Følsesløse piger ~ Triana

Solen skinnede, fuglene sang, og en ung kvinde med en hvid kjole, og to daggerts gemt i læderstøvlerne gik rundt i skoven. Hendes sorte hår var løst, og nogle gange tog den blide vind fat i det. Hendes bevægelser var elegante, og rolige. Den pige var Nille. Skammeren, for at være mere præcis. Kvinden mange mente var en heks, og skulle brændes på et bål. Der var bare et problem. Hun var ikke shapeshifter mere. Hun var ikke svag mere. Hun var sjæledæmon. Hun var stærkere. Hun var ikke længere bange for at nogen skulle hoppe ind foran hende, og slå hende ihjel. Hvis nogen prøvede ville hun nok gribe fat om deres strube, og tvinge dem til at se hende i øjnene. Eller kyle dem væk med luften. Eller kaste en daggert i deres brystkasse, lige ved hjertet. Normalt havde Nille et skævt smil, og et varmt blik, men nej... Efter at have set Toby, hendes søn, blive myrdet for øjnene af hende af hendes mor, var hun blevet indelukket. Følsesløs. Hun turde godt at true en der var stærkere end hende nu. Hun var ligeglad med mange lige nu. Altså, udover hendes nærmeste. Hendes ansigt var følsesløs, og hendes blik var tomt. Godt nok var Lily, Nilles mor, ikke rigtig hendes mor. Lily var faktisk Nilles storesøster, men det vidste Nille ikke. Hun var også ligeglad hvis hun fik det at vide nu. Hun gik langs en sti.
Hun så op på et træ, og kiggede så ned igen. Hun savnede at være shapeshifter, og klatre i træer... Men vent. Det kunne hun jo stadig! Bare ikke med denne kjole, Skammer kjolen. Den måtte ikke blive ødelagt. Hun sukkede lavt. Nu blev hun rastløs. Hun begyndte at løbe langs stien.. Men så stoppede hun op. Der var nogen i nærheden. Hun kunne mærke det.
"Hvem der?"

På: Outfit 1, profil

det lyse glade farver skar i Trianas øjne, hun hadede det, alt det der var lyst og skinnede som solens stråler i havet. Det fik hende til at klemme øjnene sammen og få en hovedpine samt blive træt. det irreterede hende grufuldt! Hun lagde hurtigt mærke til en anden dæmon, og med det skæve kolde smil, fulgte hun lydløst efter, som en kat på jagt. Man kunne se hun var blevet slået i hovedet, selvom det var blevet pænt at se på nu, i forhold til at det lige var sket. en flænge over den øverste del af hendes kindben var stadig tydelig. Hun havde et sværd på sig og en bue over skulderen. små daggerter sad i forskellige hylstre omkring livet på hende i et bælte, og kastestjerner havde hun også. Hun havde ikke haft så meget at lave i dag, hvilket var grunden til at hun var her. hun smilede over dæmonen, for hun lagde slet ikke mærke til Triana.
Hun grinede let da kvinden spurgte ud i skovens stilhed. Triana trådte frem med et koldt men lettere høfligt smil"Triana...og De er?"spurgte hun. Hun virkede altid høflig til at starte med, men hun skulle første have et lidt bedre indblik i personernes tankegang.

Nille havde intet imod solen. Hun var bare ikke... Sig selv, så meget. Så lige nu ville hun foretrække, mørke og regn. Det kunne beskrive Nilles humør bedre. Hun så rundt i skoven, og rynkede på panden. Hun havde altså fornemmet en anden! Det var hun sikker på. Nille vendte sig om mod en anden... Dæmon. Nille hævede et øjnebryn over kvindens påklædning, og smilede koldt.
"Tror du jeg uden videre bare fortæller dig mit navn?"Nille hævede et øjnebryn. Hendes stemme var kølig, og uden følelser.
"Mange kender mig under navnet Skammeren." Svarede hun så, og lagde armene over kors. "Og hvorfor er du så herude?"

Triana kiggede koldt på hende og en iskold ubehagelig latter rullede over hendes læber."du er heller ikke så interessant, i hvert fald ikke nok til at dit navn ikke bare ville blive glemt med det samme alligevel"sagde hun med et koldt skævt smil.
Hun begyndte at le over hende, en kold lys latter der ville få de fleste til at krympe sig en smule."Du må have høje forventninger om dig selv hvis du regner med at alle ved hvem du er bare fordi du nævner...skammeren? jeg har ingen ide om hvem eller hvad det er, ej heller har jeg ingen interesse i at finde ud af det, jeg kan ikke se hvilken gavn for mig det ville gøre"sagde hun koldt og ligegyldigt med et skuldertræk.
Hun kiggede på kvinden og lagde hovedet let på skrå"hvad kommer det dig ved? er det måske din skov?....Nej vel!"svarede hun på en måde nogle ville se som flabet.

Ikke interessant? Det havde da gjort en del at Nille døde, og ville sikkert gøre mere nu hvor hun var censor. Nille hævede et øjnebryn og lagde hovedet lidt på skrå. Hun smilede skævt. "Jeg tror nu man vil huske min død, specielt fordi den kan ryste dæmon samfundet." Sagde Nille med en rolig tone, men undertonen var som en kniv der kunne skære en hvis man ikke var forsigtig. En streng undertone, for at være mere nøjagtig.
"Skammeren er en kvinde der kan se ind i folks sjæl, og ser de minder vedkommende skammer sig over med vedkommende. Jeg har ikke høje forventninger om mig selv, men det har andre." Hun smilede koldt, et dødt smil for at være mere nøjagtig.
Hun grinede lavt, og rystede på hovedet.
"Det er ikke min skov, det er shapeshifters, elvernes, og dyrenes skov. Vi er gæster. Vi skal være beæret. De kunne jo komme og slå os ihjel." Nille var ligeglade med Trianas flabede måde at være på. DEn rørte ikke Nille.