorden... gispende efter vejret med blod rundt om sig og halvt lukkende øjne. *Åh gud... hvad er der sket* tænkte han, han vidste ikke helt hvad han skulle gøre, her lå der en mand døden nær og han vidste ikke hvad han skulle gøre... han skulle skamme sig skulle han.
Han kiggede sig rundt omkring for at se om der var nogen i nærheden, hvem havde dog gjort dette mod denne mand? Benji blev bange da han tænkte det... for hvad vis nu denne person som havde gjort dette var lige i området... Benji havde en stor lyst til at løbe og bare flygte væk fra dette sted.... men han havde ikke lyst til at gå fra denne mand af en eller anden grund.
Han sukkede dybt og satte sig så på hug ned foran denne mand, han kiggede undersøgende på ham og lagde så en hånd under hans hage og løftede den op, han kiggede på ham... hans øjne lukkede i og Benji begyndte selv at gispe efter vejret, der var ingen der skulle dø når han sad hos dem. Han daskede manden på kinden, lidt hårdt for at få ham til bevidsthed... "Hallo!" Han råbte det lavt til manden, hans stemme var lettere panisk.. "Vågn op!" prøvede han med og blev ved med at give ham middel hårde dask på kinden for at få ham til at vågne.

Casuel kom med et blodigt gisp, hvor der stille begyndt at glide blod ud af munden på ham. Hans syn flakkede vildt for ham, alt så gennem tværet ud, dog kunne han se i alt tværen af farver, at noget nærmede ham, et dyr? en person? et monster? han kunne ikke se forskellen over hovedet. Stille begyndte han dog at bevæge læberne svagt "spis.. mig.. ikke.... jeg.. må.. leve" gispede ham ret utydeligt, dog hvis man lyttede efter kunne det være man kunne forstå ham.. men blodet blokkerede meget for hans stemme, og der kom kun mere og mere blod.

Hans hoved skulle lige til at falde, men han mærkede så pludselig noget slå ham på kinderne ret hårdt så han var tæt på at blive slået ud, men blikket blev kort fokuseret igen, og med et hårdt greb, greb han ud efter personens krave, "luk aret på mit bryst! ellers er det ude med mig!" hostede han ud imens blodet stod ud af munden på ham og hans øjne så vildt på drengen.
Casuel kunne dog ikke holde sig mere og stille bumpede ned igen med hovedet til modsatte side og armene ud til siderne, han lå ret fladt nu, med blod ud af mund og bryst, med en stor rustning som var smurt ind i hans eget blod.

Hans øjne var lukket helt i nu, vejrtrækningen var hæs, boblende af blod, brystet bevægede sig heftigt op og ned, men så småt begyndt at gå langsommere og langsommere.

Benji så helt uforstående på den mand som lå nede på jorden, han kunne godt se at manden ike var i hel god stand og sikkert ikke rigtig kunne fokusere på hvad Benji var og det undrede ham også meget at han bede ham om ikke at spise ham, Benji lignede den mest uskyldige man nogensinde kunne finde, og det var ike noget han selv satte op... nej det var helt tilfældigt at han så, så uskyldig ud. "Det har jeg heller ikke tænkt mig" Mandens ord havde været en smule utydelig men Benji forstod dem godt da han hørte godt efter hvad manden sagde for at koncentrere sig om ham.

Benji gav ham lidt flere dask, for hele tiden at få ham til at vågne, fokusere. hvilket han nok gjorde da han greb hårdt fat om Benjis krave, Benji sank en klump og så på manden foran ham som havde fat i hans krave. Hvordan skulle han lukke det ar, han var jo ingen læge, han vidste ikke hvordan han skulle lukke det ar... Han sank endnu en klump da han sank sammen igen på jorden halv død mens blodet flød ud af ham... Benji sukkede hvad pokker skulle han gøre.
Han kiggede skræmt ned på denne mand som så ud til at være tæt på døden, eller han så ikke ud til det, han var det. Benji sukkede endnu engang og tog sig sammen til at vende ham om på ryggen så han havde brystet op af og så Benji kunne se på det.

Han satte sig på hug denne gang ved siden af ham og sukkede, han tog langsomt rustningen af som var ret så tung for ham. Men han fik den dog af til sidst så manden havde helt bar overkrop. Det tændte ham en del at se en mand med bar overkrop.. det var så lang tid siden... Han lagde sin hånd på hans bryst og et stød gik igennem ham. Han kiggede på det store åbne sår i hans bryst og gispede... hvordan pokker skulle han lukke det.. Han mærkede på sin bukselomme og fandt til sin redning sit sy sæt.. Han tog det op af sin lomme og gjorde det klar til at kunne sy mandens store hul i brystet.

Han begyndte at sy det sammen, fint og pænt som var det et stykke stof, dette var dog lidt tykkere at stikke igennem. Det var noget så blodigt selv da han var færdig med at sy det... Han blev nød til at finde såret... Han sukkede.. han havde intet at binde det med.. Udover... hans trøje... Han tog sin skjorte langsomt af og tog så derefter sin sorte trøje af så han var i bar overkrop. Han tog derefter sin skjorte på igen men uden at lukke den.
Han bandt sin t-shirt rundt om mandens bryst som en slags forbinding selvom den nok ikke var så god... men den var vel okay ind til videre.... Nu ventede han bare på om manden mon vågnede.

Casuel var helt væk efter han var dumpet ned på jorden igen. Dog skønt han var væk fra verden i lidt tid, kørte hans hoved rundt som en karrusel, drømme efter drømme efter drømme.. indtil han kom til en drøm som kradsede hans sjæl så dybt som noget i verden.

#.... han stod på en eng.. himlen var sort som kul... han stod og så sig omkring.. han var alene i engen... nej... han var ikke alene... hans elskede døde kone stod foran ham... hun så på ham... hun så ulykkelig ud... skamfuld... "hvorfor Casuel... hvorfor blev du til det.. monster du er" sagde hun... han gik tættere på hende... men hun forsvandt og pludseligt blev himlen rød som blod, og det begyndte at regne med blod... morderen... stod med ryggen til ham... det lange sorte hår... de onde øjne stirrede tilbage på ham... morderen lo, grinede højt og hånligt... Casuel sprang på morderen, ville flå ham uden tøven... men pludselig var hans kone igen han havde fået hænderne... hun var død, blodig, og blodet var på hans hænder....#

Hans krop begyndte at små spjætte i den virkelige verden, hænderne knugede, og hele hans krop begyndte at spænde, spænde som en gal. Hans ansigt trak sig sammen, tænderne hårdt bidt sammen og de lukkede øjne fik et ulykkeligt udseende imens han små snottede.... Pludselig gav han et brøl fra sig, et brøl der var som en stor brun bjørns og øjnene blev slået op med et og han skulle lige til at sætte sig op før smerten af brystet jog igennem hans store muskuløse krop. "AV!!!??" kom det ud af ham hvor han så ned af sin krop... "huh?" kom det undrende fra ham da han så sit bryst. Han så sig undrende omkring og fik så øje på en knægt i kun skjorte og jeans.. "hey..." kom det fra ham lidt undrende men også uforstående af hvad der er sket på drengen.

Han tog sig stille til brystet undrende, han forstod ikke hvad der var sket, men han kunne forstå at knægten ved siden af ham havde hjulpet ham på en eller anden måde, hvilket betød.. at Casuel var ham i stor gæld.... åh gud hvordan skulle det dog gå?? tænkte han i stor stil nu..

Benji sad pænt og ventede i den tid det tog for manden at vågne, han overvejede dog mange gange om han ikke bare skulle gå og så bare efterlade ham når nu han var sikker på at han klarede sig, han så ret så farlig ud selvom han bare lå der og så helt fredelig ud. Men hun ombestemte sig i sidste sekundt da han begyndte at give små spjæt fra sig. Benji vende sig mod ham og betragtede ham mens han lå der, spjættede, spænde i kroppen og lavede mærkelige ansigts trak... Han så, så ulykkelig ud som han lå der på jorden.
Benji fløj tilbage og gemte sig ved at folle sig selv sammen til en kugle da manden kom med et højt brøl der mindede lidt om en bjørn, hvilket var ret så sjovt. Benji kiggede kort op da han hørte ham sige av... Han havde prøvet at sætte sig op.. Men han gemte sig hurtigt igen men tittede dog lidt op en gang imellem for at se hvad han lavede, han rødmede meget da manden kiggede på ham, og talte til ham, Benji kiggede ned af sig selv og så på sin bare overkrop under sin skjorte. Han sukkede blidt og follede sig så ud så han ikke var en kugle mere men sad med benene i skræder stilling og hænderne støttende på jorden. "Hvad var det der angreb dig" spurgte han roligt og kiggede på ham, han ville gerne vide hvad der mon kunne gemme sig.

Casuel sad lidt og gloede, han vidste ikke helt hvad han skulle føle, men han vidste at det var en gæld han blev nød til at betale igen.. om han selv ville det eller ej.. Stille kæmpede han sig smertefuldt op og stå og stille gik over mod drengen. Han stoppede op lidt før og så på drengen med et undrende blik, men med et blev fast besluttet. "Knægt... hvad hedder du?" spurgte han ham så stille og med en rolig tone. Han lagde hovedet lidt på skrå men nikkede så kort til det han havde spurgt om, "det som angreb mig var et monster, et af dem som jæger her i nærheden" sagde han og så ud mod det sted han var kommet fra, "en hård dreng... han gav mig i hvert fald kamp til stregen.. meget mere end hvad de langørede gør" sagde han og sukkede kort men så på drengen med et roligt blik, "men bare rolig, den kommer ikke, for jeg fik gjort en ende på den før jeg kom her over" sagde han og nikkede beskæftigende.

Han lagde stille hånden på brystet, der hvor hans hjerte var "jeg står dig i gæld... hvis der er på nogen måder jeg kan hjælpe dig så må du endeligt sige til.. " sagde han og lod hånden falde igen hvor han let vendte sig og gik hen til sin rustning, han stod lidt og gloede ned på den før han så svingede det overskulderen, "jeg håber ikke du blev skræmt for meget.. skønt du ikke virker til at være så bange igen.." sagde han så stille og så mod ham med et stift blik, gennemborende og koldt blik, hans normale blik.

Benji kiggede hen mod manden som bare sad stille og kiggede på ham, ja groft sagt gloede han faktisk på ham, hvilket fik ham til at rødme en hel del, det var meget tydeligt for røde kinder han havde fået. Han kiggede op på ham da manden rejste sig fra jorden og gik hen til Benji stille og roligt, han sank en klump da han stoppede lidt før og kiggede ned på ham, hans blik var undrende hvilket også gjorde hans blik undrende, især da han spurgte om hans navn, han havde regnet med noget andet... Han sukkede "Benji... Mit navn er Benji" han kiggede op på ham med sine røde kinder "Og dit?" spurgte han manden tilbage, han ville da også have hans navn.
Han kiggede med et bange blik op på manden da han fortalte at det var et monster som havde angrebet ham, han grøb sammen og kiggede som en lille dreng der kiggede op på sin far efter at faren havde fortalt en skræmmende historie... Man kunne sagtens se at han nok ikke helt var den normale type fyr.

Benji betragtede hans hånd som han lagde på brystet og endnu en rødmen gik over hans kinder, hvorfor skulle manden også lige ligge den på hans bryst, det var jo det rene tortur for Benji...
Benji nikkede, han vidste ikke rigtig hvad det var han kunne hjælpe ham med... Han havde egentlig ikke brug for noget...
Benji kiggede efter manden da han vende sig om og gik hen mod sin rustning som han efter at havde kigget lidt ned på den, svang den over skulderen, "Øh... Nej.. Øh.." Han var blevet rigtig skræmt, men han blev også meget let skræmt af ting, han kiggede på ham, forstod ikke rigtigt hans kolde og gennemborende blik... Han lagde hovedet på skrå.

Han stod lidt og så lige ud, han tænkte over noget.. tænkte over noget groft og længe.. til sidst vendte sig igen med et lille fnys og næsten trampede over til Benji igen og rakte ham sin hånd... "Mit navn er Casuel Vasuna.. vil du følges til den nærmeste by? du ligner en som utroligt kunne bruge en til at passe på dig" sagde han og stirrede ned på Benji, ikke med et koldt blik, men forstående og imødekommende koldt "desuden kan det være en fin måde at betale tilbage på.. du reder mit liv.. jeg holder dit i live" sagde han med en overraskende varm tone.
Han nikkede også kort til at det her var rigtigt nok og ikke noget han bare fandt på, han var sandfærdig var han når det galte liv og død, for begge kunne være sjove og kedelige. Han kunne dog ikke holde sig helt til bage, "men det skulle nu heller ikke være så svært at holde sådan en sød dreng i live skulle det?" sagde han og blinkede let til Benji og nikkede bekræftigende selv.
Han havde nemlig lagt mærke til at Benji havde rødmet en del over ham, og især da han lagde hånden på Benji's hjerte, hvilket gav ham lidt at drille på. Ikke at han kunne lide drengen på nogen måder men han havde alligevel redet Casuels liv, så noget godt måtte der være i knægten. Og nu at han vidste at Benji var lidt 'underlig?' ville han se om han ikke kunne få en smule sjov ud af det syntes han.